Major Crimes.
Titel: Major Crimes #1. - Ekkomanden.
Original titel: The Echo Man.
Forfatter: Sam Holland.
Udgivet på dansk ved: HarperCollins Nordic.
Udgivet på dansk den: 22/08-2024.
Antal sider: 409.
Antal stjerner: 4/5.
Ekkomanden.
En række brutale, rædselsvækkende mord ryster hele England. Hver forskellige i metode, men hver især dybt foruroligende.
Jess Ambrose bliver kastet ud i efterforskningen, efter hendes hus bliver sat i brand. Da hendes mand mister livet i branden og politiet mistænker hende, flygter hun. Hendes eneste håb er eks-efterforskeren Nate Griffin, som er overbevist om, at Jess er uskyldig.
Snart opdager Jess og Griffin et grufuldt mønster: Denne morder kopierer verdens mest berygtede seriemordere. Og nu er efterligning ikke nok. Morderen, som pressen døber ’Ekkomanden’, er klar til at skabe sit eget mesterværk, og det vil være mere skræmmende end noget, der er set før..
Jess Ambrose bliver kastet ud i efterforskningen, efter hendes hus bliver sat i brand. Da hendes mand mister livet i branden og politiet mistænker hende, flygter hun. Hendes eneste håb er eks-efterforskeren Nate Griffin, som er overbevist om, at Jess er uskyldig.
Snart opdager Jess og Griffin et grufuldt mønster: Denne morder kopierer verdens mest berygtede seriemordere. Og nu er efterligning ikke nok. Morderen, som pressen døber ’Ekkomanden’, er klar til at skabe sit eget mesterværk, og det vil være mere skræmmende end noget, der er set før..
Jeg har altid elsket krimi, true crime og dokumentarer der handler om mordere og hvordan de er blevet fanget, men ikke mindst også hvad der gør, de handler som de gør.
Derfor var jeg sikker på at "Ekkomanden", ville være en bog lige for mig, og det havde jeg bestemt ret i.
Da jeg begyndte på bogen, tog det mig ikke lang tid at blive fanget, trods der dog lige i starten var lidt som slog mig ud af kurs, og gjorde jeg ikke kunne give dem 5 stjerner.
Da jeg begyndte på bogen blev jeg egentlig hurtigt fanget af handlingen, men vores ene synsvinkel Jess, var jeg ikke helt fan af i starten, og blev det egentlig ikke på noget tidspunkt.
Jess er en interessant karakter, men også en som virkelig irriterede mig. Om det var måden hun blev fremstillet i starten som gjorde mig kritisk, eller om det var hende generelt, er jeg ikke helt sikker på, men jeg kom aldrig helt til at synes om hende. Med det sagt, var hun vigtig for fortællingen, og jeg ville ikke have undværet hende i bogen.
Handlingen fangede med det samme. Den starter intens ud med at Jess hus brænder, og hun bliver den mordmistænkte da hendes mand dør i branden.
Hun vælger dog at flygte før de kan anholde hende, og vurderer af Nate Griffin er den eneste som kan hjælpe hende, da han er den eneste som tror hun er uskyldig.
Som hun begynder at få hjælp af Nate, opdager de hurtigt et mønster. Den virkelige morder kopierer de mest berygtede seriemordere verdenen har set.
Morderen får dermed navnet Ekkomanden.
Jeg må sige, normalt har jeg altid en eller anden ide om hvem morderen kan være, men denne gang havde jeg virkelig ingen ide.
De timer jeg brugte på bogen, intenst fanget, kunne jeg ikke på noget tidspunkt se tegn på at morderen var den han var.
Heller ikke selvom vi faktisk får små kapitler hvor vi følger morderen, er der nogen tydelige tegn på det ham. Men måske jeg kan se nogle tydeligere tegn hvis jeg en dag genlæser den. Det overraskede mig hvert fald meget. Så jeg må rose forfatteren for sin evne til at holde på hemmelighederne og overraske os læsere så meget.
Jeg elskede den måde hvor at vi skifter mellem de fire forskellige synsvinkler - Nate, hans søster, Jess og morderen -, det gjorde jeg var fanget konstant, fik nye oplysninger og kunne skabe mine egne små teorier om hvem der var morderen, trods jeg virkelig ikke regnede den ud på noget tidspunkt.
Gennem bogen oplevede jeg der skete en del, og tempoet i bogen svingede en del mellem at være højt og lavt, men jeg elskede den måde det svingede på. Jeg kunne nærmest mærke på min puls hvordan den steg når det blev spændende, og igen faldt når det var de roligere øjeblikke, og jeg elskede det. Det gjorde jeg virkelig levede mig ind i handlingen.
Jeg elskede også måden på, hvordan hvert kapitel sluttede med en lille cliffhanger, som gjorde det umuligt ikke at læse videre for at finde ud af hvad der skete. Dette var bestemt også grund til jeg ikke slap bogen før kl 02 om natten, da sidste side var vendt.
Det eneste jeg bare ikke var fan af var, hvor længe der gik før man egentlig forstod Jess og hendes forbindelse til det hele. Det gik for langsomt, og gjorde mig desværre bare lidt irriteret. Dette er også grunden til den manglende stjerne.
Men ser man bort fra den detalje, så var dette virkelig en fantastisk medrivende bog, og jeg kunne slet ikke få nok af den! Jeg håber der kommer mere i den her serie snart, specielt med en cliffhanger bogen egentlig sluttede med.
Så er du til krimi, og en medrivende fortælling om en seriemorder, så er dette lige bogen for dig!
Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er bleve anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar