Det Røde Daggry
Titel: Det Røde Daggry #1 - Den som hvisker.
Forfatter: C. A. Wolters.
Forlaget: People's Press.
Udgivet: 05/02-2026.
Antal sider: 484.
Antal stjerner: 5/5.
Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren,
så mange tak til dem!
Den som hvisker.
Siden barndommen har Shiroin levet med en stemme i sit indre – en hvisken, hun kalder ormen, som snor sig gennem hendes krop og kræver lydighed. Som datter af Storkejseren længes hun efter magten og sin retmæssige plads på tronen, men kejserens liv står i vejen. For at vinde magten må hun overbevise imperiets ti konger om, at hendes køn ikke gør hende uegnet til at herske.
Da ormen opfordrer hende til vold, må hun lægge en ny og mere risikabel plan. Samtidig truer en profeti om dommedagskrig, og mørke kræfter rejser sig fra Ødelandet. Sammen med den hengivne livvagt Kiel krydser Shiroin krigsramte riger, hvor både politiske intriger og dæmoniske trusler venter. På rejsen tvinges de til at konfrontere deres egne hemmeligheder – og hinanden.
Da ormen opfordrer hende til vold, må hun lægge en ny og mere risikabel plan. Samtidig truer en profeti om dommedagskrig, og mørke kræfter rejser sig fra Ødelandet. Sammen med den hengivne livvagt Kiel krydser Shiroin krigsramte riger, hvor både politiske intriger og dæmoniske trusler venter. På rejsen tvinges de til at konfrontere deres egne hemmeligheder – og hinanden.
I 2021 læste jeg første gang "Den som hvisker", da den udkom ved et andet forlag, og jeg husker jeg elskede alt ved den, det brutale, volden, det erotiske og vores knapt så gode kvindelige hovederolle. Ligesiden har jeg ventet spændt og utålmodigt på en fortsættelse.
I år blev den første bog dog genudgivet ved et nyt forlag, så derfor skulle den selvfølgelig genlæses inden jeg ville kunne fordybe mig i den næste.
Og sikke en genlæsning!
Jeg tror at i 2021 var jeg utroligt fascineret af Shiroin, hun var anderledes end alle de andre kvindelige hovedpersoner jeg var vant til fra mine fantasy bøger, og det fangede min opmærksomhed hurtigt. Shiroin har levet med en stemme i sit indre helt fra barnsben af, en orm som snor sig gennem hende og hvisker voldelige og drablige ting i øret på hende.
Hun higer efter magten og tronen, og hun har lagt planer det meste af sit liv om hvordan hun skal få al magten i emperiet.
Jeg er ærligt vild med Shiroin og hendes personlighed. Hun er kølig og målrettet og ved hvad hun stræber efter i sit liv, og der skal ikke stå noget imellem hende og magten. Trods det så gemmer der sig en lidt mere usikker kvinde bag det hårde ydre, hun kan godt tvivle og hun kan i sidste ende føle andet end begæret for magten, og det var det som gjorde jeg syntes om hende. Hun har flere lag, og hun udvikler sig i sin rejse gennem landet.
Så der Kiel, vi får aldrig hans synsvinkel i bogen, men alligevel formår han at gøre mig nysgerrig. Kan er en mystisk karakter med mange hemmeligheder, og få ord.
Han er Shiroins livvagt, og han hjælper hende da alt på paladset går i kaos, selvom Shiroin ikke kan love ham alt det som kejseren har lovet. Det satte gang i en masse spørgsmål.
Jeg kan godt lide Kiel, men han gjorde mig også mistænkelig, måske det er genlæsningen der farvede mit syn på ham denne gang, jeg lagde hvert fald mærke til de små detaljer på en anden måde. Med det sagt var jeg stadig vild med ham. Han er et utroligt godt match til Shiroins mørke personlighed, da han selv ikke er en der nødvendigvis tager hensyn til hvad der er rigtigt og forkert, men mere hvad der gavner ham.
Selve plottet, worldbuilding og karaktergalleriet er mindst lige så fascinerende som første gang jeg læste bogen. Universet er velopbygget, det tydeligt i teksten at se der er brugt masser kærlighed på at bygge det op og gøre det ægte for læseren, samt skabe et karaktergalleri som fascinere og underholder læseren!
Handlingen er utroligt medrivende, selvom jeg kendte det meste af handlingen fra første bog, så blev jeg stadig fascineret af stemmen i Shiroin, verdenen hun levede i og hendes fjende elsavianerne og deres hersker, og ikke mindst heksen, men så vil jeg heller ikke spoile mere.
Det tydeligt at mærke der er brugt godt med tid på plottet og vores karakterer, for det fyldigt og nemt at forestille sig alt det der sker som en lille film, og det svært ikke at blive grebet og leve sig ind i det hele.
Jeg er hvert fald stor fan af C. A. Wolters univers og skrivestil, og kan endnu engang ikke andet end varmt at anbefale jer at give denne fantastiske bog en chance!
Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar