søndag den 14. marts 2021

Gave/Anmeldelse: De Tre Tyste #3. - Dødeklokken.

De Tre Tyste.

Titel: De Tre Tyste #3. - Dødeklokken. 

Forfatter: Synne Kristine Eriksen.

Forlaget: Turbine. 

Udgivet: 26/09-2019. 

Antal sider: 347. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget som gave af forlaget,
så mange tak til dem! 


Dødeklokken. 

Evig skumring. En hær på march. Træer, der hvisker om død.

Klokkemageren Myrhat er bange.
Bange for tusmørket, der ikke giver slip.
Bange for skyggerne, der jager hende.
Bange, fordi Sigurd har slået på en af de magiske klokker og nu er faret vild i sit eget indre mørke.



Så har jeg også fået læst det sidste bind i serien "De Tre Tyste" og hvor må jeg altså bare sige, at dette var altså det bedste bind, men også det hårdeste. 
Jeg følte mig slet ikke klar til at slippe dette univers, og kan kun sige jeg glæder mig meget til en dag at genlæse serien. 

Da jeg begyndte på denne tredje bog i serien, var jeg ret så spændt! Bog to sluttede nemlig med noget af en cliffhanger, så jeg var virkelig spændt på hvad der nu skulle ske. 
Men jeg var også spændt fordi jeg var blevet lovet at der kom flere kapitler fra min yndlings person Grå, og det gjorde der heldigvis også, og hvor må jeg sige jeg nød dem! 
Grå er helt klart stadig min yndlings person. I denne fortsættelse kommer vi tættere på hende, og vi følger hende i længere tid. Jeg følte jeg fik en endnu bedre fornemmelse af hvem hun var, og det gjorde bestemt jeg kom til at synes endnu bedre om hende! 
Hun er stadig den loyale pige, men hun er også så meget mere. Hun er hård, men også inderst inde sårbar og fuld af skrammer fra fortiden. Hendes slutning her i bogen kunne næsten ikke være bedre, og jeg græd lidt på hendes vegne. 
Sigurd tog et ret drastisk valg i slutningen af bog to, han slog nemlig på Elaras trøst... Derfor får vi ikke rigtigt nogle kapitler fra hans synsvinkel i starten, han er nemlig fanget i sit eget sind, og bliver mindre og mindre til jo længere tid det går. 
Jeg var virkelig overrasket over han gjorde det, jeg havde slet ikke set den komme trods hans sorg over hvad der skete i bog to. Men det var alligevel et ret fedt twist, det gjorde lidt for historien, og det gav Myrhat og Grå lidt mere spilletid til at udvikle sig yderligere vil jeg sige. 
Myrhat begyndte jeg faktisk også at synes endnu mere om, jeg kunne rigtig godt lide den her personlige udvikling hun gennemgik i Sigurds fravær, hun voksede virkelig. 
Men i denne del kommer vi endnu engang tættere på skyggerne, og bestemt en. Nemlig Oresme, skyggekongens ældste datter. I starten var jeg meget skeptisk omkring hende, jeg ventede lidt på hun forrådte Sigurd og de andre. 
Men jo længere ind vi kommer, jo mere lære jeg hende også at kende og kommer til at synes om hende. Dog er det ikke fordi vi får vildt mange kapitler fra hende, faktisk vidst nok kun et eller to. Men det var nok, og gjorde jeg kom tæt nok på hende. 

Igennem denne bog her kommer der også mere krig mellem skyggerne og menneskerne, men vi får også mere info om en af de tre magiske klokker vi har hørt lidt om i hele serien. I denne bog er det den tredje og farligste klokke der dominerer historien, nemlig Dødeklokken. 
Jeg må indrømme denne klokke skræmte mig lidt, den gemte på nogle rigtig farlige kræfter, og var faktisk også bare endt i de helt forkerte hænder. Men jeg vil ikke spoile for meget, men jeg kan sige jeg var virkelig overrasket. 
Generelt vil jeg faktisk sige der skete en del overraskende ting i denne tredje bog, det var lidt som om den var en tand mere uforudsigelig end de første to, og det gjorde altså også bare læsningen det mere spændende. 
Igennem bogen her møder vi også lidt nye folk, folk man nok ikke lige havde forventet at støde på. Men igen de var bare med til at gøre bogen det mere uforudsigelig og federe. 
Men igen vil jeg sige at Synne er super god til at fremvise sine karakterer med liv og energi så de virker relevante og spændende. Men Grå er og forbliver altså min yndlings karakter i denne serie! 
Dette er altså hvad jeg vil kalde en spændende og velskrevet fantasy serie som alle der elsker fantasy, det nordisk og vikingetemaer burde give en chance! 





Bogen er modtaget som gave af forlaget, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

fredag den 12. marts 2021

Anmeldelse: Samleren.

Samleren.

Titel: Samleren.

Original titel: The Collector. 

Forfatter: Nora Roberts.

Udgivet på dansk ved: Flamingo. 

Udgivet på dansk den: 26/06-2018. 

Antal sider: 505. 

Antal stjerner: 5/5. 



Lila & Ash. 

 “Ruden blev knust. Kvinden fløj ud ad vinduet. Med udbredte arme, sparkende ben og håret spredt ud som gyldne vinger faldt hun 13 etager ned til det nådesløse fortov.”

Da Lila Emerson, forfatter og professionel huspasser, ved et tilfælde bliver vidne til et mord, tager hendes liv en mørk drejning.
Politiet siger, at hans bror er morder, men Ashton Archer ved, at Oliver aldrig kunne finde på at slå nogen ihjel. Han overtaler Lila, forbrydelsens eneste øjenvidne, til at hjælpe ham med at opklare, hvad der virkelig skete. Ash er kunstmaler og ved med det samme, at Lila skal være hans næste motiv, og jo mere han lærer hende at kende, jo mere overbevist bliver han om, at hun skal være meget mere end det. Men Lila er vant til at klare alting selv og er ikke nem at overtale til at give ham og kærligheden en chance.
Sammen rejser Ash og Lila på tværs af verden i jagten på sandheden – fra New Yorks tætpakkede gader til Firenzes brostensbelagte plazaer. Deres efterforskning bringer dem ind i en eksklusiv kreds af kunstsamlere, hvor uvurderlige antikviteter bliver købt, solgt, spillet bort og stjålet – hvor det, du ejer, er den, du er, og hvor det, du begærer, bliver en dødbringende besættelse …




Så har jeg fået læst endnu en bog af Nora Roberts, og hvor må jeg sige at den var medrivende, spændende og utroligt svær at lægge fra sig når man først kom i gang.
Jeg er helt bestemt blevet fan af Noras bøger, og skal helt klart have læst mere af hende snarest. 

Da jeg begyndte på bogen blev jeg ret hurtigt fanget af Lila og hendes interessante livsstil som huspasser og forfatter. Men specielt erhvervet huspasser fangede mig, det ikke noget jeg vidste fandtes, så jeg synes det var ret interessant at høre om. 
Men jeg blev også bare hurtigt opslugt af den utroligt spændende handling, og havde virkelig svært ved at lægge bogen fra mig når jeg først kom i gang. Og jeg følte bare tiden fløj når jeg åbnede den. 
Lila er helt klart min ynglings person i denne bog. Jeg elskede hendes stærke personlighed og hendes uafhængighed. Hun var stædig, omsorgsfuld og selvstændig, hun ville gerne kunne klare sig selv, og det gjorde hun bestemt også! Men jeg vil dog også sige at hendes selvstændighed og afhængighed også spændte ben for hende et par gange, så perfekt er hun langt fra. Men det var også bare med til at gøre hende så meget mere menneskelig og let at synes om. 
Ash var jeg derimod lidt skeptisk omkring. Han er varm og omsorgsfuld, men han er også dominerende og kommanderende, og det gjorde mig til tider irritabel. Jeg forstod dog også at med hans baggrund, hvorfor han var så kommanderende omkring Lila, men det irriterede mig dog stadig til tider. 
Dog vil jeg sige at jeg faktisk synes at Lila og Ash passer utroligt godt sammen, for de udfordre og forbedre hinanden på mange punkter, og jeg kunne godt lide at se deres udvikling sammen. 

Handlingen i bogen var utroligt spændende! Jeg elskede det her mysterium omkring hvem der myrdede Ash bror og brorens kæreste, og hvorfor de blev myrdet. 
Jeg nød virkelig den spænding der var undervejs, og hvordan der hele tiden blev stillet og svaret på læserens spørgsmål undervejs. 
Der er jo også de her skurke i bogen, dem er er ansvarlig for mordet, og vi får faktisk lov til at følge den enes synsvinkel, og jeg vil sige jeg både nød det, men fik det også helt ubehageligt. Skurken var så godt beskrevet og fuld af intense følelser. Jeg kunne virkelig fornemme den her intense lyst efter hævn, og det var faktisk helt skræmmende, men det var også godt! For det betyder bare forfatteren er super god til at beskrive sine karakterer så det er spændende at følge dem. 
Igennem bogen skifter vi meget mellem Lila, Ash og den her skurk, men også mellem Lilas veninde, så vi får en del synsvinkler, og der er jeg så lidt utilfreds... Jeg oplevede at vi til tider godt kunne skifte ret drastisk mellem synsvinklerne uden en direkte overgang der signalere at vi skifter synvinkel, og det forvirrede og irriterede lidt. Der kunne godt have været lidt bedre styr på det efter min mening. 
Men ud over det vil jeg sige jeg virkelig nød bogen, den var godt skrevet, super spændende og fyldt med interessante og intense karakterer og følelser. Det helt klart en bog jeg gerne vil genlæse en dag, og så kan jeg kun anbefale den til jer læsere der elsker romance, mystik og mordmysterier! Og så vil jeg håbe at i vil nyde den ligeså meget som jeg.

onsdag den 10. marts 2021

Anmeldelse: De Tre Tyste #2. - Elaras trøst.

De Tre Tyste. 

Titel: De Tre Tyste #2. - Elaras trøst. 

Forfatter: Synne Kristine Eriksen.

Forlaget: Turbine.

Udgivet: 03/11-2017. 

Antal sider: 328. 

Antal stjerner: 5/5. 




Elaras Trøst. 

Bavnelandet ruster sig til krig.
Mørke kræfter trænger frem i Skoven.
Mod nord gør klokkemagerne et sidste, desperat forsøg på at forhandle fred med skyggerne.
Imens klokkemageren Myrhat kæmper for at nå hjem til Tågeskansen, sniger håbløsheden sig ind på Sigurd. Vil han nogensinde finde sin søster? Og hvis han gør, hvad så? Intet kan nogensinde blive det samme igen.
Men dybt inde i Skoven møder han skyggen Oresme. Og hun vender op og ned på alt, hvad han troede, han vidste om skyggerne.

”Kom,” siger skyggen, og hendes stemme er is og ulm.
Han synker. ”Jeg ...”
”Kom,” siger hun igen, blidere. Han kan ikke få øjnene fra hendes, de er lysegrå som tynde flager af flint, der gennemskinnes af solen, og de borer sig ind i hans, ind i ham. Varme skyller ind over ham, og han får lyst til at gøre, som hun siger.
Han tager hendes hånd og følger efter hende, væk fra lejren, dybere ind i Skoven.


Så har jeg også fået læst det andet bind i serien "De Tre Tyste" og hvor må jeg sige at denne serie bliver bare bedre og bedre. 
Jeg er meget spændt på tredje bind nu, og frygter jeg slet ikke er klar til at slippe universet endnu. 

Da jeg begyndte på bog to her, blev jeg rigtig hurtigt fanget igen, for den starter sådan set fra hvor den første slutter. Efter kaosset på bogen omkring den her klokke Beskytteren, er Sigurd nu draget ud med Myrhat og nogle få soldater i håb om at komme væk fra kaosset og finde Svanhilde. 
Men det ikke helt så let når man ikke kan fortælle sine rejsekammerarter alt, og der bliver derfor allerede fra start af en del splid mellem dem alle sammen. 
Selv ikke Sigurd og Myrhat stoler helt på hinanden, og det skaber bestemt problemer. 
Bog to her er bestemt spændende, og der er virkelig skruet op for dramaet nu. 
Myrhat vil gerne tilbage til tågeskansen med Beskytteren så hendes by igen kan komme i sikkerhed inden Skyggerne finder den. Og Sigurd vil bare gerne finde Svanhilde, men det er bestemt ikke let, og de kommer også til at bruge en del tid i skoven på det.
Men igennem denne fortsættelse kommer vi også tættere på skyggerne, både sammen med Sigurd og Myrhat, men faktisk kommer vi også med nogle af de andre klokkemagere på deres mission, nemlig Sværdlilje og Humle. 
Sådan set er det Humles synsvinkel vi følger, og det var egentlig meget fint vi kom lidt væk fra Sigurd og Myrhat og fik lidt andet info om hvordan det gik for nogle af de andre klokkemagere og deres missioner som de nu blev sendt ud på i etteren. 
Humle fik jeg ikke rigtigt et indblik i hvem var, men jeg fandt det nu alligevel spændende at følge ham, for jeg var nysgerrig på om ham og Sværdlilje, klokkemagernes Førstes søster, kunne lave en fredsaftale med skyggekongen. Men der var der også problemer, og det var bestemt heller ikke nemt for dem.

Generelt vil jeg sige at handlingen i denne bog var altså bare dobbelt så spændende i denne fortsættelse, og den overgik virkelig sin etter. Jeg var helt klart mere fanget i denne fortsættelse, men nu er handlingen ligesom også bare rigtigt sat i gang.
Hvor etteren var en del introduktion og opbygning, er det her mere handling og spænding. Og det nød jeg bestemt meget.
Jeg nyder stadig at følge Sigurd og Myrhat, men stadig vil jeg sige at Sigurd er den synsvinkel jeg fortrækker. Dog er der en der har stjålet mit hjerte i denne toer, vi får dog bare utroligt få kapitler fra hende. Det er nemlig pigen Grå der har fanget min opmærksomhed her. 
Hun er stille og rolig, men også vild og loyal. Hun kunne aldrig finde på at forråde Sigurd, og holder sig tæt på ham hele tiden. 
Og jeg har hørt vi får en del mere fra hende i næste bog, hvilket jeg glæder mig helt sindssygt til! 
Men som sagt kommer vi også tættere på Skyggerne i denne del, og jeg må sige jeg finder dem virkelig fascinerende. De er et interessant, men også brutalt og farligt folk, og jeg sugede bare alle detaljer om deres folk og historie til mig. 
I denne bog er der også en ny klokke der bliver præsenteret, men den vil jeg ikke afsløre for meget om, men interessant kan jeg nu godt sige den var! 
Og så vil jeg slutte af med endnu engang bare at anbefale at give denne serie en chance, for når man først er kommet igennem etteren, begynder den rigtige spænding altså bare.

mandag den 8. marts 2021

Overraskelses bog / Anmeldelse: Skammerens Datter #1. - Luksusudgave.

Skammeren.

Titel: Skammerens Datter #1.

Forfatter: Lene Kaarberbøl. 

Forlaget: Høst & Søn. (Gyldendal.)

Udgivet: 11/09-2020. 

Antal sider: 247. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Dina.

Det er ikke med vilje, at Dina er havnet i Dunarks Dragegård. 
Hun har ikke spor lyst til at spille helt. 
Faktisk er det hendes højeste ønske at være en ganske almindelig pige og måske få nogle ganske almindelige venner. 
Men det går ikke, når man er Skammerens datter og har øjne, ingen almindelige mennesker tør se ind i.




Skammerens datter er en serie jeg har læst den del gange nu, men jeg måtte altså lige genlæse den første bog igen nu hvor Gyldendal var så søde at sende mig luksusudgaven som overraskelse. 
Derfor skal den da altså også lige have en kort anmeldelse! 

Da jeg begyndte på bogen var det ret lang tid siden jeg sidst havde læst den, og mange detaljer var sådan set glemt. Det gjorde altså også bare læseoplevelsen det mere spændende. 
Jeg blev hurtigt fanget af Dina igen, og selvfølgelig handlingen, og jeg kunne slet ikke stoppe med at læse før jeg havde vendt sidste side! 
Dina er en skøn pige, nogle gange virker hun utroligt moden og voksen af hendes alder, men man kan også tydeligt flere gange mærke hun kun er 10 år. 
Dina er også en meget ensom pige, hun har ikke rigtigt nogle venner, for ingen vil være sammen med hende når de ikke kan kigge hende i øjnene uden at føle konstant skam. Jeg føler virkelig med hende hver gang jeg læser denne bog.
Dina kommer ud for en del ting i denne bog, og jeg må indrømme jeg er lige imponeret over hvor godt hun klare den i så ung en alder. Ingen i så ung en alder burde skulle gå igennem det som Dina bliver udsat for..
Igennem bogen følger vi kun Dinas synsvinkel, hvilket passede mig meget fint, det er trods alt hendes historie. 
Vi møder dog også Nico, en plaget mand der er blevet beskyldt for en forbrydelse som han ikke har gjort, og det bliver Dina hurtigt blandet ind i. 
Igennem bogen her støder vi også på drager, og lige meget hvor mange gange jeg læser de her bøger så bliver jeg altid overrasket over hvor godt de her drager er beskrevet, og hvor ægte de føles. 
De ulækre og skræmmende, men gør virkelig noget for fortællingen, og trods jeg ikke er vildt stor fan af dem, tror jeg slet ikke fortællingen ville have været det samme uden. 

Sproget i bogen er let og forståeligt. Trods bogen foregår i et gammel dags miljø, vil jeg ikke sige jeg oplevede vildt stor sprog forandring, men nok til jeg kunne leve mig ind i omgivelserne og universet uden problemer. 
Jeg kan huske jeg læste denne her første gang i 5 eller 6 klasse, og husker jeg havde okay let ved sproget, så jeg vil sige den godt kunne være god til træning af læsning for de lidt yngre læsere, måske 11-12+ alderen. 
Forfatter Lene er super god til at beskrive med massere af detaljer, så jeg havde let ved bare at forestille mig alle omgivelserne, men også handlingerne og hvordan de forskellige karakterer vi møder så ud. 
Hun har samtidig også være super god til at gøre alle karaktererne spændende og levende. Der var ikke en vi møder under vejs som bare trådte i baggrunden og virkede som ligegyldige bipersoner. Alle virkede relevante for fortællingen. 
Og så der illustrationerne i denne udgave! Hold nu helt fast nogle smukke illustrationer, jeg kunne slet ikke få nok af dem! Jeg tog mig selv i flere gange bare at sidde og beundre hvor smukke og detaljerede de var. De gjorde altså virkelig noget godt for fortællingen. Og jeg vil endnu engang sige det kunne måske også være med til at gøre læsningen for de yngre læsere mere spændende og øvende. 

Dette var altså både en fantastisk genlæsning af en velskrevet og spændende fortælling, men også bare en bog fuld af utroligt smukke illustrationer som gør læsningen og universet endnu mere levende, jeg håber virkelig der måske kommer en illustreret udgave til hver bog i serien! 






Bogen er modtaget som overraskelse af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

lørdag den 6. marts 2021

Wrap-up Februar. - 2021.

Wrap-up for Februar måned.

Så er Februar slut, og det er jo derfor blevet tid til en hurtig opsamling af månedens læste bøger! 
Jeg vil sige at Februar har været en super god læsemåned for mig trods at måneden var kortere end de andre, 
og at jeg samtidig havde et par dage hvor jeg faktisk ikke læste da jeg var sammen med en ven. 
 Jeg fik læst 13 fysiske bøger og lyttet til 2 lydbøger, samt påbegyndt en ny lydbog.
Og det endte op i ca 4700 sider! Det er da alligevel et ret godt antal sider! 
Jeg vil sige at mit læseår er startet ret godt ud, og jeg håber da jeg kan fortsætte i denne rytme resten af året, for så skal jeg da helt sikkert nok få nået mit læsemål på 100 bøger inden længe! 

Nå men skal vi ikke bare komme i gang med listen? 



  1. Du kommer med Natten. Skrevet af Eva Munk. - 4 Stjerner. 
  2. Besvimer man under vand, drukner man. Skrevet af Julie Clausen. - 3,5 Stjerner. 
  3. Skammerens Datter #1. Skrevet af Lene Kaarbøl. - 4 Stjerner.
  4. Grisha #1, Pigen og Mørkningen. Skrevet af Leigh Bardugo. - 5 Stjerner.
  5. De Tre Tyste #1, Beskytteren. Skrevet af Synne Kristine Eriksen. - 4 Stjerner. 
  6. De Tre Tyste #2, Elaras Trøst. Skrevet af Synne Kristine Eriksen. - 5 Stjerner. 
  7. De Tre Tyste #3, Dødeklokken. Skrevet af Synne Kristine Eriksen. - 5 Stjerner. 
  8. Grisha #2, Den sorte krætter. Skrevet af Leigh Bardugo. - 5 Stjerner. 
  9. Løvindens Sang #1, Alanna. Skrevet af Tamora Pierce. - 4 Stjerner. 
  10. Grisha #3, Skyggernes Trone. Skrevet af Leigh Bardugo. - 5 Stjerner. 
  11. After #3, Faldet. Skrevet af Anna Todd. - 2 Stjerner. 
  12. Samleren. Skrevet af Nora Roberts. - 5 Stjerner. 
  13. VILD-Serien #2, Darling Daniel. Skrevet af Charlotte Fischer. - 4 Stjerner. 
  14. Et andet os. Skrevet af Kirsten Hesketh. - 5 Stjerner. 
  15. Løvindens Sang #2, I gudindens hånd. - 4 Stjerner. 
Det var så min liste over læste og lyttede bøger i Februar! 
Jeg er helt bestemt tilfreds med hvor meget jeg egentlig nåede at få læst, og også lidt imponeret, for så meget følte jeg slet ikke at jeg læste. 
Men hvad med jer, hvad har i læst i løbet af måneden? 



Tak til alle forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne. 

Eva Munk: Hendes fb side.
Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Charlotte Fischer: Hendes fb side.

torsdag den 4. marts 2021

Anmeldelse: De Tre Tyste #1. - Beskytteren.

De Tre Tyste.

Titel: De Tre Tyste #1. - Beskytteren. 

Forfatter: Synne Kristine Eriksen. 

Forlaget: Turbine. 

Udgivet: 07/11-2016.

Antal sider: 312. 

Antal stjerner: 4/5. 



Beskytteren. 

I en dyster verden med magiske klokker, skyggefolk, hirdmænd og politiske intriger, flettes drengen Sigurds søgen efter sin lillesøster Svanhild sammen med klokkemageren Myrhats hemmelige rejse. Snart må de begge indse, at ingen nogensinde har fortalt dem sandheden. 
Om deres forældre. 
Om den skov, de bor i. 
Og om, hvad der lurer i dens mørke...




De Tre Tyste er en serie jeg har haft liggende på min bogreol længe nu, og det en serie jeg har hørt utroligt meget godt om, så nu tænkte jeg det var på tide jeg altså også fik begyndt på den! 
Jeg var ret spændt, og på grund af alt den gode omtale, have jeg alligevel lidt høje forventninger, og heldigvis levede den også op til stort set dem alle! 

Da jeg begyndte på bogen her må jeg nok indrømme at jeg havde lidt svært ved at blive fanget af karakterne og handlingen. Men omkring 100 sider inde skete der bare noget, og jeg blev lige pludselig helt fanget af handlingen, og kunne slet ikke stoppe før sidste side var vendt. 
Sigurds søster Svanhild bliver pludselig kidnappet, og Sigurd gør det til sin mission at finde hende igen, men han ved godt han ikke kan gøre det alene. 
Myrhat bliver sendt ud på en mission af deres leder sammen med en anden, men der ligger noget bag som hun først finder ud af senere inde i deres mission. 
Undervejs fletter både Sigurd og Myrhats mission sammen, og hemmeligheder bliver afsløret. 
Sigurd havde jeg lidt svært ved at komme ind på livet af i starten, han virkede ærligtalt bare lidt tør. Men undervejs vil jeg sige han gennemgår lidt af en udvikling, og han blev ligesom bare mere interessant, og udviste lidt energi. Jeg kom faktisk til at synes ret godt om ham, og han var ærligtalt min favorit at følge igennem bogen. 
Myrhat synes jeg var lidt træls i starten, hun virkede en del frembrusende og det irriterede mig bare lidt. Men jeg kom faktisk hurtigt til at synes om hende alligevel, for langsomt begyndte en anden side af hende at vise sig. Og trods hun var frembrusende, var hun også omsorgsfuld og opmærksom. Samme som med Sigurd gennemgår hun også en udvikling til det bedre, men jeg nød nu ikke helt at følge hende så meget som med Sigurd. Men måske kommer det i bog to. 

Handlingen i bogen var ret spændende, for jo længere ind vi kommer jo flere hemmeligheder og overraskelser bliver altså afsløret. 
Vi får mere at vide om klokkemagernes fortid, men også mere om hvordan Sigurds familie egentlig er blandet sammen med klokkemagernes fortid, og det var spændende! Jeg sugede alle detaljerne til mig, og blev flere gange overrasket. 
Jeg kunne også rigtig godt lide at universet minder lidt om vikingetiden og det nordiske, det gjorde også universet lidt mere spændende. 
Generelt vil jeg sige at forfatteren har formået at bygge et utroligt spændende univers op, som gemmer på en masse spændende som bliver afsløret i små bidder undervejs. Og jeg er virkelig spændt på at finde ud af hvad hun har gang i, i anden bog når jeg når der til. 

Sproget i bogen var lidt tungt, det ikke det letteste hele tiden. Men det passede sådan set meget godt med den her tidsalder som universet skal forestille at foregå i. Men det gjorde også jeg læste en smule langsommere, og det var nok også med til i starten at jeg ikke blev helt så hurtigt fanget. 
Men jo mere spændende den blev, jo hurtigere læste jeg også bare. 
Synne er super god til at bruge masser detaljer omkring alt i bogen. Alt lige fra omgivelserne, til karakterne, til deres handlinger var super godt beskrevet med masser detaljer, og det gjorde altså også jeg havde lettere ved bare at læne mig tilbage og forestille mig det hele som en lille film. 
Dette var altså trods den lidt hårde start, en super spændende og medrivende start på en fantasy serie jeg bestemt skal læse videre på! 
Og så kan jeg kun anbefale jer læsere der elsker nordisk, vikingetema blandet med en god gang fantasy, at give den en chance. 

tirsdag den 2. marts 2021

Tbr Marts. - 2021.

 Tbr for Marts måned.

Så er det blevet Marts måned, sikke tiden går! 
Jeg kan slet ikke følge med tiden, slet ikke når jeg bare går hjemme hele tiden. 
Jeg krydser virkelig fingre for jeg snart må komme tilbage på skolebænken, for jeg er godt nok ved at være træt af hjemme undervisning. 
Det tager en del af min overskud, hvilket jeg føler går en del ud over min læsning og min tid på bloggen. 
Godt nok får jeg læst en masse de her måneder, men jeg føler slet ikke jeg får ordnet så meget på bloggen om jeg gerne vil.. 
Nå men den nye måned betyder jo en ny tbr! 
Jeg har besluttet mig for at hver måned sætter jeg 5 planlagte bøger på min liste, 
4 nye og en genlæsning. 
Det noget der har virket ret godt for mig de sidste to måneder, så det fortsætter jeg med. 
Eftersom vi jo allerede er inde på dag 2 når jeg deler dette indlæg, er jeg allerede gået i gang med den første bog på min Tbr, og jeg kan allerede nu sige jeg er helt opslugt af den! 

Men nu må jeg hellere komme i gang med listen inden dette indlæg bliver alt for langt! 



  1. En enkelt lille ting. Skrevet af Erin Watt. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - Jeg er jo allerede gået i gang med bogen her, og jeg er allerede helt opslugt af den! Jeg kan slet ikke få nok af Erin Watts bøger og slugter dem altid på ingen tid, og det samme kan jeg fornemme sker med denne her! Jeg kan rigtig godt lide Beth, hun er oprørsk og spændende, men hun har også en trist baggrund og slås en del med sine forældre efter tabet af sin søster. 
  2. Tolv uger med dig. Skrevet af Johanna Schreiber. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - Jeg glæder mig virkelig til at gå i gang med denne bog. Den lyder virkelig som en underholdende romance. Det også min første gangs oplevelse med denne forfatter, så jeg er virkelig spændt på hendes skrivestil. 
  3. Game On #1, Sendt til tælling. Skrevet af Kristen Callihan. - Jeg har før læst en enkel bog i denne serie, jeg mener det var bog to, og jeg mindes at jeg var ret vild med bogen og forfatterens skrivestil, så glæder mig virkelig til at få læst første bog i serien også. Heldigvis er det jo en serie man kan læse uafhængig af hinanden, så det gør ikke så meget jeg har læst toeren før etteren. 
  4. Exilium #1, De fejlfødte. Skrevet af Linette Harpsøe. - Der skal selvfølgelig også læses noget andet end romance i løbet af måneden, og jeg fik købt denne trilogi for nogle år siden på en af fantasyfestivallerne. Og jeg har faktisk bare hørt super meget godt om denne serie, så nu er det da næsten på tide jeg får taget mig sammen og læst den! 
  5. The Selection #1, Udvælgelsen. Skrevet af Kiera Cass. - Denne måneds genlæsning bliver "The Selection" Det 100 år siden jeg sidst har læst fortællingen om America Singer som bliver en deltager i konkurrencen om at blive gift med prinsen og blive prinsesse. Jeg husker denne serie som at den var super god, godt skrevet og spækket med spænding og humor, så jeg glæder mig faktisk bare super meget til at få genlæst hvert fald første bog. Men mon ikke den fanger så meget at jeg ikke også lige sluger resten af serien i løbet af måneden

Det var altså de 5 bøger jeg har udvalgt til denne måneds tbr!
Men mon ikke jeg får læst lidt mere? Nu har jeg jo alligevel fået læst en god del bøger i løbet af de sidste to måneder. Jeg regner selvfølgelig også med at få lyttet til lidt lydbøger. Faktisk er jeg snart færdig med tredje bog i Løvindens sang!
Hvilke bøger skal i læse i løbet af Marts? 




Tak til forlagene for anmeldereksemplarerne! 

Flamingo Books: https://flamingobooks.dk/
Palatium Books: https://www.palatium.dk/