Anmeldelse: Onshore #1, Hvor jeg hører til.

Onshore.

Titel: Onshore #1. - Hvor jeg hører til. 

Forfatter: K. L. Berger. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 30/04-2019.

Antal sider: 268. 

Antal stjerner: 5/5. 

Hvor jeg hører til. 

„Jeg er bange for at dø.
Men jeg er mere bange for at leve.“

Hannah er vant til at være den usynlige pige der altid har lavet sine lektier og får topkarakterer i skolen. 

Pigen der ser Ryan Gosling-film hver lørdag aften og aldrig skændes med sine forældre. 

Pigen der har det fint med blot at være til.
Lige indtil Justin.
Justin ændrer alt for Hannah, men at blive set har en pris, og Hannah bliver kastet ned i sorgens og skyldfølelsens afgrund til et mørke hun ikke kan komme op af igen.
Lige indtil Chuck.
Chuck ser Hannah som hun er; ødelagt og opslugt af selvlede, men også levende og fuld af et begravet potentiale.
Det samme er Emily, Taylor og de andre unge Hannah lærer at kende på New Smyrna Beach, og i fællesskab knytter de bånd som ingen af dem ønsker, men de alle har brug for. 

Kan en enkelt sommer give Hannah livet tilbage? 

Kan en enkelt sommer lære hende at leve med skyldfølelsen over fortiden, eller er Hannahs historie forudbestemt af noget stærkere end hende selv?

"Hvor jeg hører til" Er en bog jeg efterhånden har haft stående på hylden et stykke tid. Men nu har jeg endelig fået læst den i forbindelse med et readalong på instagram i fællesskab med en masse andre bogelskere. 

Jeg var meget spændt da jeg gik i gang med bogen, for det er faktisk den første realisme bog jeg læser af lige denne forfatter, så jeg var lidt spændt på at se hvordan hun håndterede skiftet fra fantasy til realisme. Men jeg kan allerede nu sige at den har hun klaret ret godt. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg med det samme medrevet af handlingen, men allerede fra start af sad jeg med en knude i maven og et kæmpe ubehag. Den startede bestemt ikke særlig rart ud. 

Men efter de første par hårde og ubehagelige kapitler, blev tempoet lidt roligere og nemmere at håndtere. 

Hvis ikke jeg havde læst bogen i fællesskab med andre, så havde jeg nok slugt bogen i et hug for at finde ud af hvordan det ville ende for Hannah. 

Jeg kom ret hurtigt til at synes godt om Hannah, men jeg havde også ondt af hende samtidig med jeg følte med hende. 

Hanna er en indelukket og stille pige som virkelig er tynget ned at sorgen og skyldfølelsen. 

Der sker nogle ret voldsomme ting i starten som jeg ikke vil spoile, men jeg kan fortælle at de gør at hun ender med at blive sendt til New Smyrna Beach, hvor hun skal arbejde sommeren ud, i håb om hun måske kunne få det lidt bedre. 

Selve handlingen i bogen er sådan set meget trist det meste at tiden. Men undervejs er der også lidt glade stunder, dårlige jokes fra Taylor, og hyggelige scener med de andre unge der arbejder ved Chucks sted. Og jeg vil sige at de gode og gladere stunder vejede lidt op for alt det triste, men gjorde den dog aldrig til en lykkelig eller varm fortælling. 

I løbet af bogen bliver emner som voldtægt, selvmord, og skyldfølelse taget op, og det var slet ikke noget jeg var forberedt på da jeg begyndte på bogen. 

For kigger man på bogen virker den til at være en bog der rummer en nice sommer, med sjov og ballade. Der blev jeg lidt snydt, så man skal aldrig dømme en bog på sit cover. 

Forfatteren tager en del tunge emner op som kan være svære at snakke om, men jeg synes hun har gjort det på en rigtig fin måde, der også får en til at tænke lidt mere over hvordan man normalt tænker og omtaler emnerne på. 

Men det er en barsk bog, og det skal man lige have i tankerne når man åbner bogen her. 

Sproget i bogen er meget flydende, og jeg følte sådan set bare jeg fløj gennem bogen på ingen tid. 

Forfatteren er god til at bruge masser af detaljer til at beskrive alt der sker, både de gode og det dårlige var let at forstille sig. 

I løbet af bogen møder vi også en del forskellige karakterer undervejs, men jeg vil sige at det hele tiden var nemt og overskueligt at holde styr på alle dem vi mødte. 

Samtidig vil jeg også sige at de alle virkede ægte og levende. Både hovedpersoner og bipersoner trådte frem og gjorde en nysgerrig. Jeg er helt bestemt meget spændt på at læse Taylors fortælling som den næste. Men håber også spændt på en fortælling fra Emily og Will, som begge også lyder som nogle interessante unge som holder på noget af en baggrund. 

Så alt i alt vil jeg sige at dette var en velskrevet, men barsk fortælling som jeg kun kan anbefale alle læsere af give en chance. 

Anmeldereksemplar: Briar U #4. - Udfordringen.

Briar U. 

Titel: Briar U #4. - Udfordringen. 

Original titel: Briar U #4. - The Dare. 

Forfatter: Elle Kennedy. 

Udgivet på dansk ved: Flamingo. 

Udgivet på dansk den: 01/04-2021. 

Antal sider: 351.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Udfordringen.

”Enten er han verdens bedste skuespiller … eller også mener han hvert ord, han siger.”

Til en fest får Taylor en udfordring, hun ikke kan sige nej til: Hun skal forføre en af de mest sexede og uopnåelige hockeyspillere på Briar U. 

Taylor tvivler på, at sådan en som Conor vil være interesseret i hende, så hun må tage andre – mere direkte – midler i brug.
Conor bliver en smule paf, da en kvinde dukker op og beder ham om at spille hendes onenightstand. 

Han siger ja til at gøre hende den tjeneste, og de bliver oppe og snakker det meste af natten. 

Det bliver starten på et venskab, ingen af dem havde set komme.
Taylor har aldrig været særligt populær, men hendes nat med Conor er pludselig på alles læber. For én gang for alle at sætte Taylors plageånder på plads, indleder hun og Conor et falsk forhold. Men jo tættere de kommer på hinanden, jo sværere bliver det at skelne mellem skuespillet og de ægte følelser, der til begges overraskelse spirer mellem dem …

Så har jeg også fået læst den fjerde og måske sidste bog i "Briar U" serien, jeg synes nemlig ikke jeg har kunne finde noget info om hvor vidt der kommer en femte bog til serien, men jeg håber det lidt.

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg med det samme fanget igen. Det var slet ikke til at mærke at det er et halvt år siden jeg sidst læste på den serie.  

I bogen følger vi både Taylor og Conors synsvinkel, lidt ligesom vi følger begge parters vinkler i de andre bøger. Heldigvis oplevede jeg i denne omgang at begge parter fik lige meget opmærksomhed, og at jeg kom tæt ind på livet af dem begge. Taylor var dog min favorit at følge denne gang, men Conor har da også fået en lille plads i mit hjerte. 

Jeg elskede Taylor allerede fra start af.

Generelt er Taylor en sød, omsorgsfuld og udadvendt pige, men hun er også utroligt usikker på sig selv og sin krop, hvilket viste sig i masser af nedgørelse af sig selv. Taylor fremvises som en lidt større pige, buttet og masser af former, hvor de andre kvindelige hovedpersoner i serien er slanke piger. 

Taylor nedgjorde ofte sin krop, og omtalte den ikke altid lige pænt, samt var hun utroligt usikker på sig selv, og helt overbevist om at en fyr som Conor aldrig ville gå ud med en buttet pige som hende, for hun var jo ikke tiltrækkende. Og det irriterede mig virkelig, men det var måske nok fordi jeg godt kunne genkende det fra mig selv af til tider. Men hendes fejl og mangler, som fx nedgørelsen af sig selv, gjorde også at hun virkede mere ægte, for det faktisk bare en ting mange af os i virkeligheden gør. 

Conor var jeg ikke vild med i starten, faktisk var jeg lidt skeptisk. Fra tidligere bøger fremstod han lidt som den her fyr der gik fra kvinde til kvinde, og aldrig havde noget seriøst. Men jeg vil sige han overraskede mig virkelig, og viste en helt anden side end bare kvindeelskeren. 

Han viste sig at være sød, opmærksom, kærlig og sjov. Men han viste sig faktisk også at være en ret usikker person. Han har ikke den fedeste baggrund, han lavede noget lort som ung, og føler ikke helt han kan med sin stedfar. Han havde altså også noget at slås med. 

Så på nogle punkter lignede Taylor og Conor faktisk lidt hinanden, men de var alligevel vidt forskellige, og udfordrede virkelig hinanden.

De var gode for hinanden. 

Handlingen fangede mig virkelig. Jeg elskede lidt det her med deres falske forhold, og hvordan det bare i starten var sjov og ballade men ændrede sig til noget mere seriøst. 

Jeg elskede lidt det her med at Conor aldrig pressede på, men stak lidt til hende med sin flirten i sjov, men også lidt mente det seriøst. Det udfordrede lidt Taylor og satte hende på prøve. 

Jeg synes også det var virkelig sødt hvordan han prøvede at styrke hendes selvtillid konstant undervejs i bogen, han prøvede virkelig hårdt på at få hende til at forstå hvor smuk hun egentlig var. 

Men bogen var egentlig ikke kun sjov, ballade og kærlighed, der lå også noget dybere i fortællingen.

Conor blev specielt bedt om at håndtere fortidens mørkere tider da en gammel ven begynder at presse sig ind i hans liv, og jeg var meget spændt på at se hvordan han egentlig lige ville håndtere det hele, om det ville ende helt galt eller ej. 

Jeg synes virkelig også det var fedt at få lov til at følge Taylors udvikling i at blive bedre til at acceptere sig selv og elske sin krop som den er, i stedet for at rakke ned på den. 

I løbet af bogen møder vi jo både nye og gamle personer, og jeg vil sige det stadig er overskueligt og nemt at holde styr på dem alle. Samtidig vil jeg sige at det var fedt lige at få et gensyn med de gamle hovedpersoner, og se hvor i livet de var endt. 

Det var også fedt at møde de nye undervejs, jeg kunne specielt godt lide Taylors veninde, hun var virkelig sød, en god og støttende veninde. Helt klart en person jeg faktisk ville elske og få en fortælling fra. 

Men alt i alt vil jeg altså sige at dette var en virkelig fantastik fortsættelse, og jeg kan faktisk ikke længere beslutte mig for hvilken bog ud af de fire der er min yndlingsbog, de har alle noget specielt der fanger min opmærksomhed lidt mere. 

Jeg kan altså endnu engang varmt anbefale denne serie og bog til læsere der elsker humor, romance og hede scener. 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Anmeldereksemplar: Modsætninger mødes #3. - Med hjertet som indsats.

Modsætninger mødes.

Titel: Modsætninger mødes #3. - Med hjertet som indsats. 

Original titel: Med hjärtat som insats

Forfatter: Simona Ahrnstedt. 

Udgivet på dansk ved: Gutkind. 

Udgivet på dansk den: 23/06-2021.

Antal sider: 382. 

Antal stjerner: 3/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Med hjertet som indsats. 

Efter en beskyttet opvækst valgte Dessie at gå sin egen vej, i dag er hun livvagt og ex-militær. 

Det går godt på arbejde og med venner – og Tinder-dates. 

Men hun bærer på en hemmelighed, der kan ødelægge det hele.

Sam er den fattige indvandrer, der på egen hånd har skabt et hotelimperium – og han er lige så berygtet for sine luksuriøse suiter som for sin vilde fortid. 

Da Sam har brug for en livvagt, vælger han Dessie – imod hendes vilje. 

De deler en mørk fortid, og svigt i deres ungdom har efterladt sår, der ikke er helet.

Men da en ukendt fjende eskalerer sine trusler, må Dessie og Sam stoppe den farlige tiltrækning mellem dem, som risikerer at ødelægge det hele. 

De fortæller sig selv, at én gang er ingen gang, men så nemt er det ikke ...

"Med hjertet som indsats" Var en bog jeg var ret spændt på at gå i gang med. 

Jeg har tidligere læst et par bøger af denne forfatter, og elsket det. Men de var også lidt anderledes end denne romance, så jeg var spændt på at se om bogen ville kunne leve helt op til mine forventninger.

Det kunne den desværre ikke. 

Da jeg begyndte på bogen, må jeg indrømme at jeg havde ret svært ved at blive fanget af handlingen og vores hovedpersoner.

Hovedpersonerne Dessie og Sam irriterede mig rigtig meget i starten, og til tider virkede de en smule for ens, og egentlig også lidt flade. 

Sam kunne jeg slet ikke med i starten, han var så fuld af indebrændt had, irritation og den der følelse af at han bare skulle vise at han var bedre end alle andre. Jeg tog mig faktisk i flere gange at fnyse af irritation eller rulle med øjnene af noget han gjorde eller sagde. 

Jeg vil dog sige at Sam ændrede sig med tiden, og jeg vil sige at han blev mere tålelig. Jeg kunne godt lide udviklingen. Det var som om han blev mere blød, lidt mere følsom og opmærksom på dem omkring sig. Men jeg kom aldrig til rigtigt at kunne lide ham. 

Dessie irriterede mig nu også ret meget, men dog ikke så meget som Sam. Jeg vil helt klart sige at ud af de to, fortrak jeg virkelig at følge Dessie. Men jeg vil også sige at i starten virkede hun meget indebrændt og fuld af sorg og frustrationer, specielt når Sam var i nærheden. 

Som med Sam, gennemgår Dessie også lidt af en udvikling. Det var lidt som om at da de begyndte at snakke bedre og få redt nogle tråde ud fra fortiden, så blødte de op og blev mere behagelige. Lidt gladere og mere imødekommende. Men heller ikke Dessie kom jeg til at synes rigtigt om. 

Det var desværre bare to hovedpersoner der ikke fangede min interesse denne gang.

Handlingen var i starten en smule kedelig, og faktisk også lidt irriterende. Både Sam og Dessie nævner ofte deres fortid i starten, men de går ikke lidt mere i dybden for hver gang de nævner den, der går lidt tid før jeg egentlig forstod deres had til hinanden. Det var også med til at gøre læsningen lidt tungere. 

Men da vi når over det stadie, og jeg som læser ved hvad der er sket i deres fortid, begynder læsningen at blive bedre, jeg forstod bedre de to. 

Jeg kunne godt lide den her lidt intense seksuelle frustration der var mellem Sam og Dessie. Jeg sad flere gange og heppede på de ville ende sammen. 

Men ud over deres forhold, lægges der egentlig også meget pres på den etniske baggrund, at Sam ikke er Svensk, men fra et andet land. Jeg synes det var ret interessant at høre om hvordan han blandede sine to kulturer sammen, og hvordan han gjorde sig i at ansætte andre med en anden baggrund end bare Svensk på sine hoteller. 

Men det var også lidt interessant, og selvfølgelig trist at se hvordan Sam blev set ned på, på grund af sin herkomst. Jeg var spændt på at se hvordan han ville håndtere alt hadet og truslerne. 

Slutningen af bogen var nok den del der fangede mig mest, og gjorde mig mest overrasket. Så det helt klart også den der var med til at trække op i stjernerne. 

Sproget i bogen var sådan set dejligt nemt, og let at følge med i. Der står ret meget på siderne, men det lette sprog vejer op for den store mængde tekst.

Forfatteren er supergod til at bruge masser detaljer til at beskrive alt fra omgivelserne, personerne til deres handlinger. Jeg elsker detaljer, så det endnu en ting der trak op i stjernerne. 

I bogen møder vi en del personer, men jeg vil sige det var overskueligt og nemt at holde styr på dem alle. Desværre var det ikke alle jeg synes der var lige interessante, jeg oplevede lidt der var et par personer der trådte i baggrunden og blev et med tapetet. Fx synes jeg Dessies forældre virkede en smule flade og uinteressante, det samme med nogle af hendes kollegaer. Men jeg kunne til gengæld rigtig godt lide sådan en som Hatty, hun var fantastisk!

Men det at der var et par flade personer, trak altså også lidt ned i stjernerne. 

Men ellers vil jeg sige at det var ikke fordi at dette var en dårlig bog, jeg blev bare ikke helt så fanget af den som håbet. Så jeg kan helt klart stadig med god samvittighed give den en anbefaling hvis man som læser er til spænding og romance. 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.  

Anmeldereksemplar: Duftapoteket #5. - I den tabte tids by.

Duftapoteket.

Titel: Duftapoteket #5. - I den tabte tids by.

Original titel: Die Dufapotheke #5. - Die Stadt der verlorenen Zeit. 

Forfatter: Anna Ruhe. 

Udgivet på dansk ved: Straarup & Co. 

Udgivet på dansk den: 17/05-2021.

Antal sider: 245. 

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

I den tabte tids by. 

“Jeg vil føre os ind i en ny tidsalder.”

Det var Edgar de Richemonts sidste ord til Luzie og hendes venner, inden han forsvandt efter den store duftturnering i London. 

Siden har ingen set ham, og ingen ved, hvad han pønser på. 

Vil Edgar endegyldigt tilintetgøre det hemmelige forbund af Evige? 

Eller planlægger han at blive deres leder?
  

Jagten på sandheden fører Luzie, Mats og de andre til Venedig som gæster til et overdådigt maskebal, men knap er festen begyndt, før Luzie bliver klar over, at dette ikke er et almindeligt bal. 

Edgar har ondskabsfulde planer med dem på tværs af tidsaldre. Planer, der bringer ubærlige hemmeligheder frem i lyset, og som måske vil holde Luzie og hendes venner fanget for evigt … 

"I den tabte tids by" er femte og næst sidste bog i den spændende serie "Duftapoteket" og jeg har nu endelig fået læst den. 

Jeg var meget spændt på denne fortsættelse, specielt efter den vilde fjerde bog. Derfor havde jeg alligevel også ret høje forventninger til den. 

Heldigvis kan jeg med det samme sige at den levede op til dem alle sammen! 

Da jeg begyndte på bogen her, havde jeg intet problem med at falde ind i fortællingen igen og bare flyde med handlingen. Jeg kunne slet ikke mærke at det er noget tid siden jeg sidst slap Luzie og de andre. 

Jeg blev faktisk også så fanget af handlingen i denne femte bog at jeg bare ikke stoppede før jeg var helt færdig. Jeg måtte bare vide hvordan det endte for dem denne gang. 

Da bogen starter, er der gået et par uger siden vi sidst så Luzie og de andre, men det er ikke fordi der er sket noget som vi er gået glip af. De har bare ryddet op i duftapoteket og ledt efter Edgar. 

I fjerde bog fandt man jo ud af at Edgar i virkeligheden havde forrådt Luzie og hendes venner, samtidig kidnappede han også to andre børn som har de samme evner som Luzie. 

Sidst de så ham lovede han dem også at han ville føre dem ind i en ny tidsalder, så vi ved jo godt det bestemt ikke var sidste gang vi fik ham at se. 

I de andre bøger har vi været med Luzie og de andre ude på lidt af nogle rejser rundt i landet, og det ændrer sig bestemt ikke i denne femte bog. 

Denne gang bliver vi taget med på en farefuld og magisk rejse til Venedig. 

Jeg vil sige at forfatteren har været superdygtig med at beskrive Venedigs skønhed, og læsningen gav mig virkelig lysten til at rejse der til en dag og opleve det i virkeligheden. 

Men altså, jeg elsker hvordan vi skifter sted fra hver bog af, det gør læsningen det mere spændende og medrivende. 

Men deres tur til Venedig bliver jo alt andet end fredeligt. 

I Venedig finder de Edgar til det her maskebal han holder, men det holdes ikke i deres normale tidsalder.. Der er altså noget tidsskifte med i denne fortsættelse. 

Jeg blev virkelig overrasket, og havde virkelig ikke set den komme. Så jeg vil sige at forfatteren virkelig har formået at gøre handlingen her uforudsigelig og overraskende, hvilket jeg virkelig elskede. 

Men nu vil jeg heller ikke spoile for meget af handlingen, i skal jo selv have lov til at opleve alle de spændende ting selv.

Sproget er stadig let og forståeligt. 

Forfatteren er også stadig god til at bruge masser detaljer til at beskrive omgivelserne og de følelser vores karakterer har undervejs. 

En ting jeg fx elskede ved denne del var faktisk at kærlighed er begyndt at blive en større del af fortællingen. En sød og ung kærlighed spire og jeg er virkelig spændt på at se hvordan den ender i sjette og sidste bog. 

Dette var altså en velskrevet og medrivende fortsættelse, og jeg kan stadig kun anbefale alle læsere at give denne serie en chance. Måske familier kunne bruge den som højtlæsning for de lidt yngre læsere. 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.  

Anmeldereksemplar: Tør du? #3. - Emma Jos søde kys.

Tør du?

Titel: Tør du? #3. - Emma Jos søde kys. 

Forfatter: Ella-Maluca Floyd. 

Forlaget: Nelumbo. 

Udgivet: 20/04-2021. 

Antal sider: 330.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Emma Jos søde kys...

Hverken arbejdet eller kærligheden går, som Emma Jo har forestillet sig. Det får hende til at genoverveje sine valg i livet og se i en ny retning. Hun skal ikke søge længe, for kærligheden har hun allerede ved sin side.

Det tætte forhold til veninden, Liv, udvikler sig hurtigt, da først Emma Jo giver plads til sig selv og sine egne drømme. På jobbet tager hun en drastisk beslutning og kaster sig ud i livet som selvstædig – en stor beslutning, der kræver mod, men også en drøm, der skal afprøves. Samtidig håber Liv på, at drømmen om at blive mor går i opfyldelse.

Liv og Emma Jos forhold får ikke de bedste forudsætninger fra start, men de er begge stærke kvinder, og kærligheden kan besejre meget. Men en udefrakommende trussel sætter både kærlighed og liv på spil.

”Et kys? Vor Herre bevares, ja, det er der da vist ikke nogen, der er døde af, og det burde være en smal sag.”

"Emma Jos Søde Kys" Er tredje og sidste bog i serien "Tør du?" som kan læses selvstændigt. 

Jeg har ventet længe og spændt på denne tredje bog, og jeg havde virkelig høje forventninger til den. 

Heldigvis levede den op til dem alle, og så meget mere. 

Faktisk vil jeg sige at denne helt klart er den bog der har gjort mest og bedst indtryk på mig. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg med det samme fanget af Emma Jo og hendes personlighed. Jeg blev faktisk så fanget at jeg ikke stoppede med at læse før jeg havde vendt sidste side, jeg måtte bare vide hvordan det hele ville ende for hende. 

Emma Jo er fantastisk. Hun er stædig, sjov, omsorgsfuld og opmærksom på andre omkring sig. Men hun er også utroligt usikker på sig selv og sine evner. 

Jeg vil sige at Ella-Maluca har virkelig formået at gøre Emma Jo menneskelig og ægte. Jeg kom hvert fald hurtigt til at holde af Emma Jo. 

Ud fra bagsideteksten kan jeg jo også godt fortælle uden at spoile at hun får et ret vildt og intenst forhold til Liv.

Jeg kunne lide Liv allerede fra starten af. Hun virkede så omsorgsfuld, sød og ivrig, at det faktisk var svært ikke bare at synes om hende. 

Men hun irriterede mig også til tider, men det gjorde mig ikke noget, for det var bare med til at gøre hende så meget mere menneskelig. 

Bogen handler jo meget om Emma Jo og Liv's forhold, og hvordan det ret hurtigt udvikler sig til noget seriøst eftersom Liv forsøger at blive gravid. De tager altså hurtigt forældrerollerne på i forholdet. 

Det gjorde da at forholdet til tider virkede en smule forhastet, men det virkede også ægte og realistisk, så denne gang gjorde den der følelse af forhastelse mig intet.

Men der sker jo også mere end det. Emma Jo ender jo med at vælge og blive selvstændig, og derfor skulle hun jo ud og finde lokaler til kontor. Og det sted hun vælger, er der en vis person som opførte sig noget så mystisk, og havde de vildeste humørsvingninger. Det gjorde også hele læsningen noget mere interessant, og var helt klart med til at jeg var så meget mere nysgerrig på hvad der ville ske. 

Men det var også lidt skræmmende til tider, specielt den her person gjorde mig utilpas. Men det var også med til at gøre læsningen så meget mere intens og medrivende, så det vil jeg sige helt klart er godt gået af Ella-Maluca. 

I løbet af bogen får vi jo også et gensyn med Kendra og Vega, hvilket var helt vidunderligt. 

Det var fedt at se hvor de hver især var endt i deres liv og efter de ret voldsomme hændelser de havde været ude for i deres fortællinger. 

Vega var dog den person jeg var mest spændt på at se hvor var endt, for hun var virkelig blevet udsat for noget voldsomt i sin fortælling. 

Og så var der slutningen på bogen... Sikke en slutning?! Den var virkelig ikke som jeg havde forventet. Det var en slutning der virkelig trak tårer. Men nu må jeg hellere lade vær med at spoile for meget, men jeg kan anbefale at have nogle kleenex i nærheden når du læser den. 

Sproget i bogen var dejligt let, og jeg følte bare jeg fløj igennem teksten. 

Samtidig er teksten stor i bogen, hvilket også gjorde læsningen det hurtigere. 

Ella-Maluca bruger også masser detaljer til at beskrive alt der sker, alt fra omgivelser til hvordan personerne hver især så ud. Så jeg havde endnu engang let ved at læne mig tilbage og forestille mig alt der skete. 

Vi møder jo også lidt forskellige personer undervejs, både nye og gamle, det blev heldigvis aldrig uoverskueligt. Jeg følte jeg havde ret godt styr på hvem der var hvem. 

Samtidig vil jeg også sige at Ella-Maluca har været supergod til at gøre sine karakterer ægte og fulde at liv. Både hovedpersonerne og bipersonerne virkede interessante, og trådte frem. Så det er endnu et plus!

Dette er helt klart blevet min yndlingsbog i serien. 

Så alt i alt vil jeg sige at dette virkelig var en velskrevet og medrivende slutning på serien, og jeg kan kun anbefale jer læsere at give den en chance hvis i er til psykologisk romance. 

Samtidig vil jeg da også lige anbefale at læse de to første bøger i serien, de er virkelig også gode! 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Anmeldelse: IZOLA #2. - Kampen for Valianien.

IZOLA.

Titel: IZOLA #2. - Kampen for Valianien. 

Forfatter: Christina Bonde. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 19/10-2018.

Antal sider: 336. 

Antal stjerner: 3,5/5.

Kampen for Valianien. 

Izola er kommet hjem fra Falkien og opsøger Casper, men han vil ikke tro på hendes fortælling om den fremmede verden og forsøger at holde Izola hen når hun taler om sine oplevelser.
Morfar har foruroligende oplysninger om Mai der sætter Izolas overbevisning på prøve, men samtidig er hun desperat for at vende tilbage og kæmpe for Falkiens undergang. 

Men missionen bliver håbløs da Jorian falder i kong Falkes hænder og omgivelserne bliver barskere end nogensinde.
Hjælpen viser sig at komme fra den dybeste og mest magiske del af Hjertet. 

Fra en ven som har hjulpet Izola før.

Det er efterhånden mange år siden jeg anmeldte den første bog i serien "IZOLA" og første gang begyndte på serien. Men i forbindelse med et readalong på instagram, har jeg endelig fået taget mig sammen til at læse fortsættelsen også! 

Jeg elskede første bog, men kan ikke ligefrem sige jeg var helt så vild med bog to. Den var ikke dårlig, bare en smule forhastet efter min smag. 

Da jeg begyndte på bog 2, havde jeg stadig første bog frisk i hukommelsen efter en god genlæsning. Derfor havde jeg heller ingen problemer med at leve mig ind i universet og endnu engang følge Izola på en farefuld rejse. 

Jeg kan nu stadig godt lide Izola, hun er sød, omsorgsfuld og opmærksom på hvordan dem omkring hende har det, og det noget af det jeg bedst kan lide ved hende. I første bog følte jeg til tider hun bare overgav sig til situationerne og ikke tænkte så meget. Det har faktisk ændret sig lidt i bogen her, hun stiller flere spørgsmål, og kæmper mere for svarene og retfærdigheden, og det kunne jeg nu meget god lide. 

Handlingen i denne fortsættelse var nok den der pressede min tålmodighed mest under læsningen. 

Der var konstant gang i den, der skete hele tiden noget, og det blev ærligtalt ret voldsomt. Det ikke en særlig tyk bog, og der står heller ikke vildt meget på siderne, så jeg vil sige at den kunne godt have været 100 sider tykkere. Det kunne måske have gjort handlingen lidt mere detaljeret og give en mindre følelse af at være forhastet igennem. 

I denne fortsættelse rejser vi også meget blandt den virkelige verden, og Falkien, og det gjorde mig ærligtalt lidt rundtosset i starten. Det fint nok når man springer lidt mellem de forskellige riger, men lige her blev det for meget, og for forvirrende. 

Men der var bestemt også spændende og gode ting ved handlingen, det må vi ikke glemme. Spændingen er der virkelig skruet op for, og kaos hersker nu i Falkien efter Izolas voldsomme flugt. 

Der blev afsløret lidt forskelligt om Falkiens opståen, om hvordan riget kom til, og hvordan magien opstod. Vi fik lidt info om en moderhest som var det første levende i riget. Generelt fik vi en del spændende informationer om riget. 

Vejret i Falkien udvikler sig også voldsomt siden Izola forlod stedet i bog 1, og det hele bliver farligere i riget.

Izolas bedsteforældre bliver også en lidt større del af fortællingen, og de afslører nogle ret store ting omkring hendes mor, som gør at hun begynder at sætte spørgsmål ved sine oplevelsers oprigtighed. Hvad er ægte, og hvad er opfundet? 

Sproget i bogen er stadig dejligt let, og det at der ikke er meget tekst på siderne gør at man hurtigt er gennem bogen. Havde jeg ikke læst den i fællesskab med andre, havde jeg nok været færdig med den på en dag. 

Forfatter Christina, er supergavmild med sine detaljer og det elsker jeg. Der var ikke på noget tidspunkt i løbet af bogen hvor jeg ikke kunne forestille mig de omgivelser Izola var i, eller de handlinger der skete. Samtidig lægger hun også virkelig mange følelser i sin tekst, så det var nemt at fornemme alle de følelser Izola brænder inde med. Det var også med til at gøre læsningen det mere medrivende. 

Vi møder jo også lidt forskellige personer i bogen her, og mest gamle fra bog et af, men vi møder også lidt nye i slutningen af bogen. Alle personerne i løbet af serien formår stadig at træde frem og virke relevante og ægte. Jeg følte ikke på noget tidspunkt at nogle trådte i baggrunden. Mine yndlingspersoner er dog helt klart Izola eller morfaren. 

Morfaren er virkelig omsorgsfuld og ønsker kun Izola alt det bedste. 

Men ud over at være en spændende og med medrivende bog er der jo også en intens romance mellem Izola og Jorian, som jeg elskede. Den er smuk og stærk, og jeg er spændt på om den ender lykkeligt i tredje og sidste bog. 

Så alt i alt vil jeg sige at på trods af at dette ikke ligefrem er min yndlingsbog i serien, kan jeg helt klart stadig godt anbefale den en chance. Er du til hæsblæsende spænding, intens kærlighed, fantasy og eventyre, så giv serien her en chance! 

Anmeldereksemplar: Dicte var her.

Dicte var her.

Titel: Dicte var her.

Forfatter: Eva Munk. 

Forlaget: Byens forlag.

Udgivet: 21/06-2021.

Antal sider: 268.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt af forfatter & Forlag,

så mange tak til dem! 

Dicte.

"Jeg vågner med et chok af en høj lyd, der skærer igennem musikkens toner. Ser mig omkring. Værelset er bælgravende mørkt. 

Min nakke er øm efter at have lænet sig op ad vindueskarmen. 

Jeg får hurtigt tændt lommelygte-funktionen på min telefon. 

Rødvinsglasset ligger på gulvet. Splintret i tusind stykker. 

Ligesom illusionen af gymnasietiden, der langsomt brister.”

Dicte og Line har været bedste veninder i ti år, og de kender hinanden bedre end nogen andre. De starter begge på gymnasiet, og fra den ene dag til den anden ændrer alt sig. 

Line opfører sig anderledes end hun plejer. 

Dicte føler sig svigtet, samtidig med at hun føler sig afskåret fra det sociale i klassen.
Ved et tilfælde finder Dicte frem til Crash, hvor en helt ny verden åbner sig for hende. 

For på Crash er alle ligesom hende. 

Anderledes. Stedløse. Outsiders.
Dicte indser, at det måske er muligt at starte forfra. 

Omskrive sin egen historie. Sørge for, at hun efterlader sit spor i verden …

"Dicte var her" Var en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med. Både fordi jeg tidligere har været ret vild med forfatterens andre værker, men også fordi den lød interessant og til at virke ret realistisk og relevant for ungdommen, generelt for alle aldre. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg med det samme fanget af handlingen og vores hovedperson Dicte. Jeg måtte bare vide hvordan det ville ende for Dicte og Line, så jeg læste bogen forholdsvis hurtigt. 

Dicte og Line skal til at starte på gymnasiet, og samtidig har de været bedste veninder i 10 år, og kender hinanden bedre end nogen andre. 

Men ret hurtigt begynder Dicte og Line at glide fra hinanden. Line ændrer sig, hvor Dicte ligner sig selv og opføre sig som altid. 

Jeg kom ret hurtigt til at synes godt om Dicte. Jeg kunne se lidt af mig selv i hende. Ret indelukket, stille og indadvendt. Men hun var også en sårbar person som let bliver såret og ked af det. 

Det var ikke en let fortælling Dicte kom med, men jeg synes det har været en ære at få lov til at følge hende på sidelinjen. 

Jeg vil sige at forfatteren Eva har været vildt god til at beskrive ungdommen, hvor let det er at glide fra hinanden, skuffe sine venner og familie. Hvor hårdt det kan være at starte på noget nyt og bare ikke føle man passer ind nogle steder. 

Jeg kunne helt klart godt relatere til nogle af de her emner, og det tror jeg faktisk at der er rigtig mange der kan, både de unge og de ældre. Jeg tror på at vi alle på et tidspunkt i vores liv har følt vi ikke passede ind et sted. 

Men Eva har også beskrevet ret godt hvor hurtigt man kan glide fra hinanden, og hvor hurtigt man kan ændre personlighed i hinandens øjne. Dicte og Lines venskab virkede så ægte og realistisk, både på det gode og det dårlige. 

Generelt vil jeg sige at Eva har været utroligt god til at gøre bogen realistisk og til noget man kan relatere til. En bog man måske godt kan nikke genkendende til, og det synes jeg er fedt, og vildt godt gået af hende. 

Sproget i bogen er også dejligt let, forståeligt og holder sig i en genkendelig tone. Jeg følte også bare at siderne nærmest læste sig selv når jeg først kom i gang. 

Eva har også været god til at bruge masser detaljer til at beskrive og forklare alt der sker. Jeg havde altså på intet tidspunkt svært ved at forestille mig det hele som en lille film oppe i hovedet. 

Vi møder jo også lidt forskellige personer undervejs i læsningen, men jeg vil sige at det var overskueligt og let at holde styr på dem alle. 

Samtidig vil jeg også sige at de trådte alle frem og virkede levende og ægte. Jeg elskede at møde dem alle. Line, den bedste ven som hun gled langsomt fra. Den mystiske fyr fra Crash. Den irriterende mor der aldrig helt er tilfreds med hvad man gør. De gjorde mig alle nysgerrige. 

Så alt i alt vil jeg sige at dette virkelig var en velskrevet realistisk og medrivende fortælling, og jeg kan kun anbefale alle at give den en chance.

Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.