onsdag den 24. marts 2021

Anmeldereksemplar: En enkelt lille ting.

Beth & Chase. 

Titel: En enkelt lille ting. 

Original titel: One Small Thing. 

Forfatter: Erin Watt. 

Udgivet på dansk ved: Flamingo. 

Udgivet på dansk den: 11/02-2021. 

Antal sider: 314. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

En enkelt lille ting. 

Deres hemmelighed kan ødelægge alt …

Da Beths søster dør i et trafikuheld, bliver Beths liv ændret for altid. Tre år senere har den 17-årige Beth fået nok af at blive holdt i stram snor af sine overbeskyttende forældre. 
En aften trodser hun dem og tager til en fest, hvor hun møder den søde fyr Chase. 
De tilbringer natten sammen, og for første gang i hendes liv, er der én lille oplevelse, Beth kan have for sig selv.

Men hendes hemmelighed viser sig at være langt større, end hun havde forestillet sig, da hun opdager, at Chase var føreren af den bil, der ramte Beths søster, den skæbnesvangre aften. 
Chase har kæmpet med skyldfølelsen lige siden, og da det går op for ham, hvem Beth er, gør han alt, hvad han kan for at undgå hende. 
Alligevel er det umuligt for dem begge at modstå den tiltrækning, der vokser mellem dem. 
Men selv hvis Beth ville kunne tilgive Chase, har deres kærlighed overhovedet en fremtid, når alle omkring dem er uforsonlige og fordømmende?


Jeg var ret spændt på at gå i gang med bogen her, for det er jo ingen hemmelighed at jeg har været ret vild med Erin Watts tidligere bøger. Bogen her fald helt bestemt også i god jord ved mig, dog vil jeg lige sige at det er ikke den bedste bog jeg har læst fra de to forfattere bag navnet Erin Watt. Men den var helt bestemt fangende, og jeg vil glæde mig til at genlæse den en dag. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg sådan set ret hurtigt fanget af hvad der skete omkring Beth, men også bare generelt af Beths personlighed. 
Jeg kunne rigtig godt lige Beth, men hun irriterede mig dog også til tider. Det meste af tiden var hun sød og opmærksom, men meget af tiden var hun også ret umoden og selvoptaget. 
Men jeg vil nu også sige det passede godt med at hun jo kun er 17 år og altså stadig teenager, og de kan jo til tider godt være ret umodne... Dog vil jeg også sige at gennem hele bogen går Beth langsomt gennem en udvikling, og begyndte faktisk at blive lidt mere voksen, og se mere modent på situationerne. 
Det er 3 år siden Beths søster døde da vi møder hende, og nu er hun altså ved at få nok af hendes forældres konstante behov for at overvåge hende og styre hende med deres stramme regler. Så en aften før ferien slutter og hun skal tilbage på skolebænken, beslutter hun sig for at hun vil tage til en fest som hendes forældre intet kender til, og der møder hun Chase. 
Chase er den her mystiske og lækre fyr som tiltrækker Beths opmærksomhed, og de ender faktisk også med at tilbringe natten sammen. 
Men hvad Beth ikke ved er at Chase var skyld i hendes søsters død, og Chase vidste ikke det var Bets søster han havde dræbt i ulykken. 
Det skaber selvfølgelig en masse problemer da de finder ud af den information, og de beslutter sig for at holde sig fra hinanden, men det er ikke helt så let som de tror. 
Jeg synes handlingen i bogen her var super interessant! Jeg kunne rigtig godt lide det her med at Beth er så tilgivende, hun føler inden had eller hævnlyst over hvad Chase har gjort, nemlig fordi det jo egentlig bare var et uheld. Han gjorde det ikke med vilje, og det er hvad hun holder fast i. 
Jeg var altså bare rigtig vild med en her tilgivelse der bliver lagt så stor vægt på gennem hele bogen. 
Generelt sker der ikke vildt meget gennem bogen, men der er også det her familiebånd som virkelig hænger i en tyng tråd. For jo mere Beths forældre strammer reglerne, jo mere trækker hun sig fra dem. Personligt ville jeg nok have strittet lige så meget imod som Beth hvis mine forældre konstant var ovre mig, tjekkede mine beskeder og handlede på mine vegne, så jeg forstod Beth. 

Sproget i bogen er som altid dejligt let, som jeg nu altid oplever i Erins bøger. Der står en del på siderne, men jeg vil sige det lette sprog og den spændende handling gjorde op for den store mængde tekst og gør man bare kommer lettere gennem teksten. Jeg følte hvert fald ikke det tog mig særligt lang tid at læse bogen. 
I løbet af bogen møder vi en del personer, og som altid er Erin super god til at få folk til at træde frem og virke relevante for historien, men også bare som ægte personer. 
Der var et par personer jeg dog bare ikke brød mig om, men jeg ville dog ikke have ønsket dem anderledes, for de gjorde altså bare noget for fortællingen. 
Jeg brød mig fx slet ikke om Jeff, der var noget ved hans personlighed der med det samme gjorde mig mistænksom omkring ham. Han var egentlig også bare lidt af en røv over for Beth, og utroligt kommanderende. 
Der var dog en detalje ved bogen her som skuffede mig lidt, og det er at vi faktisk kun følger Beths synsvinkel på hele sagen. vi får aldrig kapitler fra Chase trods det hele også handler en del om ham. Og det synes jeg var lidt trist for jeg tror det ville have gjort fortællingen så meget bedre hvis han også havde fået lidt kapitler. 
Men alt i alt vil jeg sige at dette var en virkelig god, medrivende og spændende bog, og jeg elskede virkelig den her forbudte kærlighed mellem Beth og Chase, det gjorde lige det hele lidt mere saftigt. 
Så jeg kan kun varmt anbefale jer læsere der elskede Erin Watts tidligere værker, at give denne her en chance.



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar