Den forsvundne gudinde.
Titel: Den forsvundne gudinde #2. - Ørkenhavet.
Forfatter: Karen Ravn.
Forlaget: Tellerup.
Udgivet den: 14/09-2024
Antal sider: 540
Antal stjerner: 4/5.
Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren,
så mange tak til dem!
Ørkenhavet.
”Den kræver at blive lukket ud,” sagde en af lord Jonars mænd. ”Hvordan ved du det?” sagde Panthell. ”Det sagde den. ””Adskillige gange,” brummede en stemme.
Panthell Saphi har lagt hjemlandet, Ki’heertas, bag sig og er rejst med hæren. Forude venter den vidtstrakte ørken, mødet med dens folk – og en fjende der hverken har ansigt eller navn.
Samtidig med at de vover sig uden for grænserne af alle kendte landkort, må Panthell og hans venner slås med deres egne dæmoner.
Nogle endda i ganske fast form. Mellem indre og ydre kampe balancerer de mellem sejr og katastrofe. Krigen er langt fra slut, og Halanishs guddommelige indgriben lader vente på sig.
Det mindste fejltrin kan have skæbnesvangre konsekvenser. Selv med nye venner og alliancer er det svært at se hvordan freden kan vende tilbage.
Det er efterhånden et lille års tid siden jeg lagde første bog i serien her fra mig, spændt og utålmodig efter den anden bog i serien! Nu har jeg endelig fået læst den anden bog også, og endnu engang slutter bogen med en vild cliffhanger og masser åbne spørgsmål.
Jeg er solgt, og håber virkelig ikke vi skal vente alt for lang tid på næste bog i serien!
Panthell og hans allierede har lagt hjemlandet Ki'heertas bag sig for at rejse med hæren. De ønsker nu at finde ud af hvem fjenden i virkeligheden er, og hvem de arbejder for.
Rejsen leder dem ud i ørkenen, hvor de møder ørkenfolket.
Samtidig må de også slås med egne dæmoner. Både de indre og ydre dæmoner.
Krigen er dog langt fra slut, og det mindste fejltrin kan have store konsekvenser for Panthell og hans venner.
Selv med nye alliancer i ørkenen, ser sejren ud til at være langt væk.
Det efterhånden lidt tid siden jeg lagde første bog fra mig, så det tog mig også lige lidt tid at huske alle de små detaljer fra første bog. Men så småt som de kom til mig, blev jeg også mere og mere investeret i handlingen igen.
Denne bog er også delt op i 3 dele ligesom første bog. Første del er meget opbygning til alt det dramatiske som sker i løbet af bogen. Det gav mig som læser chancen for lige at fange alle detaljerne igen, og blive klar til at opleve mere krig og kaos.
De næste 2 dele i bogen er noget mere dramatiske, og handlingen folder sig mere og mere ud. Som læser blev jeg virkelig fanget. Vi har flere synsvinkler, som gjorde at jeg hele tiden blev opdateret på hvad der skete rundt omkring i riget fra flere fronter, og ikke følte jeg mistede noget under læsningen.
Det var bestemt også en detalje som gjorde mig ivrig efter at læse mere.
Jeg vil også lige rose forfatteren for fortsat at være utroligt dygtigt ift. worldbuilding. Der bliver så småt bygget mere og mere på universet som fanger læseren og gør det hele mere gennemført.
Jeg kunne virkelig godt lide fordelingen med at nogle gange skete der en masse på en gang og andre gange var der små pauser som gjorde man lige kunne puste ud og blive klar igen. Det gjorde at man som læser nærmest selv følte, at man var en del af krigen og deltog på slagsmarken. Så selv om jeg nogle gange følte jeg sad og blev lidt forpustet, så gav det virkelig god mening, og jeg elskede det!
Samtidig oplevede jeg også en rigtig fin karakterudvikling i de karakterer vi følger, som gjorde jeg blev mere og mere investeret i deres liv. Jeg glæder mig hvertfald meget til at følge dem endnu engang når terje bog kommer!
Så alt i alt kan jeg stadig kun varmt anbefale jer at give den her serie en chance, for den har virkelig sin charme og spænding til sig, som gør det svært at lægge den fra sig igen!
Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar