tirsdag den 13. februar 2024

Anmeldereksemplar: Sneet inde.

Sneet inde. 

Titel: Sneet inde. 

Original titel: Snowed in for Christmas. 

Forfatter: Sarah Morgan. 

Forlaget: HarperCollins Nordic. 

Udgivet: 24/10-2023.

Antal sider: 336

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem. 

Sneet inde.

Hun er sneet inde med hele familie. Det eneste problem? Det er ikke hendes familie.

Lucy Clarke står over for at tilbringe julen alene og udsigten til at miste sit job. Medmindre hun kan få en større forretningsaftale i hus med Ross Miller, tegner julen til at blive alt andet end festlig.

De tre Miller-søskende har ét fælles mål denne jul – at undgå deres families strøm af nysgerrige spørgsmål. Ross, Alice og Clemmie har alle hemmeligheder, og de er afhængige af hinanden for at aflede opmærksomheden.

Da Lucy dukker op på familiens snedækkede dørtrin, forveksles hun med Ross' kæreste. Da forvirringen endelig er løst, er de alle sneet inde. Mens hemmeligheder vælter ud som gaver fra en overfyldt strømpe, og kemien mellem hende og Ross tændes, bliver dette enten Lucys værste jul nogensinde eller hendes livs bedste fejltagelse.





Jeg læser egentlig ikke voldsomt mange julebøger, men jeg gør mig gerne i at få læst mindst et par stykker når vi rammer julemånederne. 
I 2022 læste jeg for første gang noget af Sarah Morgan, og elskede virkelig hendes juleromance, så da jeg så der udkom endnu en, denne gang "Sneet inde", så vidste jeg dette var en af årets julebøger. 
Nu har jeg så læst den, og hvor må jeg sige det var en let og sød juleromance, den satte virkelig gang i julestemningen. 

Da jeg begyndte på bogen havde jeg ikke sindsygt meget tid til læsningen, men jeg må sige de første sider jeg nåede at læse den aften, hurtigt fangede min interesse. 
Som jeg fik mere tid til bogen, og virkelig kom i gang med læsningen, må jeg sige jeg virkelig fik svært ved at lægge bogen fra mig igen. 
I løbet af bogen følger vi fire synsvinkler - Lucy, Glenda, Alice og Clemmie -, og hvor må jeg sige jeg virkelig nød at følge dem alle! Med det sagt, så kom vi altså også virkelig tæt på nogle af de andre karakterer vi støder på undervejs i læsningen. F.eks. er der den skønne Nanna Jean, sikke en vidunderlig kvinde, hende kunne jeg slet ikke få nok af, og vil faktisk sige hun var min favorit af dem alle, trods vi ikke får hendes synsvinkel. Generelt vil jeg her sige, at forfatteren har været fantastisk med, at skabe et fyldigt karaktergalleri, som gjorde os læsere underholdt. Vi kom tæt på hver og en, og jeg oplevede aldrig en eneste karakter som flad eller kedelig. 

Lucy Clark står over for at skulle holde jul alene, men ikke nok med det er der også udfordringer på jobbet. Hun står til at miste sit job, hvis ikke hun kan hive en stor kunde som Ross Miller. Derfor får hun den fantastiske ide, at dukke op personligt med sit forretningsforslag, da han holder jul hjemme ved sin familie. 
Hos de tre Miller søskende handler julen dog kun om en ting, og der er at komme gennem den uden at komme i søgelyst hos sin nysgerrige familie. Hver i sær har de små hemmeligheder, som de ikke ønsker familien skal få genskab til. 
Alt dette ændre sig dog, da Lucy pludselig står på dørtrinet, bliver forvekslet med Ross kæreste og dramaet opstår. Da forvirringen dog er løs, opstår det næste. De er sneet inde. 
Dette bliver nu enten den værste jul eller den bedste Lucy og familien Miller står overfor.  

Selve handlingen vil jeg sige er ret let og ligetil, det en hyggelig romance som foregår i juleperioden. Der sker ikke voldsomt meget i løbet af handlingen, men alligevel er den medrivende og svær at slippe. 
For som sagt skifter vi flittigt mellem de fire kvinder, som hver især slås med deres kærlighedsliv eller moderlivet. 
Glenda er nemlig i en lidt anden boldgade end de tre andre kvinder. Hun står nemlig som mor til de tre Millerbørn, og har ærligt svært ved at agere i hele cirkusset. Hun frygter konstant at sige noget forkert og jage sine børn væk. Jeg kunne godt lide Glenda, hun var virkelig en skøn kvinde og en vidunderlig mor. Jeg nød at følge hende, og heppede virkelig på at hun og børnene ville finde en balance, hvor de ikke skulle gå på tær omkring hinanden konstant. 
Familiedynamikken var nemlig noget specielt, men også meget spændende at observere og se udvikle sig! Det var et interessant plus til fortællingen. 
Romance er jo en stor del af bogen også, og her må jeg sige det var lige spændende at se alle tre kvinders kærlighedsliv udfolde sig. Jeg ville dog have ønsket vi, havde set lidt mere action mellem Ross og Lucy, jeg følte deres fortælling blev skubbet lidt for meget i baggrunden, trods det egentlig er den som primært bliver lagt op til udefra bagsideteksen. Det er også det der trak ned i min bedømmelse, for det skuffede en smule. 
Med alt dette sagt vil jeg dog sige dette var en skøn og hyggelig julefortælling, som jeg virkelig kun kan anbefale alle at give en chance, også uden for julesæsonen. Det generelt en skøn romance, som man hurtigt bliver fanget af! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdinger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar