Nattens Skygger.
Titel: Nattens Skygger #2. - Blodpagten.
Forfatter: Mads Schack-Lindgardt.
Forlag: Dreamlitt.
Udgivet: 13/09-2024.
Antal sider: 356.
Antal stjerner: 5/5.
Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren,
så mange tak til dem!
Blodpagten.
MAGTEN TAGES MED BLOD
Nattens Skygger er ikke, som Tian havde forventet. De er langt større og mere brutale, end han nogensinde havde forestillet sig, og nu er der ingen vej tilbage.
Efter at være blevet bondefanget af en af de mægtigste natskygger må Tian nu kæmpe for at holde hovedet oven vande i sin nye tilværelse blandt ambitiøse og nådesløse snigmordere. Med sin bedste ven, Qil-Qinin, bortrejst står Tian alene i sin søgen efter svar på, hvem der dræbte hans forældre. Men det kan være godt det samme, for Tian har kun et mål for øje: Hævn. Med Skyggesværdet i sin besiddelse gør Tian sig hurtigt bemærket blandt de andre i klanen, og det begynder at ligne, at den pazra og khessaring efterladt af hans mor ikke kun er til pynt.
I sin søgen efter svar begiver Tian sig længere og længere ind i natskyggernes spind, og både nye som gamle hemmeligheder kommer for en dag: Hvorfor er alle eksisterende khessaer pludselig samlet i samme by? Hvorfor døde Qil-Qinins far? Noget stort er under opsejling, og Tians søgen efter sine forældres mordere fører ham ud på katastrofale stier, han aldrig troede, han skulle betræde. Samtidig bliver sværdets tag i ham stærkere, og prisen for at mestre elementernes gaver forøges.

Jeg er virkelig fan af forfatterens skrivestil, for jeg formår altid at være fanget og draget af alt der sker. Generelt oplever jeg ofte med hans bøger, at jeg føler jeg bliver trukket helt ind i universet og oplever alt fysisk selv. Og det må jeg sige jeg virkelig også gjorde med denne fortsættelse!
Da jeg lukkede første bog i serien, var Tian blevet trukket ind i natskyggernes verden, tvunget og med livet på spil, så jeg var virkelig spændt på hvordan det ville påvirke ham i denne fortsættelse, og ikke mindst om han havde det i sig at være en natskygge. Her må jeg sige Tian virkelig overraskede mig. Trods han er blid og ikke voldsomt tilhænger af det voldelige, så han klar til at gøre alt hvad han kan for at finde sin forældres morder. Også selvom det betyder han må træde over sin egen grænse og gøre hvad der bliver forlangt af ham. Såsom at handle på vegne af nattens skygger.
Men udover det så sker der også lidt ift. worldbuilding. Som vi kommer længere ind i bogen, bliver vi også trukket længere ind i de mørke kroge af Tor Barfu, hvor natskyggerne styrer slagets gang, og på en måde elsker jeg alt ved det. Det spændende, mørkt og gør handlingen det mere medrivende. Der er så mange hemmeligheder og mystiske ting man som læser bare bliver draget af, og jeg måtte bare vide mere jo mere inddraget Tian bliver i den verden.
Samtidig som Tian bliver inddraget mere og mere i den verden, så dukker der også små svar på hans spørgsmål op her og der, samtidig med der dukker flere spørgsmål op om hvem hans mor var, og hendes rolle i nattens skygger. Der kommer flere og flere plottwist til, og jeg elsker det. Jeg må nu også indrømme jeg oplevede læsningen gik endnu hurtigere med denne to'er end det gjorde med etteren, for nu sker der mere og mere, og jeg bliver bare virkelig grebet af den her del med at Tian kæmper moralsk med om han kan gøre hvad nattens skygger forventer af ham, og samtidig ikke gå hen og blive en af de onde.
Alt i alt kan jeg kun sige jeg virkelig er fanget, og jeg kan næste nikke vente til de næste bøger i serien her udkommer! I mens kan jeg bare varmt anbefale de to første bøger i serien!
Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar