Overraskelses bog / Anmeldereksemplar: Arias fortælling bind #1. - Kaldet.

Arias fortælling.

Titel: Arias fortælling bind #1. - Kaldet. 

Forfatter: Ida Søby Fogh. 

Forlaget: Facet.

Udgivet: 03/09-2021. 

Antal sider: 324. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget & forfatteren,

så mange tak til dem! 

Kaldet.

Regiusregimets gardere vrimler i Den Hvide By, så Aria er forsigtig i sin smuglertjans for urtekræmmeren. Hele byen skælver, da garderne fanger tre forbandede, og kongen annoncerer en afbrænding. Den første i firehundredetyve somre.

Et skænderi med urtekræmmeren ender Aria ind til afbrændingen, som ændrer alt for hende. 

I hast bliver hun sendt væk med krøblingen Sul, men først røber urtekræmmeren en smule af, hvad der skete med Arias forældre. 

Rejsen fører Aria til de velsignedes verden, og efterhånden som hemmeligheder afsløres, viser det sig, at intet er som Aria troede. 

Jeg modtog for ikke så lang tid siden bind 1 & 2, i denne her serie "Arias fortælling." Men det er faktisk ikke en serie jeg endnu havde hørt om, så jeg vidste intet om forfatteren eller hvad serien handlede om. Men spændende, det lød den da ud fra bagsideteksten! 

Aria arbejder som smugler i Den Hvide by, en by med strenge regler. En dag bliver tre forbandede fanget i byen, og efter 420 år, bliver der afholdt en ny afbrænding. 

Efter det beslutter urtekræmmeren at sende Aria væk for hendes eget bedste. Det er ikke længere sikkert for hende at blive i Den Hvide By. Men hvorfor ved Aria intet om. 

For Urtekræmmeren vil ikke fortælle Aria noget, hverken om sine forældre, sin fortid eller om hvorfor det er usikkert for hende at blive i byen. Dog kort før Aria bliver sendt væk, afsløre urtekræmmeren lidt om hendes forældre... 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg ret spændt på at se om den var lige så spændende som dem lød. Heldigvis blev jeg hurtigt fanget af det spændende univers, og vores hovedperson Aria. 

I starten var jeg ikke helt vild med Aria. Hun virkede lidt frembrusende og meget fordømmende over for de "forbandede." Den del med de forbandede forstod jeg jo godt, hun er vokset op med at de er farlige og bør frygtes, så selvfølgelig er hun dømmende over for dem. Men det irriterede mig dog stadig lidt. Men jo længere ind i bogen jeg kom, og jo flere sider så jeg af Aria, begyndte jeg faktisk at kunne lide hende. For Aria er, inde bag sin frembrusende attitude, sød, kærlig og omsorgsfuld. Når hun først begynder at holde af en, så er hun der virkelig også for en lige meget hvad. 

Aria er også en meget nysgerrig person, og stiller med glæde en masse spørgsmål på trods af hun aldrig rigtigt får nogle svar. 

Det var interessant at følge Aria, og jeg glæder mig virkelig til at se hvad der vil ske for i hende i bind 2. 

Handlingen i bogen var spændende og medrivende, og universet var både genkendeligt men også unikt på sin egen måde. 

Jeg vil sige der var ting vi kunne genkende fra andre fantasybøger, men forfatteren har virkelig formået at sætte sit eget præg på universet og har gjort bogen unik. 

Jeg var helt opslugt at mysterierne ved at urtekræmmeren var så hemmelighedsfuld, at hun nægtede at svare på spørgsmål omkring Arias forældre, eller om hvorfor hun valgte at sende Aria væk fra Den Hvide By, det satte gang i en masse spørgsmål som jeg bare higede efter svar på. 

Samtidig sugede jeg også alle detaljerne omkring de "forbandede/velsignede" til mig, jeg kunne slet ikke få nok. Jeg måtte bare vide mere om de forskellige evner som de havde, og om deres fortid. 

Jeg var specielt nysgerrig på den her detalje med at de "uberørte" skulle have ødelagt naturen dengang at de "forbandede" blev udslettet. Hvordan fik de deres mad? Hvorfor er der ingen dyr? Der var masser af spørgsmål, og jeg håber på at få endnu flere svar på det hele i bind 2. 

Sproget i bogen er dejligt let, og forståeligt. Samtidig vil jeg sige at det er rart at forlaget er begyndt at bruge en større tekststørrelse, som gør bogen mere letlæselig og hurtig at komme igennem. 

Forfatteren er supergod til at bruge en masse detaljer til at beskrive alt fra omgivelserne, personerne og til deres handlinger og følelser. Jeg havde intet problem med at forestille mig alt der skete tydeligt som en lille film. Det er virkelig et stort plus for mig når jeg læser. 

I løbet af bogen møder vi lidt forskellige personer, men jeg vil sige at jeg oplevede det nemt at navigere i hvem der var hvem. Men hvis man er i tvivl, er der heldigvis et persongalleri forrest i bogen. 

Jeg vil sige at jeg også oplevede at alle dem vi mødte trådte frem og virkede interessante, der var ikke en eneste jeg oplevede som gik i et med tapetet og blev kedelige. 

Alt i alt vil jeg sige at forfatter Ida Søby Fogh har klaret sig fantastisk med sin debutbog her, og jeg glæder mig meget til at læse videre på serien! 

Jeg kan selvfølgelig kun varmt anbefale jer læsere at give bogen her en chance, speciel hvis i er til fantasy, middelalder tema, spænding og mysterier. Og så håber jeg i vil synes lige så godt om den som jeg gjorde! 

Bogen er tilsendt af forlaget som overraskelse til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Anmeldelse: Heartstopper #2.

Heartstopper.

Titel: Heartstopper #2. 

Originalt sprog: Engelsk. 

Forfatter: Alice Oseman. 

Udgivet på dansk ved: Politikens forlag. 

Udgivet på dansk den: 10/06-2021.

Antal sider: 320. 

Antal stjerner: 5/5. 

Nick & Charlie. 

Dreng møder dreng – og følelserne af utilstrækkelighed, tvivl, forvirring og forelskelse er jo universelle.

Nick og Charlie går på samme skole, men de møder først hinanden, da en lærer placerer dem ved samme bord. 

De bliver hurtigt venner, og Charlie falder for Nick, selvom han ikke tror, at han har en chance. Men kærligheden har det med selv at finde vej, og Nick er mere interesseret i Charlie, end nogen af dem havde troet …

Så er "heartstopper #2" også blevet læst! 

Okay jeg slugte bog 2 lige efter jeg havde afsluttet første bog, for jeg måtte bare vide hvordan det fortsat ville gå for Charlie og Nick... 

Jeg har altså forelsket mig i den her serie, dens karakterer og illustrationer! 

Bog 2 her starter sådan set fra hvor vi slap Charlie og Nick i den første bog. 

Endelig har både Nick og Charlie indset at der er lidt mere end bare et godt venskab mellem dem, og de nåede faktisk også at handle lidt på det i bog 1. 

Efter at de kyssede stak Nick dog desværre af, hvilket gjorde at Charlie selvfølgelig panikkede og troede at han havde presset Nick lidt for meget... 

Jeg slugte de 320 sider på ingen tid, for jeg måtte bare vide hvor de ville ende henne i denne del af deres kærlighedsfortælling. 

Nick og Charlie begynder langsomt at udforske hvad der sker mellem dem. Men Nick er endnu ikke helt klart til at gøre det offentligt, da han stadig ikke helt ved hvad hans seksualitet er. 

Jeg elskede hvor støttende og forstående Charlie virkelig er i denne del. Han presser aldrig på for at få deres forhold offentligt, og han presser aldrig på for at få Nick til at beslutte sig for en bestemt label til hans seksualitet. 

Det lige som det burde være for alle, men som det desværre ikke er. 

Jeg synes egentlig også det var lidt sødt, hvor opmærksom Nick er på ikke at såre Charlie, ved ikke at ville gøre det offentligt med det samme. For på trods af at han altså selv står i en situation der kan være svær at håndtere, tænker han endnu engang bare på hvordan Charlie har det. 

Men jeg vil også sige at jeg så en mere kærlig og opmærksom side fra Charlie i denne fortsættelse, i forbindelse med netop hele tiden at fortælle Nick at han ikke skal være bekymret, og at han forstår at de tager det stille og roligt. 

Endnu engang vil jeg sige sproget fortsat er let og i en genkendelig tone. 

Samtidig er forfatteren stadig utroligt god til at fortælle en vigtig og medrivende romance med meget få ord. 

Igen møder vi lidt forskellige personer i løbet af bogen, men det er også stadig overskueligt at holde styr på dem. Samtidig træder de også alle stadig frem og virker ægte og relevante for fortællingen. 

Forfatteren Alice formår også stadig at håndtere emnerne som ung kærlighed, LGBTQ+ og generelt det at finde den seksualitet der passer til en selv, rigtig godt. 

Der er 2 bøger mere i serien "Heartstopper" og jeg overvejer helt klart at skaffe dem på engelsk da jeg kan forestille mig de er lette og nemme at komme igennem på trods af jeg ikke er den største fan af at læse på engelsk. 

Men altså endnu engang vil jeg runde anmeldelsen af med at anbefale jer læsere denne fantastiske grafiske roman. Og så håber jeg i vil elske den lige så meget som jeg gjorde!

Anmeldelse: The Folk of Air #1. - Prinsen af ondskab.

The Folk of Air.

Titel: The Folk of Air #1. - Prinsen af ondskab.

Original titel: The Folk of Air #1. - The Cruel Prince. 

Forfatter: Holly Black. 

Udgivet på dansk ved: CarlsenPuls. 

Udgivet på dansk den: 14/11-2019.

Antal sider: 470. 

Antal stjerner: 5/5. 

Prinsen af ondskab. 

Jude og hendes tvillingesøster Tarryn bliver bortført til elvernes land, da deres forældre bliver brutalt myrdet. 

De kæmper en hård kamp mod den arrogante adel, der synes at finde de to menneskebørn latterlige og grimme. 

Især Jude står for skud, for hun vil ikke finde sig i at blive behandlet som mindreværdig, og være i konstant fare for at miste livet, fordi elverne synes, at 'det er sjovt at se noget dø'. 

Derfor tager Jude til genmæle, og i sin kamp for at opnå respekt, får hun magtfulde fjender. 

Men Jude er ikke uden evner, og hun finder snart ud af, hvordan hun opnår det, hun tørster allermest efter: Magt.

"Prinsen af ondskab" er en bog jeg efterhånden har haft på min Tbr siden udgivelsen på dansk, og nu har jeg endelig fået læst den! Jeg havde ret høje forventninger til den efter at have læst en masse anmeldelser hvor den får stor ros, og jeg kan nu sige at den bestemt levede op til forventningerne og rosen. 

Jeg skal med sikkerhed have læst videre på denne serie og meget gerne snart! 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg med det samme fanget. Jeg måtte bare vide mere, og stoppede heller ikke før jeg havde vendt sidste side. 

Bogen starter ud med et ret dramatisk kapitel. Vi ser Jude, hendes tvillingesøster Tarryn og storesøster Vivi overvære sine forældre blive myrdet, hvorefter de bliver bortført til elvernes land. 

Den ret vilde start var helt klart med til at jeg blev så hurtigt fanget af bogen og universet som jeg gjorde, jeg måtte bare vide hvordan Jude og hendes søskende ville klare at vokse op i Faerie. 

Igennem bogen følger vi kun Jude's synsvinkel, og det synes jeg egentlig var helt fint. For jeg følte alligevel jeg kom tæt nok på dem omkring hende til at lærer dem rigtigt at kende. Samtidig følte jeg heller ikke det ville have virket rigtigt med andre synsvinkler end hendes, for dette er hendes fortælling. 

Jude både skræmte og fascinerede mig. Hendes higen efter magt og position skræmte mig virkelig, hun virkede til tider en smule besat af at få magt og bevise at hun hørte til i Faerie. Men den del fascinerede mig også en smule. Jeg var imponeret over hvor langt hun ville gå for at opnå hvad hun ville have. 

Jeg ved ikke om jeg vil sige jeg kunne lide Jude, men jeg hader hende heller ikke. Det første gang i lang tid at jeg ikke rigtigt har kunne bedømme mine følelser for en hovedperson. 

Men ud over at virke besat til tider, var Jude også sød, kærlig og omsorgsfuld når det galt dem tæt på hende. Men hun talte også før hun tænkte, og rodede sig ud i en masse problemer med de mere magtfulde personer i Faerie. Og det var lidt endnu en detalje der fascinerede mig. Lige meget hvor mange ydmygende og ubehagelige situationer hun kom i, trådte hun aldrig tilbage, eller lod de mere magtfulde træde på hende eller sin familie. 

Jeg kunne lide hende, men så alligevel ikke, jeg ved slet ikke om det giver mening. 

Handlingen var virkelig spændende, og universet var velopbygget. Jeg kunne slet ikke få nok, og jeg kunne slet ikke stoppe med at læse. Havde jeg haft fortsættelserne, havde jeg nok heller ikke været stoppet før jeg var helt færdig med trilogien. 

Men altså, vi følger jo Jude i hendes higen efter magt. Vi ser hvordan de er vokset op og lever sammen med deres forældres morder. Vi ser hvordan prinserne i kongefamilien kæmper imod hinanden med alt de har for at overtage tronen efter deres far. 

Generelt sker der en masse i løbet af bogen her, og der er ikke mange pauser. Men overraskende nok fungerede det, jeg følte ikke manglen på pauser. Forfatter Black har formået at skrive en hæsblæsende fortælling man bare ikke kan slippe når man først begynder. 

Jeg vil sige at denne bog var både forudsigelig, men indeholdt også et par uforudsigelige hændelser. Specielt omkring slutningen blev jeg virkelig overrasket. Jeg havde på ingen måder forudset den drejning bogen tog, og jeg elskede det! 

Sproget i bogen er let, forståeligt og jeg oplevede at jeg bare fløj igennem teksten. Der står en okay mængde tekst på siderne, men det lette sprog, og den medrivende handling gjorde at det ikke virkede uoverskueligt. 

Holly Black er fantastisk til at beskrive og forklare alt i bogen med masser detaljer, det var altså nemt for mig at forestille mig alt der skete, alt lige fra omgivelserne til personerne, handlingerne og deres følelser. Jeg forestillede mig det hele ligesom en lille film under læsningen. 

I bogen møder vi også en del personer, men jeg følte at det var utroligt nemt og overskueligt at holde styr på dem alle. Samtidig vil jeg også sige at de alle trådte frem og virkede ægte samt spændende. 

Jeg hadet Cardan, men jeg var også på nogle punkter draget af ham. Jeg elskede Vivi og hendes oprørske personlighed. Jeg var fascineret af hvordan Madoc kunne tage Jude og Tarryn til sig som sine egne efter at have myrdet deres forældre. 

Der var altså nogle jeg elskede, hadet og blev draget af, så jeg vil sige at Holly Black har klaret sig forrygende med sine karakterer. 

Dette er altså en bog jeg varmt kan anbefale alle fantasy elskere at give en chance! 

Anmeldelse: I det øjeblik jeg var din.

Rachel & Ben.

Titel: I det øjeblik jeg var din.

Original titel: You Had Me at Hello.

Forfatter: Mhairi McFarlane. 

Udgivet på dansk ved: HarperCollins Nordic.

Udgivet på dansk den: 01/05-2017.

Antal sider: 399. 

Antal stjerner: 5/5. 

I det øjeblik jeg var din. 

Hvad sker der, når den som knuste dit hjerte pludselig dukker op igen? 

Midt i et skænderi under bryllupsforberedelserne, bestemmer Rachel sig for, at det er på høje tid at hæve forlovelsen med kæresten Rhys. 

I forvirringen og tequilarusen, som følger den spontane beslutning, ser fremtiden mildt sagt usikker ud. 

Det gør ikke situationen bedre, at Rachel hører at Ben, hendes ungdomskæreste og første kærlighed, er flyttet til byen. 

Det er ti år siden de så hinanden sidst, men da det lykkes Rachel at få arrangeret et ”helt tilfældigt” møde, kommer der gang i det gamle venskab igen – og for Rachel en del mere end det. De gamle følelser blusser op. 

Irriterende nok lader det til at Ben ikke ser hende som andet end en ven. 

Desuden har han også fundet sig en kone, som er lige så åndeløs smuk, som han er, så alt taler sit tydelige sprog. 

Bare gode venner altså. Ikke noget problem for Rachel. Eller?

Denne bog har jeg efterhånden haft liggende på min reol ulæst i lidt over et år, men nu har jeg endelig fået læst den, og jeg kan sige så meget at jeg elskede den! 

Jeg er altså stadig ret stor fan af McFarlane's bøger, og skal virkelig have læst flere af hendes bøger. Heldigvis har jeg stadig et par stykker liggende! 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg ret hurtigt fanget af hvad der skete, og af vores hovedperson Rachel. Faktisk blev jeg så fanget af jeg blev forholdsvis hurtigt færdig med bogen, for jeg måtte bare vide hvordan det ville ende for Rachel. 

Jeg blev ret hurtigt vild med Rachel. Hun virkede så ægte, menneskelig og ikke bare som en karakter i en bog. Rachel var sød, sjov og omsorgsfuld. Men hun var også stædig, blind og til tider bare rigtig træls, og det var alle kvaliteter jeg vil sige var med til at gøre hende så meget mere menneskelig. 

Jeg vil dog også sige hun var en kvinde med ben i næsen og gåpåmod. Jeg vil sige hun var en ret sej kvinde, og det var en fornøjelse at få lov til at følge hende.

Rachel står midt i bryllupsforberedelserne da hun indser at hun faktisk ikke er lykkelig sammen med Rhys. Så efter 13 år sammen ophæver hun forlovelsen og forlader ham. 

Kort efter støder hun på Ben... Hendes første rigtige forelskelse fra skoletiden. Det er 10 år siden de sidst så hinanden, men alligevel mærker Rachel gamle følelser blusse op. 

Desværre er Ben ikke interesseret, faktisk er han gået hen og blevet gift og kan derfor kun tilbyde Rachel hans venskab. 

Men er det nok for Rachel?  

Handlingen var virkelig medrivende, den var morsom, spændende og lidt romantisk. 

Jeg var ret spændt på at se hvordan det ville udvikle sig mellem Rachel og Ben. For på trods af at han er gift, flirter han faktisk lidt med Rachel. Det virker lidt som om han ikke helt er kommet sig over hende. 

Undervejs i bogen føler vi ikke kun nutiden hvor vi ser hvordan Rachel klare sig efter bruddet med Rhys. Vi får faktisk også en masse kapitler fra 10 år tidligere, hvor Ben og Rachel lærer hinanden at kende. 

Jeg fornemmede allerede i starten da de stødte på hinanden efter alle de mange år, at der var noget uopklaret mellem dem, en meget spændende historie. Og det var der bestemt også. 

For på trods af at Rachel var sammen med Rhys allerede dengang, skete der lidt mellem dem. 

Jeg kunne virkelig godt lide dem måde vi sprang frem og tilbage i nutid/fortid, men jeg kunne godt have brugt en mere tydelig markering når vi gjorde det. For til tider sad jeg lidt forvirret over hvad der skete. 

Men ser vi bort for det vil jeg sige bogen er ret godt skrevet, og formåede da virkelig at holde mig fanget. 

Sproget i bogen er dejligt let, men har også en sarkastisk tone. Jeg elsker McFarlanes skrivestil, og kan virkelig aldrig få nok af den. Jeg føler altid at jeg bare flyver gennem hendes bøger, og jeg glæder mig virkelig til at læse mange flere bøger fra hende. 

Samtidig vil jeg også sige at McFarlane fortsat er god til at beskrive alt med masser detaljer som gør det hele nemt at forestille sig som en lille film under læsningen. 

Faktisk vil jeg sige at de fleste af hendes bøger, samt denne ville egne sig perfekt til at blive filmatiseret! Det er hvert fald film jeg ville se. 

Undervejs i bogen møder vi også en del forskellige personer, men det var aldrig uoverskueligt at holde styr på dem. Samtidig vil jeg også sige at de alle formåede at virke levende, ægte og gøre mig nysgerrig! Så det er endnu et stort plus ved denne bog. 

Så alt i alt vil jeg sige at dette var en fantastisk bog, som jeg helt klart kan anbefale jer læsere der elsker romance og humor at give en chance!  

Anmeldelse: Heartstopper #1.

Heartstopper. 

Titel Heartstopper #1. 

Originalt sprog: Engelsk.

Forfatter: Alice Oseman. 

Udgivet på dansk ved: Politikens forlag.

Udgivet på dansk den: 10/06-2021.

Antal sider: 288.

Antal stjerner: 4/5.

Charlie & Nick.

Dreng møder dreng – og følelserne af utilstrækkelighed, tvivl, forvirring og forelskelse er jo universelle.

Nick og Charlie går på samme skole, men de møder først hinanden, da en lærer placerer dem ved samme bord. 

De bliver hurtigt venner, og Charlie falder for Nick, selvom han ikke tror, at han har en chance. Men kærligheden har det med selv at finde vej, og Nick er mere interesseret i Charlie, end nogen af dem havde troet …

"Heartstopper" er en bog jeg længe har haft mine øjne på, selv før den danske udgivelse havde jeg overvejet at give den en chance. 

Men på grund af at det er en grafisk roman, har jeg længe undgået den. 

Jeg elsker nemlig tykke romaner med masser tekst på siderne hvor jeg selv kan forestille mig omgivelserne og hovedpersonerne. 

Men nu har jeg læst den, og jeg elskede den! 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg meget hurtig færdig. Jeg tror jeg havde læst hele bogen på under 1 time. Der står ikke meget på siderne, men de få ord der er formår alligevel at gøre det til en fuldendt og medrivende fortælling. 

Som jeg kunne fornemme, følger vi mest Charlies synsvinkel i det meste af bogen og jeg følte også at Charlie var den ledende person. Men med det sagt, følte jeg også vi formåede som læser at komme tæt på Nick og få et rigtig godt indblik i hvem han var. 

Charlie er en virkelig fantastisk fyr. Han virker på nogle punkter ret populær, og andre knapt så meget. Han virkede også som en stille og rolig person, måske også lidt genert. Charlie falder ret hurtigt for Nick, hvilket jeg synes var ret cute, og til tider trist. Specielt når han slet ikke troede han havde en chance ved ham, men jeg håbede og krydsede fingre for de ville ende sammen. 

Nick er en skøn fyr. Først troede jeg han var sådan vildt populær, frembrusende og måske lidt træls. Men han var faktisk supersød, og virkelig opmærksom på hvordan Charlie har det. Nick og Charlie bliver hurtigt venner, men Nick begynder langsomt at indse han måske godt kan lide Charlie lidt mere end som bare en ven. 

Som sagt står der ikke meget på siderne, derfor må man lidt bygge videre på fortællingen ud fra illustrationerne i bogen. Men jeg vil sige det var nemt at forstå hvad der skete ud fra illustrationerne. 

Selve illustrationerne forelskede jeg mig med det samme i. 

Som sagt har jeg aldrig været fan at illustrerede bøger, men den her fangede mig med det samme. 

Jeg kunne godt lide det ikke er farvelagte illustrationer, det giver en friheden til selv at gøre det hvis man skulle få lyst til det. Men selv synes jeg nu de sort/hvid/grå billeder har sin egen charme. 

Sproget i bogen er let, forståeligt og i en genkendelig tone vi kender fra ungdommen i dag. 

Jeg følte jeg havde let ved at leve mig ind i fortællingen som om jeg stod på sidelinjen med Nick og Charlie, så det vil jeg sige er vildt fedt. 

Jeg vil med sikkerhed gerne læs nogle af forfatterens mere detaljerede romaner nu hvor jeg ved hun kan fange mig med så lidt tekst. 

Vi møder lidt forskellige personer under læsningen, og jeg vil faktisk sige at de var nemme at holde styr på. Samtidig vil jeg også sige at de alle formåede at træde frem og virke ægte samt relevante for fortællingen. Så det er helt klart endnu et plus! 

Dette er altså en fantastisk grafisk roman, og elsker du romance, LGBTQ+, og ungdomsbøger, så synes jeg helt sikkert du skal give den en chance!  

Anmeldelse: Whiskey Beach.

Whiskey Beach. 

Titel: Whiskey Beach. 

Originalt sprog: Engelsk.

Forfatter: Nora Roberts. 

Udgivet på dansk ved: Flamingo. 

Udgivet på dansk den: 23/01-2018.

Antal sider: 481.

Antal stjerner: 2/5.

Abra & Eli.

Eli var en succesfuld forsvarsadvokat, før han blev anklaget for mordet på sin kone.
Da han rejser til Bluff House på Whiskey Beach, et sted der har været hans families i generationer, drømmer han kun om få fred.
Men så møder han Abra – yogalærer, smykkedesigner og helt igennem livsnyder – der har taget sig af huset. I starten er hun et irritationsmoment, en distraktion, men hun nægter at lade Eli leve som eneboer.

Tiltrækningen mellem dem vokser til en kærlighed, ingen af dem kan modstå, men mordmistanken hænger stadig over Eli. Og da en privatdetektiv bliver myrdet, og nogen bryder ind i Bluff House, er han bange for at trække Abra med ind i det kaos, der er hans liv.
Men Abra har sine helt egne grunde til at have slået sig ned i Whiskey Beach, og hun nægter at give slip på Eli.
Sammen kaster de sig ud i jagten på svarene på, hvilke hemmeligheder huset gemmer på. Hvem forsøgte at bryde ind? Og hvem slog Elis kone ihjel – og er vedkommende her i Whiskey Beach?

"Whiskey Beach" Var en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med. Jeg har tidligere elsket de bøger jeg har læst af Nora Robert, og var derfor helt sikker på at denne ville også være fantastisk.

Desværre fangede bogen mig bare ikke, og hovedpersonerne irriterede mig ærligtalt lidt. 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg meget spændt. Men ret hurtigt indså jeg lidt at jeg overhovedet ikke blev fanget. Tempoet var generelt meget langsomt i starten, hvis faktisk ikke lidt i hele bogen. 

Samtidig var jeg ret irriteret på hovedpersonerne i starten, jeg håbede det ville ændre sig jo længere ind jeg kom, men det gjorde det altså ikke... 

Eli virkede ærligtalt ret tør i starten. Han virkede meget stresset, let irritabel og ønskede bare at være alene. Og jeg kunne sådan set godt forstå alle følelserne i starten. Han er trods alt beskyldt for at have myrdet sin kone, hvem ville ikke blive stresset over det? Men det ændrede sig ikke meget jo længere ind vi kom. Han fik en smule mere liv og gejst da der har været indbrud i Bluff House, hvilket hjalp lidt på min irritation. Men han blev altså også bare lidt manisk omkring at få opklaret sagen, og det fangede mig på ingen måder. 

Så er der Abra, nogle punkter kunne jeg god lide ved hende, men der var bare også meget ved hende jeg ikke brød mig om. Jeg elskede hendes stædighed, selvstændighed og gåpåmod. Men hun er også meget kommanderende, og det var jeg på ingen måder vild med. Abra arbejder for Eli's bedstemor, og hun har så bedt Abra tage sig godt at Eli mens han er der. Derfor gør hun sig meget i at lave mad til ham, og sørge for han får masser væske, det gør hun ved bl.a. at sætte små sedler på vandflasker og andet, hvor hun beder ham spise, eller drikke, men ikke på en særlig venlig måde. Jeg ved ikke om det bare er mig der hænger mig i mindre detaljer, men det irriterede mig bare. 

Og så er der Abras kærlighed til vin... Jeg ved ikke hvor mange gange jeg læste at hun trængte til et glas vin, eller inviterede sig selv på vin. Det var ret ofte det skete. Jeg elsker selv et godt glas vin til tider, men jeg synes nu hendes behov for det var lidt stort. Det føltes lidt som en gentagelse, fordi forfatteren måske ikke lige vidste hvad der ellers skulle ske. 

Handlingen i bogen fangede mig ikke særlig meget. Jeg synes det var spændende det her med at Eli var blevet beskyldt for mordet på sin kone, men frifundet på grund af manglende beviser. For jeg var da vildt nysgerrig på hvem der havde dræbt hende, og hvorfor. Det også lidt den del af handlingen der bliver snakket om på bagsideteksten, men det faktisk ikke det bogen handler mest om. 

Undervejs efter at Eli er kommet til Whiskey Beach og er begyndt at falde til, er der indbrud i huset. Efterfølgende finder de et stort hul i kælderen, og en gammel myte om en skat kommer ind i billedet. Samtidig bliver nogle andre forbrydelser sat ind i billedet, og mordsagen med hans kone falder lidt i baggrunden. Det synes jeg var lidt trist. 

Som sådan var det da meget spændende at høre om den her skat og deres familie baggrund. Men jeg følte også bare at meget af det der blev nævnt, var gentagelser på gentagelser, og derfor blev det altså en smule kedeligt til sidst... 

Men jeg vil sige at når der var gang i tempoet, og spændingen var højest var jeg bestemt også fanget, og havde svært ved at slippe bogen. Så det var bestemt ikke kun dårlige oplevelser med bogen. 

I løbet af bogen møder vi en del forskellige folk, men jeg vil sige at det var overraskende nemt at holde styr på dem alle. 

Samtidig vil jeg faktisk også sige at de alle trådte frem og virkede ægte nok, de virkede også relevante for fortællingen og gjorde mig nysgerrig. 

Min favorit person i den her fortælling var dog nok Eli's bedstemor. Hun var ikke meget med, men når hun var eller når vi hørte om hende, var hun bare en fantastisk kvinde. 

Men altså på trods af bogen ikke lige fangede mig, og jeg ikke var den største fan af vores hovedpersoner, vil jeg nu alligevel anbefale jer læsere der elsker spænding, romance, og mordmysterier så giv bogen her en chance! Måske falder den i jeres smag. 

Anmeldereksemplar: #Snart30.

#Snart30. 

Titel: #Snart30. 

Nr i serien: #2. 

Forfatter: Patricia Jiménez. 

Forlaget: Adi og Lama. 

Udgivet: 17/06-2021.

Antal sider: 229.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren og forlaget,

så mange tak til dem! 

Forelskelse, hjertesorg, fest og tequila. 

29-årige Freja har ventet i seks måneder på, at hendes forelskelse Christoffer skal vende hjem fra New Zealand. Endelig er han landet i Kastrup Lufthavn, men hun hører ikke noget fra ham. Og nu er der gået tre dage.

#Snart30 er en opfølger til #DateMigNu, og denne gang kommer Freja – måske for første gang – på glatis. Hvad skal man, når man snart fylder 30? Skal man så være voksen og ansvarlig og gå efter drømmen om forstad, almindelig mandsperson og afkom? Eller kan man stadig med god samvittighed vågne op i en seng med en 18-årig efter for meget tequila på Miami Bar? Og hvad nu, hvis livet pludselig sparker til én fra uventede kanter? 

#Snart30 er en bog jeg har ventet spændt på! Jeg elskede forfatterens første bog i serien "#Datemignu" som var en humoristisk, men også lærerig fortælling om det at komme ud på datingmarkedet igen og være tro imod sig selv og sine behov. 

Denne fortsættelse kan jeg med det samme sige har levet op til mine høje forventninger, og var så meget bedre end jeg havde håbet på. 

Da jeg begyndte på bogen, havde jeg sådan set besluttet mig for at læse den over lidt længere tid end jeg gjorde med første bog. Men da jeg først kom i gang, og endnu engang blev opslugt af Frejas spændende hverdag, kunne jeg slet ikke slippe bogen igen. Endnu engang har forfatteren formået at hold mig fanget fra start til slut. 

Der er gået et halvt år siden vi forlod Freja. Hun sukker stadig efter Christoffer, fyren hun formåede at falde en smule for inden han rejste væk et halvt års tid. Men alt er ikke helt så lyserødt mere for hende, hun begynder at se flere af hans fejl, og i det at han faktisk ikke kontakter hende da han lander i Danmark igen, får hendes øjne åbnet helt. Han er ikke den rette, og hun tager endnu engang Tinder i brug. 

Vi kommer altså endnu engang med Freja på spøjse dates, både gode og mindre gode. Vi oplever en masse sjove typer undervejs i bogen, og jeg er endnu engang imponeret over hvor godt forfatteren beskriver alle karaktererne så livligt. 

Men i denne fortsættelse bliver det også lidt mere alvorligt, noget mere seriøst kommer på bordet. 

Freja nærmer sig de 30 år, og begynder at spekulere mere over om det nu er passende for hende at feste med de unge og drikke for meget tequila. Om det ikke er mere passende at hun slår sig ned og er mere voksen. Samtidig bliver børn også pludselig et større dilemma for Freja. Hun har som sådan aldrig haft lysten til at få børn, men da nogle ting bliver konstateret, bliver realiteterne noget anderledes for Freja. 

Men nu skal jeg jo ikke spoile det hele, vil i vide mere må i læse bogen! 

Generelt sker der en masse i løbet af bogen. Noget kunne vi genkende fra bog et, med de spøjse dates, underholdende fyre og hede sex. Men der bliver også blandet lidt realitet og hårde sandheder ind i handlingen denne gang. 

Jeg vil sige at forfatteren har klaret den rigtig godt med at blande det humoristiske og lette sammen, med det barske og mindre sjove sammen så det passer godt sammen, og giver en ekstra følelse af realisme. 

Forfatter Patricia har helt klart klaret sig godt med den "svære" 2'er, og jeg vil faktisk sige at den fangede mig en tand mere end den første bog i serien gjorde. 

Jeg vil helt sikkert rigtig gerne læse mere fra denne forfatter en dag! 

Jeg vil runde anmeldelsen her af med at anbefale jer læsere der elsker humor, dating, hede scener, samt realisme, at give den en chance. Og start nu selvfølgelig lige med at læse #Datemignu. 

Jeg vil krydse fingre for den vil falde i lige så god smag ved jer, som den gjorde ved mig. 

Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.