Anmeldelse: Whiskey Beach.

Whiskey Beach. 

Titel: Whiskey Beach. 

Originalt sprog: Engelsk.

Forfatter: Nora Roberts. 

Udgivet på dansk ved: Flamingo. 

Udgivet på dansk den: 23/01-2018.

Antal sider: 481.

Antal stjerner: 2/5.

Abra & Eli.

Eli var en succesfuld forsvarsadvokat, før han blev anklaget for mordet på sin kone.
Da han rejser til Bluff House på Whiskey Beach, et sted der har været hans families i generationer, drømmer han kun om få fred.
Men så møder han Abra – yogalærer, smykkedesigner og helt igennem livsnyder – der har taget sig af huset. I starten er hun et irritationsmoment, en distraktion, men hun nægter at lade Eli leve som eneboer.

Tiltrækningen mellem dem vokser til en kærlighed, ingen af dem kan modstå, men mordmistanken hænger stadig over Eli. Og da en privatdetektiv bliver myrdet, og nogen bryder ind i Bluff House, er han bange for at trække Abra med ind i det kaos, der er hans liv.
Men Abra har sine helt egne grunde til at have slået sig ned i Whiskey Beach, og hun nægter at give slip på Eli.
Sammen kaster de sig ud i jagten på svarene på, hvilke hemmeligheder huset gemmer på. Hvem forsøgte at bryde ind? Og hvem slog Elis kone ihjel – og er vedkommende her i Whiskey Beach?

"Whiskey Beach" Var en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med. Jeg har tidligere elsket de bøger jeg har læst af Nora Robert, og var derfor helt sikker på at denne ville også være fantastisk.

Desværre fangede bogen mig bare ikke, og hovedpersonerne irriterede mig ærligtalt lidt. 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg meget spændt. Men ret hurtigt indså jeg lidt at jeg overhovedet ikke blev fanget. Tempoet var generelt meget langsomt i starten, hvis faktisk ikke lidt i hele bogen. 

Samtidig var jeg ret irriteret på hovedpersonerne i starten, jeg håbede det ville ændre sig jo længere ind jeg kom, men det gjorde det altså ikke... 

Eli virkede ærligtalt ret tør i starten. Han virkede meget stresset, let irritabel og ønskede bare at være alene. Og jeg kunne sådan set godt forstå alle følelserne i starten. Han er trods alt beskyldt for at have myrdet sin kone, hvem ville ikke blive stresset over det? Men det ændrede sig ikke meget jo længere ind vi kom. Han fik en smule mere liv og gejst da der har været indbrud i Bluff House, hvilket hjalp lidt på min irritation. Men han blev altså også bare lidt manisk omkring at få opklaret sagen, og det fangede mig på ingen måder. 

Så er der Abra, nogle punkter kunne jeg god lide ved hende, men der var bare også meget ved hende jeg ikke brød mig om. Jeg elskede hendes stædighed, selvstændighed og gåpåmod. Men hun er også meget kommanderende, og det var jeg på ingen måder vild med. Abra arbejder for Eli's bedstemor, og hun har så bedt Abra tage sig godt at Eli mens han er der. Derfor gør hun sig meget i at lave mad til ham, og sørge for han får masser væske, det gør hun ved bl.a. at sætte små sedler på vandflasker og andet, hvor hun beder ham spise, eller drikke, men ikke på en særlig venlig måde. Jeg ved ikke om det bare er mig der hænger mig i mindre detaljer, men det irriterede mig bare. 

Og så er der Abras kærlighed til vin... Jeg ved ikke hvor mange gange jeg læste at hun trængte til et glas vin, eller inviterede sig selv på vin. Det var ret ofte det skete. Jeg elsker selv et godt glas vin til tider, men jeg synes nu hendes behov for det var lidt stort. Det føltes lidt som en gentagelse, fordi forfatteren måske ikke lige vidste hvad der ellers skulle ske. 

Handlingen i bogen fangede mig ikke særlig meget. Jeg synes det var spændende det her med at Eli var blevet beskyldt for mordet på sin kone, men frifundet på grund af manglende beviser. For jeg var da vildt nysgerrig på hvem der havde dræbt hende, og hvorfor. Det også lidt den del af handlingen der bliver snakket om på bagsideteksten, men det faktisk ikke det bogen handler mest om. 

Undervejs efter at Eli er kommet til Whiskey Beach og er begyndt at falde til, er der indbrud i huset. Efterfølgende finder de et stort hul i kælderen, og en gammel myte om en skat kommer ind i billedet. Samtidig bliver nogle andre forbrydelser sat ind i billedet, og mordsagen med hans kone falder lidt i baggrunden. Det synes jeg var lidt trist. 

Som sådan var det da meget spændende at høre om den her skat og deres familie baggrund. Men jeg følte også bare at meget af det der blev nævnt, var gentagelser på gentagelser, og derfor blev det altså en smule kedeligt til sidst... 

Men jeg vil sige at når der var gang i tempoet, og spændingen var højest var jeg bestemt også fanget, og havde svært ved at slippe bogen. Så det var bestemt ikke kun dårlige oplevelser med bogen. 

I løbet af bogen møder vi en del forskellige folk, men jeg vil sige at det var overraskende nemt at holde styr på dem alle. 

Samtidig vil jeg faktisk også sige at de alle trådte frem og virkede ægte nok, de virkede også relevante for fortællingen og gjorde mig nysgerrig. 

Min favorit person i den her fortælling var dog nok Eli's bedstemor. Hun var ikke meget med, men når hun var eller når vi hørte om hende, var hun bare en fantastisk kvinde. 

Men altså på trods af bogen ikke lige fangede mig, og jeg ikke var den største fan af vores hovedpersoner, vil jeg nu alligevel anbefale jer læsere der elsker spænding, romance, og mordmysterier så giv bogen her en chance! Måske falder den i jeres smag.