Krøniken om Mistle End.
Titel: Krøniken om Miste End #1. - Griffens opvågning.
Original titel: Die Chroniken Von Mistle End #1. - Der Greif erwacht.
Forfatter: Benedict Mirow.
Udgivet på dansk ved: Straarup & Co.
Udgivet på dansk den: 17/05-2024.
Antal sider: 336
Antal stjerner: 4/5.
Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem!
Griffens opvågning.
Tolvårige Cedrik flytter til det skotske højland med sin far, der har fået nyt arbejde i byen Mistle End. Det går dog hurtigt op for Cedrik, at Mistle End ikke er en helt almindelig by.
Her bliver Cedrik gode venner med søskendeparret Emily og Elliot, der fortæller ham, at byen er et tilflugtssted for magiske skabninger.
Da byen beskytter, en vaskeægte grif, vågner, erfarer Cedrik, at magien også findes i ham.
Men hvilke magiske kræfter besidder han? Og hvad har de med urolighederne i byen at gøre?
Da jeg begyndte på "Giffens opvågning" var jeg ærligt en smule i tvivl om den ville være noget for mig, og de første par sider var jeg også lidt tvivlsom omkring.
Det ændrede sig dog hurtigt da Cedric var kommet til Mistle End og alt magien i byen så småt begyndte at vise sig for ham, og han så småt blev revet ind i byens mange mysterier.
Jeg er hvert fald solgt, og skal bestemt snart have læst videre på serien, for sikke en slutning!
12-årige Cedriks liv er blevet revet op med jorden, da hans far river ham med til det skotske højland, for at bo i den mystiske by Mistle End.
Det går dog hurtigt op for Cedrik at Mistle End ikke er en helt almindelig by, der sker nemlig mystiske og magiske ting omkring ham.
Kort efter han kommer til byen møder han det forunderlige søskendepar Emily og Elliot, som fortæller ham at byen er et tilflugtssted for magiske skabninger, hvor de kan være sig selv uden frygt.
Der går heller ikke længe før Cedrik bliver kontaktet af byens beskytter, Griffen, som fortæller at han også bærer magien i sig. Dog fortæller griffen ikke alt om hans kræfter, og Cedrik skal nu finde ud af mere om sine evner.. Dette bliver dog ikke nemt, da uroligheder opstår i byen.
Jeg blev virkelig hurtigt grebet af alt dramaet og mysterierne der opstod i den lille by, og ikke mindst alle de magiske skabninger som gemmer sig i byen.
På mange måder mindede den her serie mig en smule om "Nevermoor" af Jessica Townsend, som også indeholder en masse magiske og forunderlige oplevelser. Med det sagt var dette bestemt også en bog unik på sin helt egen måde, og jeg elskede hvert et øjeblik vi brugte i Mistle End.
Man kan godt mærke dette er den første bog i serien, for her er brugt en god mængde tid på worldbuilding, og jeg elskede det hele. Bogen er spækket med detaljer, som gør alt nemt at forestille sig som en lille film. Samtidig er bogen også spækket med handling og drama. For samtidig med Cedrik oplever nye kræfter, så begynder mærkelige ting også at ske i byen, og noget ved Cedrik skaber panik i byens råd.
Selve plottet er virkelig medrivende, og jeg kan næsten ikke vente med at se hvor det hele leder hen i næste bog.
Jeg må også sige at karaktergalleriet virker fuldendt, og alle de karakterer vi møder virker ægte og interessante. Flere af dem har jeg også spørgsmål til, og håber jeg får flere svar i næste bog.
Alt i alt kan jeg virkelig kun anbefale den her magiske serie, som er magisk, mystisk og medrivende!
Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdinger og meninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar