Anmeldereksemplar: Hvis bare du var min.

Hvis bare..

Titel: Hvis bare du var min. 

Original titel: If i Never met you. 

Forfatter: Mhairi McFarlane. 

Udgivet på dansk ved: HarperCollins Nordic.

Udgivet på dansk den: 02/06-2020.

Antal sider: 400.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Hvis bare du var min. 

Laurie er slået tilbage til start. Hendes forhold gennem 10 år er lige blevet afsluttet af sin kæreste. Og som om det ikke var nok, så skal de se hinanden hver dag på deres job. Laurie aner ikke sine levende råd, og bare tanken om Tinder-dates skræmmer hende. Rygterne svirrer om, at hendes eks er kommet i nyt forhold, og at de allerede venter sig en baby. Laurie må slå tilbage!

Jamie Carter er kendt som kontorets playboy, og han søger ikke just kærligheden. Men for at imponere sine chefer, må han præsentere et fast, stabilt forhold. Laurie og Jamie kan bruge hinanden, og iscenesætter derfor et falsk forhold på de sociale medier. Alle overraskes og misundes af deres stormfulde ”forelskelse”. Planen er lykkedes! Men kan man fake ægte kærlighed, eller er de to virkelig skabt for hinanden?

Så har jeg fået læst - hvis bare du var min. - Og hvor var den fantastisk! 

Dette er den første bog jeg læser af denne forfatter, men bestemt ikke den sidste. Jeg kan næsten ikke vente med at læse endnu flere bøger fra hende af! 

Laurie har været sammen med Dan i 18 år da han ligepludselig ender deres forhold, da han ikke længere er interesseret i de samme fremtidsdrømme som hende.

Laurie er knust, og der gør det bestemt ikke lettere at de arbejder det samme sted.

Og da rygterne begynder at svire omkring, at Dan har fået ny kæreste, som allerede er gravid, får Laurie nok. 

Så da den charmerende Jamie Carter kommer med tilbudet om et falsk forhold, der kan hjælpe dem begge, er hun ikke længe om at sige ja tak til tilbudet.

Laurie var en karakter jeg hurtigt kom til at synes om. Hun er en rolig person, sød, sjov og stædig, hun er en kvinde der ved hvad hun vil og ikke vil. 

Trods hun var knust da Dan forlod hende, vil jeg sige hun faktisk tog det overraskende pænt, jeg havde måske forventet noget andet, men jeg var bestemt ikke skuffet.

Men jeg vil også sige jeg virkelig følte med Laurie da Dan smuttede, det var så pludseligt for hende, og hun havde ikke set den komme. 

Men det er jo heller ikke unormalt at følelserne bare forsvinder, eller at man indser man måske bare ønsker sig noget andet, selv efter 18 år er det muligt. Men jo længere ind i boge vi kom, viste det sig jo egentlig bare at have været tomme undskyldninger, og at der var andre grunde til bruddet.

Dan var faktisk lidt en karakter jeg på intet tidspunkt brød mig om, der var bare et eller andet over ham i starten der irriterede mig, og den følelse havde jeg igennem hele bogen, men han viste sig jo egentlig også bare lidt at være en kujon og løgner. 

Jamie Carter, en yderst charmerende mand, men bestemt også en jeg var skeptisk omkring i starten, for han blev beskrevet som en rigtig playboy, som man ikke rigtigt kunne stole på. Men jo længere ind i bogen jeg kom, endte han nu alligevel med at stjæle en plads i mit hjerte, og jeg endte virkelig også med at heppe på at ham og Laurie ville ende rigtigt sammen, i et ægte forhold, for de er nu et ret godt match, trods deres forskelligheder. 

Sproget i bogen er super let, og havde det meste af tiden en let humor over sig, jeg kedet mig ikke på noget tidspunkt, og jeg må sige jeg er blevet lidt fan af Mhairi's skrivestil, og er virkelig spændt på at læse flere bøger fra hende af. 

Jeg havde det faktisk bare lidt som om at siderne læste sig selv, og at de gik alt for hurtigt! 

Mhairi er super god til at bruge en masse detaljer til at beskrive sine karakterer og omgivelserne. Detaljer er virkelig en ting jeg vægter højt når jeg læser, og jeg må sige jeg var virkelig tilfreds med den mængde detaljer som Mhairi bruger. 

Hun er egentlig også rigtig dygtig til at gøre sine bipersoner levende, dog var der lige en enkel karakter jeg følte faldt lidt i bagrunden, og det var Megan, Dan's nye kæreste. Vi møder hende kun sådan "rigtigt" en gang i bogen, og der virkede hun lidt flad og ligegyldig, hvilket var lidt trist. Men resten af hendes personer trådte tydeligt frem, og jeg nød virkelig at møde dem alle sammen! 

Dette var generelt bare en bog jeg virkelig nød, og jeg med 100% sikkerhed kun kan anbefale jer læsere som elsker en god romance med humor i! 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Anmeldereksemplar: Skeletter i skabet #4 - Gravslægt.

Skeletter.

Titel: Skeletter i skabet #4 - Gravslægt.

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes.

Forlaget: Facet.

Udgivet: 11/03-2013.

Antal sider: 352. 

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget, 

så mange tak til dem! 

Gravslægt.

"Du ligger bare helt stille, dødsbarn!" En mand sigtede på mig med en revolver. Mit hoved var stadig omtåget, men langsomt sneg forståelsen sig ind.
De troede, at jeg var Devon.
"Vent, jeg er ikke et dødsbarn…" Min stemme var underligt ru.
"Ikke et dødsbarn? Hvad er så det, du har lige der?" Han satte revolverens munding mod min pande. Lige der hvor dødsmærket ville have været, eller nej vent, lige der hvor dødsmærket var. Devon havde jo malet det, da han gjorde mig klar til at holde tale…

Devon har overtaget Zantora med en hær af dødsbørn. Han vil bygge en ny verden, hvor dødsbørnene kan leve i fred med de andre borgere, men hans metoder er alt andet end fredelige. Devon bruger Davie som dobbeltgænger, og Davie må træffe nogle svære beslutninger i sit forsøg på at redde byen og sig selv…

Så har jeg endelig fået læst den afsluttende del på Skeletter i skabet serien - Gravslægt. - Og hvor må jeg sige den levede op til alle forventninger, og mere til. 

Dette er virkelig en serie der har taget mig med storm, og overrasket gang på gang. 

Dette er helt klart en serie der en dag skal genlæses, og jeg vil se frem til det. 

Bogen starter sådan set fra hvor tredje bog sluttede, nemlig ved at Davie var blevet ført til Devon af en flok dødsbørn. Devon har nemlig planer om at bruge Davie som dobbeltgænger, så han er uden for fare når der holdes offentlige taler, dødsbørnene har nemlig overtaget Zentora. 

Devon og hans ven Malcom har planer om at bygge en by til dødsbørnene, et sted hvor de kan være frie og leve som de vil, men det er ikke let, og strenge regler indføres under magtskiftet. 

Davie har dog ingen intentioner om at hjælpe Devon med det og der går heller ikke lang tid før at Davie formår at flygte fra Devon og han hær, dog var det bestemt ikke let, og det bliver endnu sværere for ham når folk tror han er Devon. 

Det bliver heller ikke let for Davie at finde en måde og vælte Devon og han hær af magten, men da han høre om myten Gravslægten, beslutter han sig at undersøge den nærmere, det er dog noget der kræver store ofre, fra både Davie og slægtskeletterne hvis det skal lykkes. 

Davie har været igennem lidt af hvert nu. Han har haft tre lærermestre og tre forskellige lærepladser. Han er blevet overfaldet af en blåslange. Afpresset af sin fætter om viste sig at være et dødsbarn. Næsten myrdet af et slægtskelet. Troet af en politiker der var skyld i en blodtåge, og meget andet. Det har faktisk bare ikke været let for Davie siden hans lærlinge tid begyndte. Men det har været en fornøjelse at følge ham igennem det hele. 

Som i de første tre bøger, bliver det heller ikke lettere for ham i fjerde bog, men jeg vil virkelig sige han formår at klare den godt trods han mister en masse i denne bog, så formår han alligevel at holde hovedet højt, og komme igennem det, men det hjælper nok også meget at han har trofaste venner som hjælper ham igennem problemerne. 

Davie har bare sneget sig ind i mit hjerte og fundet sig en plads, og det tror jeg allerede han gjorde i første bog.

Sproget i denne bog fortsætter også med at være dejlig flydende og let at forstå, og jeg er fortsat sikker på at denne her serie vil være god til selv den mindre øvede læser, da sproget på intet tidspunkt er kompliceret. 

Nicole formår også fortsat at gøre sine karakterer livlige og spændende, der mangler virkelig intet, jeg havde igennem alle fire bøger, fornemmelsen af at de var ægte personer, og ikke bare karakterer i en bog, hvilket jeg altid har ment er med til at gøre læseoplevelserne bedre. 

Men hun formår også stadig at bruge en masse detaljer til at beskrive alt fra omgivelserne til følelserne, så det er let bare at læne sig tilbage og nyde fortællingen. 

Jeg kunne heller ikke forudsige hvad der ville ske på noget tidspunkt igennem bogen, jeg blev bare overrasket gang på gang, hvilket virkelig var skønt.

Og så sker der altså bare en hel masse, men utroligt nok fik jeg aldrig følelsen af at det blev for meget eller overdrevet, det passede på en måde bare meget godt sammen. 

Dette er altså bare en serie jeg ikke kan andet end at anbefale jer læsere, specielt jer der elsker en god fantasy, spækket med drama og spænding. 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.

Anmeldereksemplar: Et lille skridt på vejen.

Et lille skridt.

Titel: Et lille skridt på vejen. 

Original titel: Ett litet steg på vägen. 

Forfatter: Jenny Fagerlund.

Udgivet på dansk ved: Palatium Books.

Udgivet på dansk den: 12/06-2020.

Antal sider: 238. 

Antal stjerner: 3,5.

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Et lille skridt på vejen. 

Nogle gange er man nødt til at rejse ud for at finde hjem.

Stella arbejder som koordinator på et rejsebureau i Stockholm og trives i sit fredelige arbejde. Særligt fordi hendes privatliv ikke er specielt fredeligt. Hun er enlig mor, og hendes syvårige søn Felix har det ikke let i skolen. Han bliver holdt udenfor og får ofte skylden for konflikter.

Da rejsebureauet bliver pålagt effektiviseringer og får en tur i konsulentmaskinen, er freden forbi. Stellas stilling ændres i omlægningerne af firmaet, og hvis hun ikke vil miste sit arbejde, er hun nødt til at sige ja til at rejse rundt og vurdere hoteller og oplevelser i Norden. Ikke nogen nem opgave for en enlig mor. En af hendes nye opgaver er at afprøve et nyt koncept på det nyrenoverede højfjeldshotel i Fröliden.

Stellas første indskydelse er at sige nej tak til opgaven, men efter endnu en hændelse på skolen, der gør Felix ulykkelig, får hun nok. Sammen begiver de sig af sted mod fjeldet, for måske er denne rejse den mulighed og pause, de begge har brug for?

Så har jeg fået læst - Et lille skridt på vejen. - Det var en bog jeg var virkelig spændt på om ville falde i min smag, den første bog jeg læste af denne forfatter var ikke helt en fornøjelse, og jeg er derfor stadig lidt tilbageholdende på hendes bøger. Men jeg må nu alligevel sige jeg synes dette var en smuk familiebog, også selv om den til tider tabte mig lidt, så nød jeg den, og jeg er glad for at jeg besluttede at læse den! 

Stella bor alene med sin søn Felix som er 7 år, man kan vel praktisk talt kalde hende alene mor, da Felix far bor i London. 

Stella arbejder rigtig meget, og har utroligt svært ved at sige nej til sine chefer og kollegaer hvis de beder hende om hjælp. 

Stella ved at Felix har det rigtig svært i skolen, og beslutter sig så da hendes stilling på jobbet bliver lavet om, at tage ham med på sin forretnings rejse, hvilket hun håber måske kan hjælpe Felix lidt med at komme væk fra alle problemerne. 

Dette var både en bog jeg fandt spændende, sød og smuk, men også en smule træls og trist. Der var en detalje ved Stella som jeg virkelig havde svært ved at håndtere, og det var hendes måde at håndtere at Felix ikke havde det godt i skolen. 

I starten af bogen giver hun udtryk for hun er bekymret for ham, at hun ved han har det svært i skolen, men alligevel siger hun ikke nej til overarbejde, og lader Felix være i SFO'en stort set hele dagen, trods hun ved han ikke kan lide det. 

Jeg kunne ikke forstå hvordan en bekymret mor, kunne sætte sit job i første række, frem for sin søn. Og det gjorde altså også bare at det trak en del ned i stjernerne. 

Men ser man bort for den detalje, vil jeg sige bogen var god. 

For efter at Stella beslutter at tage Felix med sig på sin forretningsrejse til det hotel hun skal vurdere, falder problemerne lidt i baggrunden, og familiehyggen træder lidt mere frem. 

Familiebånd er en stor del af denne bog, og jeg synes det var smukt, jeg elsker gode familie bøger, og trods jeg ikke brød mig om Stella's håndtering af Felix og skolen i starten, endte det nu alligevel ret godt. 

Men trods det her familie tema, som fylder en god del i bogen, rummer den også en smule kærlighed, som var med til at gøre bogen en smule mere spændende, men jeg synes også det var fedt, at det ikke var den del der fyldte det hele, og var det helt store tema.

Sproget i bogen var let, flydende og forståeligt, jeg havde let ved at følge med, og jeg kom også ret hurtigt igennem bogen grundet det lette sprog. Det helt sikkert en bog jeg vil sige ville være helt fin til den måske ikke så stærke læser, jeg følte hvert fald ikke den var fyldt med komplicerede sætninger, eller lange ord. 

Men alt i alt, trods den lidt dårlige start, endte jeg med at synes ret godt om bogen, og jeg vil helt sikkert anbefale bogen her til jer læsere der elsker en god feelgood-bog, med massere af familie og varme.

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Overraskelsesbog/Anmeldelse: Skeletter i skabet #3 - Ildfugl.

Skeletter.

Titel: Skeletter i skabet #3 - Ildfugl. 

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes. 

Forlaget: Facet.

Udgivet: Genudgivet 23/03-2020.

Antal sider: 400. 

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget som overraskelse af forlaget,

så mange tak til dem! 

Ildfugl. 

"Jeg vil gerne være din ildfugl.” Baltazar flammede op. I mørket var det endnu tydeligere, at han var meget stærkere end de andre flammer. 

”Jeg ved, jeg har styrken til det,” fortsatte han. 

”Jeg hørte, hvad Nilas læremester sagde. Jeg kan blive en fantastisk ildfugl. 

Meget stærkere end gamle Goya, men Nila tør ikke. Hun er bange. Er du bange, Davie?”

Davie er kommet i lære som flammetæmmer. 

Sammen med sin læremester Nila skal han tæmme den vilde ild til husflammer. 

Men det er ikke alle flammer, der vil tæmmes, og Davie kommer på en stor prøve, da han og Nila forlader Zantora.

Så har jeg også fået læst den tredje og næst sidste bog, i den spændende serie Skeletter i skabet - Ildfugl. - Og hvor må jeg sige den var lige så fantastisk som de første to bøger, og endnu en bog jeg bare ikke kunne slippe før jeg var færdig. 

Jeg læste i 6 timer uden andet end små pauser, for jeg måtte bare vide hvad der ville ske for unge Davie denne gang!

Jeg glæder mig helt bestemt til den fjerde og afsluttende bog nu! 

Davie har mistet endnu en lærerplads, denne gang blev hans lærermester Edward dræbt af et skelet under en afhøring, og Davie blev også selv næsten dræbt. 

Dette har dog ikke stoppet Davie i at ville afsløre hvem der var grunden til blodtågen. 

Men ham Davie mistænker, er bestemt ikke interesseret i at blive afsløret, og har besluttet sig for at holde et ekstra godt øje med Davie, faktisk så skaffer han ham også en ny lærerplads. 

Denne gang skal Davie i lærer som flammetæmmer, et job der bestemt heller ikke er det sikreste. 

Igen kom jeg med Davie ud på en masse spændende oplevelser. Dette er nu Davie's tredje lærerplads, så jeg må indrømme jeg var virkelig spændt på om det også ville gå galt på denne lærerplads, og som forventet blev det ikke en stille og rolig lærertid for Davie, for som altid får han rodet sig ud i en masse problemer. 

Devon, hans fætter lurer stadig i baggrunden og skaber problemer for Davie hvor han kan, men faktisk er han ikke så stor en del at første halvdel af bogen, jeg vil sige han kommer faktisk først rigtigt igen i sidste halvdel, men det var også rigtig fint, for det gav tid og fokus på Davies nye lærerplads som flammetæmmer, som bestemt er et virkelig spændende job, jeg vil faktisk sige det er det job der har gjort mig mest nysgerrig af alle dem vi høre om i bøgerne! Så det håber jeg bestemt der kommer lidt mere af i næste bog! 

Men ud over lærerpladsen, så er Davie jo også meget fokuseret på at finde beviser for at det er politikeren Adamo som var skyld i blodtågen i anden bog, hvilket bestemt ikke er nemt, og meget farligt! 

Men alt i alt vil jeg sige at dette helt klart er en fortsættelse der endnu engang lever op til sine forgængere, jeg nød virkelig hver en side, og alt spændingen og dramaet! Og jeg er spændt på at følge Davie på endnu flere eventyrer i næste og sidst bog i serien. 

Og jeg er bestemt spændt på hvad der kommer til at ske, for det var jo en ret overraskende slutning bogen havde, og bestemt ikke en jeg havde forudset på noget tidspunkt. 

Generelt vil jeg faktisk sige at jeg på intet tidspunkt igennem bogen har kunnet forudsige hvad der ville ske, der var konstant overraskelser, og jeg nød hver og en af dem! 

Dette er stadig en serie jeg kun kan anbefale, så har i ikke allerede læst bøgerne, så synes jeg i skulle komme igang! 

Bogen er tilsendt som overraskelse af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Anmeldelse: Caraval #1.

Caraval. 

Titel: Caraval #1. 

Original sprog: Engelsk.

Forfatter: Stephanie Garber.

Udgivet på dansk ved: Turbine. 

Udgivet på dansk den: 13/10-2017.

Antal sider: 413.

Antal stjerner: 5/5.

Husk, det er kun et spil.

Caraval er fuld af kærlighed, intriger og drama: Scarlett Dragna har aldrig været andre steder end på på den lille ø Trisda, hvor hun bor med sin lillesøster og sin dominerende far. Men gennem hele sin barndom har hun længtes efter at opleve Caraval - den årlige, ugelange forestilling, hvor publikum spiller med i en dødsensfarlig leg for at finde ud af, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi.

På trods af deres fars ønske bliver Scarlett kidnappet af sine vilde lillesøster Donatella og en farlig - men også farligt forførende - ung sømand ved navn Julian og ført til det sted, hvor årets Caraval opføres. Men snart forsvinder Donatella, og Scarlett bliver tvunget til at slå sig sammen Julian i jagten på at finde Tella, før Caravals onde Master gør det.

Dette var en bog jeg virkelig var spændt på at gå igang med, jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente af bogen, men jeg havde nu alligevel lidt forventninger til den efter alt den ros den har fået af andre anmeldere og læsere, og jeg må faktisk sige at den overraskede positivt og holdt mig fanget og underholdt igennem hele bogen! 

Jeg skal helt sikkert læse videre på denne her serie, og jeg må bestemt håbe på at de sidste to bøger i serien bliver oversat til dansk, ellers må jeg bare igang med den engelske udgave! 

Scarlett Dragna bor på øen Trisda sammen med sin lillesøster Donatella og sin dominerende far. 

Hun har aldrig forladt øen før, og har heller ikke rigtigt nogle planer om det, altså lige indtil hun får biletter til Caraval. 

Scarlett har siden barndommen længdes efter at opleve det magiske Caraval, en ugelang forstilling hvor publikum spiller med i en dødsenfarlig leg for at finde ud af hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasy. 

Dog er Scarlett ikke sikker på om hun vil tage afsted, men den beslutning tager Donatella hurtigt for hende, hun vælger nemlig at kidnappe Scarlett med hjælp fra den forførende sømand Julian. 

Men allerede inden Caraval rigtigt starter forsvinder Donatella, og Scarlett skal nu finde hende, midt i alt kaoset fra Caraval.

Der gik virkelig ikke lang tid fra jeg begyndte på bogen her og til jeg var fanget, og da jeg blev færdig var jeg mildest talt mundlam, der skete så meget jeg på intet tidspunkt havde forstillet mig ville ske, eller overvejet. 

Bogen her formåede virkelig at være uforudsigelig og overraskende gang på gang.

Scarlett var en interessant karakter at følge, og hun er sådan set også den eneste karakter's synsvinkel vi følger, hvilket egentlig også var passende, da det gjorde det hele mindre forudsigeligt og mere nervepirrende.

Scarlett virker som typen der tænker mere på hvordan andre har det, end sig selv. Hun går hvert fald meget op i hvordan sin lillesøster har det, hvilket jeg på en måde fandt meget smukt.

Jeg kom hvert fald til at holde en smule af Scarlett igennem denne her bog. 

Caraval er magisk, farverigt og spændende. Jeg er utroligt imponeret over at forfatter Stephanie Garber har kunnet skabe noget som Caraval, og stadig holde styr på alle detaljerne, jeg kan hvert fald forstille mig det ikke har været helt let, for selv som læseren kunne jeg godt fornemme at jeg skulle holde tungen lige i munden for at fange alle hint og detaljer undervejs i læsningen. 

Bogen her er som sagt på intet tidspunkt forudsigelig, jeg kunne på intet tidspunkt gætte mig til hvad der ville ske, og prøvede jeg, skete der noget helt andet end forventet. 

Der var det ene plottwist efter det andet, og en vild slutning som jeg på intet tidspunkt havde forstillet mig. 

Men jeg vil også sige det var skønt at blive overrasket gentagende gange, for det gjorde bare læseoplevelsen så meget bedre. 

Sproget i bogen her vil jeg sige ikke altid er det letteste, der kan godt komme et par formuleringer der kan forvirre den mindre trænede læser, selv som den mere stærke læser kunne jeg godt et par gange blive tabt undervejs. 

Men jeg vil dog rose forfatteren for hendes ivrige forbrug af detaljer til at beskrive omgivelser, handlinger og karakterene, det var let for mig igennem hele bogen at forstille mig, at jeg fulgte Scarlett på sidelinjen igennem hele bogen. 

Jeg vil også sige at Stephanie er god til at give sine bipersoner liv. De gjorde mig nysgerrig, og var bestemt også med til at jeg ivrigt læste videre. 

Dette er virkelig ikke en bog jeg har kunnet sammenligne med noget andet jeg har læst, men mange andre sammenligner den med - Nattens Cirkus. - Så måske jeg skulle få læst den bog også. 

Men alt i alt var dette virkelig en magisk og spændende læseoplevelse, og jeg kan kun anbefale jer andre læsere at give den en chance hvis i ikke allerede har læst bogen. 

Overraskelsesbog/Anmeldelse: Skeletter i skabet #2 - Blodtåge.

Skeletter. 

Titel: Skeletter i skabet #2 - Blodtåge.

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes. 

Forlaget: Facet. 

Udgivet: Genudgivet 23/03-2020.

Antal sider: 247. 

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget som overraskelse af forlaget,

så mange tak til dem!

Blodtåge.

Jeg sank. Det her var noget, jeg aldrig ville kunne rette op på igen. Det her var en forbrydelse, der ville følge mig resten af livet.
Jeg rev døren til skabet op.
»Davie, hvad?« Skelettets blik flakkede fra mig til skålen i min hånd.
Jeg kastede blodet mod det.
»Du, slægtsskelet, vogter og beskytter af min familie. Som det sidste slægtled, søn af George Valden, barnebarn af Odvad Valden, Oldebarn af Bernard Valden .«
»Nej,« hviskede det med blodet sivende ned ad de hvide knogler.
»Jeg byder dig at ...« Jeg tøvede et kort sekund.
Skelettet for frem og lagde hænderne om min hals. Jeg gispede. Jeg havde været for langsom.

En blodtåge opstår, når nogen har gjort noget så utilgiveligt, at hele byen er i fare. Af skam brækker slægtsskelettet sine knogler i stykker og lader sit rituelle blod lægge sig omkring byen. Blodtågen er en advarsel til alle om, at noget ondt er på spil.

Så har jeg fået læst anden bog i skeletter i skabet serien - Blodtåge. - Og hvor må jeg sige den levede op til sin etter! 

Jeg var faktisk så spændt på at læse videre på serien, at jeg begyndte på toeren lige efter jeg havde afsluttet etteren, og endnu engang stoppede jeg ikke før at jeg var helt færdig med bogen. 

Dette er virkelig en serie der har slået benene væk under mig, og jeg glæder mig virkelig til at læse de sidste to bøger i serien nu! 

Da jeg gik igang med toeren var jeg jo egentlig stadig i universet, så jeg skulle ikke tænke over at huske detaljer fra etteren og falde ind i universet igen, hvilket var skønt. 

Men i etteren skete der jo en del for Davie, han fandt for eksempel ud af at det dødsbarn der var stukket af, i virkeligheden var hans fætter, hvilket fik ham ud i en del problemer, da hans fætter begynder at afpresse ham, og det stopper bestemt ikke i denne toer, det bliver bare værre og værre. 

Men det var ikke det eneste dødsbarn han blev præsenteret for, for hans lærermester viste sig jo at gemme et dødsbarn i kælderen som viste sig at være læremesterens datter. 

Men det endte jo også med i slutningen, at nogen opdagede det dødsbarn, og hans lærermester blev så anholdt. 

Men altså, denne toer handler nu en smule mere om de her spændende slægtskeletter, og hvor må jeg sige det var spændende! 

For et af skeletterne har skabet en blodtåge, som de jo gør ved at knuse deres knogler, men de gør det kun hvis deres slægt har gjort noget utilgiveligt og blodtågen er en advarsel om noget ondt er på spild! 

Men efter som Davies gamle lærermester er anholdt, står han uden lærerplads, men får hurtigt en ny. For skeletinspektørerne i byen har nemlig brug for hjælp nu hvor der er en blodtåge de skal have opklaret. Davie skal derfor være med til at afhøre slægtskeletterne, hvilket virkelig bliver noget af en oplevelse for Davie. 

Generelt handler toeren bare meget om slægtskeletterne og blodtågen, men der er stadig en god potion af dramaet med dødsbørnene igennem bogen, hvilket bare holdt mig fanget.

Jeg sad igennem hele læsningen med en knude i maven af spænding, og jeg følte virkelig siderne læste sig selv. 

Jeg havde ikke følelsen af at det her bare var tekst på et stykke papir på noget tidspunkt under læsningen, jeg følte derimod jeg fulgte Davie på sidelinjen og så alt som skete det i virkeligheden, og hvor må jeg sige det er altså bare med til at gøre læseoplevelsen så meget bedre. 

Sproget i denne fortsættelse er stadig dejligt let og nemt at følge med i, og jeg vil også sige at Nicole er fortsat super dygtigt til at beskrive og forklare i masser detaljer! 

Men i denne fortsættelse, møder vi jo også lidt nye personer, som for eksempel skeletinspektørerne, som har et virkelig spændende job, men også en smule farligt. 

Og der vil jeg så sige at Nicole er super dygtig til at gøre sine bipersoner, netop som skeletinspektørerne, super interessante, de har virkelig deres egen stemme og egen baggrundshistorie, der gør de ikke bare falder i et med tapetet, hvilket er en detalje jeg sætter stor pris på, for det er bare endnu en ting der gør bøgerne endnu mere spændende! 

Dette er bare fortsat en serie jeg virkelig nyder, og ikke kan andet end at anbefale jer læsere! 

Bogen er tilsendt som overraskelse af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Anmeldereksemplar: Sangen i Vinden #1. - Troldkvindens Hittebørn.

Sangen i vinden. 

Titel: Sangen i vinden #1. - Troldkvindens Hittebørn.

Forfatter: L. Bjørn Aagesen. 

Forlaget: Vildskud og Vindfrikadeller. 

Udgivet: 30/04-2020.

Antal sider: 257.

Antal stjerner: 2/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem. 

Troldkvindens Hittebørn. 

"Hvor kommer vandet fra? Hvor kommer børnene fra? Det er det, det hele drejer sig om, ikke? 

Det store intet? Bah! Jeg siger dig, der er noget udenfor, som vi ikke må vide noget om. 

Det er ikke farlige tanker, det er sandt." 

Herthalie's hjerte sprang et slag over. Hun forsøgte at ligge musestille. 

Hvis hun goldt øjnene lukket, ville det forsvinde, alt dette skræmmende. 

Når hun åbnede øjnene ville Raven være, som han plejede og ikke sidde der og udbrede sig med kætterske ideer. 

Hun ville råbe at han skulle tie. 

Hun ville ikke høre det - men på en eller anden måde kunne hun ikke lade være med at lytte. 

Raven tav længe. Havde han opgivet at sige mere, fordi hun ikke svarede? 

Jeg har nu fået læst den første del i trilogien - Sangen i vinden. - Og jeg må desværre erkende dette er ikke en serie jeg kommer til at læse videre på, da det desværre ikke var en bog der fangede mig, den levede desværre ikke op til de forventninger jeg havde til den. 

Da jeg begyndte på bogen, gik der desværre ikke lang tid før jeg indså at bogen ikke var noget for mig, dog valgte jeg at læse den færdig. 

Herthalie er vores hovedperson, en ung pige der er vokset op i Dionea, med moder Flo som overhovede. Hun er vokset op i troen at der ikke findes noget ude for Dionea, og hun skal bare følge reglerne ellers går det galt. 

Men langsomt begynder hun at få spørgsmål, hvor kommer vandet fra? Og hvor kommer børnene egentlig fra? De kaldes jo hittebørn. 

Men hun er ikke den eneste, Raven lufter ideer om noget mere for hende, og tankerne begynder at plage hende. Inden længe indser hun at der er noget helt galt i Dionea, og da moder Flo indser det bliver hun forvist til mosen. 

Herthalie er desværre ikke en karakter der sagde mig noget, jeg synes hun virkede en smule flad, hun manglede følelser og energi. Jeg følte ingen forbindelse til hende, og det var sådan set der jeg begyndte at fornemme at bogen ikke ville sige mig noget. 

Men jo længere jeg kom ind, indså jeg også bare at jeg følte universet manglede noget, noget jeg havde svært ved at forklare. Men jeg havde lidt følelsen af at universet manglede energi, spænding og gejst, jeg følte intet som jeg plejede når jeg læser og lærer en ny spændende verden at kende. 

Sproget i bogen er meget simpelt, og jeg vil sige den ville nu egentlig være en ret god trænings bog for mindre øvede læsere, jeg kom hvert fald ret let igennem den, og havde nu måske ønsket lidt flere lange sætninger, og måske nogle komplicerede ord. 

Detaljer vil jeg dog sige der ikke manglede, forfatteren er dygtig til at forklare sine omgivelser, og handlingerne, han manglede bare følelserne. For selv om jeg vidste at nogle af de ting der skete i bogen var vilde, voldsomme og ment med massere følelser, følte jeg bare ikke noget, hvilket desværre bare trak ned i stjernerne. 

Men, jeg vil sige hvis der var arbejdet lidt mere med sproget, og gjort noget ved følelserne, kunne det her virkelig være blevet en fantastisk fantasy, for jeg kunne virkelig se nogle spændende emner, - En ond dronning og hendes moder der har overtaget et kongerige, børn der bliver stjålet og oplært med løgne, en der slipper ud og nu skal drage ud på en længere rejse for at overvinde de onde, der er virkelig mange spændende emner, de er desværre bare ikke helt fuldendte efter min mening. 

Og trods der er to bøger mere i serien, har jeg desværre bare ikke lyst til at læse videre på den efter denne etter, for jeg er bange for det ikke bliver bedre. 

Men! Jeg vil jo lige pointere, dette er jo kun min oplevelse af bogen, jeg vil helt klart sige i skal give den en chance hvis det er hvad i lyster, jeg kunne desværre bare ikke så godt lide den. 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.