Mørkt paradis.
Titel: Mørkt Paradis #1. - Kun den stærkeste overlever.
Originalt sprog: Svensk.
Forfatter: Maria Hernius.
Udgivet på dansk ved: HiReader.
Udgivet på dansk den: 31/10-2024
Antal sider: 408.
Antal stjerner: 5/5.
Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem!
Kun den stærkeste overlever.
Indespærret. Dehumaniseret. Dødsdømt.
Den menneskelige verden, som vi kender den, er kollapset. En ny, ukendt art har indtaget Europa, og resten af menneskeheden holdes fanget i forskellige gårde.
På gården kendt som Opfostringen vokser M24 op under brutale og forfærdelige forhold. Hun ved ikke, hvem hun er, eller hvor hun kommer fra, men flygtige erindringer minder hende om, at hun engang levede i frihed. Nu er hun forvist til et liv, hvor overlevelse er det eneste mål. Bliver man først fragtet væk fra gården, er man død.
Da tiden løber ud, må M24 træffe et valg. Ønsker hun at acceptere sin skæbne og dom, eller vil hun gøre et sidste desperat forsøg på at genfinde friheden udenfor? Hvor langt er hun parat til at gå for sin og andres frihed? Og hvad er der egentlig tilbage af menneskeheden uden for fjendens gårde? Én ting er sikkert i det mørke paradis: Kun den stærkeste overlever.

Jeg hørte en del om "Mørkt Paradis", da den første bog i serien udkom tilbage i 2024, men var ikke helt solgt på ideen om de her mystiske ubehagelige væsner og den verden som M24 levede i, så jeg glemte egentlig ret hurtigt bogen trods den fik en masse gode anmeldelser.
Da bog 2 så udkom her for ikke så lang tid siden blev jeg faktisk nysgerrig, jeg læste nogle flere af anmeldelserne og læste bagsideteksten igen, og vurderede den fortjente måske alligevel en chance.
Hold da helt op hvor er jeg glad for det nu! For sikke en vild start på serien, som bygger en masse spørgsmål op, som jeg håber vi får flere svar på i næste bog, som jeg heldigvis har liggende klar til at blive læst!
Da jeg begyndte på bogen var jeg lidt skeptisk, for det ikke altid den her form for dystopiske bøger fanger min interesse, men jeg blev faktisk utroligt hurtigt fanget.
M24 er en interessant karakter. Da vi møder hende i starten er hun en ung pige som lever i Opfostringen, hvor børn vokser op uden voksenkontakt og brutale levevilkår.
Her er det nemlig Væsnerne som styrer den daglige gang, hvor børnene hver morgen bliver vurderet og muligvis udvalgt til noget de ikke ved hvad er.
M24 er en omsorgsfuld og reflekterende pige, hun har sine to nærmeste i Opfostringen som hun vil gøre alt for at beskytte, også selvom hun realt ved hun ingen chance har overfor væsnerne.
Jeg var meget fascineret af hendes udvikling, og vil sige forfatteren virkelig har fået skabt en interessant rejse for M24. Den virker realistisk når man tænker på alt det M24 kommer ud for i sin tid i Opfostringen og de steder hun oplever. Jeg oplevede hvert fald at jeg følte hendes vej gav mening og fangede mig som læser.
Så der væsnerne. Sikke nogle ubehagelige og klamme væsner der bliver beskrevet. Jeg vil ikke afsløre for meget, men jeg vil sige denne første bog har virkelig lagt op til mange spørgsmål.
Hvem er de? Hvor kommer de fra? Hvad vil de? Hvorfor holder de menneskerne fanget i lejre?
Den første bog er meget worldbuilding og karakterudvikling, men den er samtidig også spækket med en masse handling og drama.
Det tydeligt at mærke der er meget forklaring og fokus på væsnerne og M24, samtidig med der sker en masse. Her vil jeg dog sige forfatteren formår at skabe en fyldende fortælling, hvor vi med M24 lærer en masse om væsnerne, uden vi får alle svarene på en gang, og dermed bliver holdt fanget af fortællingen.
Uden at afsløre for meget kommer M24 nemlig videre fra Opfostringen, til en anden lejer, hvor hun må tage beslutningen om hun vil leve i det miljø mere, eller om hun skal tage chancen og prøve at flygte.
Det er nemlig utroligt brutalt hvad de væsner udsætter børnene og ikke mindst alle menneskerne for. Der er også en triggerwarning i starten af bogen, som advarer om grov vold, voldtægt og mere, så jeg var heldigvis forberedt på det ikke var den blideste fortælling, uden den selvfølgelig afslørede alt hvad der ville ske.
Så jeg vil helt klart anbefale at tænke sig om før man begynder på bogen, og nok ikke ligefrem anbefale den til børn eller unge. Med det i mente, så det en utroligt velskrevet bog, som har en spændende handling, et fyldigt karaktergalleri som man ikke kan undgå at blive fanget af, og et univers som er medrivende. Så står i og mangler en god bog her til sommer, og i ikke allerede har læst denne her, så kan jeg klart anbefale jer at give den en chance!
Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar