mandag den 3. februar 2020

Anmeldereksemplar: Fønixens hjerte #6. - Stjernernes skæbne.

Fønixens hjerte. 

Fønixens hjerte #6 - Stjernernes skæbne. 

Forfatter: Christina Ramskov.

Forlaget: Mellemgaard.

Udgivet: 15/10-2019.

Antal sider: 382.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forfattere,
så mange tak til hende! 


Stjernernes Skæbne. 

Vulpes er død og har videregivet Jordens hjerte til Dargo, som nu måske skal være en del af rådet, men en stor fare lurer lige bag dem. Krigen er ikke slut, kun lige begyndt. Hekala og Zecons plan fortsætter, og Maria og hendes venner er som altid midt i det hele, klar til at hjælpe. Marias fremtid har aldrig været mere vigtig, og de valg, hun skal tage nu, kan ændre alt i den magiske verden, vores egen og andres.
Maria, hendes venner, familien og rådets eventyr forsætter. Manges skæbne blive opdaget, som giver flere spørgsmål end svar. Kan rådet nå at samle sig, kan de gøre en forskel, eller er det for sent? Vil dæmonerne gå i krig i Pangea? Vil magiske væsner komme til menneskenes verden? Og vil Maria endelig opdage den hemmelighed, visse elever på Manatecus-skolen bærer på? En hemmelighed, som kan ændre alle verdeners skæbne! 


Jeg har nu fået læst den sjette bog i fønixens hjerte serien, og hvor må jeg sige den var spændende. Dette er en serie jeg er gået hen og blevet ret vild med, men også en serie jeg snart ser frem til en afslutning på, mest i frygten for den snart begynder at blive for langtrukken. 

Da jeg begyndte på bogen skulle jeg lige falde ind i handlingen igen og huske hvor den femte bog sluttede, men efter jeg fangede alle detaljerne igen, flød jeg bare med handlingen, og nød hver en side.

Igen kommer vi ud på noget af nogle eventyrer med Maria og hendes venner, og jeg kedet mig bestemt ikke under læsningen, jeg var underholdt og fanget fra start af. 
I løbet af denne sjette bog er vi ikke meget på skolen mere, vi er mere ude i den magiske verden, og uden at fortælle alt for meget, så kan jeg afsløre at vi i denne sjette bog også kommer frem til dragernes verden, som bestemt var en verden jeg fandt interessant, trods vi er der under mindre gode omstændigheder. 
Igennem bogen er der også massere af drama og kampe, hvilket gjorde jeg virkelig havde svært ved at slippe bogen, jeg måtte bare vide hvad der ville ske for Maria. 
Men igennem bogen så er det lige som i de andre, at vi følger flere forskellige personers synsvinkler, hvilket bestemt også var med til at jeg bare måtte læse videre for at finde ud af hvad der ville ske. 

Bogen her er jo nr seks i serien, så vi er ved at være op på en del bøger, og trods det ikke er fordi det er de længste bøger, er der meget tekst på siderne, hvilket godt kan være med til at føle man kommer langsommere igennem bogen. 
Og selv om jeg elsker handlingen, spændingen, det letforståelige sprog og fantastisk detaljerede karakterer, så frygter jeg snart at bogen bliver for langtrukken, allerede nu er jeg begyndt at frygte hvis den syvende bog ikke er den afsluttende, at jeg godt kunne begynde at miste interesse. 
Forfatteren er fortsat god til at beskrive og forklare, trods der er til tider hvor hun måske overforklare lidt og derfor godt kan føles som unødvendige detaljer. Men jeg nyder alligevel hendes skrivestil da den er let og forståelig, så trods der er meget tekst tror jeg sagtens en 11+ årig kan følge med og forstå hvad der sker. 
Dette er helt sikkert en fed fortsættelse, og jeg er spændt på den syvende bog, bogen her sluttede jo alligevel ret spændende. 


Bogen er modtaget af forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar