onsdag den 11. marts 2020

Anmeldereksemplar: Mere at holde af.

Mere at holde af.

Titel: Mere at holde af.

Original titel: Moore to love. 

Forfatter: Faith Andrews. 

Udgivet på dansk ved: Palatium books. 

Udgivet på dansk den: 10/01-2020. 

Antal sider: 320.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem!


Moore to love.

Engang troede jeg, at livet ville være lettere og rarere, hvis jeg var høj, blond og tynd som en supermodel. Men i virkeligheden er livet – ligesom de fleste almindelige kvinder – fuld af former og fejl. 
Men livet rummer også uendelige muligheder for at lære, at det ikke er tallet på vægten, der viser, hvad hjertet er i stand til.
Efter i årevis at have kæmpet med dårligt selvværd og været på utallige kure har jeg endelig besluttet at få mig en personlig træner. 
Min brors forlovede har entusiastisk hjulpet mig med alt for meget motivation, og nu er jeg, Madeline “Leni” Moore, klar til at smide bekymringerne over bord.
Det er så lige indtil, jeg løber frontalt ind i et træ og kolliderer med ham. 
Lane Sheffield, ham som man kun kan savle over. På afstand. Første gang, jeg så ham på løbestien, blev jeg underligt varm helt nye steder. 
Han er klart over mit niveau. 
Han er slank, elegant og atletisk i modsætning til mig, der er stor, kedelig og i dårlig form. Der er ingen grund til, at Lane kan lide mig, men … det kan han, og denne uvante opmærksomhed gør mig forvirret. 
Komplet forvirret.
Det, der begyndte som en sund rejse for at smide nogle kilo, ender som en mission for at finde mit sande jeg. 
Vil behovet for at passe ind og endelig have én at kalde min føre mig mod mit mål om at tabe mig eller mit mål om at blive lykkelig?
Jeg har fokuseret så længe på at blive tynd, at jeg ikke ved, at ikke al skønhed kan ses med det blotte øje.



Så er Madeline Moore's fortælling blevet læst, og jeg må sige den var virkelig interessant, og jeg havde virkelig svært ved at lægge den fra mig, faktisk stoppede jeg ikke med at læse før jeg var helt færdig med bogen. 
Faith Andrews er helt klart en forfatter jeg gerne vil læse flere bøger fra. 

Madeline Moore "Leni" er en stædig og stærk kvinde, men også en kvinde jeg kunne se lidt af mig selv i til tider. 
Leni vil rigtig gerne tabe sig og blive tynd, men alle de kure hun har prøvet virker aldrig rigtigt. Men da hendes brors forlovede tilbyder at hjælpe med det, siger hun ja tak. 
Dog vil jeg sige at jeg fik opfattelsen af de skulle træne ofte sammen og leve sundt, men man oplever dem faktisk kun træne sammen en gang, resten af tiden er det alene for hende, eller sammen med hendes bedste veninde, hvilket skuffede en smule. 
Men på Leni's daglige løbetur i parken møder hun ofte Lane Sheffield, som aldrig hilser lige som alle andre i parken gør, men alligevel fanger han Leni's opmærksomhed. 
Og en dag sker der ting og sager og de ender faktisk med at begynde og date! Men eftersom Lane ikke er den mest åbne person går det ikke altid glidende for dem, og Leni ender med et stykke tid at føle sig forrådt og løjet for. Men det synes jeg i skal læse bogen for at finde ud af mere om! 
Men Leni er helt klart en kvinde jeg kom til at holde meget af, og jeg nød virkelig at følge hende igennem hendes op-turer og nedture, det var fantastisk at lærer hende at kende. 

Nu til grunden for den manglende stjerne, igennem bogen er det jo meget fokus på Leni's vægttab, og derfor en del snak om hendes madvaner, hvilket irriterede mig en smule, der var meget fokus på hvad for mad der er rigtigt og hvad der er forkert, og det synes jeg var ret trist, for intet mad er forkert, og har man et madproblem i virkeligheden, kan det godt skubbe lidt til det. Jeg ved nemlig fra mig selv at jeg har svært ved at lade vær med at sige forkert og rigtigt, hvilket man virkelig ikke burde, så længe man ved at man skal spise med måde. Og derfor mistede den altså en stjerne efter min mening.

Men jeg vil ellers sige at skrivestilen og mængden på detaljer der beskriver det hele rigtig godt og derfor gør det hele lettere at læne sig tilbage og bare nyde, og det trak op i stjernerne og gjorde det til en super god bog, jeg kan virkelig ikke andet end at anbefale bogen, den var virkelig spændende og ret så sød. 


Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar