Anmeldereksemplar: Mæsker #2. - Trubaduren.

Mæsker.

Titel: Mæsker #2. - Trubaduren. 

Forfatter: Majbrit Ravnholt Cramer.

Forlaget: Facet.

Udgivet: 27/08-2021. 

Antal sider: 379. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Trubaduren. 

Med en ny konge på den katavanske trone er Johanne og Byriel omsider frie. 

Men friheden varer kort, for kongen fortryder, han lod dem gå, og sætter en dusør på deres hoveder. 

Mens Hjarner samler en oprørshær, flygter Johanne og Byriel til Lenta.

Så længe ingen ved, om kongen vil indføre den urikanske lov om rent blod i hele riget, må Johanne og Byriel advare blandingsbørnene mod at vove sig frem af deres skjul. 

På Lenta møder de en trubadur, der kan hjælpe dem med at sprede advarslen. Men intet bliver, som de havde forestillet sig, og snart falder alle deres planer fra hinanden.

Denne fortsættelse er en jeg har ventet længe og spændt på, og nu har jeg endelig fået læst den! Nu sidder jeg dog med en trist følelse over det hele er slut, jeg var slet ikke klar til at slippe Johanne, Byriel eller universet. 

Dog kan jeg med det samme sige at forfatteren har klaret den fantastisk med sin fortsættelse og afslutning på serien. Denne serie er helt klart blevet en af mine yndlings fantasy serier, og jeg glæder mig virkelig til at genlæse den en dag.

Da jeg begyndte på bogen, havde jeg ingen problemer med at leve mig ind i universet og følge vores karakterer igen. Faktisk kunne jeg slet ikke mærke at det var lidt over et år siden jeg sidst slap universet, alle de små detaljer kom til mig med det samme. 

I denne fortsættelse følger vi igen kun Johannes synsvinkel, og det synes jeg sådan set også passede helt fint ind. Jeg kunne måske godt have brugt et enkelt eller to fra Byriel i løbet af bogen, bare for at få hans følelser og tanker, omkring alt det der skete. 

Johanne er lige så skøn som i første bog. Hun er stadig stædig, modig og omsorgsfuld, samtidig har hun det også stadig med at tale før hun tænker, og rode sig ud i problemer. 

Men i denne fortsættelse kommer hun også ud for lidt af en karakterudvikling. Hun bliver mere overvejende, og tænker altså mere over sine handlinger. Men med det sagt, så er hun stadig utroligt god til at rode sig ud i problemer når stædigheden træder frem. 

Som sagt får vi ingen kapitler fra Byriel, men jeg følte nu stadig at vi som læsere kom tæt på ham, og lærte ham endnu bedre at kende. Han var dog bare ikke lige så stor en del af handlingen i denne fortsættelse, dog var han kilden til flere spørgsmål, som fx, om han var okay? og hvor blev han af da de blev adskilt? Så trods han ikke altid fysisk var inde over fortællingen, var han der alligevel i tankerne. 

Men en anden person som blev en stor del af handlingen, var trubaduren.

Jeg vil ikke nævne for meget om ham, da jeg selv synes i skal have lov til at opleve hvem han er.

Men jeg kan fortælle at han irriterede mig noget så voldsomt i starten, jeg følte han var lidt for kæphøj. Men der skete lidt jo længere vi kom ind, og jeg begyndte at bløde lidt mere op over for ham. I sidste ende kom jeg til at synes ret godt om ham. 

Handlingen i denne fortsættelse vil jeg sige var noget mere spændende end i etteren, så på nogle punkter vil jeg faktisk sige at den har overgået sin forgænger. 

Men handlingen bliver også noget mere barsk i denne fortsættelse. Efter den nye konge indtager den katavanske trone, bliver der indført strenge og hårde regler. Blandingsbørn er stadig ikke acceptable, og straffes stadig med døden... Johanne og Byriel beslutter sig altså for at advare alle blandingsbørnene om at forblive i skjul, men det er ikke helt nemt når de selv har en dusør på hovedet og derfor er nød til at holde sig skjulte... 

Efter at den nye konge også overtager tronen, bliver det ret barsk, der bliver fx oprettet lejre for gravide, så han kan sikre sig at der ikke kommer flere blandingsbørn til. Det gav virkelig en knude i maven. Men alle de her barske regler der kom til, var også med til at højne spændingen en smule, og gøre læsningen det mere intenst. For jeg måtte bare vide hvordan Johanne, Byriel og de andre ville klare den, og om det i sidste ende ville ende godt.

I første bog var der meget fokus på racediskrimination, had og frygt, det er der sådan set også i denne her, og jeg vil sige at forfatteren formår fortsat at tage godt hånd om emnet og gøre det realistisk. 

Men bogen her er også meget mere handling end etteren var. Første bog var meget opbygning og præsentation af universet, i denne fortsættelse folder den sig meget mere ud, og bruger meget mere tid på den intense handling, og det elskede jeg. 

Generelt vil jeg sige der skete en del i løbet af den afsluttende bog, noget var hårdt og sørgeligt, men der var også små tider med lykke og glæde som vejede op for alt det triste. 

Sproget i bogen er fortsat dejligt let, og endnu engang følte jeg nærmest at bogen bare læste sig selv. Jeg er helt vild med forfatter Majbrits skrivestil, den er let og medrivende, og jeg glæder mig virkelig til at få noget nyt i hænderne fra hende en dag. 

Samtidig vil jeg også sige at Majbrit fortsat er fantastisk til at bruge en masse detaljer omkring sit univers, og sine karakterer. Jeg havde på intet tidspunkt svært ved at forestille mig karaktererne, deres følelser, eller omgivelser. 

I løbet af bogen møder vi lidt nye karakterer, men heldigvis var de nemme at holde styr på, og føltes alle levende og ægte. Majbrit er altså fortsat dygtig til at give liv til sine karakterer, og gøre dem relevante for fortællingen, og spændende for læseren. 

Alt i alt vil jeg sige at denne fortsættelse, samt slutning på serien var fantastisk, og jeg kan ikke andet end at anbefale bogen til alle fantasyelskere, faktisk bør alle læsere, bare give den en chance, og så håber jeg i vil elske den lige så meget som jeg gjorde. 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.

Anmeldelse: En af os lyver #2. - En af os dræber.

Bayview. 

Titel: En af os lyver #2. - En af os dræber. 

Original titel: One of Us Is Lying #2. - One of Us Is Next.

Forfatter: Karen M. McManus. 

Udgivet på dansk ved: CarlsenPuls. 

Udgivet på dansk den: 21/01-2021.

Antal sider: 381. 

Antal stjerner: 4/5. 

En af os dræber.

"Kom nu, Bayview, I ved, I har savnet det her..."

Det er et år siden, Simon døde, og et år siden, at Bayview-firkløveret blev renset for alle anklager, og i tiden der er gået, har der ikke manglet nye sladderaps på Bayview High. Men ingen har kendt folks hemmeligheder lige så godt som Simon.
Indtil nu.
Denne gang er det ikke en app. Det er en leg. Sandhed eller konsekvens.
Phoebe er det første offer. Hvis du vælger ikke at lege med, afslører gamemasteren en hemmelighed. Og Phoebes er mørk.
Maeve er den næste, og hun burde vide bedre: Vælg altid 'konsekvens'.
Da det bliver Knox' tur, er konsekvenserne blevet dødelige.
Simon er væk, men nogen er fast besluttet på at føre hans arv videre. Og denne gang er der et helt nye spilleregler.

"En af os dræber" Er en fortsættelse jeg har ventet spændt og nervøst på at læse, og nu har jeg endelig fået det gjort. 

Jeg elskede første bog "En af os lyver" Den var spændende, intens og medrivende, og jeg havde altså en del forventninger til denne fortsættelse. 

Jeg havde nok også lidt for høje forventninger, for jeg endte faktisk med at være lidt skuffet da jeg var helt færdig. Men med det sagt, vil jeg dog pointere at den var godt skrevet, og vildt spændende, og det helt bestemt en bog jeg vil genlæse mange gange og synes lige godt om hver gang. 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg meget spændt på at se hvad McManus havde i gære for os denne gang. Og da jeg først kom rigtigt i gang, havde jeg virkelig også bare svært ved at lægge bogen fra mig igen, for jeg måtte bare vide hvordan det ville ende for vores tre nye hovedpersoner. 

I løbet af bogen her følger vi Maeve, Knox og Phoebe, men jeg vil sige at Phoebe var nok min favorit at følge i denne her bog.

Maeve kender vi jo sådan set godt fra første bog, hun havde nemlig en ret stor andel i at finde Simons morder, men det havde jeg faktisk helt glemt. I starten var jeg ikke særlig vild med Maeve, hun virkede ærligtalt en smule overfladisk og træls. Men jo længere ind i bogen jeg kom, så jeg altså også andre sider af hende. Jeg så en usikker pige, en sårbar, omsorgsfuld og sød pige. Og jeg kom altså med tiden til at synes noget bedre om hende. 

Knox er en fantastisk fyr. En fyr med hjertet det rette sted. Han er en ret kejtet fyr, og ikke vildt populær. Jeg kunne lide Knox fra start af, og så altid frem til hans kapitler under læsningen. Men jeg følte egentlig også lidt han til tider røg i baggrunden, og virkede som en ekstra hovedperson, for at fylde en plads ud. Med det sagt, men jeg dog ikke han var kedelig eller noget, han virkede bare ikke til at få så meget opmærksomhed. 

Phoebe var helt klart min yndlingsperson i denne fortælling. Hun var stædig, havde ben i næsen og masser rygrad der gjorde hende utroligt svær at knække. Men når man kommer tæt på hende, ser man også en anden side af hendes hårde ydre, nemlig en følsom og til tider lidt trist pige. Jeg følte egentlig også lidt under læsningen at hun var den der fik mest opmærksomhed, og faktisk blev udsat for flest ting. Og det var med til at gøre mig nysgerrig, for hvorfor fik hun mere opmærksomhed end de to andre? Det måtte jeg bare vide. 

Handlingen i bogen er jo lidt ligesom i første bog, der er en anonym person som starter en ny leg op, en ubehagelig leg for dem der ikke vil være med. 

Jeg havde ret høje forventninger. Vi hører jo om på bagsiden, at hemmeligheder vil blive afsløret, og jeg var meget spændt på hvor mørke de her hemmeligheder ville være. Og det var faktisk den del der skuffede en smule. 

Nu spoiler jeg selvfølgelig intet, og jeg vil heller ikke undervurdere hvor onde de her hemmeligheder er. Men jeg følte også bare lidt at det var normale teenagerting der blev afsløret. Hvor folk i sidste ende bliver såret. Jeg havde nok bare forventet noget der var en tand mørkere, en smule mere ubehagelige og havde større konsekvenser for den enkle person. 

Det var nok det der skuffede mig mest ved bogen. 

Ud over det vil jeg sådan set sige at bogen var godt skrevet, spændende og medrivende. Og jeg tror at hvis jeg ikke havde haft kendskab til første bog, eller høje forventninger, så ville den også havde været helt fantastisk, og have fået fuld plade i stjerner. 

I denne bog møder vi sådan set også de gamle personer fra første bog, og vi får altså på den måde et indblik i hvor de er havnet efter alt dramaet med Simon. Det var nu meget fedt at se hvor de var endt i deres liv, og hvordan de havde det. 

Men i bogen her møder vi også lidt andre, vi kommer tættere på vores nye hovedpersoners omgangskredse, og der var personer som jeg både kunne lide, og andre knapt så meget. Men de virkede alle fyldige og spændende, så der vil jeg sige at McManus har klaret den godt. 

Så alt i alt vil jeg sige at selvom den ikke levede helt op til forventningerne, er den bestemt stadig en anbefaling værdig. Så jer læsere der elsker drama, spænding, og mystik, synes jeg virkelig skulle tage og give den her en chance!  

Anmeldereksemplar: Dengang vi troede på havfruer.

Havfruer.

Titel: Dengang vi troede på havfruer.

Original titel: When We Believed in Mermaids. 

Forfatter: Barbara O´Neal. 

Udgivet på dansk ved: Forlaget Turbulenz. 

Udgivet på dansk den: 02/08-2021. 

Antal sider: 397. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Dengang vi troede på havfruer.

Kits søster har været død i femten år, da Kit en dag ser hende i nyhederne på tv. Hendes søster, Josie, døde i et terrorangreb, men bag journalisten på tv-skærmen får Kit et kort glimt af en kvinde, der ligner søsteren på en prik. Ligheden er så slående, at også Kits mor er rystet, og Kit beslutter sig for at rejse til New Zealand, i håb om at Josie stadig er i live. 

I sin søgen efter søsteren må hun se fortiden i øjnene, og hun konfronteres med de mørke hemmeligheder, som har stået mellem hende og hendes søster siden deres barndom. 

"Dengang vi troede på havfruer" Er en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med. Både fordi den lød spændende, men også fordi at det er den første bog jeg læser af denne forfatter. 

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente af den, men jeg kan fortælle at var vild med den, og jeg helt bestemt gerne vil læse mere af forfatteren en dag! 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg hurtigt fanget og jeg fik også svært ved at lægge bogen fra mig i første omgang. 

Handlingen startede sådan set ret hurtigt ud. Vi ser Kit da hun opdager sin søster i den her nyhedsudsendelse, og kort efter med indflydelse fra sin mor tager hun til New Zealand for at finde sin søster som ellers skulle være død 15 år tidligere. 

Men efter at hun kommer til New Zealand synes jeg ellers bare det begyndte at trække lidt ud. Hun blev ved med at udskyde det at finde sin søster, og det irriterede mig på en måde. Det var desværre med til at jeg følte bogen virkede en smule langtrukken til tider. 

Igennem bogen følger vi to synsvinkler, men jeg vil kun gå ind på Kits her i anmeldelsen, da jeg ikke vil spoile for meget af bogen for andre.

Jeg kunne sådan set godt lide at følge Kit. Hun er en stærk kvinde, stædig og fornuftig. Men hun er også stille, indadvendt og tilbageholdende, og det undrede mig i starten. Hun gjorde mig nysgerrig. 

Igennem bogen skifter vi faktisk mellem nutiden og fortiden. Vi får en masse mindre fra Kit og hendes søsters barndom. Vi kommer tættere på dem, og får et bedre indblik og hvordan de hver især er blevet dem de er. 

Jeg vil helt klart sige at jeg forstod virkelig hvordan Kit var endt med at blive så indadvendt og stille. De havde ikke haft den bedste barndom, og ærligtalt skar det virkelig i mit hjerte hver gang jeg var i fortiden med dem. 

Det var egentlig nok også den del af bogen der fangede mig mest. Selvom det var hjerteskærende mindre, og hændelser ingen børn bør komme ud for, var de spændende og god skrevet. Det gav bogen noget mere kant, og en bedre forståelse for hvorfor Kits søster handlede som hun gjorde 15 år tidligere. 

Sproget i bogen var let og forståeligt. Der står en del tekst på siderne, men den spændende handling gjorde at jeg bare fløj igennem teksten på ingen tid. 

Som sagt er dette den første bog jeg læser af forfatteren Barbara, så jeg var egentlig ret spændt på hvordan hendes skrivestil var. Jeg faldt ret hurtigt for den, for den var ærlig, lige på og barsk. Intet blev pakket ind, og hun brugte et detaljeret billedsprog der gjorde det let at forestille sig alt der skete. 

Jeg vil sige at det var helt klart med til at gøre læsningen meget mere livagtig og medrivende. 

Igennem bogen møder vi ikke vildt mange personer ud over Kit og få personer i omgangskredsen. 

Alle vi stødte på undervejs var fyldige og virkede så levende. 

Barbara O´Neal er fantastisk til at give alle sine karakterer, hovedpersoner og bipersoner, masser liv. Ikke en eneste virkede kedelige eller tørre. De formåede alle at vække min interesse. 

Jeg vil sige at dette var en virkelig spændende bog, og hvis jeg ikke havde følt den var lidt langtrukken til tider, så havde den også fået 5 stjerner. Men den mistede mig et par gange undervejs, og derfor kan jeg kun give den 4 stjerner. 

Men med det sagt vil jeg runde af, og anbefale bogen her til alle læsere der elsker - spænding, drama og mystik - at give den en chance! Og så håber jeg i vil nyde bogen lige så meget som jeg gjorde! 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Anmeldereksemplar: #MurderTrendning #2. - #Støtetmord.

#Murdertrendning

Titel: #Murdertrendning #2. - #Støtetmord. 

Original titel: #Murdertrendning #2. - #murderfunding

Forfatter: Gretchen McNeil.

Udgivet på dansk ved: Staarup & Co. 

Udgivet på dansk den: 01/09-2021.

Antal sider: 354. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

#Støtetmord.

Velkommen til realityshowet USA’s Nye Paniac! I jagten på en ny fabelagtig seriemorder.Men bare rolig – der bliver ingen ægte mord denne gang, hvor virkelighedstro teaterblodet end kommer til at sprøjte … eller hvad?

Det finder syttenårige Becca Martinello snart ud af. Da hendes totalt almindelige hjemmegående mor dør i en bilulykke, dukker en mystisk pige ved navn Stef op og fortæller Becca, at hendes afdøde mor var ingen ringere end en af de mest populære seriemordere på Alcatraz 2.0: selveste Molly Mauler. 

Snart ender Becca som deltager i USA’s Nye Paniac! for at undersøge sin mors forbindelse til Molly Mauler, men det hele tager en dyster drejning, da mordene viser sig at være alt andet end skuespil. Vil det lykkes Becca at afsløre en række mørke hemmeligheder og klare sig igennem det dødbringende realityshow? Eller taber hun både showet og livet?

"#Støtetmord" er en bog jeg var lidt i tvivl om virkelig var noget for mig da jeg tog imod den fra forlaget. Men jeg kan sige nu, at jeg er meget glad for at jeg valgte at sige ja tak til den, for sikke en vild læseoplevelse jeg fik ud af den! 

Jeg havde ikke helt fået læst op på serien eller forfatteren da jeg modtog bogen her, så derfor vidste jeg faktisk heller ikke at det var en fortsættelse på en serie. Så jeg kan allerede nu ud fra egen erfaring fortælle, at man kan godt læse bogen her uden kendskab til første bog. Dog tror jeg det vil være en stor fordel, for til tider bliver der hentydet lidt til "Alcatraz 2.0" som første bog handler om. Jeg skal hvert fald selv med sikkerhed have læst den første bog i serien en dag. 

Men da jeg begyndte på bogen, blev jeg sådan set ret hurtigt fanget af handlingen, men også bogens opbygning. 

Bogen starter sådan set ud med nogle chatindlægs og hvad jeg mener er en form for nyhedsindslag om det her realityshow "USA`s Nye Paniac!" Og det fangede virkelig min nysgerrighed, og gjorde jeg blev lidt mere ivrig efter at læse videre. For jeg måtte vide hvad det gik ud på, hvem var alle de folk som snakkede om det, hvem hold med Paniac´s og hvem gjorde ikke. 

Igennem bogen følger vi for det meste Beccas synsvinkel, men vi får også lidt kapitler fra en anden, nemlig Dee, som jeg har læst mig frem til, er hovedpersonen i første bog. 

Min favorit at følge i den her bog, vil jeg helt klart sige var Becca, hun gjorde mig nysgerrig på en helt anden måde end Dee formåede. 

Becca er en speciel pige. Hun er ret kølig i sin udstråling, men samtidig er hun også under den kølige udstråling, sårbar og omsorgsfuld. Men hun er også en pige med ben i næsen, og så er hun utroligt stædig. Hendes stædighed må jeg nu også sige er med til flere gange at få hende i fedtefadet. 

Dee kommer jeg ikke så tæt på i denne del. Vi kommer tæt på hende, hendes oplevelser og følelser omkring sin tid på Alcatraz 2.0, men jeg følte som sådan ikke at jeg kom tæt på hende som person. Jeg ved ikke om det helt giver mening, men jeg følte hvert fald bare ikke jeg kom til at lærer hende rigtigt at kende på andre måder end som offeret fra Alcatraz. Men jeg må sige at det var bestemt også spændende at følge hende, og se hvad hun og hendes venner fandt på for at kunne hjælpe Becca.

Handlingen i bogen var helt klart det der fangede min nysgerrighed mest. Det her koncept med at folk bliver castet til det her nye realityshow, som skal forestille det her Alcatraz 2.0, bare uden de virkelige drab, var ret interessant. 

Specielt da man så finder ud af, at de falske drab nu ikke er så falske igen. 

Generelt var jeg var faktisk lidt skræmt af hvor troværdigt det på en eller anden måde virkede. Hvordan jeg kunne forestille mig nogle mennesker, ville være helt vilde med at se forbrydere blive straffet modbydeligt for deres synder på en måde som her. 

Jeg vil helt klart sige at forfatter McNeil har formået at opbygget en vild, nervepirrende og medrivende fortælling. 

Starten af bogen går både hurtigt, men også lidt langsomt. Becca får hurtigt at vide at hendes mor ikke lige var den hun troede, men så begynder det også at gå lidt langsommere op til hun bliver en del af showet. De sidste 100-150 sider var helt klart dem der var mest gang i. Dog vil jeg ikke sige at starten på noget tidspunkt blev kedelig, for jeg fornemmede lidt hele tiden under læsningen, at den rolige start ledte op til noget helt vildt. Og det må man sige, det gjorde den virkelig også. 

Sproget i bogen er dejligt let og superforståeligt. Der står en del på siderne, men det lette sprog, og den spændende handling gør at man nærmest bare flyver gennem teksten på ingen tid.

Forfatter McNeil bruger et levende billedsprog, og sparer bestemt ikke på sine detaljer. Gennem hele bogen, havde jeg let ved at forestille mig det hele som en lille film. Det var virkelig med til at trække op i stjerne. 

I løbet af bogen møder vi en del personer. Heldigvis vil jeg sige at de var nemme at holde styr på, og virkede alle ægte og fulde af liv. Ikke en eneste person i løbet af bogen formåede at falde i et med tapetet og blive kedelige. 

Mine yndlingspersoner i bogen var helt klart Becca og Lars. Jeg faldt for Lars med det samme da jeg blev introdukseret for ham. 

Så alt i alt vil jeg sige at dette var en fantastisk læseoplevelse. Jeg kan kun varmt anbefale bogen her til alle læsere, som elsker - spænding, mysterier, drabelige stunder og en medrivende handling - at give den en chance. 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.  

Anmeldelse: Throne of Glass #4 Del 1+2. - Skyggernes dronning & Lysets dronning.

Throne of Glass. 

Titel: Throne of glass #4, Del 1+2. - Skyggernes dronning & Lysets Dronning. 

Original titel: Throne of glass #4. - Queen of Shadows. 

Forfatter: Sarah J. Maas. 

Udgivet på dansk ved: Tellerup.

Udgivet på dansk den: 18/11-2020.

Antal sider: 415 & 473.

Antal stjerner: 5/5 & 5/5. 

Skyggernes dronning & Lysets dronning.

Aelin er vendt tilbage til Adarlan hvor hun opsøger sin tidligere arbejdsgiver, Arobynn, Snigmordernes Konge, i et forsøg på at redde sin fætter.

Chaol prøver stadig at redde Dorian, men det bliver fortsat sværere som tiden går. Dorian er nemlig nu i kongens magt og orker ikke længere at kæmpe imod.

Samtidig står Manon i en svær situation. Hertug Perrington har givet hende klare ordrer, men skal hun følge dem eller give efter for sin mavefornemmelse?

Da anmeldelsen her er af del 1 & 2, kan der måske forekomme mindre spoilers, men jeg har arbejdet hårdt på ikke at spoile noget vigtigt eller stort. 

Denne anmeldelse er af 2 bøger, nemlig Throne of Glass #4, Skyggernes dronning, og af Throne of Glass #5, Lysets dronning, som de hedder på dansk. 

Den engelske udgave er nemlig som jeg forstår det blevet delt op i 2 bøger da den er blevet oversat. Derfor anmelder jeg dem også kun som en bog. 

Da jeg begyndte på første del af bogen, skal jeg være ærligt og sige jeg ikke kunne huske vildt meget fra tredje bog. Det er længe siden jeg læste den, så de første mange sider i "Skyggernes dronning" brugte jeg på at komme ind i handlingen igen og huske lidt af alt det der er sket. 

Men så snart jeg begyndte at huske de glemte detaljer, fik jeg også nemmere ved at leve mig ind i universet. 

Aelin er kommet tilbage til Adarlan hvor hun i første omgang tager kontakt sin tidligere arbejdsgiver. For at kunne redde sin fætter, som er blevet taget til fange af kongen, må hun nemlig have hjælp. 

Chaol forlod glasslottet og har sluttet sig til oprørerne. Men da han forlod slottet, forlod han også prins Dorian, som nu er i knibe. Chaol prøver ihærdigt at redde ham, men det er ikke uden problemer, specielt når det virker til at Dorian har opgivet kampen. 

Manon står også i en svær situation nu, hun har fået nogle ordrer som hun ikke ønsker at følge. Men med pres fra Overheksen og Hertug Perrington, ved hun ikke helt hvad hun skal gøre. Skal hun følge ordrerne og gå imod sin mavefornemmelse, eller skal hun nægte?

I starten da jeg lige begyndte, og jeg fik lidt kapitler fra Manons synsvinkel, må jeg nok lidt indrømme jeg helt havde glemt alt om Jernheksene, men jo mere jeg fulgte hende, jo mere huskede jeg også. Faktisk blev hun lidt en af mine favorit vinkler at følge i de her 2 dele. Jeg var virkelig nysgerrig på både hende, hendes slags og hvordan hun egentlig ville reagere på de her ordre hun har fået.

Min favorit vinkel i begge de her to dele vil jeg dog sige var Aelin. Der er bare noget specielt over at følge hende synes jeg. For selvom vi er med hende, og følger hende, så får vi ikke alle informationerne med det samme. Vi ved ikke alt hvad hun planlægger, og meget kommer som overraskelser, hvilket jeg elskede.

Vi følger jo også stadig Chaol's vinkler, og jeg må faktisk sige at jeg bliver mindre og mindre fan af ham. I starten da Aelin kommer tilbage, er han faktisk bare rigtig ubehagelig over for hende, og der mistede han lidt af min respekt. Dog skal det siges han vandt lidt af den tilbage jo længere ind i del 2 vi kom. Han kom mere til fornuft, og han indså også hvor dårlig hans opførsel var. 

Generelt følger vi en del vinkler i bøgerne, men jeg følte faktisk overraskende nok aldrig at det blev overvældende. Det var med til at gøre læsningen så meget mere spændende, specielt i del 1. 

Jeg vil sige at del 1, var meget planlægning. Jeg havde lidt en fornemmelse af at der ville ske noget stort, at den lagde op til noget vildt i del 2. Lidt ligesom man siger "stilhed før stormen" sådan følte jeg lidt det var med del 1. 

I del 2, sker der noget mere. Der kom gang i handlingen, og nogle af alle de her planer der bliver lavet i del 1, bliver udført. Der er hvert fald ikke lige så mange pauser i del 2, hvor man kan stoppe op og tænke over hvad der nu vil ske, for der var konstant gang i handlingen. 

Men det blev aldrig voldsomt, det følte jeg hvert fald ikke. Jeg tror lidt det var fordi jeg bare havde ventet på alt den handling i løbet af del 1, at jeg ikke følte det. 

En ting jeg dog var mest spændt på i del 2, var egentlig hvordan hun ville få sat magien fri, og om hvor besværligt det ville blive.

Jeg vil sige at forfatteren fortsat er fantastisk til at beskrive alt der sker undervejs med masser detaljer, så det er nemt at forestille sig alt der sker undervejs. 

I løbet af bogen møder vi jo både nye og gamle karakterer, og jeg vil sige at det stadig er nemt og overskueligt at holde styr på dem alle. 

De gamle var det selvfølgelig fantastisk at få et gensyn med, og jeg glæder mig selvfølgelig til igen at følge dem i de kommende bøger. 

Men så var der fx den nye synsvinkel, Elide. Jeg mener ikke vi fik nogle kapitler fra hende i tredje bog (jeg kan stadig ikke huske alt tydeligt) Og jeg synes faktisk det var forfriskende at få en andens synsvinkel nær Jernheksene. Jeg kunne godt lide Elide, hun virkede stædig, men også usikker. Vigtigst af alt virkede hun ægte, og faldt aldrig et med tapetet og blev kedelig af følge. Så jeg vil også sige at forfatteren er fortsat dygtig til at give sine karakterer liv og relevante roller for handlingen. 

Men alt i alt vil jeg sige at dette var en fantastisk og velskrevet fortsætte til en fantastisk serie, og jeg kan stadig kun varmt anbefale alle fantasy elskere at give den en chance. 

Anmeldereksemplar: Mari Licas #1. - Valiendrias Skjulte Lys.

Mari Licas. 

Titel: Mari Licas #1. - Valiendrias Skjulte Lys.

Forfatter: M. E. Elberg. 

Forlaget: Books on Demand.

Udgivet: 23/07-2021. 

Antal sider: 281. 

Antal stjerner: 3,5/5.

Bogen er modtaget af forfatteren, 

så mange tak til hende! 

Valiendrias Skjulte Lys. 

På øen Jorma lever guderne og menneskene hver for sig. Dog har guderne i århundreder hjulpet menneskene. Men en skæbnesvanger nat, da gudernes rige, Tixratasia, angribes, må de to unge guder, Valiefic og Miendria, søge tilflugt i en af menneskenes landsbyer. Det lægger kimen til denne historie.

Ingen kan spå en tulipan der er blå
Men ikke desto mindre den alt ka formå
Med troen på dig selv ka du ik gå i stå
Sigt mod himlen og du alt vil opnå

Det er ikke altid så ligetil at finde troen på eller acceptere sig selv. I hvert fald ikke, hvis man spørger Mari. Hun har hele sit liv kæmpet med en indre rastløshed og følelsen af at være anderledes. Hun keder sig i sit arbejde på borgen sammen med Valiendrias andre kvinder og er misundelig på de unge mænd, der træner til at blive krigere. Da hun fylder 25 år, melder hun sig til de årlige tests, som vil vise om hun har, hvad der skal til for at blive kriger. Ingen kvinde har før meldt sig, men Mari trodser normen. Hun vil gerne være rigets beskytter. Men knap er testene i gang, før ukendte kræfter spiller ind. Snart trues hele rigets overlevelse.

"Valiendrias skjulte lys" Var ikke en bog jeg rigtigt havde hørt så meget om da jeg begyndte på den, samtidig kunne jeg se at dette også er forfatterens debut på, så jeg var ret spændt på hvordan den ville være.

Jeg havde ikke de høje forventninger til den, men den lød spændende, og det var den bestemt også. 

Da jeg begyndte på bogen her, var jeg lidt forvirret i starten, og må egentlig lidt indrømme at nu hvor jeg skriver anmeldelsen, er jeg stadig ikke helt sikker på hvad det første "kapitel" var for noget. Men jeg vil gå ud fra det var en hurtig fortælling om hvordan guderne engang tæt arbejdede sammen med menneskerne, og hvad der skete op til det sted vi følger Mari og de andre. Eller bare en fortælling om Øen Jorma, jeg er lidt i tvivl. 

Men altså, da vi kom forbi det kapitel og vores prologer, begynder vi rigtigt at følge Mari, og det var der min interesse rigtigt begyndte at blive vakt. 

Jeg kunne som sådan godt lide Mari, men jeg må da også indrømme at hun til tider bare irriterede mig. Men jeg vil sige det var med til at gøre hende det mere ægte. Mari er en sød og omsorgsfuld person, men hun er også bare utroligt usikker på sig selv, specielt i starten. Hun nævnte nærmest hele tiden at hun ikke var som de andre piger, og det var der usikkerheden kom i spil. For selv om hun udadtil virkede som om det var fint og hun havde forliget sig med det, var hun jo stadig ikke glad for det. Hun ville jo gerne være som de andre, og hvem vil egentlig ikke det? 

Når hun irriterede mig, var det fordi hun simpelhent til tider ikke kunne se andet end sine egne problemer. Lige så opmærksom og omsorgsfuld hun kunne være, lige så blind var hun også til tider. 

I løbet af bogen følger vi også andre synsvinkler. Den anden var bl.a. Lucai. En sød fyr, men meget mere følte jeg nu heller ikke jeg kunne sige om ham. Jeg følte ikke helt vi kom så tæt på ham, som vi gjorde med Mari. Det er egentlig lidt det samme med de andre synsvinkler vi følger i bogen. 

Handlingen var nok det jeg synes var bedst ved bogen. Jeg kunne godt lide at høre om guderne, deres bånd med menneskerne, og den her kamp de kommer ud i. Samtidig synes jeg også det var virkelig spændende at følge Mari i hendes hverdag, og se hvordan det hele bliver vendt på hovedet da nogle detaljer om hendes fortid bliver afsløret. 

Jeg vil helt klart sige at forfatteren har været god til at skabe en spændende og til tider ret uforudsigelig handling, der helt bestemt gjorde det svære at slippe bogen når man først kom i gang. 

En detalje jeg også godt kunne lide ved bogen, var det her med at Mari ikke bare let kommer til sine kræfter, og bare håndtere dem perfekt med det samme. Det gjorde at der var plads til udvikling og fremskridt i hendes kampe. 

Jeg synes også det var vildt spændende at høre om guderne, deres verden og deres opvækst. Høre om hvordan de levede og hvordan de engang havde været tættere med menneskerne. Der var mange interessante detaljer om dem, og de var helt sikkert også med til at jeg slugte bogen så meget hurtigere, for jeg måtte bare vide mere. 

Sproget i bogen var dejligt let, og jeg vil sige at selv den mindre trænede læser kan følge med her. 

Derimod vil jeg sige at handlingen godt kunne virke lidt forhastet til tider. Jeg følte måske godt bogen kunne have været 100 sider længere. Uden at spoile for meget kan jeg jo fortælle at Mari, Lucai og de andre kommer til at skulle kæmpe for livet, og træne. Jeg kunne godt have brugt at træningsforløbet, samt planlægningen op til kampen havde været længere, det var den bedste del, men også den del jeg følte var forhastet. 

Igennem bogen får vi i starten også nogle minder fra da Mari var yngre, og der kunne jeg godt havde brugt en tydeligere markering på, når det var et minde. For jeg sad desværre bare med en del forvirring over hvad der skete når vi fik de minder, om det var fortid eller nutid. 

Men når det er sagt, vil jeg bestemt også pointere at jeg synes det var en spændende bog, og helt bestemt også en god bog. Den kunne nok bare godt have brugt lidt mere arbejde før udgivelsen. 

Igennem bogen møder vi en del personer, og jeg kom til at synes ret godt om de fleste. Men jeg følte bare ikke vi kom helt tæt nok på dem. Den jeg kom tættest på igennem hele bogen, var Mari og det også hende, jeg føler jeg kender bedst efter at have læst bogen. Igen kunne jeg godt bruge en tydeligere markering på hvem man følger, for til tider sprang det ret hurtigt i hvem man følger i kapitlerne. 

Men alt i alt, vil jeg sige at trods jeg har nævnt en del ting jeg godt kunne have set lidt mere arbejde på, så er det en helt okay bog, og jeg kan varmt anbefale fantasy elskere at give den en chance. 

Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Overraskelses bog / Anmeldereksemplar: Arias fortælling bind #2. - Synet.

Arias fortælling. 

Titel: Arias fortælling bind #2. - Synet.

Forfatter: Ida Søby Fogh. 

Forlaget: Facet. 

Udgivet: 03/09-2021. 

Antal sider: 352. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget som overraskelse af forlaget og forfatteren,

så mange tak til dem! 

Synet.

På Inderkredsens befaling tager Aria fra Æbletoften til evneakademiet. Her må ingen vide, at hun er halvblods, også Des Terra-artefaktet skal skjules. Aria er bagud med træningen, og hendes hemmeligheder begrænser, hvad hun kan få af hjælp.

Da hun og Thais finder ud af, at Sully er havnet i store problemer, begynder en farefuld færd tilbage til Den Hvide By, Regiusregimet og gamle bekendte. En færd Aria må overleve, hvis hun vil tættere på sandheden om sig selv, sine rødder og hvad hun søger.

Så har jeg også fået læst andet bind i denne spændende serie om Aria. 

Efter første bind, havde jeg alligevel fået bygget en del forventninger op til fortsættelsen. Jeg håbede på noget mere karakterudvikling, noget mere spænding og nogle flere svar på hvad der foregik i Den Hvide By, efter Aria forlod stedet. 

Heldigvis levede bogen her op til alle mine forventninger, og sluttede med noget af en cliffhanger der gør jeg utålmodigt venter på tredje og sidste bind nu. 

Da jeg begyndte på denne bog, var det ikke så lang tid siden jeg forlod Aria og universet, derfor følte jeg altså at se var nemt endnu engang at læne sig tilbage og følge Aria på sidelinjen. 

Jeg var jo kommet til at synes meget bedre om Aria i bind 1 da jeg først kom rigtigt ind på livet af hende, og så flere sider af hende. I denne del må jeg dog sige at jeg kom til at synes endnu mere om hende igen. 

Aria er stadig stædig, frembrusende og spørgende, men hun tænker sig også mere om før hun handler nu. Hun er ligesom blevet en smule mere moden, men på et plan hvor der stadig er masser plads til videre karakterudvikling i det næste bind. 

Jeg kunne nu dog godt lide den udvikling hun kom ud for i bind 2. Hun blev mere overvejende, hun tænkte mere over hvad hun gjorde, men hun er stadig et barn, og hun handler stadig til tider før hun tænker. Men hun er blevet bedre til at tage sine kampe med omhu. 

Aria er jo nu blevet sendt til evneakademiet hvor hun skal træne sine evner som hvisker. Men hun er ikke sikker på hun er hvisker, og det skaber en del tvivl og komplikationer. Samtidig skal hun også formå at holde det hemmeligt at hun kun er halvblods, men også er i besiddelse af et Des Terra-artefakt. Det ikke altid helt nemt, men hun klarer den ret godt efter min mening. 

Starten af bogen er sådan set meget rolig. Vi ser hende i de nye omgivelser, ser hende falde til og få venner, samt træne sine evner, men ikke altid med stort held. Det var nu meget rart, men man kunne også godt fornemme noget stort var undervejs, og det var den del der fangede mig mest. 

Nær slutningen kommer der virkelig gang i spændingen, og den del holdt mig specielt fanget, jeg måtte bare vide mere om hvad der ville ske for Aria, Thais, Sully og alle de andre. 

Jeg vil sige at forfatteren har formået at få den rolige start, og vilde slutning til at passe supergodt sammen på en måde hvor bogen bare bliver den smule bedre. Der var en rolig start der gav pusterum, og en vild slutning der fanger læseren, og gør at man bare higer efter en fortsættelse mere, og svar på alle ens spørgsmål. 

Så jeg vil sige at Ida Søby Fogh har klaret sig godt med sin "svære" 2'er, og jeg er meget spændt på hvad hun har i ærmet til os med det tredje og sidste bind. Men jeg er også lidt trist over det allerede er slut, for jeg vil bare gerne have så meget mere af Aria og universet. 

Sproget er endnu engang letlæselig og nemt at leve sig ind i. Teksten er slugt på ingen tid, og jeg vil sige den ville være fantastisk for selv den mindre trænede læser. Den kunne måske være supergod som træning, både på grund af det lette sprog, men også på grund af spændingen der gør læsningen så meget bedre. 

I denne del møder vi også en del nye, men endnu engang var de lette at holde styr på, og blev aldrig kedelige. Forfatteren har altså endnu engang formået at gøre sine bipersoner spændende og fulde af liv, både dem jeg kunne lide, og dem jeg måske ikke var så stor fan af. 

Alt i alt vil jeg sige at dette var en velskrevet og medrivende fortsættelse, og jeg kan kun varmt anbefale den til alle læsere der igen, elsker fantasy, middelalder, magi og spænding. Og så håber jeg selvfølgelig den vil falde i lige så god smag ved jer, som den gjorde ved mig. 

Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren som overraskelse til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.