onsdag den 1. februar 2023

Anmeldereksemplar: Dragesten #2. - Sersi Wicca.

Dragesten. 

Titel: Dragesten #2. - Sersi Wicca. 

Forfatter: Ry Kristensen. 

Forlaget: Evig. 

Udgivet: 15/09-2021.

Antal sider: 289.

Antal stjerner 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren, 
så mange tak til Ry!


Sersi Wicca. 

General Nok leder med alle midler efter dragemenneskenes base, så han én gang for alle kan dræbe dem. Nok har udnævnt sig selv til konge, men han er stadig afhængig af de seks hekseklaners støtte. Den har han, for heksenes øverste leder, Pytia Hoog, er også fyldt med had rettet mod dragemenneskene. 

Venskabet mellem Mark og Le sættes på en prøve, da modstandsbevægelsen fanger heksepigen Sersi Wicca. Hun prøver nemlig at overbevise Mark om, at ikke alle hekse hader dragemenneskene, og mange ønsker fred. Le er dog sikker på, at Sersi forsøger at forhekse Mark, som tager en beslutning der for voldsomme konsekvenser for alle. 





For kort tid siden, læste jeg den første bog i denne serie, og var ikke 100% fanget heletiden, nu har jeg dog læst den anden bog i serien, og jeg må sige, at den faktisk bliver mere og mere spændende! 
Jeg er hvert fald meget glad for jeg læste videre på serien, for jeg er bestemt spændt på hvordan det hele slutter for Mark og Le i sidste ende. 

Da jeg begyndte på denne fortsættelse, havde jeg nemt ved at leve mig ind i handlingen igen, og følge Mark og Le på sidelinjen. 
I første bog var det kun de to vi fik kapitler fra, men i denne fortsættelse, oplevede jeg et par kapitler fra den onde general Nok, hvilket jeg må sige gjorde mig lidt ekstra nysgerrig. 
Det gjorde hvert fald jeg sad lidt mere spændt, når man skiftede mellem kapitlerne, for nu får vi også lidt mere viden fra fjendens synsvinkel, hvilket jeg var vild med. 
I første bog formåede Mark og Le, at skaffe dragesten, så nu er det muligt for modstandsbevægelsen at kæmpe mere effektivt imod general Noks hær af hekse og soldater. Det er dog bare ikke helt nok, da der kommer splid mellem modstandbevægelsen, i det Mark tager en beslutninger som får voldsomme konsekvenser for alle. 
Hvor jeg i første bog var meget fanget af Le og hendes kapitler, vil jeg sige at det var lidt anderledes i denne fortsættelse. Her vil jeg sige, at Mark trådte i kraft, og viste mig lidt anderledes sider. Det gjorde Le så også vil jeg sige. 
Le var efter min mening utroligt sød, stædig og modig i første bog, det vil jeg sige ændrede sig lidt i denne del. Efter de har fået dragestenene, og hun formåede at komme uskadt tilbage fra sin mission, vil jeg sige hun er blevet lidt kæphøj, og så hun blevet meget fordomsfuld over for hekse, hvilket jeg på visse punkter kan forstå. Det blev bare lidt for meget til tider. 
Mark trådte virkelig i kraft i denne del. I første bog tog han bestemt også modige og vilde beslutninger, men det bare lidt mere under indflydelse af andres ønsker og forventninger. I denne del udvikler han sig, og begynder at træffe mere selvstændige beslutninger, som han føler er de rigtige. 
Jeg vil selvfølgelig ikke spoile for meget af handlingen, men jeg kan fortælle, at det har noget at gøre med den mystiske heksepige Sersi Wicca og Wicca-hekseklanen. 

Handlingen var bestemt lige så spændende som i første bog, men i denne del vil jeg sige der så småt begynder at ske mere. 
Vi kommer bl.a. tættere på heksene, og får et bedre indblik i, hvorfor de bl.a. hjælper den onde general Nok i hans krig mod dragemenneskerne. Det var bestemt interessant, og jeg synes nu også, at heksenes baggrund var spændende. Jeg er meget spændt på at se mere til dem i den tredje bog! 
I denne del ser vi også til en del splid mellem søskende og allierede. Mark og Le er jo stadig børn, og de bliver sat i urimelige situationer i denne krig, hvilket gør de med sikkerhed kommer til at såre hinanden og dem omkring sig. Det er dog med til at udvikle deres karakterer, og give dem lidt mere liv, for det noget alle børn/unge, generelt alle kommer igennem en dag, når man skal til, at udvikle sin egen selvstændighed og personlighed. Jeg tænker bestemt det er noget alle kan lære lidt af, hvis man læser bogen på et dybere plan, end bare for underholdningens skyld. At man ikke rigtigt kan komme udenom måske at ramme nogle, når man tager egne beslutninger, som andre ikke altid er enige i, når man skal finde sin egen vej i livet. 
Sproget er stadig let, og med den interessante handling kan man ikke andet end at føle siderne vender sig selv. Den yngre og mindre trænede læser, kan altså stadig let være med her. Fortsat vil jeg også sige, at jeg er helt sikker på at den yngre fantasyelsker vil nyde denne serie. 
Hvor jeg i første bog følte, at billedsproget og detaljerne haltede lidt, vil jeg sige at jeg oplevede det anderledes i denne del. Sproget var præget af lidt flere detaljer, som gjorde det endnu lettere for mig, at leve mig ind i handlingen og omgivelserne, så det bestemt et stort plus, der også var med til, at hæve min stjernerating. 
Alt i alt vil jeg sige, at dette var en skøn fortsættelse, og jeg kan stadig varmt anbefale den til andre læsere. 









Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar