Dragesten.
Titel: Dragesten #1. - Dragehjerte.
Forfatter: Ry Kristensen.
Forlaget: Forlaget Evig.
Udgivet: 17/08-2019
Antal sider: 316.
Antal stjerner: 3,5/5.
Bogen er modtaget af forfatteren,
så mange tak til Ry Kristinsen!
Dragehjerte.
Søskendeparret Le og Mark, på 13 og 14 år, bor sammen med deres mor Fri i et lille hus langt væk fra alt.
De er vokset op med historierne om dragemenneskene, som beskyttede landets kongefamilie, indtil de 6 hekseklaner slog sig sammen med forræderen, general Nok.
De er vokset op med historierne om dragemenneskene, som beskyttede landets kongefamilie, indtil de 6 hekseklaner slog sig sammen med forræderen, general Nok.
Kongefamilien blev dræbt og dragemenneskerne blev næsten udryddet i den store krig, som fulgte.
Nu styres landet af hekseklanerne under ledelse af den nye konge general Nok.
Men intet er som det ser ud og snart afsløres en livsfarlig hemmelighed for de to søskende.
Men intet er som det ser ud og snart afsløres en livsfarlig hemmelighed for de to søskende.
De hvirvles begge ind i en farlig rejse, som tester deres mod og styrke til det yderste. Modstandsbevægelsens og dragemenneskenes overlevelse ligger nu på Le og Marks skuldre.
Men vil de selv overleve den rejse de har begivet sig ud på?
"Dragesten" er en serie jeg har haft øje på i et par år efterhånden nu, jeg har dog bare været meget i tvivl om hvorvidt den var noget for mig, den er trods alt skrevet til en lidt yngre målgruppe end jeg er i.
Dog har jeg nu læst den første bog i serien, og jeg er bestemt blevet nysgerrig på resten af den.
Jeg er meget spændt på hvordan det fortsat vil gå for Le og Mark i næste bog.
Da jeg begyndte på bogen, blev jeg egentlig ret hurtigt fanget af handlingen, for der går ikke lang tid før handlingen virkelig går i gang.
Le og Mark bor sammen med deres mor Fri i et lille hus langt væk fra alt. De er vokset op med masser historier om det mystiske folk, dragemennesker. Dragemennesker som en gang beskyttede landets kongefamilie, indtil de 6 hekseklaner slog sig sammen med forræderen general Nok.
På Le's fødselsdag ændre deres rolige hverdag sig ellers også, da de må forlade deres hjem efter et angreb. Herefter afslører deres mor en stor hemmelighed, om deres fortid for dem.
Inden de ser sig om er deres hverdag vendt på hovedet, og de bliver sendt ud på en farlig rejse, hvor modstandsbevægelsen og dragemenneskernes overlevelse er op til dem.
I løbet af bogen følger vi de to søskende Le og Mark, og kapitlerne skifter egentlig meget ligeligt mellem dem fra kapitel til kapitel. Samtidig sluttede hver deres kapitler med små cliffhangers som gjorde, at man som læser blev mere ivrig efter at læse videre.
Jeg må sige, at Le nok var den vinkel der fangede min opmærksomhed mest. Hun er en stædig ung pige, som virkelig ikke tøver med at tage chancer, hvis hun ser en mulighed. Hun overraskede mig virkelig en del gange under læsningen.
Le er sød, omsorgsfuld og utrolig modig, men nogle gange tage hun også lidt forhastede beslutninger. Hun er hvert fald ikke langsom om at handle, hvis hun ser sig en mulighed for at hjælpe og gøre sit.
Mark kunne jeg som sådan også godt lide at følge, men han fangede mig bare ikke helt så meget som sin søster Le gjorde. Han er lidt mere tilbageholdende end sin søster, hvilket jeg egentlig godt kunne lide, for det gjorde at de skillede sig fra hinanden, og ikke blev for ens. Fra start til slut, kan man dog tydeligt mærke en forandring ved Mark. Han udvikler sig, og bliver en stærkere fyr, end vi mødte i starten, og jeg er meget spændt på hvordan han videre udvikler sig.
Det var tydeligt at mærke, at denne serie er skrevet til den lidt yngre læser, hvor konflikter ikke bliver trukket for langt ud og ret nemt bliver løst, hvilket desværre var med til at miste lidt af min koncentration.
Handlingen var som sådan meget spændende, og jeg er virkelig også spændt på hvordan den videre udvikler sig i de næste to bøger. Men jeg vil nu også sige at handlingen gik lidt hurtigt, og at jeg kunne godt personligt havde brugt mere fylde.
Men skal vi kigge på målgruppen som den er skrevet til, så vil jeg sige at jeg er sikker på den vil fange mange af de unge, da handlingen går hurtigt, og man ikke skal vente alt for længe på, at konflikterne bliver løst.
Historien om dragefolket og hvordan generel Nok har overtaget magten i riget, fangede mig virkelig. Det var dog mest den måde som dragemenneskerne bliver til drager på der fangede mig. Det var nu ret anderledes end så mange andre dragebøger jeg har læst. Så det var bestemt med til at sætte et unikt præg på serien.
Sproget er let, og der står ikke voldsomt meget på siderne, så her vil jeg sige, at selv den yngre læser nemt kan være med.
Billedsproget haltede lidt efter min mening, og jeg synes desværre jeg til tider havde lidt svært ved at forestille mig de omgivelser vores karakterer begiver sig i. Jeg kunne hvert fald godt have brugt lidt flere detaljer, som beskrev sådan noget om omgivelserne.
Vi møder en pæn håndfuld personer i løbet af bogen, men her vil jeg rose forfatteren for at gøre dem nemme at holde styr på. Samtidig vil jeg også sige, at dem vi mødte undervejs også virkede fyldige og interessante.
Alt i alt, vil jeg sige at det var en rigtig fin start på serien, og jeg glæder mig meget til at læse videre på serien.
Er i til magi, drager og letlæselig fantasy, så kan jeg bestemt anbefale jer at give serien her en chance.
Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar