Anmeldelse: Hopeless #1. - Uden håb.

Hopeless.

Titel: Hopeless #1. - Uden håb. 

Original titel: Hopeless #1. - Hopeless.

Forfatter: Colleen Hoover. 

Udgivet på dansk ved: Lindhardt og Ringhof. 

Udgivet på dansk den: 17/10-20218

Antal sider: 425. 

Antal stjerner: 5/5. 

Uden håb.

Nogen gange er det sværere at acceptere sandheden end leve med løgnen ...

Det må Sky sande, da hun møder Dean - en fyr kendt for sit blakkede ry. Han vækker en masse følelser i hende, som hun ikke forstår. 

Han både skræmmer og fascinerer hende, og noget ved ham får hende til at tænke på sin meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig.

Selv om Sky forsøger at holde sig fra ham, er Dean vedholdende, og langsomt lader Sky paraderne falde. Båndet mellem dem udvikler sig. 

Men det viser sig, at den mystiske Dean har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en grad, så hun er forandret for altid. 

Kan Sky og Dean hele deres følelsesmæssige sår og finde en måde at leve og elske grænseløst?

"Hopeless" Er en serie jeg efterhånden har haft stående på reolen et års tid, og nu var det på tide at jeg fik den læst. 

Jeg har tidligere elsket de bøger jeg har læst af Colleen Hoover, så jeg var ret spændt på om Hopeless nu kunne leve op til mine ret så høje forventninger. Og det kan jeg så afsløre med det samme, at det gjorde den bestemt.

Da jeg begyndte på bogen, var planen egentlig bare at læse et par timer. Men jeg endte faktisk med at blive så fanget af Skys fortælling at jeg ikke stoppede før jeg var helt færdig. 

Jeg måtte bare vide hvordan det hele ville ende. 

I starten var jeg ikke helt så stor fan af Sky. Jeg havde svært ved at læse hende og forstå hende. Hun virkede så kold og følelsesløs. Men alt det må jeg sige virkelig ændrede sig efter hun mødte Dean Holder. Hun begyndte at åbne sig mere, og jeg følte jeg forstod hende bedre, og det gjorde så også at jeg kom til at synes bedre om hende. Jeg følte at jeg lærte hende bedre at kende. 

Sky kommer også gennem noget af en udvikling fra vi møder hende i starten og til vi slipper hende igen, det var en hård, men god udvikling. 

Dean var jeg virkelig skeptisk omkring i starten. Ærligtalt skræmte han mig lidt. Hans temperament var voldsomt og uberegneligt, han kunne gå fra at være glad og munter, til at være sur og nærmest aggressiv på ingen tid, og det skræmte mig virkelig. 

Men igen var det som om at jo mere jeg lærte ham at kende, jo bedre kom jeg til at synes om ham. Men det var først over halvvejs inde at jeg virkelig kom til at holde af ham. 

Handlingen i bogen overraskede mig virkelig, jeg troede sådan ca at jeg vidste hvad bogen handlede om ud fra bagsideteksten. Den lød lidt som den klassiske romance bog, men det kan jeg så afsløre og sige det er den på ingen måder. 

Over halvvejs inde, nok nærmere 300 sider inde, plus/minus, tog bogen virkelig en drejning. Der skete en masse jeg på intet tidspunkt havde overvejet ville ske. Og det var sådan set der hvor jeg indså at jeg kunne bare ikke stoppe med at læse, jeg måtte vide hvordan det hele endte. 

På de her omkring 430 sider, vil jeg sige at der sker en del. Men det virkede aldrig overvældende eller for meget, Hoover har formået at sprede det godt ud, og give os små pauser undervejs. 

Men nogle af alle de her ting der skete undervejs, var også hårde og jeg må indrømme at de trak et par tårer undervejs. 

Jeg vil sige at Hoover har virkelig formået at gøre handlingen i denne bog uforudsigelig og overraskende, og det var fedt. 

Sproget i bogen er dejligt let, og jeg følte bare jeg fløj igennem teksten. 

Samtidig har Hoover også formået at bruge masser detaljer til at beskrive alt fra omgivelser, personer til deres følelser. Ikke på noget tidspunkt havde jeg svært ved at leve mig ind i fortællingen og forestille mig alt det der skete, som stod jeg på sidelinjen. 

Faktisk vil jeg sige at dette kunne være en fortælling der kunne være ret fed at se blive filmatiseret. 

Vi møder jo også en del personer undervejs i læsningen, og jeg vil sige at dette er endnu en ting Hoover har formået at klare sig ret god med. Ikke en eneste person formåede at falde i et med tapetet og blive kedelige. Jeg elskede Six og Breckin, men jeg hadet Grayson. Så der var altså både karakterer jeg kunne lide, og nogle jeg knapt så godt kunne lide. 

Alt i alt vil jeg sige at dette virkelig er en velskrevet, barsk men også sød og humoristisk romance, og er man til lige præcis den slags romance, så skulle man give denne her en chance.