onsdag den 25. december 2024

Anmeldereksemplar/Reklame - Frigid #2. - Forbrændt.

Frigid. 

Titel: Frigid #2. - Forbrændt. 

Original titel: Frigid #2. - Scorched. 

Forfatter: Jennifer L. Armentrout. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 30/10-2023. 

Antal sider: 253

Antal stjerner: 4/5. 

Forbrændt. 

Den charmerende festpige Andrea Walters, med det vilde røde hår, sprudler af liv. Men bag facaden skjuler hun en usikkerhed over sit udseende og manglende tro på, at hun kan træffe de rigtige beslutninger. Hendes familie tror i hvert fald ikke på det, især ikke efter hun har droppet lægestudiet. Andrea kæmper med angstanfald og selvmedicinerer med alkohol og sovepiller i en grad, så hun er ved at miste kontrollen.

Tanner Hammond ved, hvad han vil. Han er brandmand og på vej til politiskolen. Han vil være betjent og en bedre betjent end sin far. Og så vil han have Andrea. Men Tanner har ry for at være en player, og det gør det bestemt ikke lettere at overbevise hende.

De fleste tror, at Andrea og Tanner kun har kendt hinanden et par år, men Andrea har været hemmeligt forelsket i Tanner i årevis. De to er konstant på kant og småskændes uophørligt. Men da deres venner Syd og Kyler inviterer dem med på ferie i en luksushytte, får de tid og mulighed for at komme tættere på hinanden. Og da de pludselig får et par dage alene, bliver der plads til, at tingene kan ændre sig – og måske udvikle sig. Men der er et problem: Tanner er slet ikke glad for Andreas forbrug af alkohol og piller – og det truer med at ødelægge den spirende forelskelse.



"Forbrændt" var en bog jeg var ret spændt på at læse, specielt fordi jeg før i tiden har været ret stor fan af Armentrouts skrivestil, men alligevel ikke var helt stor fan af første bog i serien her. 
Derfor var jeg spændt på om jeg ville finde denne anden bog i serien mere fascinerende, end jeg gjorde med den første, og det må jeg sige jeg gjorde. 
Med det sagt er der stadig små detaljer ved bogen, som gør den ikke helt lever op til de forventninger jeg havde. 

"Forbrændt" følger den unge festglade kvinde Andrea Walters, som er vild og sprudler af liv, men inderst inde skjuler hun store usikkerheder og et stort problem. Alkohol, selvmedicinering og manglende selvtillid, det hvert fald ikke faktorer som hjælper på hendes problemer. 
Og så der Tanner Hammond, manden som ved hvad han vil og gør hvad han vil. Han er fuld af selvtillid og energi. Pludselig indser han, at han bare må have Andrea, og intet skal stoppe ham. Der er dog det problem, at han har et ry som lidt af en player, og det gider Andrea ikke. 
Samtidig har de to også altid skændtes og sendt hinanden stikpiller, som sætter dem i det røde felt. 

Jeg er personligt stor fan af det her Enemies-to-lovers koncept, og det var bestemt et som var med til at holde mig fanget, men desværre også et der skuffede på et lille plan da jeg læste bogen her. 
Der sker nemlig det, at de rigtig hurtigt begynder at være fysisk aktive sammen og interessere sig på et andet plan end enemies. 
Generelt vil jeg sige at den skuffende del ved bogen her for mig var, at de fandt hinanden lidt for hurtigt, jeg kunne godt have brugt den intense og livlige kontakt mellem dem fortsatte lidt længere, og at de ikke hoppede i hinandens arme for hurtigt. 
Men med det sagt så kunne jeg virkelig godt lide bogens andre emner, såsom familie komplekserne, selvtillidsproblemerne, den nægtende accept af det problem vores kvindelige hovedperson kæmper med, og det at de to hovedpersoner sammen, men alligevel hver for sig kan finde hinanden og hjælpe hinanden. 
Jeg må sige jeg oplevede en anden form for dybde i vores kvindelig hovedperson, end jeg f.eks. gjorde i den første bog. Den udvikling jeg oplevede Andrea var virkelig med til at fange mig så meget mere. Det gjorde mig nysgerrig og ivrig efter at finde ud af mere.
Tanners del, i hvordan hun udvikler sig vil jeg ikke spoile for meget om, men jeg må sige den var virkelig fin, lidt anderledes end hvad man ser i mange andre romance bøger, hvor en af dem altid bare skal blande sig aktivt og fysisk for at "løse" problemerne, for den de elsker. 
Det gav den en lidt anden energi og fangede mig bare så meget mere! 

Selvom det ikke var alt ved bogen som lige fangede mig, og jeg godt kunne mene bogen trængte til 100 sider mere og lidt mere intens kontakt mellem vores hovedpersoner, så var den rigtig god, og jeg kunne helt bestemt godt tænkte mig at læse videre på serien, hvis der kommer flere bøger.

Søger i en bog med temaer som enemies-to-lovers, og hvor plottet ikke går for langsomt, så er denne bog lige noget for jer! Giv den endelig en chance, og så håber jeg i nyder den lige så meget som jeg gjorde! 







Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

lørdag den 7. december 2024

Anmeldereksemplar/Reklame - Falling #4 - I din vildeste fantasi.

Falling. 

Titel: Falling #4. - I din vildeste fantasi. 

Original titel: Falling #4. - In Your Dreams. 

Forfatter: Ginger Scott. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 04/10-2023.

Antal sider: 358. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogene er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 

I din vildeste fantasy. 

Casey Coffield har en lang liste af personlige fejl: Han kommer altid for sent, han skylder sin bedste ven, Houston, mere end godt er, og han når aldrig sine mål. Og så er han for resten droppet ud af McConnell. Det sidste synes han egentlig ikke selv er så slemt, men hans familie insisterer på, at det også skal på listen. På papiret er Casey altså en fiasko. Men når han er DJ på byens hotteste klubber, er han direkte uimodståelig. Han har en krop som en bokser og et smil, der vækker alle de rigtige følelser – kvinderne flokkes om ham, og de falder for hans charme ... hurtigt. Alle undtagen Murphy.

Den uimponerede Murphy Sullivan er lige dele country og rock'n'roll. Hun har lilla hår, grå øjne og en skurrende stemme. Og så har hun åbenbart en historie med Casey. Det kan Casey godt nok ikke huske, men Murphy har skrevet en sang om ham. Det er bestemt ikke en kærlighedssang, men den er god. Rigtig god, faktisk.
Casey beslutter sig for at finde ud af, hvad der har inspireret Murphy til at skrive sangen – måske kan det være en måde at få sat en streg over nogle af hans personlige fejl. Og måske kan det også åbne dørene til hans store gennembrud i musikbranchen.







Ginger Scott er en forfatter jeg har været fan af siden jeg læste den første bog i serien "Falling", og jeg var helt vild da jeg fandt ud af at der udover de 3 planlagte bøger ville komme en fjerde bog i serien. 
Det efterhånden lidt siden den egentlig udkom på dansk, men nu har jeg endelig fået læst den, og jeg elskede den mindst ligeså meget som jeg elskede de første 3 bøger i serien. 

Casey Coffield er en karakter som vi har hørt om før, så da jeg begyndte på læsningen af denne bog, vidste jeg jo allerede godt lidt om vores mandlige hovedperson. 
Casey har altid vækket lidt af min nysgerrighed når han har været omtalt i tidligere bøger, men han har også været en jeg har været meget skeptisk omkring. 
Var han andet end den arrogante fyr man støder på i andre bøger, eller lå der mere under facaden som gjorde han opførte sig som han gjorde? 
Det har jeg jo så lært lidt mere om nu. Casey er generelt en lidt arrogant type, og det er der grund til. Uden at spoile for meget, så har han ikke haft de bedste hjemmeforhold. Han har aldrig rigtigt oplevet et varmt og trygt familieforhold, og det bestemt noget som har været med til at forme ham til den han er nu.
Med det sagt så må jeg sige man virkelig også kom til at opleve en anden side af ham i hans fortælling. Da man først kommer ind under den arrogante facade, så ser man også en såret fyr, som er følsom og higer efter kærlighed og familie. 
Jeg må sige jeg kom virkelig til at holde af ham fra start til slut efter at have læst hans fortælling og oplevet den udvikling han gennemgår efter han møder Murphy. 
Murphy er vores kvindelige hovedperson i denne bog, og ikke en vi har mødt før, så hende var jeg virkelig spændt på at møde.
Hun er en interessant pige. Hun har et stabilt familieforhold og virker til at leve et helt okay liv, men hun har også sine udfordringer, som gør hun ikke lever sit liv helt som hun godt kunne have drømt om. 
Jeg kunne virkelig godt lide Murphy. Hun var interessant at følge og jeg nød virkelig at se den her udvikling hun gennemgår fra vi møder hende i starten og slipper hende i slutningen. Det var en smuk udvikling vil jeg sige, og noget som også var med til at gøre fortællingen til noget andet end bare en sød romance fortælling. 

Generelt vil jeg sige at Murphy og Casey er totalt nyt mis match. Deres personligheder er hinandens modsætninger, men de formår alligevel at være et super godt match i sidste ende. De fuldender hinanden, og formår at kunne hjælpe hinanden til at udvikle sig og nå de mål som de nu godt kunne tænke sig. Så jeg heppede virkelig også på de ville få det til at fungere trods udfordringer undervejs i bogen. 
Sproget er let og med den intense handlingen og kemi mellem vores to hovedpersoner i bogen, så må jeg sige det virkelig var svært at slippe bogen. Jeg måtte bare vide mere og jeg måtte video om de ville ende sammen i sidste ende. 
Samtidig nød jeg virkelig også bare at læse noget mere af Ginger Scott's. Jeg elsker den lette skrivestil og humoren som er lagt i teksten, med det sagt så kan man også fornemme når det seriøst og knapt så sjove emner som bliver berørt, men det bliver skrevet på en måde så man bliver grebet og ikke kan slippe bogen. 
Så alt i alt vil jeg sige det her virkelig var endnu en fantastisk læseoplevelse, og jeg kan kun varmt anbefale den en chance hvis man søger en romance bog som både er fuld af humor, men også seriøsitet og tydelig karakterudvikling! 










Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

onsdag den 20. november 2024

Anmeldereksemplar/Reklame. - Cleo Brandt #1 - Dødens skygge.

Dødens skygge. 

Titel: Cleo Brandt #1. - Dødens skygge. 

Forfatter: Pernille Ravn. 

Udgivet ved: Lindbak + Lindbak 

Udgivet den: 18/01-2024. 

Antal sider: 353. 

Antal stjerner:  3/5.

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Dødens Skygge. 

Cleo Brandt er 32 år og bor i Aarhus. Hun har to universitetsuddannelser, fotografisk hukommelse, kunstnerisk talent og en IQ på 142, men er stadig arbejdsløs og på kant med både banken og jobcenteret. Selvom hun har svoret aldrig at vende hjem til barndomsbyen, Sorgenfri, bliver hun alligevel nødt til at ignorere sin mavefornemmelse og sige ’ja tak’ til en projektansættelse hos Nordsjællands Politi, for at have noget at leve af. 

Netop hjemvendt ryster en voldsom ulykke hendes familie, og snart peger efterforskningen på, at det ikke er en ulykke, men mord. Cleo får hurtig en frygtelig mistanke om, hvem morderen er – og hun begynder derfor diskret at blande sig i efterforskningen. Det skal vise sig at blive livsfarligt, for selvom Cleo er lynende intelligent, tager hun helt fejl om mange ting, når det kommer til morderen.






"Dødens Skygge" var en bog som jeg var meget spændt på, at gå i gang med da jeg modtog den. Det lød som en intens og medrivende krimi, med en karakter som vækker ens nysgerrighed og gør bogen svær at slippe. 
Jeg kendte dog hverken til forfatteren eller havde hørt om bogen da jeg begyndte på den, så jeg havde ikke de højste forventninger til den, kun dem som bagsideteksten vækker i en.

Da jeg begyndte på bogen blev jeg egentlig ret hurtigt grebet af handlingen, for den starter stærkt ud med et interessant kapitel som sætter gang i nysgerrigheden og interessen i at vide mere. Dog ændrede det sig allerede efter et par kapitler inde. 
Jeg må erkende bogen her nogle gange havde en smule svært ved at fange mig. Læsningen gik som sådan hurtigt nok, og selve plottet var jeg vild med. 
Ideen om den her utroligt kloge kvinde, som står i jobmangel og dermed må tage det hun kan få i sin barndomsby, stedet hun ellers helst ikke ville tilbage til pga. en dårlig barndom, er utroligt spændende, og den blev lige det mere spædende ved at der dukker en seriemorder op i Cleo's liv, samtidig med hun skal håndtere barndommens traumer. 
Desværre var der bare noget over Cleo som tabte mig. 
Overordnet virkede hun som en interessant person med masser dybde. En traumatisk barndom, utroligt høj IQ og en kunstnerisk side til sig. Desværre virker hun bare flad og en smule kedelig. Jeg synes desværre bare der manglede en vis energi og liv over hende når jeg fulgte hendes synsvinkler, og jeg havde dermed virkelig svært ved at sætte mig ind i hvem hun er som person. 
En detalje ved hende som jeg dog blev grebet af var hendes mange teorier og griben efter svar på mysterierne. 
Trods den høje IQ og intelligens, så bliver hun til tider stadig grebet af tynde teorier og hægter sig fast i de små detaljer, hvilket jeg vil sige var med til at hive hende lidt ned på jorden og gøre hende mere menneskelig, og det var nok det jeg bedst kunne lide ved hende. 

Grunden til jeg dog har givet bogen 3 stjerner, trods jeg egentlig havde ret svært ved at blive grebet af den, var plottet. 
Havde vores hovedperson været mere fyldig og livagtig, så er jeg sikker på bogen her ville have været lige noget for mig, og en som jeg virkelig var blevet grebet af. 
Plottet er nemlig fantastisk spændende, og havde virkelig stort potientiale. Ideen om en seriemorder som dukker op i Danmark, i hendes lille hjemby, gjorde mig nysgerrig. 
Forfatteren har nu også været super god til at gøre morderen til et mysterie. Jeg som læser havde personligt svært ved at gætte mig frem til morderen før helt til sidst, så det var en super nice detalje, som gjorde bogen det bedre for mig. 
Så trods der var detaljen med, at jeg desværre ikke synes der var nok liv i vores hovedperson, så synes jeg faktisk selve handlingen var helt udmærket. Samtidig elskede jeg også detaljen med vi ikke kun fulgte Cleos synsvinkel, men vi dermed skiftede lidt mellem hendes og to andre synsvinkler. Dem spoiler jeg dog intet om, for dem skal i som læser have lov at opleve selv! 










Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

mandag den 11. november 2024

Anmeldereksemplar/Reklame. - Jeg har det fucking fint.

Jeg har det fucking fint. 

Titel: Jeg har det fucking fint. 

Forfatter: Luna Harley. 

Udgivet ved: Forlaget Klippe. 

Udgivet den: 15/04-2024. 

Antal sider: 332.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget og forfattere,
så mange tak til dem! 

Jeg har det fucking fint! 

Siden Froya var 13 år, har psykiatrisk afdeling været hendes andet hjem. 
Nu er hun fyldt 18, men de fleste dage følger stadig samme tjekliste: fest, barberblad, indlæggelse. Og hvorfor stoppe? Froya er fucked up. Det er det, hun er bedst til. 
Selvskaden og indlæggelserne giver hende opmærksomhed på Priv, et hemmeligt Instagram-miljø for de syge og fortabte. Her forstår de hende. Her passer de på hinanden. 
Lige indtil en ukendt bruger begynder at sprede løgne for at få Froya til at slette sin profil. Det kommer bare ikke til at ske! For Froya findes ikke uden Priv. Hun er ingenting, hvis hun ikke er fucked up. Eller hvad? 
Da Froya møder den uretfærdigt lækre Elin, begynder hun at overveje, om der er bedre ting i livet end dødsdruk og blødende arme. Suget i maven når de er sammen? At røre Elins hud? At kysse hendes læber? Problemet er bare, at Froya ikke er den eneste, der kan lide Elin. 
Det kan Mikkel også, og han er Froyas bedste ven.





"Jeg har det fucking fint" er en bog som jeg har været meget spændt på at læse, men også lidt nervøs omkring.
Jeg har tidligere været ret vild med Luna Harleys bøger, specielt fordi forfatteren er god til at forholde sig realistisk til tingene og skrive om unge med realistiske og relaterbare situationer. 
Denne her virkede dog til at tage det et skridt længere og være seriøs på en helt anden måde end de andre, og det var jeg spændt på hvordan ville være.
Nu har jeg dog læst bogen og jeg elskede den. Den var følelsesmæssigt hård, og satte gang i tankerne, men den var godt skrevet og fangede virkelig ens opmærksomhed. 

Det her er en bog som tager emnet som mental sundhed op, og hvordan det ikke altid er lige nemt, trods man måske kommer fra en kærlig familie som ellers virker til at være et trygt og behageligt miljø. 
Bogen handler om Froya som siden hun var de 13 år har kæmpet med psykiatrisk afdeling, som nærmest er blevet hendes andet hjem. 
Nu er hun 18 år gammel, og går ikke længere ind under børn og unge afdelingen, og hendes hverdag er blevet til fest, barberblad og så en indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
Froya kæmper med følelsen af igen rigtig forstår hende, ingen udover fællesskabet på Priv - et hemmeligt instagram miljø - forstår hende og det hun kæmper med. Hun finder på en eller anden måde en vis ro og selvtillid i det selvskab, hvert fald indtil der er nogen som begynder at sprede rygter og prøver at få hende af Priv. 
Som en som selv har og kæmper med sin mentale sundhed, så kan jeg på et vist plan godt sætte mig ind i nogle af de tanker som Froya kæmper med, også selvom det aldrig har været i så slem en grad som det hun kæmper med. Så at følge og læse om hendes kamp satte virkelig gang i tankerne og følelserne. 
Her må jeg virkelig sige at forfatteren har gjort et super godt arbejde med at skabe Froya og beskrive det hun kæmper med. 
Jeg læste Froyas fortælling på lige lidt over 3 timer, men det var 3 meget intense timer, hvor jeg virkelig var grebet af Froya og hendes fortælling, og jeg må sige den skar virkelig i hjertet. 
Det var forfærdeligt at overværge det svigt som Froya går gennem. Trods hun har støttende forældre som ønsker det bedste for hende, så opleves der også et stort svigt fra sundhedssystemet så snart hun rammer de 18 år. Hun bliver indlagt og udskrevet konstant, men der er ingen rigtig støtte og opbakning omkring hende. 
Selvfølgelig kan man ikke hjælpe en som ikke vil hjælpes, men dette svigt som bliver beskrevet i bogen her fra sundhedssystemet, er et jeg godt kan genkende fra virkeligheden. Det et svigt man desværre hører rigtig ofte om, og et som jeg må sige forfatteren har fået beskrevet ret så godt i sin bog. 
Det trist at tænke på svigtet, men det vigtigt at tale om, så jeg vil sige at det også er et vigtigt budskab forfatteren får frem med sin bog. At gøre mere opmærksom på svigtet, få mere omtale omkring det og forhåbentligt få flere til at reflektere over hvad man kan gøre anderledes, så flere unge, også efter de 18 år, kan få den rette støtte og vejledning. 

Generelt vil jeg sige dette er en velskrevet bog, med nogle karakter som står stærkt og er vel beskrevet. Men det er også en følelsesmæssigt hård bog, som kan sætte gang i noget i en, så begynder man på den skal man have i mente at den indeholder stort svigt, selvskade, mental usundhed og mange hårde refleksioner og tanker, men giver i den en chance, så håber jeg i synes den er lige så godt skrevet som jeg oplevede den! 










Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdinger til bogen. 

mandag den 28. oktober 2024

Anmeldereksemplar/Reklame - Bedst før.

Bedst før. 

Titel: Bedst før. 

Forfatter: Maria Hytten Meyer Schrøder. 

Udgivet ved: Tellerup. 

Udgivet den: 19/04-2024. 

Antal sider: 171. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren,
så mange tak til Maria. 

Bedst før. 

Kasper går i 9. klasse og har livet foran sig, men en dyster besked fra lægen ændrer alt. I kampen mod sygdommen slår han sig sammen med klassekammeraten, Birk, en hverdagseventyrer der tænker, taler og handler som det passer ham. 
De vil få det bedste ud af livet, også selvom deres hæsblæsende oplevelser til tider er mere end Kaspers krop kan holde til. Bedst Før handler om håb og om at leve. 
Måske vinder Kasper endda venskab, kærlighed og selve livet undervejs …




"Bedst før" er en bog som er lidt anderledes end dem jeg normalt læser. Jeg kan ofte godt lide en realisme bog, men er større fan af fantasy. 
Denne her fangede dog min nysgerrighed da jeg hørte om den, den virkede som en bog jeg virkelig gerne ville læse, og som en vigtig bog, og det må man sige den også var. 
Dette er en kort bog, men den berør virkelig mange følsomme og vigtige emner, som man bør tale mere om, og være mere opmærksomme på. 

"Bedst før" er en følelsesmæssigt hård bog. Da jeg begyndte på den vidste jeg godt den ville være hård, for den handler trods alt om en ung dreng, som lider under en sygdom som med sikkerhed vil tage livet af ham inden for kort tid. 
Samtidig er det også en smuk bog om accept, venskab og livets gang. Der er intet sjovt over børn som tager herfra før det tid, men det er desværre noget som sker, og derfor bør det også være noget som kan snakkes om og bearbejdes. 

Bogen handler om unge Kasper som går i 9. klasse, hverdagen er ikke længere spændende eller noget at se frem til. Smerterne plager, og visheden om enden snart er der, gør det heller ikke sjovere. 
Dog finder han en smule glæde i venskabet som blomstre op mellem ham og Birk, klassens rod. 
Birk er med på den værste og stiller ikke spørgsmål til, hvorfor klassen stille nørd pludselig gør oprør. Dette finder Kasper ro i, og gør han kan finde en tillid og glæde til Birk og hverdagen inden det hele ender for ham. 
Med det sagt er dette også en bog om et emne inden bryder sig om, nemlig at børn desværre nogle gange dør før deres forældre, og det også et emne som bliver lettere bearbejdet i løbet af Kaspers sidste tid. Hans mor skal nemlig også acceptere faktummet at der er intet at gøre, hendes lille dreng vil gå bort før hende. 
Det er hårde emner, men jeg må sige Maria Schrøder virkelig på en fin og let måde får fremvist de her emner, så det forståeligt og bliver behandlet med respekt. 

Jeg må sige det var en godt skrevet bog, og søger man en bog som bearbejder de lidt hårdere emner såsom dette, så kan jeg klart anbefale "Bedst før". Dog vil jeg også sige man skal overveje om man kan håndtere så hårdt et emne som dette, for det er en hård bog, og den vil helt sikkert påvirke noget i en. 

Med det sagt, så fortjener den virkelig en chance! 









Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

tirsdag den 22. oktober 2024

Anmeldereksemplar/Reklame - Bride - Vampyrbruden.

Brud. 

Titel: Bride - Vampyrbruden. 

Original titel: Bride. 

Forfatter: Ali Hazelwood. 

Udgivet på dansk ved: Forlaget Gutkind. 

Udgivet på dansk den: 06/02-2024. 

Antal sider: 450.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 

Brud.

Misery Lark har længe levet et stille liv blandt menneskene. Men nu er hun kaldt hjem, udvalgt til at danne en alliance mellem vampyrerne og deres forsvorne fjender, varulvene.
Varulve er hensynsløse og utilregnelige, og deres alfa er ingen undtagelse. Lowe Moreland leder sin flok med hård hånd, og det er tydeligt, at han ikke stoler på sin brud ... Han holder i hvert fald nøje øje med Misery.
Misery har sine egne grunde til at sige ja til arrangementet, og det har intet at gøre med politik - der er meget mere på spil for hende.





"Brud" er en bog jeg har glædet mig til at læse siden jeg modtog den af forlaget som en overraskelse, specielt fordi jeg har elsket Ali Hazelwoods tidligere romance bøger, men også fordi jeg var spændt på hvordan denne forfatter ville fremvise konflikterne mellem vareulve og vampyrer. Var det den klassiske vi kender fra så mange andre bøger, eller ville der være lidt mere til det? 
Nu har jeg så endelig læst bogen, og waow... Sikke en bog! Jeg har elsket forfatterens andre bøger, men denne her overgik virkelig alle forventninger og er klart den bedste af dem jeg har læst. 

Da jeg begyndte på bogen, havde jeg efterhånden haft den liggende et par måneder pga. travlhed, så jeg havde også efterhånden hørt en del godt om bogen her. 
Jeg blev også ret hurtigt fanget af den, allerede fra de første par sider var jeg investeret i handlingen og Misery's personlighed. 
Misery er en interessant person. Hun fremviser sig meget som en uden følelser og som en der ikke kan sætte sig ind i andres følelser, men alligevel oplevede jeg noget helt andet fra hende. Hun virkede i virkeligheden som en utroligt følsom og opmærksom person, hvilket virkelig fangede min opmærksomhed. 
Med det sagt ser vi hende også vokse når det kommer til det følelsesmæssige, der sker en stor ændring fra start til slut, som jeg virkelig var fanget af. Generelt kom jeg virkelig til at holde af Misery med tiden. 

Handlingen må jeg sige virkelig også levede op til forventningerne og forhåbningerne. Den var spændende fra start til slut, og tabte på intet tidspunkt min opmærksomhed. 
Jeg vil ikke spoile for meget af handlingen, men i løbet af bogen er der det primære formål for Misery, og jeg må sige jeg sad virkelig spændt og medrevet af alt der skete. Alle spørgsmålene, mysterierne og dramaet undervejs holdt konstant på min opmærksomhed. 
Samtidig er der også der her forhold mellem Misery og Lowe Moreland, og hold da helt fast det er et intenst forhold må jeg sige. Det er jo lidt der her enemies-to-lovers forhold vi følger, og jeg elskede hvert et øjeblik af det. 
Lowe Moreland er en interessant karakter, men en fantastisk mand. En god alfa for sin flok og generelt bare en rigtig god mand, som man næsten ikke kan andet end at komme til at synes om. 
Så er der forholdet mellem vampyrer og vareulve. På visse punkter er det meget klassisk. De hader hinanden og kan ikke enes, men alligevel har Ali Hazelwood formået at gøre det unikt på sin egen måde. Måden hun dog har fremvist vampyrerne må jeg dog sige var en smule anderledes end jeg har oplevet dem fra andre bøger, og det elskede jeg, det gjorde det spændende at høre mere om dem. 
Jeg tror ikke der var noget ved bogen jeg ikke bare elskede, og jeg glæder mig allerede til at genlæse den på et senere tidspunkt!

Jeg kan kun varmt anbefale denne bog til jer læsere som elsker - enemies-to-lovers, drama, fantasy og romance - at give den en chance, og så håber jeg i vil synes sige så godt om den som jeg gjorde! 







Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

lørdag den 12. oktober 2024

Anmeldereksemplar: Kongen #1&2.

Kongen. 

Titel: Kongen #1&2 - Skyggernes bog & Urials krone. 

Forfatter: Jim Lyngvild. 

Forlaget: Falco.

Genudgivet: 15/9-2023. 

Antal sider: 664. 

Antal stjerner: 2/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Skyggernes bog & Urials krone. 

Da Jerod bliver 15 år, forærer hans bedstemoder ham en gave Skyggernes bog. 

En bog, der indeholder hele hans slægts historie. Jerod må nu sande, at han ikke er en almindelig dreng, men den sidste overlevende arving til tronen i landet Anglesey, der i årvis har været uden konge. 

Landet styres med hård hånd af den onde elverfyrste Daray, som vil gøre alt for at hindre kongeslægten i atter at overtage magten. 

For at genvinde tronen må Jerod drage ud på en farefuld færd og slås mod blodtørstige ulve, hekse og ligædere i kampen om først at få samlet Kong Urials krone, der skænker sin ejer evigt liv og sikre magten til kongeriget




"Kongen" er en bog jeg efterhånden har haft liggende et stykke tid, og en som jeg har hørt en del blandet meninger om siden den udkom i den nye udgave, derfor havde jeg også sat mine forventninger en del ned til den. 

Nu har jeg så læst den, og jeg må sige jeg havde en del blandede følelser omkring den. Den havde sine små detaljer som jeg kunne lide, men der var også en del som stak ud og gjorde jeg ikke rigtigt var så fanget igen. 


"Kongen" er en samling af både første og anden bog i serien, så det kan ske der er mindre spoilers i min anmeldelse fra anden bog i serien. 

Da jeg begyndte på læsningen, må jeg sige jeg egentlig blev fanget hurtigt. Den starter interessant og let ud med vores hovedperson Jerod får en bog om hans families historie. Derefter går der ellers også bare gang i handlingen, og Jerod må hurtigt ud på en rejse som gælder liv og død, både hans og et helt riges. 

Generelt vil jeg sige bogen fangede og tabte mig en del gange under læsningen. I starten virkede den lovende og som en der havde et fedt univers med masser magiske elementer. 

Dog oplevede jeg hurtigt et lidt rodet system, og mangel på overblik over væsner og magien, hvilket desværre hurtigt tabte min interesse. 

Jeg fortsatte dog læsningen i håb om det blev bedre længere inde, hvilket det desværre ikke gjorde. 

Som jeg kom længere ind og afsluttede første bog i serien, oplevede jeg desværre bare at bog to blev mere rodet og uoverskuelig. 

Der skete konstant noget, og Jerod stod heletiden i grimme situationer. Jeg synes dog desværre også handlingen i anden bog virkede en smule malplaceret og ikke helt gav mening for resten af handlingen. 

Dog hvis jeg skal se det på en anden måde, tænker jeg den vil være fin til den yngre læser, som hellere vil have en action præget bog, fremfor en bog som fokuser mere på opbygning og en rolig handlingskurv. Så jeg kan anbefale den til den læsegruppe. 

Jerod er en karakter jeg dog også havde en del blandede følelser omkring. Jeg elskede hvor empatisk og omsorgsfuld han er overfor dem han holder af, men han er også blød og hurtig til at gå i spåner når noget går galt for ham. Normalt oplever jeg en karakterudvikling i disse situationer, men det gjorde jeg desværre bare ikke her, så det var endnu en detalje som gjorde læsningen lidt mindre interessant for mig. 


Ser man dog bort fra det, så kan jeg sagtens se nogle gode kvaliteter i bogen, jeg tror bare ikke lige den ramte min smag og alder. Så selvom jeg ikke selv synes det var den bedste læseoplevelse, så vil jeg stadig gerne give den en anbefaling. 

Det kunne måske være en højtlæsning til familiehygge, eller en øvelse til den mindre stærke læser, og så håber jeg da bare i nyder den mere end jeg gjorde.






Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

torsdag den 26. september 2024

Reklame - Fantasyfestival 15/09-2024.

 Fantasyfestivalen 2024. 

Er der en tid på året jeg ser frem til hvert år, så er det september, for det er der fantasyfestivalen i Esbjerg hvert år bliver holdt! 
Jeg er en stor fantasyelsker. 
Det var den genre som i sin tid fik mig til at blive investeret i læsningen og bøgernes store og fantastiske verden. 
Derfor nyder jeg virkeligt også hvert år at tage bare en enkelt dag ud af kalenderen og drage mod Esbjerg, trods det lidt af en tur fra det fynske. 
I år var ingen undtagelse! 
Jeg var søndag d. 15 september en tur forbi fantasyfestivalen, som jeg også var så heldig at få sponsoreret et armbånd til af dem som står for det. 
Selve området hvor vi kan kigge på bøger og møde forfatterne er gratis, men skal man ind til nogle af foredragene, så kræver det et aktivitetsarmbånd. 
I år tog jeg dog ikke afsted alene, jeg var så heldig at min skønne kæreste tog med mig, så jeg kunne dele denne fantastiske oplevelse med ham. 
Vi nåede at se tre foredrag:

- Anne-Marie Vedsø Olesen, 
- Clara-Amalie Vorre-Grøntved 
- Julie Midtgaard 
og jeg må sige jeg nød hver og et af foredragene! 

Ved foredraget med Anne-Marie Vedsø Olesen, hørte vi mere om skriveprocessen på hendes nyeste bind i den fantastiske serie "Vølvens vej", som nu har hele fire bind med sig. Jeg hørte egentlig mere om den til et event i Kbh tilbage i slut august, men måtte bare se foredraget alligevel, da jeg er stor fan af serien! 

Jeg var også til foredrag med Clara-Amalie Vorre-Grøntved, som næsten lige er udkommet med bogen "Med døden på slæb", som jeg har liggende klar til læsning, og hvor må jeg sige det var et spændende foredrag om kropsdiversitet, steoretype hovedpersoner i bøger, og hvordan det har formet hendes bog. Jeg glæder mig meget til at læse den! 

Og sidst men ikke mindst, var jeg til foredrag med en af mine absolut yndlings forfattere - Julie Midtgaard. -, og jeg må sige det var underholdende som altid! 
Fra start til slut formåede hun at fange opmærksomheden, mens hun fortæller om sine bøger, og det at starte og slutte en fantasyserie.
Det var virkelig fantastisk at overvære! 

Men udover det fik jeg jo også bare gået rundt og hygget mig med at kigge på en masse bøger, snakket med forfattere, få signeret bøger og købt lidt! 
Jeg ved virkelig ikke noget bedre end at deltage i fantasy festivalen, og glæder mig allerede til at gøre det igen i 2025! 
Karen Ravn - Den forsvundne gudinde #2, signering.

Den forsvundne gudinde.

Fantasyfestival 2024.

Mette Werner - Zanzara. 

Clara-Amalie Vorre-Grøntved. 

Anne Spranget-Larsen & Mariane Mide.

Julie Midtgaard 


Anne-Marie Vedsø Olesen

torsdag den 12. september 2024

Anmeldereksemplar: Dronningens udvalgte #1. - Skyggespil.

Dronningens udvalgte. 

Titel: Dronningens udvalgte #1. - Skyggespil.

Forfatter: Julie Midtgaard. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 18/9-2021. 

Antal sider: 343

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Skyggespil. 

Alt du gør fra nu, er en del af skyggespillet.
Dem du ser omkring dig, er dine værste fjender.

Syttenårige Akela har accepteret dronning Soras tilbud om en plads ved hoffet.
Her skal hun gennemføre skyggespillet; en række magiske dueller der afgør de Udvalgtes fremtid.
Kun ved at udmærke sig og opnå en plads som dronningens rådgiver kan Akela beskytte sin søster og forhindre at krigen rammer deres by. 
Desværre er der seks Udvalgte og blot én plads i hofrådet.
Mens oprørerne angriber, og bedrageriske skygger dukker op uden for skyggespillet, optrevler Akela den royale slægts hemmeligheder. Men hvem tør hun stole på når alle bekriger hinanden i dronningens spil?



Tilbage i 2019 læste jeg for første gang noget af Julie Midtgaard, nemlig serien "Sprækken til Luscuro", som foregår i samme univers som "Dronningens Udvalgte". 
Jeg er stor fan af forfatterens serie og univers, og har egentlig længe ville læse denne del af serien, da vores hovedperson Akela er en karakter som længe har gjort mig nysgerrig, og nu har jeg endelig fået læst første bog om hende. 
Og sikke en læseoplevelse! Jeg må sige den var meget bedre end jeg først lige havde regnet med, og jeg glæder mig meget til at læse videre! 

Da jeg begyndte på bogen, sad jeg med mange forventninger og med stor spænding i kroppen. Endelig skulle jeg læse mere om Akela, som er Gry's plejesøster fra Aalborg. 
Jeg kan med det samme fortælle dette er en serie man nemt kan starte på uden at have læst "Sprækken til Luscuro", for den giver en fin opsummering i starten, som sætter os ind i universet, Akela og Gry, så man kommer ikke til at føle der mangler noget, dog vil jeg selvfølgelig med det samme anbefale at få læst den anden serie, hvis man ikke allerede har gjort det, for det giver en helt anden læseoplevelse, når man allerede kender til lidt. 
Akela er en interessant pige. Hun er stædig, selvstændig og så falder hun nemt til i nye omgivelser og grupper. Jeg kender hende jo allerede lidt fra tidligere bøger, hvor hun er med som biperson, så endelig at få lov til at komme tæt på hende var en fornøjelse. 
Jeg nød virkelig at følge hende, hun er en spændende person, med en kreativ og interessant tankegang, som gjorde det interessant at se hende færdes på slottet og omkring Dronning Sora. 
Samtidig oplevede man også lidt af en karakterudvikling i starten. Hun starter ud som en stille pige, lidt af en enspænder som kun stoler på sig selv, men som vi kommer længere ind lærer hun også lidt om at stole på andre og lade andre komme tæt på hende. 

Selve handlingen var jeg meget spændt på, og virkelig fanget af. Efter hendes ankomst til slottet, bliver de sat ind i, at de skal deltage i et skyggespil, for at gøre sig fortjente til sine pladser og senere en plads i dronningens hof. 
Skyggespillet er interessant, og jeg vil ikke spoile for meget af det, men jeg kan fortælle der kom et plottwist undervejs som jeg ikke lige havde set komme, og det var med til jeg læste hurtigere, bare for at finde ud af mere om spillet, men også om dronningen og hendes hemmeligheder. 
Jeg vil ikke spoile handlingen, men gud hvor er slottet fuld af hemmeligheder og plot twists, og man kan nærmest bare ikke slippe den her bog, når man først begynder, hvilket jeg også oplevede med forfatterens tidligere bøger. 

Sproget er let, og man bliver hurtigt fanget af karaktererne og universet. Samtidig har forfatteren endnu engang bare været utroligt god til at beskrive og detaljere alt, så man nemt kan leve sig ind i handlingen og let forestille sig omgivelser og personer man møder. 
Samtidig vil jeg også sige der sker tilpas meget, så man får små pustepauser undervejs, og dermed ikke føler der sker for meget, samtidig med man som, måske ny læser skal sætte sig ind i universet. 
Så står du og mangler noget interessant dansk fantasy, så kan jeg helt klart anbefale jer at give denne fantastiske bog en chance! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

tirsdag den 3. september 2024

Anmeldereksemplar: Mellem Verdener #2. - Tidens slør.

Mellem Verdner.

Titel: Mellem Verdner #2. - Tidens Slør. 

Forfatter: Dina Kjøng Sjöblom. 

Forlaget: Klippe. 

Udgivet: 16/09-2023. 

Antal sider: 447. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren, 
så mange tak til dem! 


Tidens slør. 

Konflikten i jernalderens Skotland spidser til. Romernes greb om Storbritannien strammes, og imperiets magtudøvere skyr ingen midler for at få befolkningen til at underlægge sig det nye regime.

I nutiden kæmper Alexandra med at finde fodfæste i sin nye virkelighed, men intet er som før.

I takt med at nutiden og fortidens skæbnetråde vikles mere og mere ind i hinanden, får Alex sværere ved at ignorere, at Ragnarok nok blot er begyndelsen på rækken af de planer, som skæbnen har hvirvlet hende ind i.
Kapløbet med tiden er sat i gang, og Alexandra må søge i de mørkeste afkroge af mytologien – og i sig selv – for at redde Nathans slægtslinje. Men hvor langt kan man egentlig gå i retfærdighedens navn uden at miste sig selv undervejs?




Tilbage i 2022 udkom den første bog, og jeg husker hvor fanget jeg blev af universet, den nordiske del og hvordan det blev blandet sammen med skotland og tidsrejser. 
Jeg slugte bogen på ingen tid og har ligesiden higet efter fortsættelsen, for at finde ud af hvad der ellers ville ske. 
Nu har jeg så endeligt fået tiden til at få den læst, og jeg må sige at den var mindst lige så god som den første var. 

Da jeg begyndte på denne fortsættelse, så skulle jeg lige brugte lidt tid på at huske alt fra første bog, og hvordan det hele endte. Det tog også lige et par sider, og derfor også lige lidt tid om igen at leve mig ind i handlingen og føle det som fulgte jeg Alexandra på sidelinjen igen. 
Men som jeg så småt begyndte at fange de små detaljer fra første bog igen, begyndte jeg virkelig også bare at leve mig ind i handlingen, og virkelig blive grebet af Alexandra og hendes rejse igen. Den samlede tid jeg brugte på bogen var heller ikke lang, for når jeg satte mig med bogen, fløj jeg bare gennem den ene side efter den anden, og sad nærmest med følelsen af at den læste sig selv. 

Alexandra er blevet sendt tilbage til sin egen tid igen, og skal nu til at finde fodfæste med sin nye virkelighed, og de kræfter der er kommet med den, hvilket bestemt ikke er nemt.
I jernalderens Skotland splider konflikten til, og romernes greb om Storbritannien strammes. 
I takt med fortiden og nutidens skæbnetråde vikles mere og mere ind i hinanden, beslutter Alex sig for at hun ikke længere kan ignorere Ragnarok, og er nød til at finde en vej tilbage, og dermed rede Nathans slægtslinje. 
Alexandra må søge i de mørkeste afkroge af mytologien, og med det må hun beslutte hvor langt hun egentlig vil gå i retfærdighedens navn, uden at risikere at miste sig selv undervejs. 

Meget af første del af bogen foregår i nutiden, og jeg må sige den del virkelig testede min tålmodighed. Jeg higede nærmest efter den her tidsrejse, og at finde ud af hvad der foregik i Skotland, og hvordan det gik efter Alexandra mod sin vilje, blev sendt tilbage til nutiden. Jeg havde så mange spørgsmål, og jeg måtte bare have dem besvaret. Derfor blev læsningen også bare det mere intens. For samtidig med jeg var fanget af det der skete for Alexandra i nutiden, var jeg virkelig også ivrig efter hun skulle tilbage til fortiden, og finde ud af hvad der skete der. 
Alexandras udvikling personligt fangede mig bestemt også. Vi så i første bog en stor udvikling i hendes personlighed, men i denne her kommer der nye udfordringer for hende, som hun skal lære at håndtere, og det var jeg virkelig spændt på at se, hvordan hun ville håndtere.
Det var en interessant udvikling, og jeg er virkelig spændt på, hvor det hele leder hen for hende i den næste bog, som jeg virkelig ikke håber vi skal vente for længe på, for sikke en spændende slutning! 
Generelt vil jeg sige der sker lidt af hvert, men det aldrig fordi det en overvældende mængde handling. Handlingen er godt spredt, og jeg følte der skete tilpas nok til at fange mig som læser. 
Alt i alt vil jeg sige at forfatteren virkelig har klaret sig fantastisk med den "svære to'er" som virkelig skal leve op til en masse. 
Jeg venter hvert fald spændt på meget mere fra denne forfatter, både som en fortsættelse i denne serie, men forhåbentligt også meget andet litteratur! 

Dette er helt bestemt også en serie jeg kan anbefale, hvis man elsker den nordiske mytologi, tidsrejser og store personlige udviklinger. Så håber jeg bare i vil nyde den ligeså meget som jeg har gjordt! 







 


Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til en anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

mandag den 19. august 2024

Anmeldereksemplar: Syvstjernesagaen #1. - Lysets datter.

Syvsternesagaen. 

Titel: Syvstjernesagaen #1. - Lysets børn.

Forfatter: Louise H. A. Trankjær.

Forlaget: SuperLux. 

Udgivet: 17/9-2020. 

Antal sider: 439.

Antal stjerner:  4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Lysets Datter. 

Verden består af lys og mørke, men mørket vinder indpas. Allerede nu har det overtaget landet Karawia og dets indbyggere, som det kontrollerer med sin ondskab.

Menneskerne er langsomt, men sikkert, ved at fortrænge alt, der harmed lys og magi at gøre, og lysets folk, ainatunari, kan ikke længere leve i fredelig symbiose med dem, men må bo langt inde i De Fire Skove bag deres magiske grænser.

Enilia er jani, halvt menneske og halvt ainatunari, et sidste bevis på kærligheden, der engang var mellem de to racer. I et kapløb mod tiden drager Enilia ud fra sin hjemby, hvor hendes bror, Elior, har efterladt hende, så han kan deltage i krigen. På vejen møder hun to ainatunari. Men kan hun stole på dem, når hun skal holde hemmeligheden? Hemmeligheden, profetien om hende og Elior, som kan betyde liv eller død, ikke bare for dem, men for alle, der lever i lyset.





"Lysets datter" er en bog jeg længe har været nysgerrig på, og efterhånden har fået anbefalet en del gange. Så da jeg modtog bogen, var det også med, måske lidt for høje forventninger til den. Nu er den dog læst og jeg må sige den var rigtig fin og havde en masse gode kvaliteter, dog var der nogle detaljer ved den som gjorde den ikke helt levede op til alle forventningerne. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg egentlig ret hurtigt fanget af universet og vores hovedperson Enilia, med det sagt må jeg også sige det var lidt kompliceret at følge med i starten. 
Bogen starter spændende ud, men den starter også ud med at fortælle en del om ainatunari folket og dets magiske system, generelt bliver der bragt en masse ukendte begreber og fortællinger op, med navne som er komplicerede at udtale og huske. 
Det var desværre en detalje som gjorde det lidt svært at følge med i starten. 
Med det sagt så var det en interessant start, som gjorde jeg var nysgerrig og ivrig efter at læse videre. 

I en verden hvor lys og mørke burde leve i balance, er mørket nu ved at overtage, og har overtaget en stor del af landet Karawia og indbyggerne. 
Menneskene er ved at fortrænge alt der har med lys og magi at gøre, men det har Enilia ikke. 
Enilia er jani, halvt menneske og halt ainatunari. Som mørket overtager er Enilia tvunget til at forlade sin hjemby og finde sin bror Elior, som forlod hende for at deltage i krigen. 
På vejen møder hun andre ainatunari, og hendes evne til at holde på hemmeligheder kommer i spil, for ingen må vide at profetien om lysets børn, er om hende og Elior. 

Enilia er en interessant hovedperson. Jeg er vild med hendes selvstændighed og gåpåmod, med det sagt, var der også rigtig mange gange hvor hun irriterede mig. Hun er 23 år, men på mange punkter så opfører hun sig nærmere som en 15-årig som er utilfreds og på tværs når hun ikke får sin vilje, eller det ikke går som hun vil have det, og det var desværre lidt ødelæggende for læseoplevelsen.
Dog skal det siges hun udvikler sig lidt som vi nærmer os slutningen, og jeg kan forestille mig der nok er lidt videre udvikling i den karakterudvikling i de andre bøger. 
Selve profetien med de to søskende af lyset som skal overvinde det mørke, var virkelig interessant, og jeg kunne slet ikke slippe den del. Som jeg vendte den ene side efter den anden ventede jeg spændt på at der skulle ske mere på den front.
En detalje som virkelig fangede mig i denne bog, er at kærlighed fylder en god del, men ikke den klassiske kærlighed mellem helten og en anden, men i stedet er det en stærk søskendekærlighed som virkelig fylder i denne bog. 
Det utroligt smukt at se hvor stærkt Enilia og Elior's bånd er, og det med til at gøre bogen det mere speciel. 

Sproget er lidt kompliceret, men som vi kommer længere ind i bogen, og det mindre univers opbygning og mere action mellem karakterne og handlingen, så bliver det nemmere at følge med i hvad der sker. 
Generelt vil jeg sige at selvom bogen en gang i mellem tabte mig med sin komplicerede start, så var det en rigtig fin og spændende bog, og jeg kunne helt bestemt godt finde på at læse videre på serien inden så længe! 
Mangler du noget let fantasy som fanger når man først kommer i gang, så kan jeg klart anbefale jer at give Syvstjernesagaen en chance! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

tirsdag den 6. august 2024

Anmeldereksemplar: Dukkernes Liv.

Dukkernes Liv. 

Titel: Dukkernes liv. 

Original titel: In The Life of Puppets. 

Forfatter: T. J. Klune. 

Udgivet på dansk ved: Memoris forlag.

Udgivet på dansk den: 20/10-2023. 

Antal sider: 447. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Dukkernes liv. 

Dybt inde i skoven bor opfinderen Giovanni sammen med sin søn Victor og to robotter, han selv har bygget: en brutalt ærlig, småsociopatisk sygeplejerskerobot og en lille støvsuger, der higer efter kærlighed og opmærksomhed. 

Idyllen bliver brudt, da onde kræfter tager Giovanni til fange, så Victor sammen med sin lille, særegne familie må rejse gennem et overjordisk landskab for at redde ham. Den farefulde rejse tvinger Victor til at tage stilling til, hvem han tør stole på, og hvad der er vigtigst i livet.




Jeg har ikke læst mange bøger af T. J. Klune, men de bøger jeg gennem årene efterhånden har læst, har jeg knus elsket fra start til slut, så da jeg modtog denne bog her, så var det også med høje forventninger til den. 
Nu har jeg så fået læst den, og jeg må sige jeg har virkelig mange blandede følelser omkring den. På mange måder elskede jeg den virkelig, men jeg vil også sige den dog ikke fangede mig helt så meget som forfatterens tidligere bøger. 
Med det sagt var det en virkelig interessant læseoplevelse, og jeg vil helt bestemt læse den igen en dag, og med sikkerhed nyde den lige så meget som jeg gjorde ved læsningen første gang, for den havde bestemt sine fantastiske og medrivende kvaliteter. 

Dybt inde i en skov, langt fra byerne og andre folk bor android opfinderen Giovanni sammen med sin menneske søn Victor, og de to robotter som Victor har lavet. 
Sammen med den brutalt ærlige og småsociopatiske sygeplejerskerobot og den lille søde støvsuger som higer efter kærlighed og opmærksomhed, har Victor taget sin fars kærlighed for opfindelser til sig, og leder konstant efter nyt at opfinde. 
En dag finder Victor en ødelagt android på lossepladsen ikke langt fra deres hjem i skoven, og beslutter sig for at reparere den. 
Herefter vælter idylen i den ellers stille skov, og Giovanni bliver taget til fange. Victor må med sin familie rejse gennem skoven for at redde sin far og idylen. Men det er en farefuld og vild rejse med mange overraskelser.... 

Da jeg gik i gang med bogen havde jeg en god sjat forventninger til bogen her, og jeg må sige i starten levede den ikke rigtigt op til dem. Det var en underlig bog, og jeg havde faktisk lidt svært ved i starten helt at investere min opmærksomhed i handlingen. Dog må jeg sige det ændrede sig da jeg kom lidt over 100 sider ind i bogen, og handlingen for alvor begyndte. 
Med tiden blev jeg altså virkelig investeret, og jeg endte også virkelig med at holde af Victor og hans særegne familie. 
Jeg kunne virkelig godt lide den her personlige udvikling som Victor kommer ud på i løbet af den her rejse som han kommer ud på. I starten er han meget ubevidst om hvem han egentlig er, og hvad det på mange måder vil sige at være et menneske, da han jo er vokset op med en android som far. Men på den her rejse bliver der opbragt mange spørgsmål til menneskeheden og Victors rolle, som gør han også må reflektere og lære mere om sig selv, og her må jeg sige han virkelig udvikler sig med tiden. 
Selve handlingen var nok det som ikke helt fangede mig i starten. Der skete ikke så meget, vi var bare i skoven og fulgte Victor i sin søgen efter dele og robotter at reparere. Samt havde vi den her lidt agressive sygeplejerskerobot og en meget usikker og kærlighedshungrende robot jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle se på. Men som jeg kom længere ind i bogen, og kom tættere på vores specielle karakterer, forelskede jeg mig virkelig i dem. Jeg faldt for deres sære træk og specielle personligheder, og nød virkelig at følge dem alle. 

Sproget er som i Klunes andre bøger fyldigt og let at leve sig ind i på en måde, hvor man nærmest føler at man er en del af handlingen og står i samme omgivelser som vores hovedpersoner. 
I starten af bogen sker der ikke voldsomt meget, men som vi kommer længere ind trapper intensiteten af handling også op, og jeg må sige at man med tiden virkelig bliver investeret og fanget af alt det der sker. 
Selvom dette er en fantasyfortælling om en fremtid, hvor androids overtager og har styret over verdenen, så har den også en smuk dybde som man ikke kan overse. Dette er nemlig en smuk fortælling om, at selvom man er forskellig, og ikke nødvendigvis ligner hinanden, så kan man stadig elske og være sammen med hinanden, som familie eller mere. 
Jeg elsker virkelig hvordan Klunes fortællinger altid har en større dybde end bare at være en fangende fortælling. 
Jeg kan heller ikke andet end at anbefale bogen til alle som har nydt Klunes andre bøger, eller bare søger noget unikt! 










Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen.  

tirsdag den 16. juli 2024

Anmeldereksemplar: Vinger af skygger & torden.

Vinger af skygger & torden.

Titel: Vinger af skygger & torden. 

Forfatter: Stine Bahrt. 

Forlaget: Krabat. 

Udgivet: 16/09-2023. 

Antal sider: 351.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Vinger af torden & skygger.

Da skyggedæmonen lægger sine hænder over mit håndled, tiltager den pulserende fornemmelse.” Hvad vil det koste?” spørger jeg og forsøger igen at trække hånden til mig. Denne gang slipper han ikke. I stedet ser han sultent på mig, og et gådefuldt smil kruser om hans læber. ”Ingenting.” 

Penny efterlades ubeskyttet på himmelskibet, da hendes forældre forsvinder i Londals tågede gader. Hun og barndomsvennen, James, forsøger at skaffe mandskab, men ingen vil flyve under en kvindelig, uvelsignet kaptajn. Samtidig ånder Skyggeparlamentet dem i nakken med forældede krav, trusler og skæbnesvangre hemmeligheder. Desperation tvinger Penny til at indgå en farefuld alliance, som vækker ukendte længsler og rykker hendes forestillinger om rigtigt og forkert.






Jeg har tidligere læst forfatterens andre to bøger "Urværkerne", som har lidt af de samme temaer med steampunk og kaotisk verden, hvilket også er noget denne nye serie indeholder, og elsket dem, så derfor må jeg sige jeg også havde en del forventninger til denne her. 
Det efterhånden et nogle måneder siden bogen udkom, og den har siden jeg modtog den ligget i mine tanker, trods jeg ikke havde tid til at læse den, for jeg må sige jeg alligevel hørte en del spændende ting omkring den. 

Jeg har endelig fået læst bogen, og hvor må jeg sige at den var meget bedre end jeg havde håbet og forventet. 
Jeg må sige at forfatteren virkelig har udviklet sig i sin skrivestil, og noget jeg virkelig lagde mærke til, var hvor fantastisk dygtig forfatteren er blevet til at gøre sin tekst levende og nem at leve sig ind i, uden at gå alt for meget i dybden med detaljerne. 
Universet vi støder på her i "Vinger af Skygger & Torden" fangede virkelig min interesse og gjorde mig nysgerrig. Det er god detaljeret i teksten, så man nemt kan leve sig ind i bogens univers og nærmest se de kaotiske omgivelser for sig, og fornemme hvilket kaospræget miljø Penny befinder sig i. 
Londals historie og baggrund fascinerede mig virkelig, og sammen med myterne om skyggerne som kidnapper de kvindelige beboer i Londal gjorde mig nysgerrig og ivrig efter at finde ud af mere om byen.
Generelt vil jeg sige skyggerne gjorde mig nysgerrig. Hvem er det, hvad er de og hvorfor kidnapper de kun kvinderne? Samt hvorfor er det for eksempel kun hvis kvinderne er gifte at de er beskyttede? Der er opstået mange spørgsmål ved læsningen af denne første bog i serien, som jeg spændt venter og håber på at få svar på i næste bog. 
Penny er en interessant karakter at følge. Hun er en bestemt kvinde, stædig og frembrusende, og ingen skal stoppe hende i at nå sine mål, hvilket jeg må sige alle var detaljer som jeg virkelig fandt fangende ved hende. Samtidig opleves der også en interessant karakterudvikling ved hende gennem bogen. Hun bliver stærkere, mere selvstændig og udviklet jo længere ind vi kommer. 
Jeg vil ikke spoile for meget af handlingen, men jeg må sige denne her "farefulde alliance" Penny bliver nød til at indgå, virkelig gjorde mig nysgerrig, men jeg kan ikke sige for meget om den uden at komme til at spoile.

Generelt vil jeg sige dette var en spændende og medrivende læseoplevelse. Teksten er skrevet i et let sprog, som samtidig er detaljeret uden at blive tung, hvilket virkelig gjorde det let at blive fanget af handlingen og glemme tid, når man sad med bogen.
Jeg er meget spændt på hvor serien fremtidigt tager os læsere hen, og kan kun varmt anbefale bogen, hvis i søger læsestof som er spækket af fantasy, drama, mystik, kærlighed, farlige alliancer og masser spørgsmål! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

tirsdag den 11. juni 2024

Anmeldereksemplar: Den forsvundne gudinde #1 - Brændt jord.

Den forsvundne gudinde.

Titel: Den forsvundne gudinde #1 - Brændt jord. 

Forfatter: Karen Ravn.

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 16/09-2023. 

Antal sider: 564.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren,
så mange tak til Karen Ravn. 


Brændt Jord.

Pigen gik som om hun så noget i horisonten der var usynligt for andre. Vaklende som en genganger.

Højelverbonden Panthell Saphi har netop fået høsten i hus da et skæbnesvangert møde vender op og ned på hans verden. Hjemlandet Ki’heertas - der ikke har oplevet andet end fred i årtusinder – er truet af angribende mennesker. Sammen med sin bedste ven, Jilaan, og storebroren, Lethan, drager Panthell ud i en krig som hverken Ki’heertas eller han er klar til.

Højelverne venter på gudinden Halanishs indgriben, men efterhånden som krigen skrider frem, står det klart for Panthell at højelverne er overladt til at kæmpe for sig selv – og de bliver hårdt trængt af to forsmåede brødre fra nord.





"Den forsvundne gudinde" er en bog jeg har været spændt på at læse siden udgivelsen, og havde jeg ikke pludselig fået så travlt som jeg gjorde, da jeg modtog bogen, havde jeg bestemt også læst den lige da den udkom! 
Jeg har efterhånden siden udgivelsen hørt en del godt om bogen, og dens opbygning samt interessante karakterer, så da jeg selv begyndte på bogen, må jeg sige jeg alligevel havde en del forventninger til den. 

Nu har jeg så endelig fået læst bogen, og hvor må jeg sige det var en spændende og medrivende bog! Når jeg først satte mig med den, glemte jeg helt tid og sted, og inden jeg så mig om havde jeg læst en god del af bogen på ingen tid. 
Dette er forfatterens debut bog, og her må jeg sige forfatteren virkelig har formået at overraske mig, for man kan egentlig ikke mærke at det er en førstegangsudgivelse. 
Bogen er velskrevet, detaljeret og har en rigtig fin world building samt karakterer med interessante karakterudviklinger. 
Bogens centrale emne er egentlig den her krig som hjemlandet Ki’heerts lider under, men undervejs oplever vi også meget andet. Vi oplever spirrende kærlighed, venskaber der opbygges, karakterudvikling og spænding. 
Jeg må sige at jeg flere gange under læsningen blev overrasket over nogle af de plottwists som forfatteren har proppet ind, hvilket jeg også må sige var med til at gøre læsningen så meget mere spændende. Dette var bestemt også en faktor som spillede ind i min læsehastighed. For ofte sluttede kapitlerne med små cliffhangers eller twist, som gjorde jeg bare måtte vide mere. 

Jeg må sige forfatteren virkelig har været gavmild med sine detaljer i forbindelse med world building. Som læser oplevede jeg et let og detaljeret sprog, som gjorde det let at leve sig ind i handlingen, samt forestille sig alt fra omgivelser til de karakterer vi stødte på og deres handlinger. Nogle gange føltes det også som om man fulgte hovedpersonerne på sidelinjen under læsningen. Det er en vigtig ting for mig under min læsning, så stor ros til forfatteren for det.
Jeg må også sige karakterene imponerede mig. Fra start af var de fyldige, men med plads til karakterudvikling, og den var der masser af under læsningen. Generelt blev jeg faktisk bare fanget af dem alle, og jeg kan næsten ikke vente til der kommer en fortsættelse. Jeg er meget spændt på hvor forfatteren har planer om at tage os hen næste gang. 
Generelt vil jeg sige denne bog var super spændende. Den er fuld af fantasy, magi, elvere, kærlighed, karakterudvikling og et fyldigt plot, og jeg kan kun varmt anbefale jer at give den en chance! 






Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.