Tbr for Januar måned.
Nu skriver vi 2023, vi er gået ind i et nyt år og en ny måned, derfor er det selvfølgelig også blevet tid til en ny tbr!
Men udover det, så skal der også sættes et nyt læsemål for det nye år. Jeg går med det sikre valg igen, og siger 100 bøger. Egentlig ville jeg gerne udfordre mig selv lidt, men jeg ved dette bliver en udfordrende år når det gælder min uddannelse.
Jeg skal til sommer til mindst 6 eksamener, og så til august starter jeg på mit tredje og sidste år på HF, hvilket betyder jeg til jul også skal igang med min SSO.
Der er altså en del på skolefronten der kommer til, at optage meget af min tid.
Med det sagt, vil jeg selvfølgelig fortsat prioritere at få læst lidt her og der. Derfor vil mine opdateringer her på bloggen også være lidt ustabile den kommende tid, men i kan jo altid følge med inde på instagram for regelmæssige opdateringer på læsningen og andet. - Benedictes_bogverden
Men nu til det indlægget virkelig handler om! Nemlig min tbr.
- Dragernes Æra #3, Dragedronningen. Skrevet af C. G. Valentin. - Et anmeldereksemplar. - Så er det endelig blevet tid til, at få læst den sidste bog denne spændende serie! Jeg er virkelig spændt, men også lidt trist over det allerede er slutningen på serien. Jeg har allerede hørt en del godt, som virkelig har sat mine forventninger op! Men tvivler ikke på, at den nok skal leve op til dem. - Sarina gør sig klar til at rejse gennem portalen med sine drager og dragefolket. Ingen ved med sikkerhed, hvad der venter dem på den anden side, men én ting er sikkert:
Intet er som forventet på den anden side. Tiden er knap.
Modstandsgruppen mobiliserer sig og gør alt, hvad der står i deres magt, for at stoppe Sarinas rejse. Ifølge dem er det bedst, at Novahr Orbîs ikke blander sig i den anden verdens tilstand.
Da modstandsgruppen stiller sig i vejen i et afgørende øjeblik, må Sarina endnu en gang kæmpe for sit folk og for at opfylde profetien.
Alt imens nager tvivlen Rådsdamerne og Queridor. For at forstå fremtiden, ser de sig nødsaget til at vende blikket mod fortiden.
Er skæbnen mejslet i sten, eller er den foranderlig? - Dragesten #3, Gnist. Skrevet af Ry Kristensen. - Et anmeldereksemplar. - Dette er endnu en serie jeg skal til og afslutte, for så vidt jeg kunne læse mig til, er dette den sidste bog i serien om Le og Mark. Jeg er meget spændt på hvordan det hele ender, når nu Mark, Le og nogle af de andre dragemennesker har slået sig sammen med Wicca klanen! - I hovedstaden Gnist begynder Noks endelige plan om at udrydde dragerne at tage form. Et nyt hemmeligt våben vil blive afgørende for hans succes. Familien Dragehjerte må dele sig for at tilgodese alles ønsker. Mark vil til Gnist for at finde Jim. Le vil til Søby for at angribe en fabrik, der laver de dødsensfarlige spydbuer. Hendes had mod heksene ligger stadig dybt i hende, og det får alvorlige konsekvenser, ikke kun for hende selv. På den anden side af Tågebjergene er Ivan og de andre dragemennesker omringet af heksene og Noks tropper. Utålmodighed og vrede påvirker alle Ivans beslutninger, for han er overbevist om at alle deres ulykker er Kris’ skyld.
- Vingårdens vilde blomster. Skrevet af Jen Devon. - Et anmeldereksemplar. - Jeg har haft denne bog liggende en månedstid nu, og jeg har hørt lidt forskelligt godt om den, så jeg glæder mig til at læse den. Synes også efterhånden det tid til lidt realisme og romance! Og det at den også bare lyder interessant, gør at jeg glæder mig meget til at komme igang med den. - Rowan McKinnon tror ikke på kærligheden. Hun har nok at gøre med at færdiggøre sin ph. d. i botanik og lejlighedsvise engangsknald. Med både en usikker barndom med en omsorgssvigtende mor og en manipulerende eksforlovet har hun helt og holdent afskrevet eksistensen af ægte kærlighed og har i stedet fundet et hjem i sine to nære veninder. Men da hendes akademiske karriere kører af sporet, tilbydes hun muligheden for at genoprette en vingård i Pennsylvania. Hun kaster sig ud i arbejdet med at give vinmarkerne fornyet liv. Hendes udfordring bliver dog ikke det botaniske arbejde, men derimod en hvis Harrison Brady – og hans familie. For i familien Brady ser Rowan det, hun aldrig selv er blevet forundt: En lykkelig og kærlig familie.
Det er Harrys forældre, der har købt den gamle vingård, og Harry rejser til Pennsylvania for at hjælpe dem med istandsættelsen. Egentlig er Harry næsten færdiguddannet som læge, men efter han under traumatiske omstændigheder mistede en patient, er han endt i et dybt, sort hul. Harry er godt klar over, at hans familie beder ham hjælpe med istandsættelsen for at få ham ud af sit tungsind, men han tror ikke rigtigt på det. Da han ankommer til vingården og møder Rowan, ser han dog alligevel et lys for enden af tunnelen. - Atlas Six #1, Initiativet. Skrevet af Olive Blake. - Et anmeldereksemplar. - For kort tid siden hørte jeg en del godt om bogen her, men troede faktisk kun den var på engelsk, så da jeg opdagede at den rent faktisk fornyeligt udkom på dansk, vidste jeg med det samme at den snart skulle læses! Så da forlaget sagde ja til at sende et eksemplar, var jeg helt oppe og køre over det. Det lyder nemlig som en nervepirrende og spændende bog, og jeg kan slet ikke vente med at begynde på den! - Det Alexandrinske Selskab er en berygtet, ældgammel orden, og i den sidder verdens mest magtfulde magikere, der har svoret at beskytte antikkens hemmeligheder. Selskabets medlemmer er sikret uendelig rigdom, magt og prestige, og kun hvert tiende år kommer nye magikere i betragtning. Men kun fem af de seks kandidater går levende derfra.
Ærkerivalerne Libby Rhodes og Nico de Varone kan kontrollere den fysiske verden, men ikke den ild, der brænder imellem dem; Reina Mori betvinger naturen og taler selve livets sprog; Parisa Kamali er tankelæser og mestrer forførelsens kunst; Tristan Caine er søn af en mafiaboss og besidder evnen til at læse universets hemmeligheder; og Callum Nova er en smuk, arrogant og velstående manipulator, som har magten til at forårsage jordens undergang. Kandidaterne rekrutteres af den mystiske Atlas Blakely, som meddeler, at kun fem vil få optag, mens én vil blive elimineret, og alle seks kandidater må hver især kæmpe for egen overlevelse. - Amari #2, Amari og det magiske spil. Skrevet af B. B. Alston. - Et anmeldereksemplar. - I december fik jeg læst den første bog i serien, og jeg var vild med den! Den var magisk, spændende og medrivende. Amari er en skøn tøs, og jeg nød virkelig at følge hende, i håbet om at finde sin forsvundet storebror. Nu skal anden bog snart læses, og jeg har høje forventninger efter den vilde etter! - Amari har kæmpet sig til en plads på skolen for overnaturlige hændelser. Her lærer hun alt om at begå sig blandt mystiske væsener og holde fred i verden. Men hun finder også ud af, at hun selv er et af disse 'mystiske væsener', som de andre elever ser skævt til. Amari er nemlig begavet med en enorm magisk kraft, som mange gerne vil have fingrene i. Amari selv prøver bare at passe sin syge bror og komme igennem den udfordrende skolegang, hvor alle konkurrerer mod alle. Men der er en underverden, der har lagt planer - og om Amari vil det eller ej, er hun nødt til at spille det magiske spil, for at redde sine egne.
Dette er de 5 bøger jeg har planlagt SKAL læses i løbet af måneden! Går alt som planlagt, vil jeg dog også vige en del tid til The Black Dagger Brotherhood serien, som virkelig bare har fanget min opmærksomhed for tiden.
Har i nogle bestemte bøger, som i skal læse i januar?
Tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne!
Ry Kristensen: Forfatterens Facebook side.
Palatium Books: https://www.palatium.dk
Forlaget Carlsen: https://www.carlsen.dk
Forlaget Politiken: https://www.politikensforlag.dk
Forlaget Leitura: https://forlagetleitura.dk
C. G. Valentin: Forfatterens Facebook side.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar