Hvepsefælden
Titel: Hvepsefælden
Original titel: The Wasp Trap.
Forfatter: Mark Edwards.
Udgivet på dansk ved: Straarup & Co.
Udgivet på dansk den: 10/10-2025
Antal sider: 439
Antal stjerner: 4/5.
Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem!
Hvepsefælden
Det var sidste fredag i juli, og jeg forsøgte
ihærdigt at lade være med at gå i panik over
vores forestående deadline, da Lily kom med
det forslag, der ændrede alt. ”Jeg har en idé,”
sagde hun med sin rolige stemme.
”Jeg vil opfinde en test, der kan vise, om man
er psykopat.”
ihærdigt at lade være med at gå i panik over
vores forestående deadline, da Lily kom med
det forslag, der ændrede alt. ”Jeg har en idé,”
sagde hun med sin rolige stemme.
”Jeg vil opfinde en test, der kan vise, om man
er psykopat.”
Et dødsfald genforener Will med fem venner. De vil hylde deres tidligere arbejdsgiver, en professor, der i 1999 samlede dem for at udvikle en datingside baseret på psykologiske tests. Men det, der skulle have været en nostalgisk aften, forvandler sig hurtigt til et dødeligt spil, da de gamle venner pludselig bliver holdt fanget.
De bliver stillet over for et ultimatum: Afslør jeres mørkeste hemmeligheder for gruppen, eller udryd hinanden en efter en.
Snart står det klart for Will, at mareridtet har rødder i deres fælles fortid. Det kærlighedsskema, de i sin tid udviklede til datingsiden, blev også brugt som et redskab til at afsløre psykopater: Hvepsefælden. Dette eksperiment, og andre tragiske begivenheder den sommer for længe siden, kan være nøglen til at afsløre sandheden om en morder, der har skjult sig for øjnene af dem.
"Hvepsefælden" modtog jeg for et lille stykke tid siden, men i en periode hvor jeg ikke havde tid til at læse den med det samme, dog har jeg set den omtalt en del gange siden da på de sociale medier, med gode anmeldelser.
Nu har jeg endelig fået tid til at læse den selv, og se om den levede op til forventningerne.
Jeg må sige det var virkelig en interessant læseoplevelse, og meget anderledes end jeg lige havde regnet med, men den var bestemt spændende!
Bogen starter interessant nok ud med at give os et lille indblik i vennegruppen tilbage i 1999, hvor vi møder de 6 venner og får en lille fornemmelse af dynamikken mellem dem. Herefter springer vi en del år frem, hvor et dødsfald genforener dem efter mange år hvor de ikke har talt sammen.
Det tydeligt at man kan mærke at der er sket noget mellem vennerne tilbage i 1999, for stemningen mellem dem er underligt akavet, og vores primære hovedperson Will er meget anspændt og nervøs over at være sammen med dem alle igen.
Det tror jeg nok var det som fangede mig mest i starten, hvorfor han var så stille og anspændt. Det satte gang i en masse spørgsmål om hvad der skete den sommer, og hvorfor de ikke har talt sammen siden.
Dog går der ikke lang tid før vennerne er samlet og middagen starter, før kaoset begynder.
En udefrakommende sætter dem i gang med et dødeligt spil. Et spil om at afsløre de mørkeste hemmeligheder for gruppen.
Da de pludselig er låst inde og tvunget til at afsløre hemmeligheder de ellers ikke har ønsker om at dele, blev jeg virkelig fanget. For hvad var det virkelig den udefrakommende ønskede at vide siden det handlede om liv og død?
Generelt er det hvad bogen primært centrerer omkring, men samtidig med vi følger de 6 venner ved middagen i deres farlige spil, så får vi også flere kapitler fra sommeren. Her skifter vi lidt mellem Will og de andre, hvor vi langsomt bliver indviet i alle deres hemmeligheder, store såvel som små.
Jeg kunne egentlig godt lide den måde spændingen så småt blev bygget op på. Det starter ud med de mildere hemmeligheder, som ikke interessere den fremmede det mindste, til at det gradvist bliver mere og mere mørkt.
Jeg vil ikke spoile for meget, men jeg kan sige bogen endte på en måde jeg ikke helt havde set komme, og plottwistet var virkelig med til at jeg synes det var en god bog! For som sagt sker der ikke meget, og det ikke fordi jeg vil sige der var den vilde karakterudvikling i Will eller de andre. Det var mere selve plottet og spændingen der for mig gjorde at bogen var en god læseoplevelse.
Søger du en krimi som ikke er ekstremt kompliceret, men alligevel har et godt plot, med en tilpas mængde handling og udvikling, hvor man ikke med det samme regner alt ud, så kan jeg klart anbefale jer at give "Hvepsefælden" en chance!
Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar