Landet i tæppet.
Titel: Landet i tæppet #1. - Den, der skal komme.
Forfatter: Dorthe Klyvø.
Forlaget: Falco.
Udgivet: 27/10-2022.
Antal sider: 288
Antal stjerner: 3/5.
Bogen er modtaget af forlaget,
så tak til dem!
Den, der skal komme.
Drengen sov. Alt var stille i huset, og luften begyndte at flimre let over det gamle, fastnaglede gulvtæppe ...Tom bliver mobbet i skolen, og hans forældre har ikke tid til ham, fordi hans lillesøster er alvorligt syg. Men en dag får han en mærkelig grøn sten og en smuk brevkniv af den gamle dame i lejligheden nedenunder, og samme nat bliver han vækket af fløjtespil. Der sidder en lille mand på stolen ved siden af Toms seng, og han præsenterer sig som Enoon fra Svampelandet. Tom går med Enoon igennem gulvtæppet på sit værelse og bliver kastet ud på en farlig mission. Kun han kan redde Landet i Tæppet fra de sorte Skygger ved at bringe den grønne sten og kniven tilbage til Dronningernes Trone.
Tom så op på Dronning Mørke. Hun var overvældende at se på i al sin mørke, kølige skønhed. Hvor Dronning Lys havde strålet af varme og gyldent sollys, var Dronning Mørke omgivet af et koldt, hvidt skær, der var blændende klart. Som månelys på en fuldmånenat. ”Tom,” sagde hun. ”Jeg vælger at give dig styrke ...”
"Landet i tæppet" er en serie der før har været udgivet ved et andet forlag, og jeg var da nysgerrig på bogen dengang. Så da jeg så den udkom ved nyt forlag, tænkte jeg at det var på tide at give den en chance.
Bogen lød som sådan ret interessant, og det første kapitel startede den lovende ud. Desværre mærkede jeg hurtigt at den ikke helt fangede min interesse, hvilket nok er fordi jeg ikke passer til målgruppen, som bogen rækker ud mod.
Med det sagt, vil jeg sige det var en fin bog, som jeg er sikker på vil fange den yngre læser fra omkring 7+ alderen, enten som højtlæsning eller læsetræning.
Tom bliver mobbet i skolen, og han har ikke rigtigt nogen venner. Der hjemme har han det heller ikke fantastisk, da hans lillesøster er alvorligt syg. Hans forældre har derfor heller ikke rigtig tid til ham, da hans søsters sygdom fylder meget der hjemme.
En dag får han dog en mystisk grøn sten og en smuk brevkniv af den ældre dame i lejligheden under deres. Samme nat som han modtog tingene, bliver han pludselig vækket af en lille mand som sidder på en stol ved siden af Tom.
Han præsenterer sig som Enoon, som er fra svampelandet i hans tæppet på gulvet.
Enoon tager Tom med sig, da han fortæller at Tom er den eneste som kan hjælpe ham med den farlige mission, som kun Tom kan løse.
i Tæppet møder han dronning Mørke og dronning Lys, som han skal hjælpe med at få balance i verdenen ved, at få den grønne sten på plads.
Men det bliver ikke en nem opgave for Tom.
Da jeg begyndte på bogen, vil jeg sige at den startede lovende ud med et rigtig fangende kapitel, som faktisk følger Toms hus' bevidsthed. Det var altså huset vi fulgte, som holdt øje med beboerne. Det synes jeg var en ret nice og unik start på serien, og jeg var virkelig spændt på at læse videre.
Hurtigt tabte bogen dog min interesse igen, og her vil jeg dog understrege, at det ikke er fordi bogen er dårlig, den er bare skrevet til et yngre publikum, som kan nøjes med en mere let handling uden de store udsving og større karakterudviklinger.
Selve plottet vil jeg sige var meget interessant, og da også lidt genkendeligt, da det jo ikke er første gang man hører om en bestemt udvalgt, som bliver trukket ind i en anden verden, og som er den eneste der kan klare situationen. Derimod vil jeg sige forfatteren har sat sit eget præg på historien, ved at gøre den "anden verden" til en del af Toms gulvtæppet som forestiller et helt univers. Her må jeg sige, at forfatteren har skabt et interessant univers, med nogle interessante folk og racer, som jeg ville have elsket at høre mere om. Jeg følte desværre ikke der var vildt meget baggrundshistorie omkring de forskellige folks oprindelse og baggrunde, og det er her jeg tydeligt kan mærke at den er skrevet til det yngre publikum, som nok ikke ligefrem ville tænke over den slags detaljer.
Med det sagt, vil jeg sige at det lette univers, vil den helt bestemt egne sig godt til den målgruppen som den er egnet til, og jeg tror med det, at den vil fange mange unge læsere.
Tom er en fin ung dreng, og jeg forstod ham så godt med alle hans kaotiske følelser og sorg som han bærer på. Med hans baggrund, er det klart at han er usikker og tvivlende på meget af det han kommer gennem. Desværre så jeg bare ikke rigtigt den vilde karakterudvikling, som der virkelig kunne have været. Det var altså endnu en grund til den ikke formåede at fange mig 100%
Havde bogen været længere, og der var brugt mere tid på karakterudviklingen, universet og konflikterne, så tror jeg bestemt bogen ville have været helt perfekt for mig.
Det der som sådan trak op i min vurdering af bogen var alle de emner den indeholdt såsom venskab, mobning, selvværd, ensomhed, sygdomsforløb og samarbejde. Forfatteren håndtere emnerne fint, og har skabt en let bog, som med sikkerhed kan sætte gang i tankerne hos læseren.
Med det sagt, er jeg ikke i tvivl om at den vil fange den yngre læser, så med det sagt vil jeg også smide en fin anbefaling med i min anmeldelse her, det fortjener den virkelig.
Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar