Crescent City
Titel: Crescent City #1. - Huset af jord og blod.
Original titel: Crescent City #1. - House of Earth and Blood.
Forfatter: Sarah J. Maas
Udgivet på dansk den: 30/10-2024.
Antal sider: 850.
Antal stjerner: 5/5.
Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem!
Huset af jord og blod.
Mørke kræfter truer indbyggerne i Crescent City i første bind af Sarah J. Maas’ nye fantasy-trilogi.
Bryce Quinlan lever sit liv på natklubberne i byen Lunathion, som også kaldes Crescent City. Til de natlige fester smelter de ellers skarpt opdelte grupper af mennesker, engle, formskiftere og feer sammen i et hav af smukke kroppe.
Bryce Quinlan lever sit liv på natklubberne i byen Lunathion, som også kaldes Crescent City. Til de natlige fester smelter de ellers skarpt opdelte grupper af mennesker, engle, formskiftere og feer sammen i et hav af smukke kroppe.
Indtil en dæmon dræber Bryces tætteste venner, og hendes verden styrter i grus.
Den formodede morder bliver sat bag tremmer, men efter to år truer nye forbrydelser de rystede indbyggere i Lunathion. Byens magthavere beder Bryce om at efterforske sagen og til at passe på hende hyrer de den slavegjorte, faldne engel Hunt Athalar.
Mens Bryce kæmper for at afdække sandheden, må hun samtidig forsøge at kontrollere sine følelser for den tiltrækkende engel, som står ved hendes side. Og snart peger efterforskningen på spor, som fører dem begge tilbage til en mørk fortid. En ondskab, der længe har ligget i dvale, er begyndt at røre på sig.
Tilbage i 2022 læste jeg første gang den her bog, før den udkom på dansk og jeg elskede alt ved den.
Nu er den udgivet på dansk og jeg måtte derfor bare genlæse den og se om jeg ville elske den lige så højt som første gang jeg læste den, og det må jeg virkelig sige jeg gjorde!
"Huset af jord og blod" er første bog i serien om Bryce Quinlan og Hunt Athalar, to meget underholdende individer, men også to som er hårdt præget af traumatiske oplevelser.
Bryce er en rigtig partygirl, fester når hun kan, tager en del stoffer og har det sjovt, lige indtil hendes bedste venner bliver brutalt myrdet.
Herefter slutter festerne og stofferne. Bryce står tilbage med et stort tomrum og et svært traume.
To år senere begynder nye forbrydelser at opstå, som ligner uhyggeligt meget mordet på hendes venner, og Bryce bliver bedst om at efterforske sagen.
Her møder hun officielt Hunt Athalar, en falden engel som alle frygter.
Jeg elsker alt ved den her bog og det lige før jeg ikke kan sige andet end læs den! Det giver en så meget bedre oplevelse end jeg kan beskrive her.
Plottet vil jeg kalde fyldigt og velskrevet. Vi bliver sat godt ind i hvordan universet er opbygget i en nutidig verden, hvor mennesker og magiske væsner bor sammen. Bogen starter ret heftigt ud, med en utroligt voldsom hændelse, hvor den så ellers efter de første 100 sider ca. slår over i et roligere tempo. Her bliver vi sat mere ind i universet og hvordan det hele fungerer, samtidig med vi bliver præsenteret bedre for Bryce og Hunt.
Jeg kan huske første gang jeg læste den, at jeg følte det gik lige langsomt nok, men her i anden læsning elskede jeg det faktisk. Det holder på spændingen, og vi får små ledetråde undervejs ift. hvem der står bag mordene.
Samtidig kommer vi også tæt på vores to hovedpersoner, og ser en utroligt god kemi mellem dem fra start af allerede. Bogen er spækket med humor og latter, samtidig med det seriøse lurer i baggrunden, og jeg synes der var en rigtig fin balancegang mellem de to ting.
Lidt over halvvejs inde går handlingen virkelig i gang, og bogen bliver nærmest umulig at slippe. Jeg vil intet spoile, men der sker mange overraskende ting.
Faktisk kom jeg også til at hade Hunt lidt et øjeblik, på trods af jeg ellers var helt vild med ham, men det finder i ud af mere om hvis i selv læser bogen.
Generelt vil jeg sige dette er en velskrevet bog, med masser handling, humor, seriøsitet og spænding. Der er masser af detaljer, som gør det nemt at leve sig ind i handlingen, og nærmest føle man er på sidelinjen. Det bestemt også noget som er med til at gøre man ikke føler bogen er helt så lang igen som den er.
Samtidig møder man også bare en masse fantastiske karakterer undervej, som man ikke kan andet end at forelske sig lidt i under læsningen.
Jeg kan virkelig ikke andet end at anbefale den her serie!
Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar