onsdag den 19. oktober 2022

Anmeldelse: Den magiske boghandel #3 - Tilly og rejsen til America.

Den magiske boghandel. 

Titel: Den magiske boghandel #3 - Tilly og rejsen til America. 

Original titel: Pages & Co. #3. - Tilly and the Map of Stories. 

Forfatter: Anna James.

Udgivet på dansk ved: HarperCollins Nordic. 

Udgivet på dansk den: 30/11-2021.

Antal sider: 448.

Antal stjerner: 5/5. 


Tilly og rejsen til America. 

Det hele bliver stadig mystiskere. En mand kommer ind i Pages & Co. for at købe en bestemt bog … og kan pludselig ikke komme i tanker om hvad den hedder. 
Tilly og hendes familie har en fornemmelse af at verden forandrer sig – men kan ikke helt finde ud af hvordan. I mellemtiden udvider de to Underwood-søskende deres kontrol med bogvandringen – og de har stadig kig på Tilly. 
Hun forlader til gengæld den trygge boghandel i London for at rejse til Amerika hvor hun håber at finde de legendariske Arkivarer og derved redde bogvandringen … eller det er i det mindste planen. 
Tilly og hendes ven Oskar rejser gennem lag på lag af historier hvor de møder farer som de aldrig kunne have forudset, slår sig sammen med et uventet velkendt ansigt og står overfor den største trussel mod bøger og historier som verden endnu har set. 
De har kun deres mod og opfindsomhed – og hjælp fra nogle af deres kæreste venner fra fiktionens verden… 




Dette er en serie, som jeg må sige bare bliver bedre og bedre. Jeg har endnu engang været med Tilly og Oskar på fantastiske bogvandringer, samt oplevet dem komme tættere og tættere på at bekæmpe de onde. 
Jeg er meget spændt på hvordan det fortsætter i fjerde bog, og er glad for jeg heldigvis har den liggende, klar til læsning og endnu et eventyr! 

Da jeg begyndte på bogen, var det ikke længe siden jeg havde sluppet den anden bog i serien, så alle de små detaljer var klare i hukommelse, og jeg kunne dermed nemmere leve mig ind i handlingen igen. 
Tilly og de andre bogvandrere er nu begrænsede, da de onde Underwood søskende har formået at binde arkivbøgerne. Det hele virker uoverskueligt og umuligt, men Tilly giver ikke op lige meget hvad, og slet ikke da historier begynder og forsvinde fra folks hukommelser. 
Tilly og Oskar kommer ud på en farefuld rejse gennem historierne, da de må bogvandre fra historie til historie for, at finde de legendariske arkivarer i håb om, at de kan hjælpe med at redde bogvandringen. 
Med det sagt, kommer vi altså endnu engang på tur gennem en masse forskellige eventyr med de to unge. Denne gang møder vi bl.a. karaktererne fra En Skærsommernatdrøm, som bestemt var interessant! Karaktererne samt omgivelserne var så detaljeret beskrevet, at jeg havde nemt ved at forestille mig deres skønhed og omgivelser. 
Generelt vil jeg sige, at jeg stadig er meget imponeret over forfatterens evne til, at holde styr på alle detaljerne og gøre handlingen så detaljeret og livagtig for læseren. For her er det jo ikke bare en handling og verden forfatteren har at gøre med, men flere forskellige historier og verdner. Så stor ros til forfatteren, jeg er stadig fan. 
I denne del kommer vi dog også endnu engang væk fra Englands omgivelser, da Tilly og Oskar skal en tur til America. Jeg vil sige, at deres tur til America bestemt var fangende, også selvom den ikke fyldte særlig meget. For her begynder deres bogvandring fra historie til historie rigtigt, i håb om at finde arkivarerne og slippe væk fra de to Underwood søskende. 
Generelt vil jeg sige at handlingen i denne fortsættelse var velskrevet, velopbygget og umulig at slippe når man først kom rigtigt i gang. 

Sproget er stadig dejligt nemt, og da der ikke står meget på siderne, flyver man nærmest gennem teksten. Samtidig er der stadig de smukkeste illustrationer med, som gør læsningen det mere livagtig. Jeg tog mig selv i flere gange lige, at stoppe op og kigge en ekstra gang på illustrationerne. 
I denne del møder vi lidt nye karakterer, og her vil og jeg også fortsat rose forfatteren for, at gøre dem livagtige og interessante! Specielt de her bogsmuglere vi støder på, og får mere at vide om i næste bog, fangede min nysgerrighed! Jeg er meget spændt på, at høre mere om dem i næste bog. 
Alt i alt vil jeg sige at bogen her var en fantastisk fortsættelse, og jeg kan stadig kun varmt anbefale den til alle læsere der elsker bøger, fantasy og eventyr, at give den en chance!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar