Clairmont College
Titel: Clairmont College #2. - Dronningen af Campus.
Forfatter: L. Sherman,
Forlaget: Falco.
Udgivet: 11/02-2025.
Antal sider: 359.
Antal stjerner: 5/5.
Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem!
Dronningen af Campus.
Valentina DiMaggio var Clairmonts ubestridte dronning, indtil hun blev smidt ud af det søsterskab, hun var formand for.
Som om det ikke var nok, opdager hun, at hun er gravid. Hendes barndomsven Asher kunne ikke finde på at svigte det barn, der måske er hans. Kan han og Valentina lægge fortiden bag sig og indse, at kærligheden venter på den anden side?
Som om det ikke var nok, opdager hun, at hun er gravid. Hendes barndomsven Asher kunne ikke finde på at svigte det barn, der måske er hans. Kan han og Valentina lægge fortiden bag sig og indse, at kærligheden venter på den anden side?
Jeg var virkelig fan af forfatterens første bog i serien her "Kongen af Campus", og her møder vi bl.a. også vores hovedeperson af i denne bog.
Så jeg var virkelig spændt på at begynde på denne selvstændige fortsættelse, for selvom den er en del af en serie, giver den os nok fra første bog til at kunne forstå handlingen i denne anden bog. Dog vil jeg da helt klart anbefale at starte med den første bog og få den fulde og fantastiske oplevelse af serien her!
Valentina DiMaggio er en kvinde vi møder i den første bog, men også en kvinde som satte gang i min nysgerrighed. Da vi møder hende ser man hende meget som en snobbet pige, som har alt hvad hun kunne ønske sig, dog ændre det syn sig en del tættere på slutningen i første bog, der kan man godt begynde at fornemme der er mere til den facade hun sætter op.
Så jeg var spændt på at møde hende og komme tættere på hende i denne fortælling.
Faktisk kom jeg til at synes så godt om Valentina, at denne to'er i serien er min favorit af de to bøger jeg har læst indtil videre!
Valentina har nemlig en meget dybere personlighed bag den snobbede facade vi ser i første bog. Hun er sårbar og faktisk utroligt omsorgsfuld over for dem hun har sig kær.
Valentina kæmper med sin ordblindhed, og det har hun gjort siden hun var helt lille. Desværre har hun ikke kunne få den rette hjælp i familien, da det hele der handler om facade og at alt skal se perfekt og godt udefra. Der må absolut ikke være nogle sprækker i facaden, derfor er det også en stor skændsel at hun pludselig er gravid, og ikke med den mand som familien havde udset til hende.
Valentina skal altså lære at stå på egne ben, og finde ud af om hun kan åbne sit hjerte for Asher, hendes barndomsven og faren til hendes kommende barn.
Jeg kunne virkelig godt lide Asher, han har virkelig et hjerte af guld, og kæmper hårdt og længe for at få Valentina til at acceptere ham.
Gennem bogen skifter vi mellem nutiden og fortiden, hvor vi ser hvordan Asher hjælper Valentina utroligt meget gennem de yngre år. Her får vi også en dybere forståelse for deres fortid, og hvorfor det er så svært for dem.
Jeg nød den del af fortællingen, for det gav virkelig hele bogen en dybere mening, som jeg virkelig nød. Jeg endte virkelig med at forelske mig i de her to, og håbede på det bedste for dem, selv i deres mørkeste perioder,
Jeg vil altså sige at forfatteren har klaret den fantastisk med denne fortsættelse, og jeg kan næsten ikke vente med at læse den tredje bog i serien!
Har i endnu ikke læst den første, eller denne her, så kan jeg kun anbefale den. Specielt hvis du er til spice og hed romance!
Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar