Thalliyalora.
Titel: Thalliyalora #1. - Thalliyalora.
Forfatter: Maria Gessner Roland.
Forlag: Dreamlitt.
Udgivet: 14/09-2024.
Antal sider: 344.
Antal stjerner: 4/5.
Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem!
Thalliyalora.
Forestil dig en by omkranset af en massiv mur med kun én udgang. Byen Sinara har været isoleret fra resten af verden i over 400 år. Muren beskytter mod truende magiske væsner – men er det væsnerne, indbyggerne skal frygte mest?
Thalliyalora. Hun er vild, temperamentsfuld, nysgerrig – og så er hun forældreløs. I Sinara er der næsten intet værre. Thalli vil væk, og en dag får hun chancen. Men kan en simpel bondetøs virkelig begå sig blandt byens fineste borgere uden at skabe kaos i Ordenen?
På Højborgen bliver Thalli bekendt med magiske væsner og en uhyggelig sandhed – at der findes noget langt værre. Da en hemmelig organisation begynder at myrde magiske væsner og sprede frygt og splid i Sinara, befinder Thalli sig i midten af det hele. Hun vil finde ud af, hvem der står bag. Hvis hun kan det, undgår hun måske at blive smidt på porten – for hvem ved, hvilke rædsler der gemmer sig på den anden side af muren?

Thalliyalora er forfatterens debut bog, og jeg må sige jeg var meget spændt på at se om den kunne leve op til sin spændende bagsidetekst.
Nu har jeg læst den og jeg må sige den var virkelig fangende og super godt skrevet af en debut forfatter.
Jeg er meget spændt på at se hvilken retning forfatteren går med resten af serien, for jeg skal helt bestemt læse videre inden længe!
"Thalliyalora" er den første bog i serien, og det kan mærkes. Der er meget worldbuilding og præsentation af karaktererne. Med det sagt så synes jeg også forfatteren formår at få en god mængde handling og drama med, så det ikke kun bliver worldbuilding, hvilket holdt på mig som læser.
Thalliyalora er vores hovedperson, og sikke en interessant pige! Hun har et vildt temperament, samtidig med hun er en omsorgsfuld og kærlig person. Men hun er også ung, og det kan man tydeligt mærke, hun har masser karakterudvikling i vente, som jeg glæder mig til at opleve i næste bog! Specielt med den opgave hun bliver stillet i slutningen af første bog. Sikke en cliffhanger siger jeg bare, den er jeg specielt ivrig efter at finde ud af mere om.
Talliyalora bliver på mystisk vis tilbudt en plads på højborgen blandt de fineste folk, og skal nu lære at blande sig med dem, hvilket virkelig ikke er nemt nå de fleste dømmer hende på sin bondestatus.
Det var en interessant detalje som gjorde mig det mere nysgerrig.
Men! Der er jo også hele den her mystik om Thalliyaloras oprindelse, hun ved ikke hvem hendes forældre er, eller noget om den her opgave som underviserne på Højborgen med tiden forventer hun kan leve op til.
Det som om den hænger lidt i luften gennem hele bogen, og bygger op til noget stort og virkelig spændende.
Selv nu uden at spoile for meget, er det stadig et mysterium som jeg virkelig glæder mig til at løse i næste bog.
Fra vi møder Thalliyalora første gang, vil jeg sige hun gennemgår lidt af en udvikling, men hun gennemgår også en del som hærder hende godt, og jeg er virkelig spændt på hvad den nye udfordring vil gøre ved hendes personlighed.
Bogen har et utroligt interessant univers, fyldt med magiske væsner og en magisk baggrundshistorie, som jeg er virkelig fanget af.
Den måde som magiske væsner og personer bliver holdt nede af mennesker er virkelig anderledes end så mange andre fantasy bøger, og det gjorde mig bare så meget mere nysgerrig efter at høre mere om det. Jeg håber vi får lidt mere baggrundsviden i næste bog hvert fald!
Jeg må sige det her var en super god læseoplevelse, og jeg kan kun varmt anbefale fantasy elskere at give den en chance!
Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar