søndag den 17. maj 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Alfabetserien #1, A - Mørket lyver altid

Alfabetserien A.

Titel: Alfabetserien #1. - A, Mørket lyver altid.

Forfatter: Lars Thomassen. 

Forlaget: Falco.

Udgivet: 24/06-2022. 

Antal sider: 380. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Mørket lyver altid. 

I 1983 forsvinder 15-årige Anita Madsen sporløst. Sagen blev aldrig opklaret. 
Nu 37 år senere finder den tidligere politibetjent Asger Hartvig et skelet, som meget vel kan være fra samme tid. Selvom Asger har nok at se til med sin egen ludomani, familieproblemer og fortidens spøgelser, bliver han blandet ind i en grotesk sag, der trækker tråde langt tilbage. 
Selv med hjælp fra sin bedste ven, politikommissær Iben Brahms, er det svært at finde hoved og hale i det hele, men et sted, dybt nede i mørket, venter sandheden på dem…






"Alfabetserien", er en bogserie jeg har hørt om før, men jeg kan godt være lidt sippet når det kommer til krimibøger, er jeg i tvivl læser jeg det typisk ikke. Dog udkom bog nr 8 for ikke så lang tid siden, og jeg blev nysgerrig, for lige præcis den bog lød som noget jeg kunne blive fanget af. 
Så da forlaget tilbød at sende mig den første bog serien gav jeg den en chance, og gud hvor er jeg glad for det nu! 
Det her er virkelig en spændende start på en krimi serie, som jeg er sikker på kan gå hen og blive en af mine favoritter. 

Da jeg begyndte på bogen vidste jeg ikke så meget om første bog, men interessant lød den da, og fanget blev jeg altså! Hold da helt op den startede intenst ud, som gjorde jeg hurtigt blev grebet. 
Bogen starter ud med vi møder 15 årige Anita Madsen, hvor vi oplever hendes kidnapning, og så skifter den ellers piver til 37 år senere, hvor vi følger den tidligere betjent Asger Hartvig, og bliver lidt roligere, dog ikke alt for rolig.
For hurtigt bliver der rippet op i den 37 år gamle sag om Anita, en utroligt spændende sag. 
Gennem bogen skifter vi mellem fortiden hvor vi får små kapitler fra Anita's synsvinkler, til kapitler fra Asgers vinkel, hvor han kæmper med en masse og samtidig bliver draget ind i Anitas sag. 
Normalt når jeg læser den her form for krimi, hvor man springer mellem betjenten og offerets synsvinkel, har jeg typisk en favorit vinkel at læse fra, men her i denne må jeg sige jeg blev lige fanget af begge fortællingerne. 
Faktisk blev jeg også så fanget af jeg læste bogen på sammenlagt 4 timer over 2 dage. Jeg måtte bare vide hvad der skete med den stakkels Anita, samtidig med jeg lærte vores betjent Asger godt at kende. Jeg glæder mig hvert fald meget til at følge han i de næste bøger. 

Selve plottet må jeg sige var velskrevet. Jeg kan hvert fald ikke udpege noget som jeg ikke oplevede fungerede. 
Forfatteren jonglerer godt mellem det dramatiske, romantiske, venskablige og familielivet, som en helt almindelig person går gennem i livet. 
Asger er en plaget mand, som har oplevet et stort tab han har svært ved at bearbejde, samtidig med han skal håndtere familie og hverdagen. I starten var jeg lidt skeptisk omkring ham, og kunne ikke rigtigt lide ham, men det ændrede sig så småt. Jeg begyndte at forstå ham og se en udvikling fra start til slut, som jeg er spændt på at fortsætte i de næste bøger. 
Selvom det sagen er meget dramatisk, og ikke virker som noget vi kunne støde på i lille danmark, så har forfatteren virkelig formået at skrive en medrivende bog, som ikke er til at slippe, og jeg glæder mig til at opleve mere af det i næste bog! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar