Anmeldereksemplar: Kærlighedsgåder #1. - Hvorfor nu??

Kærlighedsgåder.

Titel: Kærlighedsgåder #1. - Hvorfor nu?

Original titel: Love Riddles #1. - Why now?

Forfatter: Carey Heywood. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 12/04-2021.

Antal sider: 292. 

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem. 

Hvorfor nu?

Lige siden hun var en lille pige, har Kacey været vild med den lidt ældre Jake. 

Siden han hjalp hende med at jage nogle drenge, der var onde ved en hundehvalp, på flugt, har hun været fortabt i ham. 

Gennem årene har hun beundret Jake på afstand og været næsten pinligt barnligt forelsket i ham. 

Men han har altid bare behandlet hende som sin lillesøster Reillys tavse og indadvendte klassekammerat, der var meget sød, men også lidt irriterende.

Nu deler Kacey lejlighed med Reilly. 

De er begge singler og går ofte i byen sammen. 

En morgen bliver Kacey vækket af Reilly og de ondeste tømmermænd. 

Tømmermændene bliver endnu større, for mens hun klamrer sig til toilettet, dæmrer det for hende, at hun har sagt ja til at gifte sig med deres fælles ven Heath. 

Heaths mor er meget syg, og han vil gerne glæde hende ved at gifte sig, mens hun stadig lever. 

Og det har Kacey uforsigtigt indvilget i. 

Hun kan rigtig godt lide Heath og vil gerne hjælpe ham, men Reilly stiller spørgsmålstegn ved, om man kan gifte sig, bare fordi man gerne vil være en god ven? 

Oveni det hele vender Jake hjem fra den boreplatform, hvor han har arbejdet i flere år, og det er tydeligt, at han nu ser på Kacey med andre øjne. 

Kacey må spørge sig selv: Hvorfor lige nu?

"Hvorfor nu?" var en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med, ikke fordi jeg tvivlede på om den var god, men netop fordi jeg var helt sikker på den nok skulle falde i god smag.

Det ingen hemmelighed jeg er stor fan af Careys bøger, og jeg var bestemt også vild med denne her, og jeg venter meget spændt på næste bog i denne serie "Kærlighedsgåder" 

Da jeg begyndte på bogen blev jeg med det samme fanget, og jeg stoppede heller ikke med at læse før jeg havde vendt sidste side. For trods jeg lidt havde fornemmelsen af hvordan det hele ville ende, så var jeg jo meget nysgerrig på hvad der ville ske frem til slutningen. 

Igennem hele bogen skifter vi mellem Kacey og Jakes synsvinkler, og trods jeg faktisk blev fanget af bogens handling med det samme, galt det nu ikke helt vores hovedpersoner. Faktisk var jeg ret skeptisk omkring den kære Jake.. 

Kacey faldt jeg sådan set lidt for med det samme, hun var sød og rolig, og så var jeg imponeret over at hendes kærlighed til Jake var så stærk på trods af der egentlig aldrig havde været nogen interesse fra hans side af. Men den interesse fra ham af begynder jo så at vise sig da Heath har forlovet sig med Kacey, og det var faktisk af den grund jeg ikke brød mig synderligt meget om ham i starten. 

Jake er som sådan en god fyr, han er opmærksom og omsorgsfuld, men jeg følte også han var en smule egoistisk. Ligeså snart en anden fyr viste interesse i Kacey, så var han klar til at opgive alt for at få hende. Det tog ham altså 20 år og en forlovelse før han åbnede øjnene og indså han holdte af hende som mere end en søster.

Det gjorde jo så jeg desværre var lidt skeptisk om ham i største delen af bogen, men jeg må nu også sige at nær slutningen begyndte det at ændre sig langsomt. Jeg kom altså til at synes bedre om ham til sidst trods han nu aldrig blev min store favorit. 

Handlingen i bogen er ikke vild, og der sker ikke overdrevet meget. Men den var spændende og jeg følte virkelig ikke jeg kunne slippe bogen før jeg var helt sikker på hvad der ville ske. 

For trods jeg havde en fornemmelse af hvem af dem hun ville ende sammen med, var jeg jo ikke helt sikker. Ville hun bryde forlovelsen med Heath og følge sit hjerte og ende med Jake? Eller ville hun ende med at gifte sig med Heath og komme sig over sin stormene kærlighed til Jake en dag? Ja det måtte jeg jo bare vide, og det må i jo læse bogen for at finde ud af. 

En ting jeg dog godt kunne lide ved bogen her og som jeg syntes gjorde at den skilte sig lidt ud fra alle andre kærlighedsromaner var, at da hun havde besluttet sig for hvem hun ville være sammen med, var der ikke det store brud mellem dem midt i det hele som der er i så mange kærligheds romaner. Der var selvfølgelig komplikationer undervejs, men ikke som jeg egentlig lidt havde forventet. Der var forfriskende, anderledes men også meget rart. 

Sproget i bogen er som i alle Careys andre bøger, let og forståeligt. Og med den interessante handling, føles det nærmest som om man bare flyver igennem de næsten 300 sider. Jeg var selv færdig med bogen på ingen tid. 

Som altid er Carey også altid super god til at bruge masser detaljer til at beskrive alt med, og jeg havde derfor endnu engang let ved bare at læne mig tilbage og nyde handlingen. 

Vi møder jo lidt forskellige folk i bogen, men det blev aldrig uoverskueligt. Jeg følte alle karaktererne var lette at holde styr på. Samtidig vil jeg også sige de trådte frem og virkede ægte. Selv de mindste bipersoner virkede ægte. Det er også en af grundende til jeg altid elsker Careys bøger, alle hendes karakterer gør mig nysgerrig og giver mig lysten til at lærer dem endnu bedre at kende. 

Derfor glæder jeg mig altså også bare endnu mere til en fortsættelse på denne serie, og så kan jeg kun varmt anbefale jer der elsker kærligheds romaner at give denne her en chance. 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Anmeldelse: Exilium #3. - Ingenmandsland.

Exilium.

Titel: Exilium #3. - Ingenmandsland. 

Forfatter: Linette Harpsøe. 

Forlaget: Dreamlitt. 

Udgivet: 03/09-2018.

Antal sider: 410. 

Antal stjerner: 4/5. 

Ingenmandsland. 

På den anden side af Ingenmandsland, trygt bag massive mure, findes Danmark stadig. 

I tre måneder har det været Frys hemmelighed. 

Bag glasmuren kæmper sneglene fortsat for at invadere Glasbyen, og Organisationens blodhunde er blevet ihærdige i deres forsøg på at udrense den isolerede by for sneglehviskere.

Fry og hendes venner har kun én chance – de må krydse Ingenmandsland og nå ud til Danmark. 

ANMELDELSEN INDEHOLDER SMÅ SPOILERS FRA BOG 2. 

Så har jeg altså også fået læst den sidste bog i denne utroligt spændende serie, og jeg kan kun sige jeg allerede lidt savner det voldsomme og skræmmende univers og dets karakterer! Jeg skal med sikkerhed have genlæst denne serie en dag. 

Da jeg begyndte bog bogen blev jeg med det samme igen suget ind i universet, og jeg havde intet problem med at huske alt fra bog 2, men jeg havde jo også lige afsluttet den dagen før. 

Men jeg blev altså så fanget igen, at jeg slet ikke stoppede med at læse før jeg havde vendt sidste side, for jeg måtte bare vide hvordan det hele ville ende for Fry og hendes venner. 

Fry fandt jo ud af i slutning af bog 2 at Danmark faktisk aldrig gik under, men hende og en masse andre udvalgte var blevet placeret i Glasbyen, sammen med sneglene med vilje. At det hele var et stort eksperiment for at få Sneglehviskernes gen aktiveret. 

Men Fry beslutter sig for ikke at fortælle de andre noget lige da hun fandt ud af det, hun holder faktisk på hemmeligheden i 3 måneder før hun vælger at dele det med Dingo.. 

Jeg var virkelig forarget over hun holdt på hemmeligheden så længe, men alligevel forstod jeg egentlig også godt hvorfor hun gjorde det. 

Frygten for ikke selv at blive accepteret af resten af Danmark, at de ikke kunne acceptere sneglehviskerne, men også frygten for rent faktisk at komme til at slippe sneglene ud til resten af Danmark. Der var mange ting der spillede ind i Frys valg som jeg godt forstod. 

Men jeg syntes dog også godt hun kunne have delt hemmeligheden med de andre så de kunne have diskuteret valgmulighederne noget hurtigere sammen. 

I denne tredje bog kommer Fry ud for lidt af nogle fysiske forandringer, og hun skal til at finde sig selv på ny. Men jeg vil sige hun klarede den faktisk utroligt godt, og efter alt det der skete i slutningen af bog to, voksede hun også og blev en smule mere moden. Jeg følte hvert fald hun var blevet mere voksen, og mere fornuftig. Jeg nød den udvikling hun kom ud for. 

Generelt vil jeg sige at denne afsluttende bog var den bedste i serien. Der skete en masse forskelligt, men på en overskuelig måde. Og jeg følte at bogen fik en ret god afslutning. Jeg følte ikke der var en masse løse ender, jeg var okay tilfreds med slutningen. 

Men jeg må da også indrømme at denne afslutning alligevel trak et par tårer. 

Det fedeste ved denne her serie var nok både at den virkede så realistisk på nogle måder, men også at den var utroligt uforudsigelig. Jeg vidste aldrig rigtigt hvad der ville ske, og jeg blev altså derfor flere gange overrasket over de drejninger bogen tog, det var et kæmpe plus. 

Dette er altså en serie jeg vil kalde velskrevet, som har et velopbygget univers der er utroligt medrivende, og meget svært at slippe når man først er kommet i gang. 

Jeg kan kun anbefale alle hvis i ikke allerede har læst den at give den en chance. 

Anmeldereksemplar: Til Aretz' Ende #2. - Bondekongens rejse.

Til Aretz' Ende. 

Titel: Til Aretz' Ende #2. - Bondekongens Rejse. 

Forfatter: Christina E. Ebbesen. 

Forlaget: Ulven & Uglen. 

Udgivet: 15/03-2021. 

Antal sider: 509. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Bondekongens Rejse.

Gavin har måske en chance for at vinde den royale turnering og ende sammen med den dejlige prinsesse Isolde. 

Grev Erek og de andre rivaler vil dog bruge alle tænkelige kneb for at vinde, og i finalen er det tilladt at skade såvel modstandere som deres væbnere.

Robin har lovet at hjælpe Gavin færdig med konkurrencen, men han bringer sin ven, hans familie og hele hovedstaden i fare ved at udskyde sin flugt fra Damian som er i hælene på ham. Han tør slet ikke tænke på hvad der vil ske hvis den jaloux ildvæver opdager Robins følelser for det unge menneske.

Gavins og Robins venskab er risikabelt, men de er stadig hinandens eneste chance.

Denne bog fortsættelse er en jeg har ventet længe og spændt på. 

Nu higer jeg efter endnu en fortsættelse, og venter spændt og nervøst på hvad Christina har i ærmet til os næste gang, specielt med den slutning bog to her havde. 

Dette er en serie der virkelig har fanget min interesse, og jeg fornemmer helt klart dette kommer til at blive en af mine yndlingsserier. 

Da jeg begyndte på bogen her, kunne jeg slet ikke fornemme at det var næsten 2 år siden jeg læste første bog, alle detaljer fra bog et kom hurtigt til mig, og jeg kunne endnu engang glide ind i det fantastisk univers og følge vores to hovedpersoner, Gavin og Robin. 

Bog et sluttede jo ret interessant. Gavin og Robin var kommet hjem efter en af udfordringerne i konkurrencen, og finder sådan set ud af at den sindssyge ildvæver Damien ikke døde da Gavin kæmpede imod ham. Det gør straks Robin nervøs og utilpas, og han tænker mest af alt på at stikke af og beholde forspringet, men han kan heller ikke få sig selv til at forlade Gavin og lade ham i stikken når han nu havde lovet at hjælpe ham med konkurrencen som væbner. Dog er der også lidt for dybe følelser på spil i hans beslutning om at blive ved Gavin.

Først og fremmest vil jeg sige det var fantastisk at få lov til at følge både Robin og Gavin i denne fortsættelse, de var lige så fantastisk som jeg huskede dem, men også bare møg træls til tider. 

Robin er helt klart min favorit person i denne serie, jeg kan aldrig få nok at af følge ham og hans gode hjerte og blide personlighed. Han er altså ret kær, men også utroligt stædig. 

Gavin er også en vidunderlig mand, med et godt hjerte og en fantastisk personlighed, men han er godt nok også træls til tider, og tænker ikke altid over de beslutninger han tager. En periode i denne bog var jeg virkelig ved at gå amok over ham, han tog virkelig nogle dårlige beslutninger, som endte med at gå ud over den kære Robin.

Igennem denne fortsættelse sker der lidt af hvert, men det blev aldrig for meget eller for lidt. Handlingen var der masser af og det var spredt godt ud på de 509 sider så man hele tiden var fanget, men også fik lidt pauser undervejs. 

Den her ridderturnering / konkurrence som Gavin og Robin jo deltager i slutter sådan set i denne bog, for der ser vi nemlig den sidste udfordring blive udført. Jeg var helt vildt spændt på om Gavin egentlig ville vinde, for jeg kunne slet ikke forudse det. På en måde håbede jeg han ville vinde, og så alligevel ikke, for jeg kunne slet ikke fordrage Isolde. Måske var det lidt fordi jeg inderst inde bare håber han ender sammen med Robin, at jeg ikke brød mig om hende. 

Men jeg vil nu også sige at Isolde ikke faldt helt i min smag. Som sådan kunne jeg godt lide hendes frie og stædige personlighed, men alligevel kunne jeg ikke fordrage hende. Jeg havde altså meget blandede følelser omkring hende. 

I denne fortsættelse kommer der også nogle ret voldsomme og barske situationer, og jeg vil ikke afsløre for meget omkring dem, men jeg fik virkelig ondt i maven når jeg læste dem. Og jeg måtte faktisk lige lægge bogen fra mig i 5 minutter og samle mig efter de situationer. Men en virkelig rar detalje var at de scener var markeret med advarsel, så man er forberedt på der vil ske noget. Det satte jeg stor pris på. 

I løbet af bogen møder vi jo lidt forskellige folk, og specielt nogle nye som jeg virkelig fandt interessante. Jeg vil ikke fortælle for meget om de nye, for så spoiler jeg bare, men jeg kan fortælle at de virkede ægte, fulde af energi, og de faldt aldrig i et med tapetet. 

Hver eneste biperson vi mødte trådte frem og gjorde noget for fortællingen, og det var fedt! Men der var selvfølgelig også nogle jeg bare ikke kunne fordrage, men de var der, og gjorde også noget for fortællingen på deres egen måde. 

Alt i alt vil jeg bare sige at dette fantastiske univers med masser af spænding, drama, humor og kaos stadig er velskrevet og velopbygget, og jeg kan kun anbefale at give jer den en chance! 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen

Anmeldelse: Exilium #2. - Glasmuren.

Exilium. 

Titel: Exilium #2. - Glasmuren. 

Forfatter: Linette Harpsøe. 

Forlaget: Dreamlitt. 

Udgivet: 07/09-2017.

Antal sider: 422. 

Antal stjerner: 4/5. 

Glasmuren. 

Fry er flygtet fra Kuben og befinder sig i Brudstykket, et isoleret og ødelagt stykke af Danmark, der er omkranset af en kæmpe glasmur.

I Brudstykket er det kun de stærkeste, der overlever. Her er kvinder slaver, der bliver solgt på det Sorte marked eller jaget og henrettet for at være sneglehviskere.

I takt med at Frys evner udvikles, nærmer et opgør mog Organisationen og dens hær af Fejlfødte sig. Da konfrontationen sker, opdager Fry den grufulde sandhed om ikke bare Organisationen, men om hele sit liv. En sandhed, der ødelægger alt, hun nogensinde har troet på.

Så har jeg altså også fået læst anden bog i den okay populære serie "Exilium" og hvor må jeg sige denne serie bliver altså bare mere og mere spændende! 

Jeg er sikker på at dette er en serie jeg nok skal få genlæst igen engang i fremtiden og nyde lige så meget som denne gang. 

Da jeg begyndte på bogen, var det jo ikke lang tid siden jeg havde forladt Fry i første bog, altså huskede jeg stadig alt tydeligt og havde let ved at leve mig ind i det dystre Danmark som Fry lever i. 

Og endnu engang kunne jeg næsten ikke slippe bogen da jeg først var kommet i gang, og jeg var færdig hurtigere end regnet med. 

Fry er sådan set stadig en karakter jeg synes rigtig godt om, men jeg må dog indrømme at hun irriterede mig mere i løbet af denne fortsættelse end hun gjorde i første bog. De her kræfter hun har opdaget hun har, har hun ingen rigtig kontrol over, de styres lidt af hendes følelser. Og dem har hun bestemt heller ikke kontrol over. Det gør så også at hun ender i nogle uheldige situationer når kræfterne og følelserne løber af med hende. 

Men jeg vil dog også sige hun fortsat udvikler sig personligt i løbet af bogen, og det var en udvikling jeg godt kunne lide. Så trods hun irriterede mig, synes jeg stadig godt om hende. 

I denne bog får vi også endnu flere kapitler fra de andre synsvinkler, vi følger bl.a. Anika og Dingo lidt mere, men vi får også stadig lidt kapitler fra Elin. 

Anika kom vi tættere på i denne del, og jeg kom egentlig til at synes ret godt om hende. Hun er en sød pige, og ret opmærksom på dem omkring hende, men hvor Fry er stædig og på, er Anika lidt mere stille og forsigtig. Jeg kunne lide hende, men Fry er stadig min yndlingsperson i serien. 

Dingo kommer vi også tættere på, og jeg kom egentlig også til at synes bedre om fyren jo bedre vi kom til at kende ham. Han er stædig, men også lidt nervøs af sig. 

Handlingen i denne serie bliver bare mere og mere spændende, men også mere skræmmende. 

Der sker meget mere, hvor vi var i fortet, og kuben det meste at tiden i bog et, kommer vi nu til et nyt sted. En skræmmende bydel inde bag glasmuren, hvor sneglene ikke hærger fysisk, men stadig skaber kaos og uro. 

Jeg bliver mere og mere imponeret over hvor velskrevet og velopbygget det her univers er, det er Danmark som vi kender det, men så alligevel ikke. Det er mere barskt, mere skræmmende, det er farligere. 

Men i løbet af denne fortsættelse, efter at Fry, Elin og Johnson er kommet ind bag glasmuren, sker der ting og sager, og hemmeligheder bliver afsløret, store hemmeligheder som vender alt på hovedet for Fry. 

Nogle af alle de her afsløringer der kommer, havde jeg egentlig ikke set komme. 

Der var dog en enkelt jeg havde lidt mistanke til, men den overraskede dog alligevel lidt. 

Generelt vil jeg sige der sker en del ting, og største delen af de ting der sker, var for mig uforudsigelige. Hvilket jeg vil sige var med til at gøre bogen så meget bedre. 

Men der var dog en ting i løbet af denne bog som begyndte at irritere mig lidt, og til tider bare forvirrede det mig bare. Jeg havde svært ved at følge med tiden der går for Fry og de andre. Når vi fulgte Fry, kunne der pludselig gå uger for hende, hvorimod når vi fulgte Anika var der ikke rigtigt gået noget tid overhovedet. Det forvirrede mig rigtig meget, og det gjorde altså også bare jeg måtte trække ned i stjernerne.

Igen vil jeg også sige den detalje med at nogle af personerne vi følger i løbet af bogen, knytter sig simpelhent for hurtigt til hinanden. Når man tænker på de lever i en farlig verden, en verden hvor de ikke rigtigt ved hvem de kan stole på og ikke kan stole på, så knytter de alle sammen sig utroligt hurtigt til hinanden, og det synes jeg var lidt træls. Det trak altså også endnu engang lidt ned i stjernerne. 

Men ud over de to detaljer vil jeg sige at serien stadig er utroligt spændende, medrivende og unik. Jeg kan kun anbefale jer at give den en chance hvis i ikke allerede har læst den! 

Anmeldereksemplar: Trip.

Trip.

Titel: Trip. 

Forfatter: Helle Kaare Lindberg. 

Forlaget: Facet. 

Udgivet: 23/03-2021. 

Antal sider: 244.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Julie. 

Julie går i niende klasse og bor i et lejlighedskompleks med sin mor og sin syge lillebror, Tobias. Familien har svære kår, og der er store sammenstød mellem mor og Julie, der ofte føler sig skubbet til side.
Hun søger tilflugt hos veninden Kat, der bliver vejen ind i et nyt miljø, hvor hash, druk og hårde stoffer er på programmet hver weekend.
Spørgsmålet er bare, hvor meget man kan holde til, og hvor langt man vil gå, når den man er vild med, er en del af gruppen?

“Vi venter hele ugen på fredag. Hele året på sommer. Og hele livet på lykken. Stop med at vente, og start med at leve.” Citat: Ukendt.

Luften er køligere end før, da en stor sky holder solen til fange. 

Hun tager en dyb indånding og tillader sig selv at drømme. 

Om ham. 

Med et smilende hjerte løber hun et godt stykke. I virkeligheden flyver hun. 

Svæver afsted på en lyserød hashsky hele vejen til Havrevænget. 

Bliv nu bare lørdag. Kom nu.

Jeg var ret spændt på at gå i gang med "Trip" både fordi den lød interessant, men også fordi den virkede til at fremvise et ret godt eksempel på hvor nemt det er at tage de forkerte valg for at behage dem omkring en, og det må jeg sige forfatteren Helle har formået at fremvise ret godt med sin bog her. 

Jeg kan rigtig godt lide Helles skrivestil trods den er lidt barsk, og vil helt sikkert gerne læse mere fra hende i fremtiden. 

Da jeg begyndte på bogen, gik der ikke lang tid før jeg bare var fanget af Julie og alle de utroligt dumme valg hun tog. Jeg kunne slet ikke stoppe med at læse før jeg havde vendt sidste side, for jeg måtte bare vide hvordan det hele ville ende for Julie. 

Jeg kunne sådan set godt lide Julie, men hun kunne også irritere mig grænseløst. Gennem bogen tager hun rigtig mange dumme valg, men det ikke uden dårlig samvittighed. Største delen af de valg hun tager ved hun nemlig godt ikke er helt okay, og det heller ikke altid hun har lyst, men presset fra sin veninde Kat gør at hun går over sine egne grænser. 

Jeg tror at hvis ikke Kat var inde i billedet, ville Julie egentlig være en ret sød og fornuftig pige. Hendes sprog er måske ikke det pæneste, men hun virkede egentlig okay sød på nogle punkter, og det var også med til jeg syntes bedre om hende. 

Handlingen i bogen var sådan set ret spændende, men også ret hård. Julies lillebror er syg og lægerne kan ikke finde ud af hvad han fejler, og hendes mor er altid efter hende men aldrig hendes bror. Ærligtalt vil jeg sige der var meget svigt fra Julies mor af, og det knuste lidt mit hjerte på Julies vegne. Ingen forældre burde svigte sit eget barn på den måde bare fordi det andet barn er sygt, men det gjorde Julies mor altså, og det var egentlig også med til at Julie gjorde mere oprør og tog endnu flere dumme valg. 

Julie bliver dog også udsat for en del pres fra sin veninde Kat, bl.a. opfordre Kat flere gange hende til at prøve at tage forskellige stoffer, og Julie føler ikke hun kan sige nej, for så vil Kat bare ignorere hende og ikke være venner. Desværre var det her venskab bare et ret realistisk venskab, for det sker også i virkeligheden, mange unge tager beslutninger på grund af den form for pres. 

Generelt vil jeg sige at Helle har skrevet en realistisk men barsk og vigtig bog om hvor let det er at komme for langt ud når man har usunde venskaber og svigt fra hjemmebanen. 

Sproget er let, men også ret aggressivt, det hvert fald ikke det pæne sprog. Der er en del banden og grimme ord fra Julie og de andre karakterer, men det var en del af deres personlighed så jeg tog det i stiv arm, men jeg var ikke fan af det. 

Helle er super god til at beskrive og bruge masser detaljer så det var let at læne sig tilbage og flyde med fortællingen. Dog sad jeg flere gange næsten på kanten af sengen i spænding og nervøsitet for hvad der ville ske. 

Vi møder jo også lidt forskellige karakterer i løbet af bogen, men jeg følte jeg havde let ved at holde styr på dem. Bipersonerne trådte heller aldrig tilbage eller virkede kedelige. Nogle af dem brød jeg mig ikke om, men de gjorde noget for fortællingen, og virkede relevante. 

Alt i alt vil jeg altså sige dette er en velskrevet men barsk bog som jeg kun kan anbefale at give en chance, og så håber jeg i vil synes lige så godt om den som jeg gjorde. 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Anmeldelse: Exilium #1. - De fejlfødte.

Exilium. 

Titel: Exilium #1. - De fejlfødte. 

Forfatter: Linette Harpsøe. 

Forlaget: Dreamlitt. 

Udgivet: 07/10-2017 (2end Edition.)

Antal sider: 368. 

Antal stjerner: 4/5. 

De fejlfødte. 

I halvandet år har 17-årige Fry og hendes familie siddet i tvungen isolation i deres eget hjem. De har mistet kontakten til resten af omverdenen. 

Sult og elendighed driver familien længere og længere ud mod vanviddets rand. 

Udenfor bevæger ukendte skabninger sig omkring i mørket, og Fry ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes hus bliver det næste, der falder. 

Familiens eneste håb er at blive reddet, men da den dag kommer, bliver intet, som Fry havde forestillet sig det.

Sammen med nabodrengen Timo, bliver Fry hvirvlet ind i et kynisk komplot mod menneskehedens overlevelse. 

Hendes venners liv hænger i en tynd tråd, men kan Fry redde dem, når de har allermest brug for hende, eller vil løgne og halve sandheder blive deres undergang?

Dette er en serie jeg har haft liggende på hylden i et par år nu, og jeg har i alt den tid også bare hørt super meget godt om den. Og nu har jeg altså endelig selv fået læst første bog i serien og sidder lidt med tanken "Hvorfor var jeg dog så længe om at komme i gang?!" for denne start overraskede virkelig, og var noget bedre end troet. 

Da jeg begyndte på bogen blev jeg i starten en smule forvirret, for denne start var noget anderledes end hvad jeg har set i andre bøger nemlig. Den starter ud med at vi møder Fry igennem denne her diktafon, hvor hun fortæller om hvad der sker efter de har været i karantæne i halvandet år. 

Vi får at vide at noget farligt lure uden for, men ingen ved hvad det egentlig er. De har ikke meget mad og er så småt begyndt af sulte. Der er heller ikke rent vand til at komme i bad, og der er kun det vand de skal bevæge sig ud i faren efter. 

Det hele er virkelig godt beskrevet, men i korte sammenhæng. Jeg var overrasket over starten, men jeg vil helt klart sige at Linette virkelig har skabt en fed og medrivende start på Frys fortælling. 

Fry kunne jeg sådan set rigtig godt lide, hun er en pige med ben i næsten, masser stædighed, og en til tider okay fornuft. 

Men man kunne også til tider tydeligt mærke at hun kun er en 17 årig pige, og derfor ikke altid den mest modne eller fornuftige. Fry var dog helt klart min ynglings karakter i bogen her, og jeg nød virkelig at få lov til at se den her udvikling hun kommer igennem fra hun forlader sit hjem til hun bliver reddet. 

Igennem bogen får vi dog også et par andre synsvinkler. Vi får nemlig også lov til at følge en Elin Holst. Elin er en af dem der var med til at redde Fry, Timo og Anika. 

Elin var jeg ikke særligt vild med, hun virkede meget bedrevidende og faktisk en smule umoden af en voksen at være. Så hun var helt klart ikke min ynglings person, dog var det spændende at få lidt fra hendes side af, da hun har lidt mere viden om de her monstre som har overtaget Danmark. 

De andre synsvinkler vi får vil jeg dog ikke afsløre, men jeg kan sige de nu også var ret interessante at følge også! 

Handlingen i bogen var super interessant, og på en måde også lidt unikt, jeg mindes hvert fald ikke lige at have læst noget der minder om det her som Linette har skabt. 

De her monstre vi møder undervejs var utroligt godt beskrevet, jeg havde virkelig let ved at forestille mig dem, og det gav faktisk bare lidt gåsehud på armene når de var inde i billedet under læsningen. 

Samtidig vil jeg sige at Linette har været super god til at få alt det der sker undervejs flettet godt sammen og virker til at være godt gennemtænkt, det hele virkede så realistisk og jeg havde intet problem med at forestille mig det Danmark hun beskriver hvor folk er sat i karantæne og landet er besat af de ukendte monstre der langsomt udrydder befolkningen. 

Sproget i bogen er dejligt let og nemt at følge med i. Samtidig vil jeg heller ikke sige der er vildt meget tekst på siderne, skriften er hvert fald i en okay størrelse så det virker mere overkommeligt. Selv følte jeg bare jeg fløj igennem teksten. 

Der var en ting der irriterede lidt, og det var specielt hvor hurtigt Fry knyttede sig til andre. Nu kommer der en lille spoiler, men vi møder Dingo, og Fry og Dingo bliver hurtigt tætte, trods de kun havde kendt hinanden i omkring 2 dage, og det virkede bare ret voldsomt at de blev så hurtigt knyttede til hinanden. Og det følte jeg også lidt skete mellem Fry og nogle af de andre vi møder undervejs, og det trak altså bare lidt ned i stjernerne. 

Igennem bogen møder vi også lidt forskellige karakterer, og jeg vil sige de fleste trådte virkelig frem og virkede som ægte personer, men der var også lidt der trådte i baggrunden og virkede lidt flade. Det synes jeg var lidt trist når nu fortællingen ellers virkede så gennemtænkt. Men de fleste trådte frem og virkede relevante for fortællingen. 

Men alt i alt vil jeg sige jeg kan kun anbefale jer læsere der elsker spænding, noget overnaturligt og masser overraskelser at give denne bog en chance! 

Anmeldereksemplar: Solvogteren.

Solvogteren. 

Titel: Solvogteren. 

Original titel: Solvokteren. 

Forfatter: Maja Lunde. 

Illustrator: Lissa Aisato.

Udgivet på dansk ved: Turbine. 

Udgivet på dansk den: 23/03-2021. 

Antal sider: 198. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Lilje & Solvogteren.

Lilja har et vagt minde om solen, men verden, som hun kender den, er altid regnfuld og mørk. Intet kan vokse i den våde jord, og hele landsbyen sulter. Lilja bor sammen med sin bedstefar, som forsyner landsbyen med grøntsager fra sit drivhus, men der er aldrig mad nok til at mætte alle. En dag glemmer han sin madpakke, og da Lilja vil finde ham og give ham maden, opdager hun noget, der vil forandre alt. Lilja ser nemlig en hemmelig sti ind i skoven, hvor ingen børn må komme, fordi alverdens farer lurer derinde.

Men Liljas nysgerrighed vinder, og hun træder ind i den forbudte skov. Blandt de mørke stammer dukker snart en blomstrende verden op, hun aldrig havde troet fandtes. En verden, der giver hende et håb om, at tingene kan blive anderledes for landsbyen. Men ikke alle er enige i, at solen igen skal skinne over landsbyen, og Lilja må overvinde sin egen frygt og sætte livet på spil, hvis det skal lykkes for hende at bringe foråret tilbage... 

Jeg har nu fået læst "Solvogteren" en bog jeg faktisk var ret spændt på at gå i gang med, men dog ikke havde det helt store forventninger til. Jeg kan dog sige jeg nød virkelig bogen, både på grund af den spændende handling, og på grund af de utroligt smukke illustrationer! Jeg skal da med sikkerhed have læst den første bog i denne serie en dag!

Bogen her kan altså sagtens læses uden at have kendskab til første bog "Snesøsteren" 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg med det samme fanget af Lilja, og det univers hun bor i, hvor der ingen sol er, det altid gråt og vådt. Hun har altså kun et vagt minde om hvordan solen var før den forsvandt. 

Jeg kunne rigtig godt lide Lilja, hun er sød og utroligt opmærksom. I starten blev hun lidt medrevet af den smukke blomstrede verden hun finder inde i den forbudte sjov, men hun indser faktisk også bare hurtigt at det ikke er okay at det kun er hende der har glæde af det hun nu finder. Hun beslutter hurtigt at hun skal finde en måde at dele det her med de andre i landsbyen, men det er ikke helt let. Dog gør hun det rigtige, og det var hvad jeg så godt kunne lide ved Lilje, hun er ikke egoistisk eller grådig, hun ønsker at dele og at gøre det rigtige. 

Handlingen i bogen var virkelig medrivende, jeg kunne slet ikke slippe bogen før jeg var helt færdig, for jeg måtte egentlig bare vide hvad der ville ske for Lilje og landsbyen. 

Lilje går langt i sit forsøg på at gøre det rigtige og at få solen tilbage til de andre i landsbyen, men det er ikke let, og bestemt heller ikke ufarligt. 

Jeg var imponeret over hendes kampgejst, og det faktum at hun aldrig gav op. Hun kæmpede sig frem lige meget hvor svært det blev.

I bogen møder vi Solvogteren, en lidt ubehagelig kvinde der ikke ønsker det samme som Lilje, og hun kæmper bestemt også imod Liljes forsøg. Jeg vil sige at Solvogteren var virkelig godt beskrevet, og til tider så godt at jeg fik lidt gåsehud på armene over hvor skræmmende hun egentlig lidt virkede. Men jeg vil også sige jeg sad lidt med følelsen af at Solvogteren både var god og ond, for det hun havde gjort, havde hun egentlig gjort af nogle bestemte årsager, men dem afsløre jeg selvfølgelig ikke. 

Men det var lidt fedt at side med den her tanke "Er hun god, eller er hun ond?" for det skabte spørgsmål og nysgerrighed på at finde ud af mere. 

Sproget i bogen er dejligt let, og jeg er sikker på den ville egne sig fantastisk til oplæsning for de yngre læsere. Trods handlingen kan være lidt trist, er den også spændende og ret rørende. 

De smukke illustrationer vi ser undervejs, er jeg også helt sikker på vil være med til at gøre læsningen endnu sjovere for de yngre. Jeg læser normalt sjældent noget med illustrationer da jeg bedst kan lide at skabe mine egne billeder af personer og omgivelser, men jeg forelskede mig altså virkelig i disse her vi ser i bogen. Jeg kunne slet ikke få nok, og jeg glæder mig helt til at kigge på dem alle igen når jeg engang genlæser bogen. 

Igennem bogen møder vi ikke overdrevet mange folk, men dem vi møder trådte virkelig frem, og virkede som ægte personer, og de virkede relevante for fortællingen. De gjorde altså hver især noget godt for fortællingen. 

Vi møder bl.a. Liljes venner Thomas og Thea, og trods det ikke er fordi de er vildt meget med, så virkede de vigtige for noget af det der skete undervejs for Lilje. 

Jeg vil altså sige dette var en velskrevet bog, med de smukkeste illustrationer jeg længe har set, og hvis du godt kan lide en fortælling med dybde og spænding, samt smukke illustrationer, så kan jeg kun anbefale jer at give denne her en chance. 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.