fredag den 30. juli 2021

Anmeldelse: Onshore #1, Hvor jeg hører til.

Onshore.

Titel: Onshore #1. - Hvor jeg hører til. 

Forfatter: K. L. Berger. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 30/04-2019.

Antal sider: 268. 

Antal stjerner: 5/5. 



Hvor jeg hører til. 

„Jeg er bange for at dø.
Men jeg er mere bange for at leve.“

Hannah er vant til at være den usynlige pige der altid har lavet sine lektier og får topkarakterer i skolen. 
Pigen der ser Ryan Gosling-film hver lørdag aften og aldrig skændes med sine forældre. 
Pigen der har det fint med blot at være til.
Lige indtil Justin.
Justin ændrer alt for Hannah, men at blive set har en pris, og Hannah bliver kastet ned i sorgens og skyldfølelsens afgrund til et mørke hun ikke kan komme op af igen.
Lige indtil Chuck.
Chuck ser Hannah som hun er; ødelagt og opslugt af selvlede, men også levende og fuld af et begravet potentiale.
Det samme er Emily, Taylor og de andre unge Hannah lærer at kende på New Smyrna Beach, og i fællesskab knytter de bånd som ingen af dem ønsker, men de alle har brug for. 
Kan en enkelt sommer give Hannah livet tilbage? 
Kan en enkelt sommer lære hende at leve med skyldfølelsen over fortiden, eller er Hannahs historie forudbestemt af noget stærkere end hende selv?



"Hvor jeg hører til" Er en bog jeg efterhånden har haft stående på hylden et stykke tid. Men nu har jeg endelig fået læst den i forbindelse med et readalong på instagram i fællesskab med en masse andre bogelskere. 
Jeg var meget spændt da jeg gik i gang med bogen, for det er faktisk den første realisme bog jeg læser af lige denne forfatter, så jeg var lidt spændt på at se hvordan hun håndterede skiftet fra fantasy til realisme. Men jeg kan allerede nu sige at den har hun klaret ret godt. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg med det samme medrevet af handlingen, men allerede fra start af sad jeg med en knude i maven og et kæmpe ubehag. Den startede bestemt ikke særlig rart ud. 
Men efter de første par hårde og ubehagelige kapitler, blev tempoet lidt roligere og nemmere at håndtere. 
Hvis ikke jeg havde læst bogen i fællesskab med andre, så havde jeg nok slugt bogen i et hug for at finde ud af hvordan det ville ende for Hannah. 
Jeg kom ret hurtigt til at synes godt om Hannah, men jeg havde også ondt af hende samtidig med jeg følte med hende. 
Hanna er en indelukket og stille pige som virkelig er tynget ned at sorgen og skyldfølelsen. 
Der sker nogle ret voldsomme ting i starten som jeg ikke vil spoile, men jeg kan fortælle at de gør at hun ender med at blive sendt til New Smyrna Beach, hvor hun skal arbejde sommeren ud, i håb om hun måske kunne få det lidt bedre. 
Selve handlingen i bogen er sådan set meget trist det meste at tiden. Men undervejs er der også lidt glade stunder, dårlige jokes fra Taylor, og hyggelige scener med de andre unge der arbejder ved Chucks sted. Og jeg vil sige at de gode og gladere stunder vejede lidt op for alt det triste, men gjorde den dog aldrig til en lykkelig eller varm fortælling. 

I løbet af bogen bliver emner som voldtægt, selvmord, og skyldfølelse taget op, og det var slet ikke noget jeg var forberedt på da jeg begyndte på bogen. 
For kigger man på bogen virker den til at være en bog der rummer en nice sommer, med sjov og ballade. Der blev jeg lidt snydt, så man skal aldrig dømme en bog på sit cover. 
Forfatteren tager en del tunge emner op som kan være svære at snakke om, men jeg synes hun har gjort det på en rigtig fin måde, der også får en til at tænke lidt mere over hvordan man normalt tænker og omtaler emnerne på. 
Men det er en barsk bog, og det skal man lige have i tankerne når man åbner bogen her. 

Sproget i bogen er meget flydende, og jeg følte sådan set bare jeg fløj gennem bogen på ingen tid. 
Forfatteren er god til at bruge masser af detaljer til at beskrive alt der sker, både de gode og det dårlige var let at forstille sig. 
I løbet af bogen møder vi også en del forskellige karakterer undervejs, men jeg vil sige at det hele tiden var nemt og overskueligt at holde styr på alle dem vi mødte. 
Samtidig vil jeg også sige at de alle virkede ægte og levende. Både hovedpersoner og bipersoner trådte frem og gjorde en nysgerrig. Jeg er helt bestemt meget spændt på at læse Taylors fortælling som den næste. Men håber også spændt på en fortælling fra Emily og Will, som begge også lyder som nogle interessante unge som holder på noget af en baggrund. 
Så alt i alt vil jeg sige at dette var en velskrevet, men barsk fortælling som jeg kun kan anbefale alle læsere af give en chance. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar