Alfabetserien B.
B - Se dig om ved alle døre.
Asger, der plages af både ludomani og spirende PTSD, kæmper indædt med sine indre dæmoner, mens han forsøger at hjælpe Iben med at løse den bestialske sag.
De to efterforskere kastes ud i en livsfarlig kamp mod en modstander, der er villig til at dræbe igen for at nå sit endelige mål.
Jeg læste i efteråret 25 den første bog i "Alfabetserien", efter jeg havde deltaget i et event med forfatteren. Jeg var solgt efter første bog, og vidste bare dette var en serie jeg måtte læse videre på! Hold nu helt ferie den var fantastisk medrivende.
Derfor havde jeg også høje forventninger til denne fortsættelse, og jeg kan fortælle den levede op til dem alle!
Rejseholdet er samlet, men Asger kæmper stadig med sine dæmoner. Dog går der ikke lang tid før en ny sag dukker op. I Odense er en morder på fri fod. Her må holdet på jagt efter en morder som er farligt besat af nordisk mytologi.
Det er ikke de længste bøger, men alligevel sker der en masse når man følger Asger og Iben som de skal opklare de her mystiske og farlige sager. Dog formår forfatteren at bygge bøgerne op på en måde hvor man aldrig føler det bliver for meget eller urealistisk selvom det ikke er mange sider handlingen foregår over. I Denne fortsættelse følger vi både Asger og Iben, men faktisk primært Iben. Vi kommer tættere på Iben og ser andre sider af hende end i den første bog og jeg må sige det faktisk er ligefor hun er min favorit at følge, selvom Asger da også stadig trækker i min opmærksomhed.
Ligesom med første bog så får vi fortid og nutid. Denne gang er fortiden dog lidt anderledes, for vi ser ikke offerets synsvinkel denne gang som vi gjorde i første bog. Her følger vi en helt anden, og jeg må sige det byggede op til der lå mere bag det end først regnet med. Med den her vinkel troede jeg virkelig jeg vidste hvem morderen var fra start af, men der snød forfatteren mig virkelig, og jeg elskede alt ved det.
Med det kom der plot twists jeg ikke havde set komme, og morderen var en helt anden end jeg havde regnet med, og det gjorde også jeg var så meget mere fanget da det blev afsløret.
Samtidig følger vi jo også stadig Iben og Asgers privatliv. Asger som kæmper med at få styr på sit liv og sin økonomi, og Iben som føler sig forfulgt i sit eget hjem, og her har slutningen på denne bog gjort mig endnu mere fanget. For sikke en cliffhanger! jeg skal helt bestemt snart læse videre, og finde ud af hvad der sker nu! Men mere kan jeg ikke sige uden at spoile for meget.
Det her er dog en serie jeg helt bestemt kan anbefale! Specielt hvis du er til krimi som ikke er alt for langtrukken, men stadig har masser plot twist og drama med sig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar