onsdag den 22. oktober 2025

Anmeldereksemplar/Reklame - Kejseren og Krigeren #1- Hævneren.

Kejseren og Krigeren. 

Titel: Kejseren og Krigeren #1. - Hævneren. 

Forfatter: Sofie Boysen

Forlaget: Straarup & Co.

Udgivet: 02/09-2024. 

Antal sider: 252. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget,
så mange tak til dem! 


Hævneren. 

De kunne være gode venner, hvis bare hun ville holde op med at prøve på at slå ham ihjel… 
EFEU ER KRIGER. Endelig bliver hun udvalgt til at drage til hersker folkets planet for at snigmyrde sit folks undertrykker: kejseren af Shii. 
AUGELIDEN ER KEJSER. Og hader det. Efter syv år i skjul i Rummet skal han tilbage til sit palads for at blive kronet. Men han lægger en plan for, hvordan han kan skjule sig, før nogen opdager, hvordan han ser ud. 
Da Efeu og Augeliden møder hinanden, spirer et venskab frem, som kan ændre magtbalancen i Universet. Men kejserpaladset rummer mange fjender, og Efeu og Augeliden er ikke de eneste med hemmeligheder…







Da jeg modtog bogen her vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente. Jeg har ikke læst noget af forfatteren før, og bagsideteksten lagde op til noget lidt anderledes, men ret spændende. 
Så da jeg begyndte at se der tikkede lidt interessante og gode anmeldelse om bogen ind, blev jeg nysgerrig og forventningsfuld. 

Bogen starter interessant ud. Vi følger både Efeu og Augeliden, to modsætninger af hinanden. 
Efeu er kriger, og hun er trænet til at følge guden Mangesind, og det betyder at hun skal myrde kejseren af Shii. 
Augeliden er kejseren af Shii, en rolig fyr, som egentlig bare vil sit folk det bedste. Ikke den største kriger og ønsker mest af alt fred. 
Som sagt er vores hovedpersoner hinandens modsætninger, hvilket virkelig også gjorde det interessant at følge dem og se deres personlige udviklinger efter de møder hinanden. 

Efeu er nok den jeg havde det strammest med. Hun er en ivrig kriger, ivrig efter at udføre sit mål og tilfredstille Mangesindet. Med det i sinde bliver hun altså til tider også bare ret træls og forhastet. Hun er ung og føler sig stolt at af være udvalgt, så jeg kan godt forstå det. Med det sagt irriterede hendes hastværk mig altså bare. Hun er på en super vigtig opgave, og det virker bare til hun til tider spænder ben for sig selv. Men det var bestemt med til at give bogen fylde og karakter, som gjorde den sværere at lægge fra sig, for jeg sad egentlig hele tiden lidt og var spændt på om hun kom i mål med sin opgave. 

Augeliden var nok min favorit at følge, men det nok fordi han er så sød og rolig. Han tror på det bedste i sit folk og ønsker virkelig at være en god kejser for dem. Så det gør ham også lidt naiv til tider og ivrig efter at behage andre. I det meste af bogen udvikler han sig ikke særlig meget, det mere til sidst da der sker nogle ting, som virkelig gør han får øjnene op for forædderi og svigt i sin omgangskreds. Men det vil jeg ikke sige mere om, det fortjener i selv at opleve. 
Da de to unge møder hinanden går det ikke helt som Efeu havde regnet med, og uden at spoile for meget, sad jeg flere gang irriteret og frustreret over hendes blindhed. Men jeg var også fanget af udviklingen og det der sker mellem dem, for det bestemt med til at bløde Efeu lidt op og gøre hende mere tålelig. 

Selve bogen er lidt langtrukken og man kan godt mærke det første bog i serien. Der bliver nemlig brugt en del tid på worldbuilding og karakteropbygning, men det giver god mening og det godt beskrevet. 
Så hvis man bare har tålmodighed nok så jeg sikker på man ikke fortryder, for hen mod slutningen trapper intensiteten virkelig op og man bliver helt grebet af handlingen. 
Jeg kan altså virkelig godt anbefale bogen her hvis man er til sci-fi, plottwists og medrivende karakterudviklinger! Jeg glæder mig hvert fald meget til at læse videre på serien! 











Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar