søndag den 5. december 2021

Tbr December. - 2021.

  Tbr for December måned.

Så er det blevet December, og det betyder selvfølgelig, at det er tid til en ny tbr. 
December regner jeg stærkt med bliver en god læsemåned. 
Den 17 december aflevere jeg min store danskopgave, og går på juleferie. 
Det betyder altså at jeg får et par uger, hvor jeg bare kan give den gas med læsningen, og få indhentet lidt af alt det forsømte.
De sidste par måneder har været sløve, når det gælder læsningen. 
I november nåede jeg ikke engang at få læst min tbr færdig, og det er jeg lidt øv over, men det var også en stresset måned. 
Derfor ryger den manglende bog altså med over på min december tbr! 
Jeg har udvalgt 5 bøger, hvor 2 af dem er julebøger. 
Jeg satser på at komme igennem de 2 julebøger i første omgang, så jeg kan få delt nogle juleanmeldelser med jer, og måske give jer lidt anbefalinger med julestemning! 

Men nu til min tbr! 




  1. Havestue med søudsigt. Skrevet af Hanna Blixt. - Anmeldereksemplar. - Jeg er allerede godt i gang med bogen her, som sådan set også er den bog jeg ikke nåede at læse færdig i november. Lige nu virker den helt okay, jeg er dog ikke synderligt vild med Claes, men Nora er jeg ret vild med. OI fik i sidste tbr lidt fra bagsideteksten, det får i også nu. - Da Nora opdager, at hendes kæreste gennem flere år er hendes utro, flygter hun fra deres luksuriøse lejlighed i Stockholm til Leksand og lejer en lille gammel hytte, der ikke engang har strøm. Det fikser naboen i blærerøvsbygningen dog, og elektriciteten mellem de to begynder samtidigt at gnistre. De får sværere og sværere ved at holde sig fra hinanden, men føler begge at deres personlige bagage ville være i vejen for et forhold. - 
  2. Jeg ønsker mig kun sig. Skrevet af Joanna Bolouri. - Anmeldereksemplar. - Bogen her er jeg meget spændt på. Jeg husker faktisk at Joanna Bolouris bog "Hjem til jul" var den første bog jeg læste ved forlaget, og knus elskede! Så jeg er meget spændt på om bogen, nu kan leve op til forventningerne. - Nick er jurist og lige blevet arbejdsløs. Han er desperat og har svært ved at opretholde sin livsstil med en krævende kæreste, der gerne vil på ferie til Marbella. Han er nødt til at finde et arbejde. Til sidst bider han i det sure æble og siger ja til at være julemand i det lokale storcenter, selv om det slet ikke passer til det billede, han har af sig selv. Nedturen er komplet, da han bliver droppet af kæresten. - 
  3. Jeg er fantastisk! Skrevet af Fiona Gibson. - Anmeldereksemplar. - Jeg har hørt en del godt om bogen her, så jeg  er meget spændt på at gå i gang med den! Jeg har efterhånden også haft den liggende i en måneds tid, så nu er det altså på tide, at den bliver læst! - Viv har masser at se til. Hendes syvårige datter er fuld af ideer og kreativitet, der tager tid, og hendes chef på arbejdet har en bunke forslag til intetsigende opgaver, Viv skal tage sig af. Overgangsalderens symptomer gør det ikke nemmere at løbe stærkt, og faktisk har Viv så meget at se til, at det kan være svært for hende overhovedet at få et øjeblik for sig selv. - 
  4. Pigen fra Månehøjen #1, Blåhjerte. Skrevet af Lene Krog. - Anmeldereksemplar. - Denne fortsættelse har jeg ventet længe og spændt på! De eneste grunde til jeg endnu ikke har læst den er, at tiden har været knap, og at jeg er ked af allerede, at skulle slippe dette fantastiske univers Lene har skabt, men nu er det snart tid, og jeg er meget spændt! - Bragimark er reddet fra undergang, men med Egan Blåhjerte på fri fod, er Freya overbevist om, at den skæbne, som gudinderne forsøgte at forhindre, endnu truer. Frustreret over, at omgivelserne ikke ser samme farer, sætter Freya sig for at afsløre Egans sande natur.Hidtil ukendte marlingeevner rammer almindelige bragier, og mens Merian kæmper med uforklarlige minder, føler hun sig sært draget mod blåhjertesværdene, hvis magiske egenskaber hun begynder at tro på. - 
  5. Experimentet #1, De andre. Skrevet af Susanne Aalling Ovesen. - Købt selv. - Bogen her, har jeg længe haft mine øjne på, men bare ikke fået læst. Til fantasyfestivalen 2021, mødte jeg dog forfatteren, og blev helt overbevist om at jeg måtte bare have første bog, og med en aftale om anmeldelser, fik jeg også anden bog med mig hjem. Så jeg er spændt, for den lyder bestemt interessant! - Sophia er lige blevet student, men hun har ikke lyst til at fejre det. Sophia har nogle specielle evner, der gør, at hun har det bedst, når hun er alene i forældrenes sommerhus ved Blåvand. Hvad hun ikke ved er, at der er en grund til, at hun er så anderledes i forhold til alle andre, hun kender. Nogen eller noget holder øje med hende, og en dag hun går en tur i skoven, bliver hun angrebet af et mystisk væsen. - 



Dette er så denne måneds tbr! Den er fuld af bøger jeg har ventet spændt på at læse. 
Som altid vil jeg også lytte til en masse lydbøger. Lige for tiden er jeg ved at lytte til bøgerne "The morganville vampires" og er helt opslugt af dem, snart må jeg dog skifte til den engelske udgave, for det er vidst kun til og med bog 9 der er oversat... Det en fantastisk serie, så det virkelig trist de sidste bøger ikke er oversatte. 
Hvad skal i læse i december? Måske nogle julebøger? 





Tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Susanne Aalling Ovesen: Forfatterens Facebook side.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar