Anmeldelse: Xanas bog #1. - Tidens fange.

Xanas bog.

Titel: Xanas bog #1. - Tidens fange. 

Forfatter: Søren Juhle. 

Forlaget: Byens forlag.

Udgivet: 06/08-2020.

Antal sider: 364. 

Antal stjerner: 3,5/5.

Tidens fange. 

“Husk at verden er én stor fantasi. Den er bare blevet malet med et tyndt lag virkelighed.”

Dante på 14 ved næsten alt om universet og flyvende fortidsvæsener. 

Til gengæld har han ingen venner. 

Men et uforklarligt nordlys tvinger ham til at overtale Lucy og Storm til at hjælpe med at løse mysteriet. De deler absolut ikke hans nørdede interesser, indtil det går op for dem, at det blå lys måske indeholder et signal fra fortiden. 

Men er det et råb om hjælp fra en pige, der levede for tusind år siden? 

Eller et varsel om, at de næste terrorister kommer fra middelalderen?

Jeg har efterhånden læst en del gode anmeldelser af denne her bog, og for ikke så lang tid anbefalede en anden dygtig boganmelder på instagram mig at give den en chance. Jeg har derfor endelig fået taget mig sammen til at læse den første bog i "Xanas Bog" og det var bestemt ikke en dårlig start.

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg sådan set meget hurtigt interesseret i hvad der skete, og hvem de forskellige var som vi fulgte, men jeg må også indrømme at handlingen hurtigt tabte min interesse. 

I løbet af bogen her følger vi mange synsvinkler, hvis jeg ikke talte helt forkert, var der omkring 7 forskellige personer vi får lidt fra. 

Jeg elsker normalt en masse synsvinkler, men det blev nu alligevel lidt for mange for mig, jeg kunne godt havde undværet et par stykker som fx Dantes morfar, Phillip og vidst også Phillips far. Det var 3 synsvinkler jeg syntes virkede en smule unødvendige. 

Min yndlingssynsvinkel var helt klart Dante. 

Jeg kom hurtigt til at synes om Dante og hans lidt spøjse personlighed, og kloge hoved. I starten virker han lidt skræmt og forsigtig, men jo længere ind vi kommer jo modigere synes jeg han bliver, og han udvikler sig også lidt. Jeg kunne godt lide at følge den udvikling han kommer igennem. 

Vi følger jo også Lucy og Storm. Jeg kunne som sådan også godt lide at følge dem. De havde også lidt at slås med. 

Storm er meget nervøs, og det er han meget igennem hele bogen, men han udvikler sig også og begynder at tro lidt mere på sig selv og få lidt mere mod. Så det var endnu en udvikling jeg synes var fed.

Lucy virker som en meget vred og indebrændt pige. Ikke særligt populær, men bestemt heller ikke upopulær. Men hun udvikler sig bestemt også, jeg oplevede at hun blev mere rolig, udadvendt og følsom. 

Dante, Storm og Lucy formår virkelig at knytte et smukt venskab undervejs i bogen, og det var nok det ved bogen jeg syntes bedst om. 

Handlingen fangede mig ikke så meget, men nu er bogen jo heller ikke rigtigt skrevet til min aldersgruppe, så det måske derfor den ikke fangede mig helt. 

Men jeg vil sige at jeg er helt sikker på at mange i alderen 11-14 år vil elske bogen her. Den har nogle fede elementer med fantasy, noget fortid og nutid, tidsrejse, dinosaurer og en masse andet spændende som de yngre læsere vil elske. 

Samtidig vil jeg også sige at på trods af bogen ikke fangede mig, så var den virkelig godt skrevet. Det hele fungerede godt sammen, og der var gang i spændingen. 

Samtidig er der også noget karakterudvikling undervejs som gjorde den endnu bedre. 

Og så vil jeg sige at jeg elskede det her budskab med at bare fordi man ikke har de samme interesser eller personligheder, så kan man sagtens skabe nogle dybe og stærke venskaber med hinanden. 

Sproget i bogen er dejligt let, så jeg vil sige at selv den mindre trænede læser vil kunne følge med. Måske ville den også være god til at træne læsningen med.

Samtidig har forfatteren også været gavmild med sine detaljer, jeg havde hvert fald på intet tidspunkt svært ved at forestille mig noget af det der skete undervejs.

Forfatteren har også været supergod til at give alle karakterne både hovedpersonerne og bipersonerne masser personlighed og liv. Jeg følte hvert fald på intet tidspunkt at nogle af dem faldt i et med tapetet eller blev kedelige. 

Så på trods af at bogen ikke lige fangede min smag helt, så havde den masser af gode kvaliteter som vil gøre den god for mange andre. Så jeg kan godt anbefale både yngre og ældre læsere at give den en chance.  

Anmeldereksemplar: Cry Baby.

Cry Baby. 

Titel: Cry Baby. 

Original titel: Cry Baby.

Forfatter: Ginger Scott. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 06/06-2021.

Antal sider: 337.

Antal stjerner: 4,5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Tristan & Riley. 

Tristan Lopez er loyal over for sine brødre. Han har ikke noget valg, for han er nærmest født ind i den bande, der holder alle kvarterets børn og unge i

et jerngreb. Han har villigt viet sit liv til banden, for han ved, at en dag er det ham, der skal lede den.
Tristan er loyal hele vejen igennem. Loyal da hans far kommer i fængsel. Loyal da en rival trykker sin pistols kolde metal ind i Tristans ansigt. Loyal da hans mor tigger ham om at rejse, så snart hun kommer hjem fra afvænning. Men det er svært ikke at ønske at leve som en almindelig 17-årig, og Tristan
holder fast i skolen, selv om han inderst inde ved, at det er umuligt at slippe ud af banden og gadens livsstil.

Riley Rojas hører ikke til i Tristans verden. Hun er bare et af de mange ansigter i skolen. Men pludselig er hun dér; i gang med at slæbe kasser ud af en gammel pickup-truck og ind i et hus, Tristan har beskudt et par måneder før.
Hun er høj nok til at se ham direkte i øjnene og stærk nok til, at man ikke kan ignorere hende. Og pludselig fylder hun i Tristans gader med sin frygtløse
stemme, der taler bandens ledere imod. Hun skubber Tristan rundt på basketballbanen, og hun spiller bedre end hans venner. Og nogle gange bedre end ham. 

Hun udfordrer ham. Hun ydmyger ham. Og han kan lide det. Og når hendes lyseblå øjne ser ind i hans, har han lyst til at opgive banden og det voldsomme gadeliv. 

Han kan ikke bede hende om at skride, for Riley bestemmer selv, hvad hun gør. 

Og i virkeligheden ønsker han heller ikke, at hun holder sig væk.
Hun forvirrer ham, og hun tester hans loyalitet. 

Tristan er ved at forelske sig, og det kommer til at slide ham i stykker.

"Cry Baby" er en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med, specielt fordi jeg elskede forfatterens tidligere serie "McConnell-trilogien." Jeg var derfor meget spændt på om bogen her kunne leve op til mine tårnhøje forventninger, og det må jeg sige at det gjorde den bestemt også. 

Jeg venter spændt på endnu mere fra Ginger Scott, en forfatter der helt klart kunne blive en af mine yndlings. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg meget hurtigt fanget af både handlingen, vores hovedpersoner, og det miljø de lever i. Det var anderledes end så mange af de andre bøger jeg har læst, og det vækkede min nysgerrighed, og gjorde sådan set også at jeg ikke slap bogen før jeg havde vendt sidste side. 

Bogen handler jo selvfølgelig om Tristan og Rileys kærlighedsforhold, men den handler også om det her bandemiljø som Tristan er vokset op i, og det var noget der virkelig fangede min opmærksomhed.

Det tydeligt at Tristan har haft en voldsom barndom, og at miljøet er barskt. 

Våben og stoffer er en dagligdag for Tristan, og det er heller ikke unormalt for ham at hjælpe med at stjæle, slås eller begrave lig. 

Jeg ved jo godt at bandemiljøet er ret voldsomt i virkeligheden, men jeg må nu alligevel indrømme jeg blev lidt overrasket over hvor meget en 17-årig kunne blive blandet ind i, men også lidt skræmt. 

Jeg var ikke den største fan af Tristan i starten, han virkede ret arrogant, træls og som en rigtig drengerøv. Men alt det ændrede sig faktisk som jeg kom længere ind i bogen og lærte ham rigtigt at kende. Jeg så en anden side af ham, en side hvor han var en kærlig, omsorgsfuld og loyal person, og i sidste ende kom jeg nu til at holde ret meget af ham. 

Det har hvert fald også været en fornøjelse at få lov til at se den personlige udvikling kan kommer igennem efter at have mødt Riley. 

Riley elskede jeg fra start af. Hun er en kærlig, sød og omsorgsfuld pige. Men hun er også en pige med ben i næsen, og en vild stædighed. Der skulle virkelig meget til at hive hende ned, og hun lod sig bestemt ikke koste rundt med. Samtidig ville hun ikke holdes ude, og ville gå lang for at blive accepteret, specielt af Tristan og drengene på basketball banen. 

Jeg var imponeret over hendes kampgejst, og jeg elskede den. 

I løbet af bogen sker der en del for de to unge personer. Kærligheden spirer, venskaber opstår, en ven forsvinder, og ønsker om fremtiden ændre sig. 

Jeg vil sige at specielt for Tristan skete der en del. Han får øjnene op for at den fremtid han havde forestillet sig, måske ikke lige var den han ønskede sig. Men hvordan kan han komme ud af noget han er vokset op i, og som ingen bare forlader uden konsekvenser?

Det var spændende fra start til slut. 

Sproget er dejlig nemt og forståeligt. Der var dog en ting ved teksten der irriterede mig lidt, og jeg ved ikke om det er oversættelsen, jeg har ikke læst bogen på originalsproget. Men nogle gange virkede det som om der var brugt nogle ret specielle ordvalg og oversættelse, samt lidt uenighed i hvad der er hvad. Fx bliver Rileys bil ofte nævnt, det ene øjeblik er det en pickup, og det næste en varevogn. Det forvirrede mig en smule til tider, og det skete også med andre ting undervejs. Og det har altså gjort at jeg ikke kunne give den sidste halve stjerne. Det sprang lidt for meget frem. 

Ginger har været super god til at bruge en masse detaljer til at beskrive alt i bogen, alt fra omgivelserne, til det miljø de bor i. Jeg vil sige hun har været utroligt god til at beskrive det barske og ubehagelige bandemiljø, men samtidig også gøre det spændende og interessant at høre om. 

I løbet af bogen møder vi jo også en del forskellige personer, men jeg synes det var overskueligt og nemt at finde rundt i dem alle. En af bipersonerne jeg specielt faldt for, var Lauren, en rolig pige som er vokset op sammen med Tristan, men har et helt andet forhold til banderne. Jeg elskede hendes stædighed, og det at hun virkede så ærlig, altså det virkede som om hun altid sagde lige præcis hvad hun mente uden at pakke det ind. 

Og så er der Dub.. En person jeg på ingen måder brød mig om. Han var generelt bare en ret ubehagelig person. 

Men alt i alt vil jeg ellers sige at dette var en spændende, hård og tåretrækkende fortælling, som jeg kun kan anbefale alle læsere at give en chance. 

Bogen er tilsendt til anmeldelse af forlaget, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Anmeldereksemplar: Woodlake-serien #4. - Lydbogsindlæseren i Woodlake.

Woodlake. 

Titel: Woodlake-serien #4. - Lydbogsindlæseren i Woodlake. 

Original titel: The Fix #4. - My Perfect Fix. 

Forfatter: Carey Heywood. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 22/06-2021. 

Antal sider: 326. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Lydbogsindlæseren i Woodlake. 

Lucy Olson har besluttet at flytte fra storbyen Colorado til den lille by Woodlake i New England for at begynde et mere afslappende kapitel i sit liv og være tættere på sin bedstefar. 

Som lydbogsindlæser kan hun arbejde hvor som helst. 

Lucy havde dog ikke overvejet, at der ville være lokal sladder, problemer med at finde et sted at bo, en brysk (men lækker) udlejer og hun havde slet ikke forventet ... ja, at vente sig.

Den lokale anlægsgartner Gideon Thompson er berygtet i Woodlake – og ikke kun for sit fantastiske havearbejde. 

Han nyder sit uforpligtende liv som den sidste af de lækre Thomsonbrødre, der er single, men der er bare et eller andet over hans intelligente, rapkæftede nye lejer, der får gnisterne til at fyge og får ham til at overveje, om der mon er andet og mere i livet end at være single.

Den ubekymrede damernes ven må gøre op med sig selv, om han er klar til at lægge singlelivet på hylden. Lucy må på sin side prøve at lægge sine bekymringer over hans ry og sin egen situation til side, hvis kærligheden skal have en chance.

Endelig har jeg fået læst den fjerde og sidste bog i "Woodlake" serien, og jeg må sige at denne er nok gået hen og blevet en af mine yndlingsbøger ud af de fire. Den holdt mig fanget fra start til slut, og jeg elskede at følge vores hovedpersoner! 

Dette er en serie jeg kommer til at genlæse mange gange, og elske lige meget hver gang. 

Da jeg begyndte på bogen, må jeg indrømme at jeg faktisk var lidt nervøs. Jeg har aldrig været helt stor fan af Gideon når jeg har læst og hørt om ham i de 3 andre bøger, der var bare noget ved hans personlighed der gjorde mig skeptisk. 

Men det har godt nok ændret sig i løbet af denne bog her, og jeg vil sige han er nok blevet min yndlingsperson ud af de her fire brødre i Thompson familien. 

Gideon er en sød, omsorgsfuld og utroligt god bror. Men han er også lidt af en charmør, specielt blandt kvinderne. Og så er han jo også rygtet for ikke at være interesseret i et seriøst forhold, måske det er hvad der har gjort mig så skeptisk omkring ham. I løbet af denne bog har jeg set en helt anden side af ham, og jeg forelskede mig måske lidt i ham. Ikke nok med han er en god bror, så er han virkelig også en loyal ven, og det oplevede Lucy også i denne bog. 

Lucy kunne jeg sådan set lide allerede fra start af. Ikke nok med hun har det fedeste job med at indtale bøger, så er hun også en varm og kærlig person. Men hun er også en kvinde med ben i næsen, hun kan klare sig selv, men hun er heller ikke bleg for at tage imod den hjælp Gideon giver hende.

Gideon og Lucy er et fantastisk par, på nogle punkter ligner de meget hinanden, men alligevel formår de at udfordre hinanden på hver sin måde. De er et fantastisk par! 

Handlingen var jeg vild med. Jeg vil sige at de første 3 bøger lignede lidt hinanden i handlingen, men denne her var lidt anderledes. Deres forhold kommer ikke hurtigt, og de ender ikke i seng med hinanden i starten eller i midten. Der går tid, og der sker lidt undervejs som gør de er forsigtige i forhold til hinanden, og det gjorde mig nysgerrig. 

Jeg sad flere gange og tænkte "Nu sker det, nu ender de sammen!" hvor det faktisk ikke rigtigt skete. Hvor de i de andre bøger egentlig ret hurtigt ender sammen i et kærlighedsforhold, opbygger Gideon og Lucy et stærkt venskab, og det nød jeg at opleve. Det var nok noget af det jeg elskede mest ved bogen, deres stærke venskab.

Men jeg var selvfølgelig også fanget af den intense lidenskab der er. For altså på trods af de bare er venner, er der seksuelle frustrationer og intense følelser fra begge parter, og jeg var spændt på at se hvornår og hvordan de ville reagere på dem. 

Men nu vil jeg ikke spoile det hele, jeg kan hvert fald kun sige at handlingen fangede mig hele vejen igennem. 

Sproget er som altid dejligt let, og jeg følte endnu engang at jeg bare fløj igennem teksten. 

Samtidig er Carey som altid også gavmild med sine detaljer, og jeg havde derfor ingen problemer med at leve mig ind i fortællingen. 

I løbet af bogen møder vi jo mange af de gamle personer fra de første to bøger, og hvor må jeg sige det var et dejligt gensyn med dem. Men vi møder jo også lidt nye, og jeg må sige at dem har Carey også formået at gøre levende og interessante. Der var en bestemt person jeg bare ikke brød mig om, men uden ham, havde det slet ikke været det samme. 

Men alt i alt vil jeg sige at dette var en fantastisk afslutning på serien, og denne er helt klart blevet min yndlingsbog i serien. 

Og så kan jeg selvfølgelig kun anbefale jer læsere der elsker en sød, humoristisk og spændende romance, at give den en chance. Man kan sagtens læse den uden kendskab til de første 3 bøger, men jeg anbefaler selvfølgelig også de 3 andre. 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Anmeldelse: Hopeless #2. - Altid håb.

Hopeless.

Titel: Hopeless #2. - Altid håb.

Original titel: Hopless #2. - Losing hope.

Forfatter: Colleen Hoover. 

Udgivet på dansk ved: Lindhardt og Ringhof. 

Udgivet på dansk den: 17/10-2018. 

Antal sider: 360. 

Antal stjerner: 5/5. 

Altid håb.

Nogen gange er man tvunget til at se sig tilbage og acceptere sin fortid for at kunne se fremad og leve livet.

Uden håb prøver Sky at forstå de hemmeligheder, minder og modsatrettede følelser, der opstår sammen med Dean, men hans fortid forbliver lidt af et mysterie. 

I Altid håb får man et indblik i hans følelsesliv og alt det, han er formet af. 

For det viser sig, at Dean er traumatiseret af et minde om en lille pige, og at han hele sit liv har forsøgt at frigøre sig fra en overvældende skyldfølelse. 

Han havde dog aldrig forudset, hvor hårdt det ville være endelig at møde den pige igen og finde den ro, han så desperat ønsker.

I denne anmeldelse findes der spoilers fra bog et i serien. 

Så har jeg også fået læst "Hopeless #2, Altid håb" og hvor må jeg sige at den var mindst lige så god som sin forgænger. 

Jeg er altså stadig fan af Colleen Hoovers bøger! 

Da jeg begyndte på bogen, havde jeg stadig handlingen frisk i hukommelsen da jeg næsten lige havde læst første bog færdig. 

Men det betyder jo sådan set også godt jeg kendte denne dels slutning, jeg vidste hvordan det ville ende mellem Dean og Sky, men der var jo alligevel en del jeg ikke kendte til. 

Som sagt har vi skiftet synsvinkel i denne del af serien, og vi følger nu Dean. 

Jeg synes det var skønt at få Deans syn på alt det der skete, både fra før de mødtes og efter. Jeg fik ligesom svar på en del af de spørgsmål der var kommet i løbet af bog et. 

Det gjorde jo så også at jeg er kommet tættere på Dean, og jeg fik en bedre forståelse af hvorfor han tog de valg han nu gjorde om fx at holde det hemmeligt at Sky i virkeligheden var den kidnappede pige Hope. 

Men det gjorde også jeg kom til at lære ham endnu bedre at kende, og se ham i en helt anden vinkel end jeg gjorde i første bog. Og jeg må sige at Dean har virkelig fået en plads i mit hjerte. 

I første bog hørte vi jo om hans søster Les som havde begået selvmord, og vi vidste jo egentlig godt lidt efter at have læst første bog hvorfor hun egentlig gjorde det. Men der kommer en dybere og mere detaljeret forklaring i denne del. Det var en hård forklaring, og den formåede virkelig at trække tårer. 

I starten af bogen foregår de første par kapitler et år før Dean og Sky mødes, og lidt før Les faktisk begår selvmord, og det gav mig et ret godt indblik i hvem Dean var før. 

Efterfølgende ser vi jo Dean og Sky mødes, og ja vi kender jo deres historie fra første bog. Men undervejs ser vi også hvordan Dean alene gennem en notesbog og breve bearbejder og kommer sig over Les's valg, han skriver altså til hende og får noget af vreden og sorgen ud på den måde. 

Men nu skal jeg jo ikke spoile hele bogen, i må selv læse den for at finde ud af mere. 

Alt i alt vil jeg sige at denne fortsættelse var velskrevet og medrivende. 

Så på trods af man kendte deres historie, får man alligevel en del vigtige informationer som giver svar på alle de spørgsmål man nu har fra den første bog, og slutter serien på en rigtig fin måde. 

Dette er helt klart en serie jeg kan anbefale jer læsere der elsker en overraskende og romantisk bog, at give den en chance. Og så håber jeg selvfølgelig at i vil nyde den ligeså meget som jeg gjorde.

Anmeldelse: Hopeless #1. - Uden håb.

Hopeless.

Titel: Hopeless #1. - Uden håb. 

Original titel: Hopeless #1. - Hopeless.

Forfatter: Colleen Hoover. 

Udgivet på dansk ved: Lindhardt og Ringhof. 

Udgivet på dansk den: 17/10-20218

Antal sider: 425. 

Antal stjerner: 5/5. 

Uden håb.

Nogen gange er det sværere at acceptere sandheden end leve med løgnen ...

Det må Sky sande, da hun møder Dean - en fyr kendt for sit blakkede ry. Han vækker en masse følelser i hende, som hun ikke forstår. 

Han både skræmmer og fascinerer hende, og noget ved ham får hende til at tænke på sin meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig.

Selv om Sky forsøger at holde sig fra ham, er Dean vedholdende, og langsomt lader Sky paraderne falde. Båndet mellem dem udvikler sig. 

Men det viser sig, at den mystiske Dean har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en grad, så hun er forandret for altid. 

Kan Sky og Dean hele deres følelsesmæssige sår og finde en måde at leve og elske grænseløst?

"Hopeless" Er en serie jeg efterhånden har haft stående på reolen et års tid, og nu var det på tide at jeg fik den læst. 

Jeg har tidligere elsket de bøger jeg har læst af Colleen Hoover, så jeg var ret spændt på om Hopeless nu kunne leve op til mine ret så høje forventninger. Og det kan jeg så afsløre med det samme, at det gjorde den bestemt.

Da jeg begyndte på bogen, var planen egentlig bare at læse et par timer. Men jeg endte faktisk med at blive så fanget af Skys fortælling at jeg ikke stoppede før jeg var helt færdig. 

Jeg måtte bare vide hvordan det hele ville ende. 

I starten var jeg ikke helt så stor fan af Sky. Jeg havde svært ved at læse hende og forstå hende. Hun virkede så kold og følelsesløs. Men alt det må jeg sige virkelig ændrede sig efter hun mødte Dean Holder. Hun begyndte at åbne sig mere, og jeg følte jeg forstod hende bedre, og det gjorde så også at jeg kom til at synes bedre om hende. Jeg følte at jeg lærte hende bedre at kende. 

Sky kommer også gennem noget af en udvikling fra vi møder hende i starten og til vi slipper hende igen, det var en hård, men god udvikling. 

Dean var jeg virkelig skeptisk omkring i starten. Ærligtalt skræmte han mig lidt. Hans temperament var voldsomt og uberegneligt, han kunne gå fra at være glad og munter, til at være sur og nærmest aggressiv på ingen tid, og det skræmte mig virkelig. 

Men igen var det som om at jo mere jeg lærte ham at kende, jo bedre kom jeg til at synes om ham. Men det var først over halvvejs inde at jeg virkelig kom til at holde af ham. 

Handlingen i bogen overraskede mig virkelig, jeg troede sådan ca at jeg vidste hvad bogen handlede om ud fra bagsideteksten. Den lød lidt som den klassiske romance bog, men det kan jeg så afsløre og sige det er den på ingen måder. 

Over halvvejs inde, nok nærmere 300 sider inde, plus/minus, tog bogen virkelig en drejning. Der skete en masse jeg på intet tidspunkt havde overvejet ville ske. Og det var sådan set der hvor jeg indså at jeg kunne bare ikke stoppe med at læse, jeg måtte vide hvordan det hele endte. 

På de her omkring 430 sider, vil jeg sige at der sker en del. Men det virkede aldrig overvældende eller for meget, Hoover har formået at sprede det godt ud, og give os små pauser undervejs. 

Men nogle af alle de her ting der skete undervejs, var også hårde og jeg må indrømme at de trak et par tårer undervejs. 

Jeg vil sige at Hoover har virkelig formået at gøre handlingen i denne bog uforudsigelig og overraskende, og det var fedt. 

Sproget i bogen er dejligt let, og jeg følte bare jeg fløj igennem teksten. 

Samtidig har Hoover også formået at bruge masser detaljer til at beskrive alt fra omgivelser, personer til deres følelser. Ikke på noget tidspunkt havde jeg svært ved at leve mig ind i fortællingen og forestille mig alt det der skete, som stod jeg på sidelinjen. 

Faktisk vil jeg sige at dette kunne være en fortælling der kunne være ret fed at se blive filmatiseret. 

Vi møder jo også en del personer undervejs i læsningen, og jeg vil sige at dette er endnu en ting Hoover har formået at klare sig ret god med. Ikke en eneste person formåede at falde i et med tapetet og blive kedelige. Jeg elskede Six og Breckin, men jeg hadet Grayson. Så der var altså både karakterer jeg kunne lide, og nogle jeg knapt så godt kunne lide. 

Alt i alt vil jeg sige at dette virkelig er en velskrevet, barsk men også sød og humoristisk romance, og er man til lige præcis den slags romance, så skulle man give denne her en chance. 

Anmeldelse: Ravenspire #2. - Ønskemageren.

Ravenspire. 

Titel: Ravenspire #2. - Ønskemageren. 

Original titel: Ravenspire #2. - The Wish Granter. 

Forfatter: C. J. Redwine. 

Udgivet på dansk ved: Turbine. 

Udgivet på dansk den: 19/06-2017.

Antal sider: 388. 

Antal stjerner: 4/5. 

Ønskemageren.

Thad og Ari Glavens verden er blevet vendt på hovedet, efter at deres mor blev myrdet, og resten af den kongelige familie er døde på mystisk vis. 

Thad er blevet indsat på tronen, men gaderne i kongedømmet oversvømmes af vold, som den nye konge ikke kan stoppe. 

Ari er gennem sin opvækst blevet ignoreret af adlen og har aldrig næret noget ønske om at være en rigtig prinsesse. 

Og da Thad pludselig begynder at oplære hende til at tage hans plads, går det op for hende, at det aldrig har været skæbnens mening, at hendes bror skulle blive konge.

Det er i stedet Ønskemageren ved navn Alistar Teague, der har lokket Thad til at veksle både sin sjæl og folkets sikkerhed i bytte for tronen. 

Ari tager kampen op mod Ønskemageren, men hvis hun ikke kan overvinde den snu og magtfulde Teague, vil hun miste både sin bror og sin egen sjæl.

Jeg har længe haft "Ønskemageren" stående på min hylde, og nu tænkte jeg det var på tide at give den en chance. Så nu har jeg læst den, og jeg må sige at den var virkelig spændende. 

Dette er anden bog i en serie, men der er heldigvis selvstændige fortællinger, så jeg kunne sagtens læse den uden kendskab til den første bog. 

Men jeg ved at jeg med sikkerhed gerne vil læse de andre 3 bøger der er i serien. 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg ret spændt. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente af den. Jeg havde læst lidt om den, men ingen anmeldelser. Jeg vidste kun at det var en selvstændig bog i en serie som er inspireret af kendte eventyr, og det vækkede virkelig min nysgerrighed.

Jeg brugte meget lang tid på at sidde og gætte mig til hvilke eventyre denne bog var inspireret af, og kom frem til det var en blanding af lidt forskellige. Jeg synes det var lidt sjovt at sidde og gætte sig frem, det gjorde læsningen en smule mere spændende. 

Igennem bogen følger vi 3 forskellige synsvinkler. Ari, Sebastian og Alistar Teague. 

Ari elskede jeg allerede fra start af. Hun er en livlig, spændende og omsorgsfuld kvinde, men hun er også stædig og viljestærk. Hun opgav aldrig noget hun satte sig for, og kæmpede sig frem lige meget hvad. Jeg vil sige at Ari helt klart var min yndlingskarakter at følge i denne bog. 

Sebastian var vidunderlig. Han er en stærk, men plaget mand. Han har en hård baggrund, og har virkelig været igennem hel del i sin barndom. Men han er også en stille og omsorgsfuld mand, og han vil gøre hvad som helst for at beskytte dem han holder kært. Det var virkelig interessant at følge ham, i starten var han meget stille, indelukket og kølig, men jo længere ind i bogen jeg kom, jo mere åbnede han op og viste nogle fantastiske sider af sig selv. 

Og så er der Alistar Teague, ønskemageren. Han var en karakter jeg var meget nysgerrig på fra start af. Han er jo den slemme fyr, og den udstråling havde han også igennem hele bogen, men alligevel hadet jeg ham ikke helt. Jeg vidste aldrig helt om jeg skulle have ondt af ham, eller hade ham, og det gjorde det hele lidt mere interessant. Jeg kunne altså derfor også godt lide at følge ham. 

Handlingen var vildt spændende, og jeg var virkelig fanget af det hele fra start af. 

Forfatteren har virkelig skabt et velopbygget og medrivende univers som jeg kunne fordybe mig i, i flere timer uden at tænke over andre ting end hvad der skete i bogen. 

Og hele det her koncept med ønskemageren, forhandlingerne og eventyrene fangede mig fra start af og gjorde mig nysgerrig, jeg måtte bare vide mere. 

Samtidig med et fantastisk univers, har hun også skabt nogle karakterer jeg virkelig nød at følge, både de gode og de onde. De virkede livlige, ægte og ikke som et par personer i en fiktiv fortælling, og det gjorde læsningen så meget bedre. 

Forfatteren er også utroligt god til at bruge masser detaljer til at beskrive alt fra omgivelserne, til de følelser vores hovedpersoner brænder inde med. Hvilket jeg vil sige gjorde læseoplevelsen så meget bedre. Og jeg glæder mig helt til at genopleve forfatterens skrivestil når jeg engang går i gang med de andre bøger i serien. 

Men der er jo en grund til den manglende stjerne, og det er at jeg vil sige slutningen virkede for mig en smule forhastet, jeg kunne godt have brugt måske 50 sider mere, så hun havde trukket spændingen lidt mere ud i slutningen. Den var god, men en smule forhastet, og derfor følte jeg ikke jeg kunne give den sidste stjerne. 

Men ud over det, vil jeg sige at bogen var fantastisk, og jeg kan kun anbefale jer læsere der elsker eventyr, spænding og magi at give den en chance!

Anmeldereksemplar: Det begyndte i en elevator.

Alexa & Drew. 

Titel Det begyndte i en elevator. 

Original titel: The Wedding Date.

Forfatter: Jasmine Guillory. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 22/05-2021. 

Antal sider: 320. 

Antal stjerner: 2/5.

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Det begyndte i en elevator.

Alexa Monroe bor i Berkeley ved San Francisco, hvor hun er borgmesterens personalechef. Hun er ikke typen, der normalt ville tage til bryllup med en fuldstændig ukendt mand og endda én, som hun har mødt tilfældigt i en elevator. 

Men der er noget ved Drew Nichols, som hun ikke kan stå for.

Drew Nichols bor i Los Angeles og arbejder som pædiatrisk operationslæge. 

Han er notorisk single og er i store problemer, da han har brug for en ledsager til sin ekskærestes bryllup. En strømafbrydelse spærrer ham inde i en elevator med Alexa, som han har det så sjovt sammen med, at han spontant inviterer hende til at være sin ledsager.

Alexa og Drew ender med at have det fantastisk i hinandens selskab, men Drew skal tilbage til Los Angeles, og Alexa har ingen illusioner om, at det skal blive til mere. 

De er blot to yderst professionelle mennesker, der har haft en tilfældig weekend sammen.

Men de savner hinanden. Alexa og Drew er nødt til at forholde sig til, hvad de tror, de har brug for i deres liv, og hvad de i virkeligheden ønsker.

"Det begyndte i en elevator" var en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med. Det lød som en underholdende og romantisk bog, som ville være noget lige for mig. Samtidig var jeg da også meget spændt på forfatterens skrivestil, da det er første gang jeg læser noget fra hende af.

Da jeg begyndte på bogen, gik der ikke lang tid før jeg indså at bogen overhovedet ikke fangede mig. Jeg valgte dog at læse den færdig for at se om det ikke ville blive bedre længere inde. 

I løbet af bogen følger vi både Alexa og Drews synsvinkel, og den skifter meget ofte mellem dem. Der begyndte jeg allerede at stå lidt af. Det skiftede for ofte imellem dem, og flere gange i et kapitel. Jeg havde lidt ønsket spændingen ville trække ud, og at jeg på den måde ville blive mere ivrig efter at læse videre for at se hvad den anden part tænkte og følte. Men den tilfredsstillelse fik jeg ikke rigtigt ved at synsvinklerne skiftede så hastigt. 

Jeg brød mig aldrig rigtigt om hverken Alexa eller Drew. Ærligtalt følte jeg lidt deres personligheder smeltede sammen, de virkede for ens. Og det var med til at jeg følte de virkede en smule flade. 

Alexa og Drew møder hinanden i en elevator, hvor de ender med at blive fanget sammen under en strømafbrydelse. Spontant spørg Drew hende om hun ikke vil følges med ham til sin ekskæreste og bedstevens bryllup, og det siger Alexa ja til. 

Efter brylluppet og weekenden de tilbringer sammen, indser de at de faktisk hurtigt kommer til at savne hinanden, og beslutter sig for at rejse frem og tilbage for at se hinanden. 

Selve ideen her, med at de mødes, tilbringer en weekend sammen og forelsker sig lidt og så vil trodse distancen for at kunne være sammen, elskede jeg. 

Men desværre tabte jeg hurtigt interessen for bogen, og følte det blev ret kedeligt. 

Kærlighedsdelen elskede jeg, men den var ret lille. Jeg følte at det blev for meget sex, og alt for lidt kærlighed og opbygning af relation. Hver gang de mødtes, var det faktisk bare sex, sex og endnu mere sex vi hørte om. Jo, så hørte vi da også lidt om hendes søde tand og store kærlighed til kaffe. Men ud over det, følte jeg faktisk ikke rigtigt der skete noget.  

Sproget i bogen var som sådan let nok, men jeg følte kun irritation over det. Nu har jeg ikke læst bogen på det originale sprog, men jeg vil faktisk sige at jeg tror ærligtalt bogen havde været meget bedre på engelsk. Jeg har hvert fald mistanken om at jeg ville have nydt den lidt bedre på det sprog, for jeg følte bare der var noget galt med oversættelsen. 

En positiv ting ved bogen, og en af grundene til den har fået de stjerner den har, er at forfatteren har været yderst gavmild med sine detaljer. På intet tidspunkt i bogen kunne jeg ikke forestille mig hovedpersonernes omgivelser, oplevelser eller handlinger. Og jeg elsker jo detaljer, der kan næsten ikke være for mange. Så det var derimod et plus ved bogen. 

Men så kommer vi til de karakterer vi møder undervejs. Desværre må jeg endnu engang indrømme at jeg følte de var flade og intetsigende. Jeg tror at den eneste karakter jeg sådan rigtigt brød mig om var Carlos. Drews ven og kollega. Han var sød, morsom og fornuftig, og talte flere gange Drew til fornuft. Men ellers var der faktisk heller ikke andre bipersoner der sagde mig noget. 

Så alt i alt må jeg sige at denne bog levede desværre ikke op til mine forventninger, mine stjerner er udelukkende givet ud fra ideen til bogen, og at forfatteren er gavmild med sine detaljer. 

Men husk nu læsere, dette er jo udelukkende mine tanker og meninger til bogen, synes i den lyder interessant, så giv den endelig en chance, måske kan i lide den! 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger  til bogen.