fredag den 27. marts 2020

Wrap-up Februar - 2020.

Wrap-up Februar 2020. 

Februar er slut, og det betyder jo det er tid til en opsamling af de læste bøger! Denne wrap-up kommer ud lidt sent, men grundet en masse stress her i løbet af Marts, har jeg simpelhen ikke fået taget mig tid til den før nu. 
Men! Februar var en okay læsemåned, jeg fik læst næsten 9 bøger, den niende bog nåede jeg ikke at blive færdig med, men den er læst færdig her i Marts måned. 
Men det blev til ca 2488 sider i løbet af Februar, så det er da alligevel en del sider! 

Men lad os komme til listen nu! 


  1. Mortal Engines #4, Byernes kamp. Skrevet af Phillip Reeve. - Jeg nåede ikke at blive færdig med bogen i Januar, så jeg læste de sidste 139 sider i starten af Februar. Det var virkelig en god afslutning på serien, og jeg må sige jeg savner virkelig det univers allerede, og jeg glæder mig virkelig til at genlæse bøgerne! - Anmeldereksemplar fra Alvilda forlag. - Anmeldelsen.
  2. Hjerter, strenge og andre ting der kan gå i stykker. Skrevet af Jacqueline Firkins. - Dette var en bog der overraskede mig en del, i starten var jeg skeptisk omkring hovedpersonens valg og handlinger, men endte med at blive en karakter jeg begyndte at holde af. - Anmeldereksemplar fra Palatium Books. - Anmeldelsen.
  3. Mere at holde af. Skrevet af Faith Andrews. - Denne bog var jeg ret hurtigt igennem, den var spændende, sød og underholdende, og jeg kunne bare ikke stoppe før jeg var færdig. Jeg nød virkelig at følge Madeline som er hovedpersonen i bogen, hendes kampe med vægten og kærligheden. Men læs endelig mere om det i anmeldelsen. - Anmeldereksemplar fra Palatium books. - Anmeldelsen.
  4. Tør du? #2, Vega's invitation. Skrevet af Ella-Maluca Floyd. - En virkelig spændende toer som virkelig lever op til sin forgænger. Og nu venter jeg bare spændt på tredje bog! - Anmeldereksemplar fra Forlaget Nelumbo. - Anmeldelsen.
  5. I skyggen af gyldne tider. Skrevet af Benno Moes. - Virkelig en speciel bog, tror aldrig jeg har læst noget ligne den, men underholdende synes jeg nu den var. - Anmeldereksemplar fra Forlaget Ulven og Uglen. - Anmeldelsen.
  6. Dæmonerne fra dybet #2, Mennesket og Ørnen. Skrevet af Pernille Kim Vørs. - Jeg var helt slugt, og kunne næsten ikke slippe den da jeg først var igang, trods det noget af en mursten var jeg igennem den på ingen tid! Jeg elsker virkelig Pernilles bøger, og kan bare ikke vente på en tredje bog i denne serie! - Anmeldereksemplar fra Pernille. - Anmeldelsen.
  7. Uden fornuft. Skrevet af Emma Mills. - En super sød bog, med tætte venskaber og familiebånd, men også spirende forhold og venskaber! Kan virkelig kun anbefales! - Anmeldereksemplar fra Palatium Books. - Anmeldelsen.
  8. Over dig. Del #2. Skrevet af Kis Baadsgaard. - Anden del af E-bogs novellen om Josefine og Rasmus hede og stormende forhold, virkelig en spændende fortsættelse! Over dig + Med dig. Del 2+3.
  9. Lucinias Lyrik #2, Sjælens Ekko. Skrevet af Marie Alexander White. - Jeg nåede ikke at få læst hele bogen i Februar, men det var en virkelig spændende bog! Og jeg glæder mig til mere fra forfatteren! - Anmeldereksemplar fra forfatteren. 

Det var alle de læste bøger i Februar, 
og jeg kan kun sige det var en måned fyldt med spændende og gode bøger! 
Jeg glæder mig til endnu flere gode bøger! 
Læste i nogle gode bøger i Februar? 


Tak til de forskellige forlag for anmeldereksemplarerne! 

Alvilda forlag: http://www.alvilda.dk/
Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Forlaget Nelumbo: https://nelumbopublishing.com/
Drømmefangeren: Pernille Kim Vørs side.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar