mandag den 12. oktober 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Magismondo #3. - Prinsessen fra Vestervind.

Magismondo. 

Titel: Magismondo #2. - Prinsessen fra Vestervind. 

Forfatter: Lene Dybdahl. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 29/08-2025. 

Antal sider: 419.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Prinsessen fra Vestervind. 

Hvad gik der af hende? Fornemmelsen af det heftige kys for få øjeblikke siden sad stadig på hans læber som et sitrende minde der var ved at falme. Hendes hænder der gled ned over hans skjorte og trak et spor af bølgende varme efter sig, havde gjort ham sulten efter mere.

Jaron må for alt i verden se hende igen og finde ud af hvilken kvinde der gemmer sig bag masken.

Pil forsøger at glemme ham, for hun står i sit livs dilemma: Hvis hun ikke vender tilbage til Kubisa med Lagunas Øje, vil dronningen dræbe hendes veninde.

Men i Oran kan juvelen bruges til at redde alle de fængslede magikere fra et smertefuldt og livsfarligt blodritual – blandt dem Hanlon, Jarons bror.

Snart begynder en hæsblæsende menneskejagt i et kapløb med tiden, hvor et enkelt fejltrin kan koste én hun elsker livet.








Magismondo er en serie jeg har været i gang med et stykke tid, i slutningen af 2025 læste jeg den anden bog i serien, som bestemt sluttede interessant. Dog gik der lige lidt tid før jeg fik muligheden for at fordybe mig i universet igen og vores spændende karakterer. 

Nu har jeg dog fået læst den tredje bog, og jeg må sige den her serie bliver kun mere og mere spændende. Godt den fjerde bog er ude på markedet, så jeg kan få læst den færdig, selvom det er vemodigt at skulle sige farvel til så spændende et univers. 
Den trejde bog starter fra hvor vi efterlod Pil og Jaron i den anden bog. Det efterhånden en del måneder siden jeg læste den anden bog, så jeg skulle lige bruge et par kapitler på at huske de små detaljer igen og hvad der var sket, men derefter var jeg ellers også solgt. 
Pil og Jaron har endelig fundet hinanden igen, men står med hver deres problematikker som gør de har svært ved bare at nyde hinandens selvskab i starten. 
Pil er sendt ud på en mission, men med truslen om at hvis hun ikke vender tilbage til Kubisia, så dræber dronningen hendes veninde. Samtidig er Jaron ude efter præcist den samme genstand som Pil, og han har tænkt sig at bruge den til at få sin bror tilbage. Samtidig har de begge længdes efter hinanden i tiden de har været skilt. Så sammen må de finde en måde at løse begge deres problemer, så de kan være sammen. 

I de andre bøger har det været tydeligt at de har lagt op til en romance mellem Pil og Jaron, men det har været en meget langsom opbygning. I denne her bog udforskes romancen mellem dem dog noget mere. Det ikke den mest spicy bog, men der bliver da nogle hede øjeblikke mellem Pil og Jaron som sætter gang i pulsen og nysgerrigheden. 
Anden bog lagde også lidt op til hvem den forsvundne prinsesse fra Vestervind er, som skaber endnu flere barriere for de to. Jeg vil ikke spoile for meget, men det overraskede ikke helt hvem prinsessen var, der har været små hints her og der igennem de to første bøger, men derimod er jeg meget spændt på hvad der kommer til at betyde for Pil senere hen. 
Igennem de første par bøger har der også været mange spørgsmål om hvad kongen egentlig bruger magikerne til som han fanger, og det er bestemt også noget som udvikler sig i denne tredje bog. Vi får mere info og vi kommer tættere på. Generelt må jeg sige der sker en masse for selve plottets udvikling samtidig med vores forskellige karakterer udvikler sig mere og mere i denne fortsættelse. 

Alt i alt vil jeg sige forfatteren fortsat formår at skabe et medrivende univers og bygge mere og mere på handlingen og stadig gøre det overskueligt og medrivende for læseren. Jeg er meget spændt på hvordan serien slutter, og kan kun varmt anbefale jer som endnu ikke har givet serien en chance at få læst den! Specielt hvis i er til fantasy, romance, og kongeligedramaer, at give den her en chance! 









Bogen er tilsendt af forlaget til en anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar