onsdag den 24. juni 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Mørkt Paradis #2. - Utæmmet.

Mørkt paradis. 

Titel: Mørkt Paradis #2. - Utæmmet.

Originalt sprog: Svensk. 

Forfatter: Maria Hernius. 

Udgivet på dansk ved: HiReader. 

Udgivet på dansk den: 19/03-2026. 

Antal sider: 384. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Utæmmet. 

Jaget. Vilde. Undertrykte.

Efter udfordrende prøvelser og voldsomme kampe har Ild og Måneklanen opnået det umulige. Men fjenden er konstant på jagt. Væsnernes aktivitet stiger, og selv den dybeste vildmark er ikke længere et sted at gemme sig.

I håb om at finde hjælp til at befri andre mennesker fra væsnernes gårde - og få svar på, hvor hun kommer fra - begiver Ild og hendes venner sig gennem det forfaldne Europa. Sammen skal de krydse et landskab af ruiner og forræderisk smuk, men dødbringende natur.

Er søgen efter svar de ofre værd, som det mørke paradis kræver? Og hvem er egentlig den virkelige fjende i en verden, hvor alle gør alt for at overleve?




"Utæmmet", er fortsættelsen til "Mørkt Paradis" som tog mig med storm og var umulig at lægge fra sig når man først kom i gang. 
Jeg må sige at efter den vilde start på serien havde jeg utroligt høje forventninger til denne fortsættelse, som jeg må sige jeg også måtte begynde på ligeså snart jeg havde læst den første færdig. 
Nu er jeg så færdig med den, og kan fortælle den levede op til alle forventningerne, hvis ikke mere. Det var bestemt en medrivende fortsættelse, og nu må jeg vente tålmodigt på den tredje udkommer på dansk, forhåbentligt skal vi ikke vente alt for længe på den! 

Som sagt begyndte jeg på denne to'er lige da jeg havde afsluttet første bog, så alle detaljerne sad friskt i hukommelsen da jeg begyndte på den. 
Ild, som tidligere var M24 formåede sammen med Falk og måneklanen at befrie nogle af sine kære fra forskningsfarmen i slutningen af første bog, og her fandt Ild M03, en hun ellers troede hun havde mistet mange år tidligere. 
Men ikke nok med det så har de fundet et redskab som viser dem hvor der er flere farme og muligvis et sted hvor der slet ikke lever væsner, hvor menneskerne kan leve i det frie. 
I håb om at finde et sted hvor de kan leve i det fri begiver Ild og hendes venner sig gennem Europa, som bestemt ikke bliver en fredelig rejse. 

Første bog var meget worldbuilding, men denne fortsættelse fokuser lidt mere på selve handlingen og væsnerne selvom vi stadig får små informationer her og der som giver et bedre billede af den verden Ild lever i. 
Med Ild og hendes venner kommer vi væk fra måneklanen og oplever lidt mere af omverdenen, men det ikke uden farer. Vi oplever en stigning i væsner som jagter dem i håb om at få fat i det som de stjal fra forskningsfarmen, men med det i mente er væsnerne stadig et ret stort mysterium. Som håbet får vi lidt flere svar på hvem væsnerne er, og hvad de vil, men samtidig er der også dukket flere spørgsmål op, for vi ved stadig ikke hvor de stammer fra, men som læser er jeg begyndt at få en lille ide om det, men det må jeg vente spændt på at lære mere om i tredje bog. 
Udover væsnerne, så møder vi faktisk også en anden klan, men den vil jeg ikke spoile for meget af. Men jeg kan fortælle de meget anderledes end måne og vindklanen er. Jeg var ikke altid lige stor fan af dem, men de var interessante på deres egen måde. 

I denne fortsættelse er det stadig Ild/M24's synsvinkel vi følger, og vi oplever hende udvikle sig en del i løbet af den her bog. Alt den traume hun har gennemgået på mælkefarmen med voldtægten og frihedsberøvelsen berør hende stadig meget, men hun er så småt ved at lade nogle af sårene hele, og begynder bl.a. også at vise en smule mere interesse for kærlighed, specielt Hav vækker hendes nysgerrighed. Dog opstår der sig også lidt af et trekantsdrama, da hun begynder at se M03 som andet end den lille dreng hun voksede op med i Opfostringen, og det skaber lidt indre kaos for Ild. 
Men det var interessant at se andre sider end bare kampen mod væsnerne og flugten fra dem, og det giver fortællingen et godt flow at der så småt bliver blandet lidt almindeligt som kærlighed og venskaber ind i handlingen. Der var lidt i første bog, men det udvikler sig meget mere i denne fortsættelse, og jeg er spændt på hvilken retning Ilds kærlighedsliv vil udvikle sig i den næste bog!


Jeg vil sige at alt i alt er den her fortsættelse velskrevet og ligesom sin etter næsten ikke til at slippe når man kommer i gang, og med den cliffhanger som bog 2 sluttede med, så har jeg utroligt høje forventninger til den tredje bog! 













Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar