søndag den 19. september 2021

Anmeldereksemplar: Dengang vi troede på havfruer.

Havfruer.

Titel: Dengang vi troede på havfruer.

Original titel: When We Believed in Mermaids. 

Forfatter: Barbara O´Neal. 

Udgivet på dansk ved: Forlaget Turbulenz. 

Udgivet på dansk den: 02/08-2021. 

Antal sider: 397. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Dengang vi troede på havfruer.

Kits søster har været død i femten år, da Kit en dag ser hende i nyhederne på tv. Hendes søster, Josie, døde i et terrorangreb, men bag journalisten på tv-skærmen får Kit et kort glimt af en kvinde, der ligner søsteren på en prik. Ligheden er så slående, at også Kits mor er rystet, og Kit beslutter sig for at rejse til New Zealand, i håb om at Josie stadig er i live. 

I sin søgen efter søsteren må hun se fortiden i øjnene, og hun konfronteres med de mørke hemmeligheder, som har stået mellem hende og hendes søster siden deres barndom. 



"Dengang vi troede på havfruer" Er en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med. Både fordi den lød spændende, men også fordi at det er den første bog jeg læser af denne forfatter. 
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente af den, men jeg kan fortælle at var vild med den, og jeg helt bestemt gerne vil læse mere af forfatteren en dag! 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg hurtigt fanget og jeg fik også svært ved at lægge bogen fra mig i første omgang. 
Handlingen startede sådan set ret hurtigt ud. Vi ser Kit da hun opdager sin søster i den her nyhedsudsendelse, og kort efter med indflydelse fra sin mor tager hun til New Zealand for at finde sin søster som ellers skulle være død 15 år tidligere. 
Men efter at hun kommer til New Zealand synes jeg ellers bare det begyndte at trække lidt ud. Hun blev ved med at udskyde det at finde sin søster, og det irriterede mig på en måde. Det var desværre med til at jeg følte bogen virkede en smule langtrukken til tider. 
Igennem bogen følger vi to synsvinkler, men jeg vil kun gå ind på Kits her i anmeldelsen, da jeg ikke vil spoile for meget af bogen for andre.
Jeg kunne sådan set godt lide at følge Kit. Hun er en stærk kvinde, stædig og fornuftig. Men hun er også stille, indadvendt og tilbageholdende, og det undrede mig i starten. Hun gjorde mig nysgerrig. 
Igennem bogen skifter vi faktisk mellem nutiden og fortiden. Vi får en masse mindre fra Kit og hendes søsters barndom. Vi kommer tættere på dem, og får et bedre indblik og hvordan de hver især er blevet dem de er. 
Jeg vil helt klart sige at jeg forstod virkelig hvordan Kit var endt med at blive så indadvendt og stille. De havde ikke haft den bedste barndom, og ærligtalt skar det virkelig i mit hjerte hver gang jeg var i fortiden med dem. 
Det var egentlig nok også den del af bogen der fangede mig mest. Selvom det var hjerteskærende mindre, og hændelser ingen børn bør komme ud for, var de spændende og god skrevet. Det gav bogen noget mere kant, og en bedre forståelse for hvorfor Kits søster handlede som hun gjorde 15 år tidligere. 

Sproget i bogen var let og forståeligt. Der står en del tekst på siderne, men den spændende handling gjorde at jeg bare fløj igennem teksten på ingen tid. 
Som sagt er dette den første bog jeg læser af forfatteren Barbara, så jeg var egentlig ret spændt på hvordan hendes skrivestil var. Jeg faldt ret hurtigt for den, for den var ærlig, lige på og barsk. Intet blev pakket ind, og hun brugte et detaljeret billedsprog der gjorde det let at forestille sig alt der skete. 
Jeg vil sige at det var helt klart med til at gøre læsningen meget mere livagtig og medrivende. 
Igennem bogen møder vi ikke vildt mange personer ud over Kit og få personer i omgangskredsen. 
Alle vi stødte på undervejs var fyldige og virkede så levende. 
Barbara O´Neal er fantastisk til at give alle sine karakterer, hovedpersoner og bipersoner, masser liv. Ikke en eneste virkede kedelige eller tørre. De formåede alle at vække min interesse. 
Jeg vil sige at dette var en virkelig spændende bog, og hvis jeg ikke havde følt den var lidt langtrukken til tider, så havde den også fået 5 stjerner. Men den mistede mig et par gange undervejs, og derfor kan jeg kun give den 4 stjerner. 
Men med det sagt vil jeg runde af, og anbefale bogen her til alle læsere der elsker - spænding, drama og mystik - at give den en chance! Og så håber jeg i vil nyde bogen lige så meget som jeg gjorde! 







Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar