fredag den 24. juli 2020

Anmeldelse: Dødefolket #1 - Gråzonen.

Gråzonen. 

Titel: Dødefolket #1. - Gråzonen. 

Forfatter: Aura Isolde. 

Forlaget: Ulven & Uglen. 

Udgivet: 14/02-2020.

Antal sider: 300.

Antal stjerner: 4/5. 






Dødefolket.

Gud skabte Dødefolket fordi, han var rasende på menneskene. Dødefolkets skulle sørge for, at det enkelte menneske døde, som det var Guds plan.
Da det blev klart for Gud, at Dødefolket misbrugte deres evner til koldblodigt at høste så mange sjæle som muligt, skabte han Oprørerne. De skulle sørge for, at Dødefolket kun høstede de sjæle, som var tiltænkt dem.

Rebecka ønsker intet andet end et normalt liv på Mors, hvor hun bor sammen med sin faster, men da dødemanden Diego udser hendes sjæl som dødefolkets eje, må hun kæmpe for sit liv.
Hun får hjælp af oprøreren Nick, der har viet sit liv til at beskytte Rebecka, men hvorfor? Og hvem af dem skal hun tro på, når de begge mener at følge Guds plan?




Så har jeg endelig fået læst første bind i dødefolket serien, og det er da bestemt en serie jeg ser frem til en fortsættelse af! 
Dog var der til tider hvor jeg gik lidt i stå og følte der ikke rigtigt skete så meget, men når der gjorde, så sad jeg også bare på kanten af sengen med en knude af spænding i maven! Jeg er spændt på hvad der kommer til at ske for Rebecka og Nick nu! 

Da jeg begyndte på bogen gik der egentlig ikke lang tid før jeg var ret fanget af handlingen, og karakterene, og jeg vil sige der gik faktisk heller ikke vildt lang tid før jeg var færdig med bogen. 
Rebecka er helt klart min ynglings karakter i denne bog, hun er stædig, viljestærk og nysgerrig. I starten var jeg lidt splittet omkring hvad jeg følte om hende, men det ændrede sig nu forholdsvis hurtigt. 
Rebecka kom ud for en del i denne bog, og hvor har hun mistet en del, både før i sin fortid, men også i den tid vi følger hende i bogen, og der vil jeg sige at hun føltes virkelig menneskelig, nogle gange kan de kvindelige hovedpersoner i nogle bøger godt blive de der stærke heltinder der aldrig knækker, men det følte jeg ikke om Rebecka, hun var trist, ked af det og modløs til tider, men på en måde der bare var med til at gøre hende mere menneskelig, det kunne jeg virkelig godt lide. 
Nick var en karakter jeg var lidt splittet omkring igennem det meste af bogen, jeg nød hvor loyal han var over for Rebecka, men der var bare noget over hans personlighed der gjorde jeg havde svært ved at synes 100% om ham, men det kan jo være det ændre sig i næste bog, det håber jeg da. 

Handlingen i bogen var spændende, jeg nød det her med at lærer om guds planer med dødefolket og oprørerne, det var spændende og fascinerende at lærer om! Forfatteren har været utroligt dygtig til at forklare og beskrive begge folk rigtigt godt, både hvordan de er, hvad deres planer er og hvor de stammer fra, og jeg håber virkelig at finde ud af mere i løbet af toeren, for jeg må da ærligt indrømme at her nær slutningen begyndte jeg da at tvivle på hvem der egentlig er de helt gode, og hvem man skal holde med! 
Men forfatteren har virkelig også gjort sit sprog og sin skrivestil let og forståelig, men på det plan at det ikke er alt for let og kedeligt, jeg nød det.
Dog vil jeg sige at der godt kunne have sket noget mere i løbet af denne bog, der var nemlig bare til tider hvor jeg følte vi gik lidt i ring og der kom lidt for mange gentagelser eller at det blev langtrukkent, og det er desværre grunden til den sidste manglende stjerne.  
Men alt i alt, vil jeg helt sikkert sige at dette er en bog jeg virkelig godt kan anbefale jer læsere der elsker spænding med noget kærlighed!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar