lørdag den 22. november 2025

Anmeldereksemplar/Reklame - Dødemagersken #2. - Minen.

Dødemagersken.

Titel: Dødemagersken #2 - Minen

Forfatter: Mariane Mide

Forlaget: Krabat

Udgivet: 14/09-2024

Antal sider: 280. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren,
så mange tak til dem! 


Minen. 

“Stop det!” Jeg råber ind i mørket foran mig, men har ingen forventning om, at det vil gøre en forskel. Jeg går frem, så hurtigt jeg kan med armene strakt ud foran mig i mørket. Jeg ved ikke, hvem der venter mig, kun at det må være en anden nekromantiker, og at han prøver at skille sig af med os. Jeg prøver at koncentrere mig om at finde modstanderen, men kan ikke høre ham for Upion og Rold. Og Rolds fakkel må være faldet på jorden, for alt er pludselig endnu mørkere. 

Arnina, Rold og Upion gemmer sig i bjergene, mens de håber, at Martes Zoblerne og kongen skal miste interessen for dem. Minen, de gemmer sig i, er dog ikke så forladt, som de først tror. Arnina skal for alvor forholde sig til de konsekvenser, som hendes magi kan have. I løbet af den kolde vinter kommer der også et nødråb fra Malenoi. I drømme kalder Junel Arnina tilbage til fa’atallernes magiske haller.






Tilbage i 2022 læste jeg den første bog i serien "Dødemagersken", og jeg kan huske jeg var solgt fra start af, så da jeg endelig modtog den anden bog i serien, var jeg virkelig spændt på hvor det hele ville lede hen for Arnina denne gang. 
Det betød også jeg altså havde en smule høje forhåbninger til denne her, og jeg må sige den heldigvis levede op til dem alle. 
Jeg er hvert fald endnu mere spændt nu og kan næsten ikke vente til der kommer en fortsættelse mere!

Da jeg begyndte på denne anden bog i serien, var det trods alt lidt tid siden jeg havde læst den første, så de første par kapitler blev brugt på lige at genopfriske hvad der nu var sket i første bog og hvordan den var endt. 
Med det sagt blev jeg hurtigt fanget af den detaljerede skrivestil og interessante handling, og endnu engang blev jeg så investeret i handlingen at jeg ikke slap før sidste side var vendt! 
Arnina, Rold og Upion er på flugt bjergene og håber at Kongen og Martes Zoblerne ikke finder dem og med tiden vil miste interessen for dem. I bjergene støder de på en mine som virker forladt og som et godt sted at skjule sig for en periode. Det viser sig dog hurtigt at den ikke er så forladt igen som først troet. 
I minen gemmer en anden flygtning sig, som tilbyder dem ly og Arnina oplæring.
I første bog fandt Arnina ud af hun var dødemagerske, en magisk evne de fleste frygter eller foragter, derfor er hendes kræfter stadig ret ukendte for hende og mystiske. 
Så da denne ukendte person tilbyder læring, er hun fristet. 
Arnina var en jeg havde blandede følelser for omkring i første bog. På mange måder irriterede hun mig, men hun virkede også ægte. Fra vi møder hende i første bog til slutningen af denne anden bog, må man sige hun virkelig gennemgår en personlig udvikling. Hun lærer mere om sig selv, sine kræfter og hvor hendes moral og grænse går. 
Det var en interessant udvikling. Arnina's kræfter er jo ikke ligefrem dem som bevæger sig på det man måske vil kategorisere som det "gode", og det noget Arnina også kæmper med, både selv og så fordi hendes omgangskreds udviser tydelig foragt og en form for frygt. Så i den her bog hvor hendes kræfter bliver udforsket mere, ser vi hendes også kæmpe med at finde en balancegang og grænse hun er villig til at gå og holde sig indenfor. 
Jeg kunne godt lide hendes udvikling, den var interessant og jeg kunne virkelig sætte mig ind i mange af hendes følelser som læser på sidelinjen. 

Handlingen udvikler sig også mere i denne bog. Der sker mere i kongeriget, og De Gyldnes levemåde og område udfordres også af Arninas tilkomst og kræfter. 
Jeg er virkelig spændt på hvad der sker i næste bog, for denne her sluttede ret så interessant! 
Jeg kan hvert fald sige jeg er fan og virkelig fanget af forfatterens skrivestil og detaljerige sprog, som gør det nemt at sætte sig ind i handlingen og forestille sig alt der sker! 
Det hvert faldt en serie jeg varmt kan anbefale en chance! 














Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar