søndag den 24. maj 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Powerless #2. - Reckless.

Powerless. 

Titel: Powerless #2. - Reckless. 

Forfatter: Lauren Roberts. 

Udgivet på dansk ved: Politikens Forlag.

Udgivet på dansk den: 30/01-2025.

Antal sider: 408. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Reckless.

I Reckless står Paedyn Gray over for endnu farligere udfordringer i Ilyas brutale magtspil. 
Da hendes hemmelighed bliver afsløret, er alt på spil – ikke bare hendes liv, men også hendes hjerte. Kan hun overleve forræderi fra både gamle og nye fjender, eller vil hendes nye alliance med prins Kai Azer være hendes undergang?







Jeg var solgt allerede efter et par sider i den første bog, og jeg var forelsket i universet i slutningen af den, så jeg var også fuld af forventninger da jeg begyndte på denne anden bog i serien. 
Heldigvis levede den op til alle forventningerne, og jeg elskede alt ved den, selv de hjerteskærende dele. Jeg er hvert fald helt klar til den tredje og sidste bog nu! 

Da jeg begyndte på denne fortsættelse, var det alligevel et par måneder siden jeg læste de sidste sider i den første bog, dog synes jeg alle de små detaljer lå friske i hukommelsen, og jeg havde derfor overhovedet ikke svært ved endnu engang at leve mig ind i handlingen og føle at jeg fulgte vores hovedpersoner på sidelinjen fysisk. 
Første bog knuste mit hjerte med sin slutning. Jeg kunne virkelig føle hvordan hele Paedyns verden faldt sammen om hende da hun mistede Adena, og samtidig gjorde sig selv til Kai's største fjende. Hun mistede alt hvad hun havde, og er nu på flugt. 
Det ikke fordi der er voldsomt meget vild handling i denne fortsættelse. Det hele centrere sig meget om Paedyns flugt, og hvordan Kai bliver sendt ud for at finde hende, men med det sagt følte jeg virkelig siderne vendte sig selv, da jeg virkelig blev grebet af handlingen og hvordan det hele udviklede sig mellem de to.
Paedyn prøver bare at overleve og finde fred, men Kai har sin mission, og den mission skal udføres ligemeget hvad. 
Selvom de begge hader hinanden for deres handlinger, så kan de heller ikke undgå stadig at være bare lidt tiltrukket af hinanden. Kærligheden er der stadig, men kan den overleve deres gerninger? 

Samtidig er der Kais bror, som vi også begynder at få lidt kapitler fra. Han har overtaget sin fars trone efter Paedyn dræbte ham i slutningen af første bog. Han skal nu lære at regere, samtidig med hans hjerte er knust. Jeg må sige hans kapitler er virkelig fascinerende. Jeg sad konstant med følelsen af ikke helt at kunne regne ham ud. Har han en plan med Paedyn eller er han oprigtigt ved at blive skør af sorgen over hans far og hans hjerte som Paedyn formåede at knuse? 
Jeg kunne virkelig godt lide Kitt, han virkede som en fantastisk kommende konge, som virkelig kunne gøre en stor ændring for sit folk, men sådan virker det ikke længere, og jeg er spændt på hvilken retning han tager kongeriget i næste bog. 

Selvom det ikke er fordi der er voldsomt meget dramatisk handling i bogen, udvikler den sig alligevel i en retning der fangede min opmærksomhed. Paedyn har nemlig fundet sin fars dagbog, og her bliver der afsløret nogle hemmeligheder om kongeriget, som både Paedyn og Kai kommer til at skulle forholde sig til.
Vil det måske også ændre noget i Kais opfattelse af kongeriget og eliterne? Det jeg spændt på at læse mere om i den tredje bog. 
Ikke mindst er jeg sygt spændt på hvad der sker efter den cliffhanger bogen sluttede med! Waow siger jeg bare, det var bestemt ikke lige hvad jeg havde forventet der ville ske hvis Kai fik Paedyn fragtet tilbage til Ilya. 
Overordnet set var jeg fanget af både handlingen og vores spændende karakterer endnu engang! 












Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar