lørdag den 14. marts 2020

Anmeldereksemplar: Dæmonerne fra dybet #2 - Mennesket og ørnen.

Mennesket og ørnen. 

Titel: Dæmonerne fra dybet #2 - Mennesket og ørnen. 

Forfatter: Pernille Kim Vørs. 

Forlaget: Drømmefangeren

Udgivet: 09/11-2019.

Antal sider: 572.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forfatteren,
så mange tak til hende! 

Dæmonerne fra dybet.

Krigeren Arzuz flygter gerne fra alt hvad der har med følelser at gøre. Dæmonen i ham elsker følelser og gerne de tunge af dem. Den søger altid andre mørke hemmeligheder og mæsker sig i dem – lige til Arzuz møder Freja.

"Hun vender sig, tænker han. Hun er fortabt i mig. Efter den omgang jeg lige har givet hende, vil hun vende sig for at se en sidste gang på mit smukke fjæs. Han tager sig såret til brystet, da det viser sig at kvinden ikke engang sagtner farten, da hun runder hjørnet. Hvad fanden var det, der skete? Har han virkelig lige mødt sit kvindelige modstykke?"

Freja er en kvinde med en agenda. Hun har en plan, der under ingen omstændigheder må mislykkes. Hun skal finde krigerne med dæmonerne. Hun skal narre en af dem til at tro, at hun er deres mage. 

”Bliv!” befaler hun, og som har hun låst ham til stedet, bliver Arzuz liggende. ”Gør det ikke ved mig,” trygler han og ægte panik lyser i de smukke øjne. ”Freja, vær sød ikke at tvinge mig.” ”Drik!” Med en knurrende lyd fra dæmonen dasker han hendes hånd væk og angriber hendes hals med dæmonens knivskarpe tænder



Så har jeg endelig fået læst den længeventede fortsættelse på Dæmonerne fra dybet, dette er dog en serie der kan læses uafhængig af hinanden, da bøgerne skifter personer fra bog til bog, men inde for samme omgangskreds. 
Dog vil jeg helt klart sige i skulle læse begge bøger alligevel, da det er super gode bøger. 

Arzuz er en bestemt mand, han er stædig, stærk og møg træls, dog med tiden kom jeg til at holde lidt af ham nær slutningen. Han er ikke meget for følelser, og han er bestemt ikke fan af mennesker, for de er svage, og derfor har han det utroligt svært ved Freja, for noget ved hende tiltrækker ham, gør ham nysgerrig, besidderisk og beskyttende. 
Freja er en stædig og stærk kvinde, med et mål i livet og det er at beskytte sin niece og få hende i sikkerhed før de forkerte får fingrene i hende, for trods Freja er 100% menneske, så er hendes niece ikke. 
Men Freja's mål ender også i hede kampe, manipulation og sorg, og det ikke let for hende, for tiden er bestemt heller ikke med hende. 
Men trods Arzuz og Freja er vores hovedpersoner i denne bog, og deres bånd og kampe er en stor og vigtig del af bogen, så er det ikke kun deres bånd der fanger en, det er fx også niecen, hun er utroligt spændende, jeg var så nysgerrig på hende og hendes evner, og hendes baggrund, og jeg håber virkelig vi får mere af hende i næste bog, ellers bliver jeg lidt skuffet.
Men vi får faktisk også lidt mere info om hvad der sker i mellem Gabriel og Adeline, hvordan det går dem efter vi forlod dem i etteren, og det ikke dårligt. 
Men vi får også spændende info omkring de andre dæmoner, og jeg glæder mig helt bestemt til at få deres historier, så jeg krydser fingre for at der kommer nogle fortsættelser på dem! 

At være tilbage i dette fantastisk univers som Pernille har skabt, var fantastisk, Jeg fløj bare igennem den ene side efter det andet, trods bogen her er noget af en mursten, så var jeg færdig på ingen tid. 
Pernille er utrolig dygtig til at gøre sproget levende, hedt, barsk og forståeligt, der er intet der bliver pakket ind, hverken i de hede og erotiske scener eller når det bliver groft og modbydeligt, og ud over det, så bruger hun rigtig mange detaljer om omgivelser, personer, følelser, handlinger og situationer, der skal intet til for mig at forstille mig det hele, hvilket nok er det største plus for mig, og jeg må sige at jeg er utroligt imponeret over at hun kan holde styr på alle de detaljer om de forskellige karakterer, handling og alle detaljerne! Men ud over sine fantastiske evner til at gøre detaljer og sprog fangende, så formår hun at overraske, for selv når jeg troede jeg vidste hvor vi var på vej hen, så overraskede hun mig, og gjorde det modsatte af hvad jeg havde forventet. 
Jeg kan ikke andet end at sige nu, læs den, og elsk den forhåbentligt lige så meget som jeg gjorde. 
Nu venter jeg bare spændt på tredje bog, og håber på jeg ikke skal vente for mange år på den. 



Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter mine egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar