fredag den 23. april 2021

Anmeldelse: Exilium #3. - Ingenmandsland.

Exilium.

Titel: Exilium #3. - Ingenmandsland. 

Forfatter: Linette Harpsøe. 

Forlaget: Dreamlitt. 

Udgivet: 03/09-2018.

Antal sider: 410. 

Antal stjerner: 4/5. 





Ingenmandsland. 

På den anden side af Ingenmandsland, trygt bag massive mure, findes Danmark stadig. 
I tre måneder har det været Frys hemmelighed. 
Bag glasmuren kæmper sneglene fortsat for at invadere Glasbyen, og Organisationens blodhunde er blevet ihærdige i deres forsøg på at udrense den isolerede by for sneglehviskere.

Fry og hendes venner har kun én chance – de må krydse Ingenmandsland og nå ud til Danmark. 


ANMELDELSEN INDEHOLDER SMÅ SPOILERS FRA BOG 2. 


Så har jeg altså også fået læst den sidste bog i denne utroligt spændende serie, og jeg kan kun sige jeg allerede lidt savner det voldsomme og skræmmende univers og dets karakterer! Jeg skal med sikkerhed have genlæst denne serie en dag. 

Da jeg begyndte bog bogen blev jeg med det samme igen suget ind i universet, og jeg havde intet problem med at huske alt fra bog 2, men jeg havde jo også lige afsluttet den dagen før. 
Men jeg blev altså så fanget igen, at jeg slet ikke stoppede med at læse før jeg havde vendt sidste side, for jeg måtte bare vide hvordan det hele ville ende for Fry og hendes venner. 
Fry fandt jo ud af i slutning af bog 2 at Danmark faktisk aldrig gik under, men hende og en masse andre udvalgte var blevet placeret i Glasbyen, sammen med sneglene med vilje. At det hele var et stort eksperiment for at få Sneglehviskernes gen aktiveret. 
Men Fry beslutter sig for ikke at fortælle de andre noget lige da hun fandt ud af det, hun holder faktisk på hemmeligheden i 3 måneder før hun vælger at dele det med Dingo.. 
Jeg var virkelig forarget over hun holdt på hemmeligheden så længe, men alligevel forstod jeg egentlig også godt hvorfor hun gjorde det. 
Frygten for ikke selv at blive accepteret af resten af Danmark, at de ikke kunne acceptere sneglehviskerne, men også frygten for rent faktisk at komme til at slippe sneglene ud til resten af Danmark. Der var mange ting der spillede ind i Frys valg som jeg godt forstod. 
Men jeg syntes dog også godt hun kunne have delt hemmeligheden med de andre så de kunne have diskuteret valgmulighederne noget hurtigere sammen. 

I denne tredje bog kommer Fry ud for lidt af nogle fysiske forandringer, og hun skal til at finde sig selv på ny. Men jeg vil sige hun klarede den faktisk utroligt godt, og efter alt det der skete i slutningen af bog to, voksede hun også og blev en smule mere moden. Jeg følte hvert fald hun var blevet mere voksen, og mere fornuftig. Jeg nød den udvikling hun kom ud for. 

Generelt vil jeg sige at denne afsluttende bog var den bedste i serien. Der skete en masse forskelligt, men på en overskuelig måde. Og jeg følte at bogen fik en ret god afslutning. Jeg følte ikke der var en masse løse ender, jeg var okay tilfreds med slutningen. 
Men jeg må da også indrømme at denne afslutning alligevel trak et par tårer. 
Det fedeste ved denne her serie var nok både at den virkede så realistisk på nogle måder, men også at den var utroligt uforudsigelig. Jeg vidste aldrig rigtigt hvad der ville ske, og jeg blev altså derfor flere gange overrasket over de drejninger bogen tog, det var et kæmpe plus. 
Dette er altså en serie jeg vil kalde velskrevet, som har et velopbygget univers der er utroligt medrivende, og meget svært at slippe når man først er kommet i gang. 
Jeg kan kun anbefale alle hvis i ikke allerede har læst den at give den en chance. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar