onsdag den 13. august 2025

Anmeldereksemplar/Reklame - Crescent City #2. - Huset af himmel og åndedrag.

Crescent City. 

Titel: Crescent City #2. - Huset af himmel og åndedrag. 

Original titel: Crescent City #2. - House of Sky and Breath. 

Forfatter: Sarah J. Mass. 

Udgivet på dansk ved: People's Press,

Udgivet på dansk den: 

Antal sider: 850. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Huset af himmel og åndedrag.

Oven på de voldsomme begivenheder har Bryce Quinlan og Hunt Athalar lavet en pagt: De skal holde sig fra hinanden. I hvert fald indtil Vintersolhverv … Men er det virkelig muligt, når spændingen imellem dem er nok til at antænde hele Crescent City? 

Men det viser sig, at de ikke er uden for fare endnu. Bryce, Hunt og deres venner bliver indblandet i et oprør, og endnu en gang er de oppe i mod den frygtindgydende Asteri. I takt med at de lærer mere om oprøret, opstår et dilemma: Skal de tie stille, mens andre bliver undertrykt, eller skal de kæmpe? 






Crescent City #2, er endnu en genlæsning for mig, jeg læste den nemlig for et par år siden på engelsk, men nu er der endelig et forlag som et begyndt at udgive serien på dansk, og derfor skal den simpelhent genlæses, og endnu engang elskede jeg hvert et øjeblik af bogen.
Som i første bog er starten lidt langtrukken, men det er hver en side værd, for når man kommer halvvejs ind begynder den langsomme start virkelig at give mening, og man ser en sammenhæng, der gør man bare sidder overrasket og imponeret. 

Efter den vilde begivenhed i første bog, med dæmon massakren i Crescent City og Bryce's jagt på sin bedste venindes morder, er der endelig lidt ro i Bryce og Hunt's hverdag. 
Dette ændre sig dog hurtigt, da en oprørs gruppe formår at få dem blandet ind i en ny sag, som endnu engang sætter deres liv og rolige hverdag i fare.
Crescent City og Asteri's hemmeligheder bliver så småt udfoldet for Bryce og Hunt, hvilket sætter dem i en situation om hvorvidt de skal holde kæft og bare leve deres rolige hverdag, eller om de endnu en gang skal handle og sætte sig i fare.
Men vi kender jo Bryce ret, da hun finder ud af, at hendes veninde endnu engang har haft snuden lidt for langt fremme, blander hun sig med det samme, og begynder at undersøge hver en krog for svar på sine spørgsmål. 
Selvom der ikke sker voldsomt meget på de første 400+ sider, så formår Mass altså på en eller anden mystisk måde at gøre handlingen fangende. Hun smider en masse plottwist's ind, hemmeligheder der bliver afsløret, mere worldbuilding og underholdende karakterudvikling i de forskellige synsvinkler vi følger.
For som vi følger de forskellige personer - Ithan, Bryce, Ruhn, Hunt -, så viderbygger hun også på universet, og tager os med i de forskellige kroge af Crescent City. Det aldrig kedeligt, og man lærer konstant noget nyt, som samtidig også har stor betydning for selve plottet. 

Samtidig oplevede jeg også en stor karakterudvikling i Ithan og Ruhn. De bliver mere selvstændige, vi får mere af dem og kommer tættere på dem. Specielt Ithans udvikling nød jeg at følge. Han bliver stærkere og overordnet synes jeg bare han har en interessant historie og udvikling jeg virkelig glæder mig til at se mere af i tredje bog. 
Delen med oprørs gruppen var virkelig også fangende. Selve plottet med oprøret som skubber mod Asteri's regering og styring af Crescent City satte virkelig gang i tankerne, og nogle af de hemmeligheder der blev afsløret, havde jeg ærligt ikke rigtigt set komme. 
Jeg er meget spændt på hvor det hele leder hen med den del i tredje bog, og specielt med den cliffhanger bogen sluttede af med. Den havde jeg helt glemt fra første læsning.

Så overordnet set vil jeg sige den her bog udvikler sig godt, og jeg er stadig solgt. 
Så står du og leder efter en fantasy som har en langsommere opbygning, et bredt karaktergalleri og stor worldbuilding, så kan jeg kun varmt anbefale serien en chance! 











Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdinger og meninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar