tirsdag den 11. juni 2024

Anmeldereksemplar: Den forsvundne gudinde #1 - Brændt jord.

Den forsvundne gudinde.

Titel: Den forsvundne gudinde #1 - Brændt jord. 

Forfatter: Karen Ravn.

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 16/09-2023. 

Antal sider: 564.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren,
så mange tak til Karen Ravn. 


Brændt Jord.

Pigen gik som om hun så noget i horisonten der var usynligt for andre. Vaklende som en genganger.

Højelverbonden Panthell Saphi har netop fået høsten i hus da et skæbnesvangert møde vender op og ned på hans verden. Hjemlandet Ki’heertas - der ikke har oplevet andet end fred i årtusinder – er truet af angribende mennesker. Sammen med sin bedste ven, Jilaan, og storebroren, Lethan, drager Panthell ud i en krig som hverken Ki’heertas eller han er klar til.

Højelverne venter på gudinden Halanishs indgriben, men efterhånden som krigen skrider frem, står det klart for Panthell at højelverne er overladt til at kæmpe for sig selv – og de bliver hårdt trængt af to forsmåede brødre fra nord.





"Den forsvundne gudinde" er en bog jeg har været spændt på at læse siden udgivelsen, og havde jeg ikke pludselig fået så travlt som jeg gjorde, da jeg modtog bogen, havde jeg bestemt også læst den lige da den udkom! 
Jeg har efterhånden siden udgivelsen hørt en del godt om bogen, og dens opbygning samt interessante karakterer, så da jeg selv begyndte på bogen, må jeg sige jeg alligevel havde en del forventninger til den. 

Nu har jeg så endelig fået læst bogen, og hvor må jeg sige det var en spændende og medrivende bog! Når jeg først satte mig med den, glemte jeg helt tid og sted, og inden jeg så mig om havde jeg læst en god del af bogen på ingen tid. 
Dette er forfatterens debut bog, og her må jeg sige forfatteren virkelig har formået at overraske mig, for man kan egentlig ikke mærke at det er en førstegangsudgivelse. 
Bogen er velskrevet, detaljeret og har en rigtig fin world building samt karakterer med interessante karakterudviklinger. 
Bogens centrale emne er egentlig den her krig som hjemlandet Ki’heerts lider under, men undervejs oplever vi også meget andet. Vi oplever spirrende kærlighed, venskaber der opbygges, karakterudvikling og spænding. 
Jeg må sige at jeg flere gange under læsningen blev overrasket over nogle af de plottwists som forfatteren har proppet ind, hvilket jeg også må sige var med til at gøre læsningen så meget mere spændende. Dette var bestemt også en faktor som spillede ind i min læsehastighed. For ofte sluttede kapitlerne med små cliffhangers eller twist, som gjorde jeg bare måtte vide mere. 

Jeg må sige forfatteren virkelig har været gavmild med sine detaljer i forbindelse med world building. Som læser oplevede jeg et let og detaljeret sprog, som gjorde det let at leve sig ind i handlingen, samt forestille sig alt fra omgivelser til de karakterer vi stødte på og deres handlinger. Nogle gange føltes det også som om man fulgte hovedpersonerne på sidelinjen under læsningen. Det er en vigtig ting for mig under min læsning, så stor ros til forfatteren for det.
Jeg må også sige karakterene imponerede mig. Fra start af var de fyldige, men med plads til karakterudvikling, og den var der masser af under læsningen. Generelt blev jeg faktisk bare fanget af dem alle, og jeg kan næsten ikke vente til der kommer en fortsættelse. Jeg er meget spændt på hvor forfatteren har planer om at tage os hen næste gang. 
Generelt vil jeg sige denne bog var super spændende. Den er fuld af fantasy, magi, elvere, kærlighed, karakterudvikling og et fyldigt plot, og jeg kan kun varmt anbefale jer at give den en chance! 






Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

tirsdag den 7. maj 2024

Anmeldereksemplar: Vi begynder, hvor det ender.

Vi begynder, hvor det ender.

Titel: Vi begynder, hvor det ender. 

Original titel: The End We Start From. 

Forfatter: Megan Hunter. 

Udgivet på dansk ved: SuperLux. 

Udgivet på dansk den: 04/11-2023. 

Antal sider: 170. 

Antal stjerner: 2,5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Vi begynder, hvor det ender. 

Midt i en enorm miljøkatastrofe, der oversvømmer Londons gader, føder en kvinde sit første barn. Få dage senere bliver familien tvunget til at forlade deres hjem og søge i sikkerhed. De rejser fra sted til sted, fra ly til ly, og i kølvandet på rejsen følger både frygt og forunderlighed, da babyen første gang griber ud efter en ting, da han vokser og strækker sig ud, trives og er glad mod alle odds. 




Da jeg modtog denne bog, vidste jeg egentlig ikke helt hvad jeg gik ind til, eller hvad jeg kunne forvente af den, kun at den ville være noget anderledes end, hvad jeg normalt læser, og det må man bestemt sige at den var! 
Jeg skal også være ærlig at sige, den tabte mig en del gange, og jeg tvivler her efter lidt tid at have læst den, om jeg egentlig helt forstod meget af det jeg læste. Med det sagt var det dog interessant læsestof, som fangede mig, trods jeg egentlig ikke helt forstod den. 

"Vi begynder, hvor det ender" er en fortælling om en familie som opstår under voldsomme og ubehagelige oplevelser. Karakterne står i en slem klimakrise, hvor oversvømmelser og hungersnød truer deres overlevelse og midt i det hele kommer nyt liv til på smukkeste vis. 
Herfra følger vi karakterne på en rejse gennem overlevelse og miljøskift. 
Bogen her er ret interessant opbygget. Den er meget kort, og så står der egentlig ikke sindssygt meget på siderne, hvilket jeg må sige nok lidt var det, som gjorde at jeg til tider tabte tråden. 
Teksten er meget flyvsk og skifter en del mellem nutid og datid, så det med at holde tungen lige i munden for at kunne følge 100% med. 
Samtidig vil jeg sige det også virkede til at være en bog man virkelig skulle fortolke på mellem linjerne, hvilket var med til at gøre det hele lidt mere overfladisk og nemt at miste følingen med. 
Samtidig så bliver alle karaktererne gennem bogen kun nævnt med bogstaver, hvilket jeg vil sige også på en måde gjorde det unikt og interessant. Med det sagt, vil jeg også sige det for mig gjorde det svært at få en ordentlig føling med karakterne og hvem de egentlig var sådan helt tæt på. 
Med det sagt vil jeg jo sige det en interessant bog, og trods den ikke helt fangede mig 100% og jeg egentlig stadig lidt sidder med følelsen af ikke helt at vide hvad jeg har læst, så var den interessant og fangede da stadig min opmærksomhed. 
Så søger i læsere end lidt mere unik og anderledes bog, så giv da endelig denne her en chance. Specielt hvis i også interesser jer for bøger med emner såsom klimakrisen, så dette helt klart en som måske ville fange! 









Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

onsdag den 17. april 2024

Anmeldereksemplar: Poppy War #3. - Den brændende gud.

Poppy War. 

Titel: Poppy War #3. - Den brændende gud. 

Original titel: The Poppy War #3. - The Burning God. 

Udgivet på dansk ved: Forlaget Falco.

Udgivet på dansk den: 08/08-2023.

Antal sider: 654.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 

Den brændende gud. 

Efter at have reddet nationen Nikan fra fremmede invaderende og kæmpet mod den onde kejserinde i en brutal borgerkrig, bliver Rin forrådt af sine allierede og efterladt til at dø. 
Rin er dog ikke sådan at slå af pinden, og inden længe søger hun nye allierede, men hun bliver mødt af utroværdige ledere og magtsyge herskere. 
Den virkelige magt skal findes i de millioner af mennesker, som tørster efter hævn og mennesker, som ærer hende som frelsernes gudinde. 
Men vil Rin stadig være stærk nok til at modstå Føniksens berusende stemme, der opfordrer hende til at brænde verden og alt i den?



"Den brændende gud" Er en bog som jeg har været både spændt og nervøs for at gå igang med! Tilbage i 2022 da første bog udkom på dansk blev jeg taget med storm, og siden da er mine forventninger kun blevet større jo længere ind i serien jeg er kommet.
Så denne tredje og sidste bog, må jeg sige, at jeg virkelig havde høje forventninger til. Nu har jeg dog endelig fået læst den, og jeg må sige den levede op til dem alle, og alligevel formåede at være mere medrivende end jeg kunne have forventet. 
Jeg må sige, at jeg er virkelig imponeret over R. F. Kuang's skrivestil, og jeg glæder mig til at læse meget mere fra denne forfatter en dag! 

Da jeg begyndte på denne afsluttende bog, var det alligevel lidt tid siden jeg afsluttede den forgående, så jeg skulle lige gennem et par sider, før jeg igen blev helt grebet, og kunne falde ind i handlingen endnu engang, og bare føle jeg fulgte Rin på sidelinjen. 
Efter at være blevet forrådt af sine allierede, må Rin nu endnu engang ud og klare sig selv. Der går dog ikke lang tid, før hun igen søger allierede, her bliver hun dog mødt med utroværdige ledere, magtsyge herskere og endnu en krig at kæmpe. 
Rin kæmper stadig med at modstå Føniksens berusende stemme og opfordring til at brænde hele verdenen som hævn. 
Er hun stærk nok, og kan hun stoppe krigen for alvor denne gang? 

Jeg må sige jeg var virkelig spændt på, hvor Rin ville lede os hen i løbet af denne afsluttende bog, og hvordan det hele ville ende. 
Ville det slutte med en sejer for Rin og hendes allierede? Eller ville krigen falde ud til fjendens fordel.. Lige med denne her serie ville intet kunne overraske mig, heller ikke hvis det viste sig at falde ud til fjendens fordel. 
Hvor man med mange andre bøger nærmest bare forventer en form for lykkelig slutning, ville det nemlig ikke have overrasket mig, hvis denne her tog røven på os alle og gik den modsatte retning, det nemlig lidt den stemning der lægges op til gennem hele serien, og jeg elskede hvor unikt det gjorde den. 
Rin er en karakter jeg har haft mange blandede følelser omkring. 
Hun er lidt en antihelt. Hun er vores "Good person" her i serien, men hun er en forfærdeligt træls person. Hun er stædig, handler før hun tænker og gør lige hvad der passer hende. På mange måder virker hun slet ikke som en helt, som hun ellers skal forestille sig at være, og det var noget som virkelig fangede mig som læser. Dette er bestemt også noget hun lever op til i denne afsluttende bog, hvor hun må tage mange beslutninger som virker brutale og forfærdelige, men som egentlig er de eneste rigtige i hendes situation. 
Generelt vil jeg sige Rin har gennemgået noget af en karakterudvikling i de første to bøger, og i denne tredje er der ingen undtagelse, hun udvikler sig fortsat, og som læser blev jeg virkelig grebet af den! 
I løbet af de første to bøger er der jo opstået en masse små spørgsmål og plothuller, som jeg var meget spændt på hvordan ville blive løst i denne tredje og afsluttende bog. 
Her må jeg sige forfatteren virkelig formår at få samlet alle de små løse tråde og samle fortællingen og give os en interessant slutning på serien! 
Med det sagt så var det endnu engang en hård læsning, med mange brutale og ubehagelige scener, hvor man virkelig kan mærke en hård knude i maven, og man lige må lægge bogen til side et par gange. Men den er også fangende, og svær ikke bare at læse i et hug for at finde ud af mere. 

Alt i alt vil jeg sige dette var en medrivende slutning på serien, og en jeg er tilfreds med.
Har i ikke allerede læst denne serie, og søger en som er brutal, medrivende, historisk anlagt og har karakterer man både hader og er sygt fascinerede af, så kan jeg kun anbefale at give serien her en chance! 










Bogen er tilsendt af forlaget til en anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

mandag den 1. april 2024

Anmeldereksemplar: Verdensherrerne #4. - Afslutningen.

Verdensherrerne. 

Tittel: Verdensherrerne #4. - Afslutningen. 

Forfatter: Pernille Neergård. 

Forlaget: Dreamlitt. 

Udgivet: 16/09-2023.

Antal sider: 416. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren, 
så mange tak til dem! 

Afslutningen. 

Verdenskrigen er brudt ud. Alexander og Anna tvinges til at begrave stridsøksen, da truslen fra Killian rykker tættere på. Nye venskaber og alliancer opstår på tværs af verdensgrænserne, men da et uventet forræderi slår dybe skår i alliancen, bringes ny viden om, præcis hvad der skete med Annas familie, frem i lyset.

Vil det endelig lykkes Alexander, Anna og deres venner at samle verdnerne og vinde Verdenskrigen?

Eller må de bøje sig i støvet for en Verdensherre fra Alamantia?



Tilbage i 2018 udkom den første bog i serien "Verdensherrerne" og nu efter 5 år er den sidste og fjerde bog i serien udkommet. Dette er en slutning som jeg både har set frem til med spænding, men også har været lidt vemodig over. 
Dette er nemlig en fantastisk fangende serie, og jeg har virkelig nydt at følge Anna og resten gennem de fire bøger, så det helt trist det nu er slut med nyt fra dem. Dog er det en serie jeg vil kunne genlæse mange gange og med sikkerhed nyde lige så meget som første gang! 

Det er efterhånden lidt tid siden jeg afsluttede den tredje bog i serien, men jeg vil dog sige at jeg ret hurtigt faldt ind i universet igen da jeg begyndte på denne fjerde og afsluttende bog. Det eneste jeg lige må indrømme jeg havde svært ved, var lige at navigere rundt i de mange navne og karakterer, men det er der heldigvis en rigtig fin løsning på, da forfatteren har været skøn og tilføje et persongalleri sidst i bogen. Altså kan man nemt og hurtigt lige slå op hvem der er hvem, og få styr på det. 
Jeg må sige, at da jeg begyndte på denne fjerde bog, var jeg virkelig spændt og nervøs af flere årsager. Dette er en serie som virkelig har imponeret mig gennem de første tre, så spørgsmålet var jo om denne fjerde bog kunne leve op til sine forgængere? Ville den samle op på alle de løse tråde, og ville den slutte tilfredsstillende? 
Alt dette kan jeg nu med tilfredshed sige at det gjorde den. Som med sine forgængere formåede forfatteren virkelig at holde på min interesse og nysgerrighed fra første til sidste side. 
Dette er virkelig fantasy på høj plan, med et hurtigt tempo, dog uden at det på noget tidspunkt bliver for meget for læseren. 
Denne afslutning må man bestemt også sige havde et højt tempo, der er meget der skal ske, og mange ting at holde styr på, men jeg må sige at forfatteren virkelig har gjort det godt med at sprede handlingen ud og sørge for det aldrig bliver for voldsomt. Der er lagt små pauser ind undervejs, så man som læser nemt kan følge med og forstå hvad der sker. 

Alt i alt vil jeg sige at dette er en utroligt fin slutning på serien, og jeg kunne ikke have forestillet mig den bedre. 
Så har i læsere ikke allerede haft fingrene i denne skønne serie, så synes jeg virkelig i skulle komme i gang. Specielt hvis i søger dansk fantasy, som indeholder det nordiske, kærlighed, action, drama og god humor, så er det her helt klart en serie for jer! 















Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger. 

onsdag den 13. marts 2024

Anmeldereksemplar: Imellem os.

Imellem os.

Titel: Imellem os. 

Original titel: Between us. 

Forfatter: Mhairi McFarlane. 

Udgivet på dansk ved: HarperCollins Nordic. 

Udgivet på dansk den: 08/08-2023

Antal sider: 420.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Imellem os. 

Nogle hemmeligheder bør holdes imellem os …

Da Joe og Roisin slutter sig til deres venner en weekend i et sommerhus, er det for at fejre tre ting – en fødselsdag, en forlovelse og premieren på Joes spritnye krimidrama på TV.

Mens weekenden skrider frem, afsløres spændinger mellem gruppens medlemmer, og Roisins bange anelser for sit eget forhold vokser. Situationen spidser yderligere til, da vennerne ser den første episode af Joes drama, og Roisin opdager, at de hemmeligheder hun betroede ham, er lige der på skærmen.

Er det alt, hvad han har brugt fra deres forhold? Hvad nu, hvis den fiktive helts utroskab heller ikke er så fiktivt, når det kommer til stykket?




Det ingen hemmelighed at jeg er stor fan af Mhairi McFarlane's bøger, så jeg var meget spændt på denne her da jeg modtog den.
Nu har jeg så også endelig fået læst den, og hvor må jeg sige, at McFarlane har endnu engang formået at skrive en romance, som er så meget mere end bare en romance. 
Det er en underholdende bog, som samtidig er reflekterende og let. Jeg kan virkelig ikke andet end at anbefale alle at give McFarlanes bøger en chance. 

Joe og Roisin skal en weekend i sommerhus med sine venner, hvor de skal fejre tre ting - fødselsdag, forlovelse og premieren på Joes nye tv-serie. 
Som weekenden dog skrider frem, ændre dynamikken sig også mellem medlemmerne af gruppen, og Roisins dårlige fornemmelser omkring sit eget forhold til Joe kommer til virkelighed. 
Efter første episode af Joes nye serie, ser Roisin sit forhold i nye billeder, og hun ser Joe anderledes. 
Nu skal hun til og finde ud af hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion. 
Er den fiktive utroskab virkelig bare fiktiv, eller lægger der noget bag? 

En ting jeg altid elsker og ser frem til ved McFarlanes bøger, er hvor lette de er. Selvom handlingen, plottet og karakterne er komplekse og har utroligt meget dybde, formår forfatteren altid at skrive i en let tone, hvor man ikke kan andet end at blive grebet, og miste alt tidsfornemmelse. 
Roisins fortælling må jeg sige virkelig fangede mig. Det en tragisk fortælling om et forhold levet på en løgn, og om hvor bedraget hun er blevet, men samtidig er det også en fortælling om en kvinde som står stærkt og tager livets udfordringer til sig og med mod i sinde. 
Roisin er en stærk kvinde, med det sagt er hun også sårbar, omsorgsfuld og påvirket af alt der sker. Jeg må sige jeg virkelig var imponeret over hendes måde at håndtere situationerne som hun gjorde, havde jeg selv stået i sådan en situation, ville jeg nok ikke have taget det så roligt som hun gjorde. 
Samtidig må jeg sige jeg egentlig også nød den karakterudvikling hun kommer gennem. Vi så i starten en lidt kuet kvinde, som egentlig ikke rigtigt ville forlade den "trygge boble" som hun var kommet ind i efter 10 års forhold, trods realiteten bankede på døren. Men som hun kom ud af boblen, og så småt begyndte at finde sig selv igen, skete der virkelig noget for hendes karakterudvikling som jeg nød. 
I løbet af bogen ser vi også en ny spirende kærlighedsfortælling, men den vil jeg ikke fortælle for meget om, da det bare vil spoile hele handlingen, men jeg kan fortælle at den er gribende og smuk! Så den kan i se frem til, når i kaster jer over bogen her. 
For dette er bestemt en bog jeg kan anbefale alle som søger en romance, som har dybde, humor og veludviklede karakterer! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen! 

søndag den 3. marts 2024

Anmeldereksemplar: Legenden om Agrat #3. - Krigeren fra Rogatan.

Legenden om Agrat. 

Titel: Legenden om Agrat #3. - Krigeren fra Rogatan. 

Forfatter: Anne-Mette Asp. 

Forlaget: Facet. 

Udgivet: 28/08-2023.

Antal sider: 585.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

 Krigeren fra Rogatan. 

Jeg måtte ud. Jeg var nødt til at se himlen, når jeg skulle forsøge at ryste mareridtet af mig, og så var det sikkert ikke engang nok. Intet var nok. Men ud måtte jeg, inden den dunkle hule kvalte mig … 

Krigen har kastet sin mørke skygge ind over bjerglandet, og alt bliver igen usikkert for Agrat og hans lille familie. I Lindmark er han stadig jaget vildt, og i Angal møder han fjendskab, hvor han mindst venter det. Desuden plages han af tilbagevendende mareridt, og han får brug for al sin styrke i kampen for fred.




"Legenden om Agrat" er nu endelig en fuldendt serie, og jeg må sige jeg har haft blandede læseoplevelser med serien, og specielt også denne afsluttende bog. 
Første bog fangede ikke 100%, anden bog fangede noget mere, da jeg oplevede en betydelig udvikling i Agrat og universet, så jeg var egentlig meget spændt på hvordan det hele ville ende i denne tredje bog, og om den ville tage mig med storm. 
Nu har jeg læst den, og jeg må sige at selvom jeg overordnet synes den var meget spændende, og egentlig var en meget god afslutning, så havde den også detaljer som trak ned i min bedømmelse af bogen. 

Da jeg begyndte på bogen, vil jeg sige at trods det er noget tid siden jeg slap den anden bog i serien, så sad en stor del af detaljerne stadig stærkt i hukommelsen, og jeg havde forholdsvis let ved at leve mig ind i handlingen og dets omgivelser igen. 

Agrat og hans lille familie lever nu i forholdsvis sikkerhed, men krigen har kastet sin skygge over bjerglandet, og bliver hurtigt usikkert for ham og hans familie. 
I Lindmark er hans jagtet vildt og en eftersøgt mand, men som krigen bryder ud, må han ud med en besked. 
Dog går der ikke lang tid før han har forladt sin families tryghed, til han endnu engang bliver fanget og kastet ud i kaos og kamp om overlevelse. 
Ikke nok med det plages han også af et tilbagevendende mareridt, som sætter gang i hans tanker. Der må nemlig være noget bag mareridtet. 

Jeg må sige jeg var ret spændt på, hvor denne tredje bog ville tage os hen, for det er jo ingen lille bog, faktisk er den næsten lige så lang som de to første bøger til sammen, så jeg forventede der ville ske en del i denne afsluttende bog, og det må man sige der gjorde. 
En ting der desværre trak ned i min bedømmelse af denne afsluttende bog, var faktisk at den var for lang efter min mening. I løbet af bogen sker der rigtig meget, og jeg må erkende noget af det virkede unødvendigt og som en måde bare at fylde på bogen, så den blev længere. 
Uden at spoile for meget af handlingen, kan jeg fortælle, at Agrat bliver fanget en del gange i løbet af bogen, og han slipper også væk mange gange. Her er det, at jeg synes noget af handlingen blev urelevant og som tynd fylde. 
Det virkede overdrevet hvor mange gange han rent faktisk blev fanget, og han slap væk, og det ødelagde desværre lidt af læseoplevelsen, fordi min interesse blev lidt tabt af det lidt virkede som om det bare gentog sig igen og igen. 
Med det sagt vil jeg dog sige at meget af det resterende handling var utroligt medrivende, og jeg følte virkelig at forfatteren så småt fik bundet nogle af alle de løse tråde sammen. F.eks. fik vi endelig mere, at vide om hvad Det var som havde plaget Agrat i så mange år gennem barndommen. Vi fik også en smule mere magi og trolddom i denne del, som jeg følte vi havde manglet i de første to. Så bogen havde da helt klart også sine fangende og medrivende dele denne gang! 
Så trods jeg følte den blev lidt langtrukken og noget af handlingen til tider virkede unødvendig, så synes jeg også der blev samlet op på mange af de små løse ender og skabt en rigtig fin afslutning på hele fortællingen. 
Jeg vil hvert fald sige efter at have læst alle tre bøger nu, at det en anbefalingsværdig serie, den er let og fangende, så mangler du noget fantasy, læs denne serie! 









Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

tirsdag den 13. februar 2024

Anmeldereksemplar: Sneet inde.

Sneet inde. 

Titel: Sneet inde. 

Original titel: Snowed in for Christmas. 

Forfatter: Sarah Morgan. 

Forlaget: HarperCollins Nordic. 

Udgivet: 24/10-2023.

Antal sider: 336

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem. 

Sneet inde.

Hun er sneet inde med hele familie. Det eneste problem? Det er ikke hendes familie.

Lucy Clarke står over for at tilbringe julen alene og udsigten til at miste sit job. Medmindre hun kan få en større forretningsaftale i hus med Ross Miller, tegner julen til at blive alt andet end festlig.

De tre Miller-søskende har ét fælles mål denne jul – at undgå deres families strøm af nysgerrige spørgsmål. Ross, Alice og Clemmie har alle hemmeligheder, og de er afhængige af hinanden for at aflede opmærksomheden.

Da Lucy dukker op på familiens snedækkede dørtrin, forveksles hun med Ross' kæreste. Da forvirringen endelig er løst, er de alle sneet inde. Mens hemmeligheder vælter ud som gaver fra en overfyldt strømpe, og kemien mellem hende og Ross tændes, bliver dette enten Lucys værste jul nogensinde eller hendes livs bedste fejltagelse.





Jeg læser egentlig ikke voldsomt mange julebøger, men jeg gør mig gerne i at få læst mindst et par stykker når vi rammer julemånederne. 
I 2022 læste jeg for første gang noget af Sarah Morgan, og elskede virkelig hendes juleromance, så da jeg så der udkom endnu en, denne gang "Sneet inde", så vidste jeg dette var en af årets julebøger. 
Nu har jeg så læst den, og hvor må jeg sige det var en let og sød juleromance, den satte virkelig gang i julestemningen. 

Da jeg begyndte på bogen havde jeg ikke sindsygt meget tid til læsningen, men jeg må sige de første sider jeg nåede at læse den aften, hurtigt fangede min interesse. 
Som jeg fik mere tid til bogen, og virkelig kom i gang med læsningen, må jeg sige jeg virkelig fik svært ved at lægge bogen fra mig igen. 
I løbet af bogen følger vi fire synsvinkler - Lucy, Glenda, Alice og Clemmie -, og hvor må jeg sige jeg virkelig nød at følge dem alle! Med det sagt, så kom vi altså også virkelig tæt på nogle af de andre karakterer vi støder på undervejs i læsningen. F.eks. er der den skønne Nanna Jean, sikke en vidunderlig kvinde, hende kunne jeg slet ikke få nok af, og vil faktisk sige hun var min favorit af dem alle, trods vi ikke får hendes synsvinkel. Generelt vil jeg her sige, at forfatteren har været fantastisk med, at skabe et fyldigt karaktergalleri, som gjorde os læsere underholdt. Vi kom tæt på hver og en, og jeg oplevede aldrig en eneste karakter som flad eller kedelig. 

Lucy Clark står over for at skulle holde jul alene, men ikke nok med det er der også udfordringer på jobbet. Hun står til at miste sit job, hvis ikke hun kan hive en stor kunde som Ross Miller. Derfor får hun den fantastiske ide, at dukke op personligt med sit forretningsforslag, da han holder jul hjemme ved sin familie. 
Hos de tre Miller søskende handler julen dog kun om en ting, og der er at komme gennem den uden at komme i søgelyst hos sin nysgerrige familie. Hver i sær har de små hemmeligheder, som de ikke ønsker familien skal få genskab til. 
Alt dette ændre sig dog, da Lucy pludselig står på dørtrinet, bliver forvekslet med Ross kæreste og dramaet opstår. Da forvirringen dog er løs, opstår det næste. De er sneet inde. 
Dette bliver nu enten den værste jul eller den bedste Lucy og familien Miller står overfor.  

Selve handlingen vil jeg sige er ret let og ligetil, det en hyggelig romance som foregår i juleperioden. Der sker ikke voldsomt meget i løbet af handlingen, men alligevel er den medrivende og svær at slippe. 
For som sagt skifter vi flittigt mellem de fire kvinder, som hver især slås med deres kærlighedsliv eller moderlivet. 
Glenda er nemlig i en lidt anden boldgade end de tre andre kvinder. Hun står nemlig som mor til de tre Millerbørn, og har ærligt svært ved at agere i hele cirkusset. Hun frygter konstant at sige noget forkert og jage sine børn væk. Jeg kunne godt lide Glenda, hun var virkelig en skøn kvinde og en vidunderlig mor. Jeg nød at følge hende, og heppede virkelig på at hun og børnene ville finde en balance, hvor de ikke skulle gå på tær omkring hinanden konstant. 
Familiedynamikken var nemlig noget specielt, men også meget spændende at observere og se udvikle sig! Det var et interessant plus til fortællingen. 
Romance er jo en stor del af bogen også, og her må jeg sige det var lige spændende at se alle tre kvinders kærlighedsliv udfolde sig. Jeg ville dog have ønsket vi, havde set lidt mere action mellem Ross og Lucy, jeg følte deres fortælling blev skubbet lidt for meget i baggrunden, trods det egentlig er den som primært bliver lagt op til udefra bagsideteksen. Det er også det der trak ned i min bedømmelse, for det skuffede en smule. 
Med alt dette sagt vil jeg dog sige dette var en skøn og hyggelig julefortælling, som jeg virkelig kun kan anbefale alle at give en chance, også uden for julesæsonen. Det generelt en skøn romance, som man hurtigt bliver fanget af! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdinger til bogen.