onsdag den 8. juni 2022

Anmeldereksemplar: Hævnens paradis.

Hævnens paradis. 

Titel: Hævnens paradis.

Original titel: Reckless Girl. 

Forfatter: Rachel Hawkins. 

Udgivet på dansk ved: Falco.

Udgivet på dansk den: 03/05-2022. 

Antal sider: 330. 

Antal stjerner: 3,5/5

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Paradis & en øde ø. 

Lux og hendes kæreste Nico længes efter at komme væk fra deres kedelige tilværelse i Hawaii, så da parret bliver hyret til at sejle to kvinder til en afsidesliggende ø i Stillehavet tager de chancen og sætter sejl mod nye eventyr.

På rejsen får de mulighed for at knytte bånd over drinks under stjernehimlen, mens de langsomt nærmer sig destinationen. Trods sommersol, smukke unge mennesker og turkisblåt vand varer idyllen dog ikke længe, snart begynder dybt begravede hemmeligheder at dukke op til overfladen, og den ellers eventyrlige rejse bliver til en skræmmende og farlig færd alt for langt væk fra civilisationen.

Lux finder ud af, at ikke alle er den, de udgiver sig for at være, og at det ikke er alle, som kommer levende fra øen.



"Hævnens Paradis" Er en bog jeg var meget spændt på at læse. Jeg har læst forfatterens tidligere serie "Hex Hall." utroligt mange gange, og jeg elsker den lige meget hver gang, med det sagt havde jeg altså også en del forventninger til bogen her. 
Jeg var dog også ret spændt på bogen, fordi den lød virkelig spændende, mystisk og uhyggelig, og er der noget jeg er vild med, så er det en god thriller. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg ret hurtigt fanget, og siderne vendte sig også ret hurtigt, men som jeg kom længere ind begyndte interessen og dale lidt. I starten virkede den ret mystisk og interessant, men med tiden begyndte den bare at virke en smule langtrukken og tør, og jeg vidste ærligtalt ikke hvor det ville lede hen. 
Bogen er ret interessant bygget op. Vi springer nemlig i tiden fra nutid til fortiden. I nutiden følger vi kun Lux synsvinkel, men i fortiden springer vi mellem Lux og de to kvinder som hyrer Lux og Nico. Den del var jeg nu ret vild med, for kapitlerne var vildt mystiske. De afslørede ikke hemmelighederne med det samme, men lidt af gangen, hvilket var med til, at jeg læste meget hurtigere, for jeg måtte bare vide hvad de to kvinder gemte på af hemmeligheder. Til tider vil jeg faktisk sige at fortids kapitlerne var dem der fangede min interesse mest. 
Selve handlingen var okay fangende, men den skuffede mig desværre også en smule. Alt den her mystik om den mystiske ø, og dens baggrundshistorie fangede mig med det samme, og satte virkelig gang i tankemylderet. Under deres tur der til, kunne jeg ikke andet end at bygge en masse skrækscenarier op om hvad der ville ske når de kom frem til øen, og jeg vil egentlig også sige at handlingen var uforudsigelig, for jeg havde ikke set den komme med slutningen. Så selve den del var ret fed. 
Den skuffende del var, at jeg ikke synes bogen her rigtigt faldt ind under genren thriller, hvert fald ikke som den primære genre. Jeg ville dermed hellere kalde det for en drama med en snært af thriller. Jeg sad nemlig ikke rigtigt på noget tidspunkt under læsningen med følelsen af uhygge eller skræk som en god thriller for mig, skal give. Det er egentlig også derfor jeg ikke har kunnet give den højere stjerne rating end jeg har gjort.  

Sproget var dejlig let, og jeg vil sige, at selvom der står en del på siderne, så føltes det som om, at jeg fløj gennem siderne. 
Forfatteren bruger et rigtigt billedsprog, der gjorde det let for mig at forestille mig alt der skete som en lille film. Faktisk tror jeg, at bogen her ville egne sig ret godt til en filmatisering, jeg ville hvert fald bestemt gerne se filmen. 
Vi møder ikke voldsomt mange folk i løbet af bogen, men jeg vil sige at dem vi mødte var spændende og virkede fyldige. Jeg stødte hvert fald ikke på en biperson, som jeg syntes virkede flade eller uinteressante. 
Så alt i alt vil jeg sige, at trods den ikke helt levede op til mine forventninger, var det bestemt en spændende læseoplevelse. Så er i til en spændingsroman, med mystiske øer og en dramatisk handling, så synes jeg bestemt i skal give bogen her en chance! 






Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar