onsdag den 28. december 2022

Anmeldereksemplar: Sprøde Bitches.

Sprøde Bitches. 

Titel: Sprøde Bitches. 

Forfatter: Tenna Vagner. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 05/11-2022. 

Antal sider: 314. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren! 
Så tak til Tenna Vagner! 




Sprøde bitches.

Malou og Armina bor i Blokken hvor man skal være både sej og rapkæftet for at få respekt. 
Svaghed er for tabere, drømme kan ikke betale sig, og ingen skal blande sig i deres liv.

En voldsom nat slutter på politistationen, og så involveres kommunens medarbejdere. 
Nu starter pigernes kamp for at holde de nysgerrige voksne væk, for de har begge mørke hemmeligheder som absolut ikke rager andre.





Jeg har lige færdiglæst "Sprøde Bitches" og har så mange tanker omkring bogen, at jeg bare måtte i gang med anmeldelsen med det samme. 
Sikke en bog, den er utroligt hård og til tider ret så ubehagelig at læse, men den er også utroligt realistisk, og nem at sætte sig ind i for læseren. 
Tenna Vagner har endnu engang taget nogle hårde men vigtige emner op i sin skrivning, og har håndteret emnerne med den største respekt. 
Dette er bestemt en anbefalingsværdig bog, men også en man skal overveje om man er klar til, hvis man selv har stået i situationer, som Malou og Armina gennemgår i denne bog, for den kan bestemt trigge noget i en. 

Da jeg åbnede bogen, sad jeg med mange forventninger, mest fordi det jeg tidligere har læst af Vagner, har været fantastisk, men også fordi det lød som en virkelig spændende bog. Hurtigt blev jeg også fanget, og bare første aften nåede jeg gennem mere end halvdelen af bogen. 
Bogen handler om Malou og Armina som bor i Blokken, hvor man skal være både sej og rapkæftet for at få en smule respekt. Svaghed er ikke noget man skal vise. 
Efter en voldsom nat, som slutter på politistationen, involveres kommunen i begge pigernes sager. Malou har allerede lidt at gøre med en kontaktperson, men det har Armina ikke, og hun er bestemt ikke fan af de nu skal til at blande sig. 
Pigernes kamp om at holde de nysgerrige voksne væk fra deres sager, er virkelig begyndt. Men er det overhovedet muligt? Og er det måske ikke bedre at inddrage dem?
Den her del med kommunen og deres indblanding i familiernes liv, kunne jeg nemt sætte mig ind i, da jeg selv har oplevet noget ligende med kommuner. Og ud fra egen erfaring, vil jeg sige at Vagner virkelig formår at ramme plet med sine beskrivelser og handling, både fra pigernes vinkler, men også den måde kommunen agere på. 
Begge piger er meget påpasselige med at fortælle sine sagsbehandlere og kontaktpersoner noget, hvilket jeg virkelig godt kan forstå, trods det sad jeg dog nærmest og skreg flere gange, at de skulle åbne munden, og fortælle om det de blev udsat for. 
I løbet af bogen følger vi både Malous og Arminas synsvinkler, men den af pigerne der var hårdest ramt på hjemmebanen vil jeg nok sige jeg oplevede var Malou. 
Uden at afsløre for meget, lever hun i et utroligt skidt miljø, med en mor der virkelig har svigtet hende på det groveste. Mit hjerte græd virkelig hver gang jeg oplevede hende i hjemmet, men også generelt. Malou er en utroligt sød, kærlig og omsorgsfuld pige, men også en utroligt usikker pige. Og desværre har hun tabt hjertet helt til den forkerte, hvilket får hende ud i en del problemer. Jeg håbede heletiden på det bedste for hende. 
Armina er en interessant pige, udadtil virker hun stærk, selvsikker og rapkæftet, men inderst inde er hun mindst lige så usikker på sig selv som Malou. Hun føler alle kigger skævt på hende, og har en bestemt holdning til hende på grund af hendes etniske baggrund, hvilket virkelig plager hende. Jeg kunne virkelig godt lide Armina, og tvivler slet ikke på hun nok skulle komme langt i livet, trods de udfordringer hun kommer ud for med sin familie. 

Sproget er let, realistisk og matcher ret godt det sprog man høre ved den form for unge i dag. Der står heller ikke vildt meget på siderne, men den hårde handling, kan godt trække læsetempoet lidt ned, da man lige skal sluge nogle af de detaljer man får. 
Billedsproget er fyldigt, og jeg oplevede det nemt at forestille mig pigerne og deres situationer. Dette kan dermed også være en af de triggere, som man skal være opmærksom på, da visse af misbrugscenerne er ret grafiske. Derimod vil jeg rose Vagner for at være god til at skrive livligt og beskrivende. 
De karakterer vi møder undervejs, vil jeg også sige var fyldige og nemme at forestille sig som ægte personer. Så dette er endnu et plus. 
Jeg kan ikke sige så meget andet end at dette bestemt er en velskrevet bog, noget hård, men godt skrevet. 
Så søger du realisme, med vigtige emner som bør snakkes om og ikke tiges ihjel, så kan jeg bestemt anbefale bogen her. 













Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar