Duftapoteket.
Titel: Duftapoteket #3. - Mesterens falske spil.
Original titel: Die Duftapotheke #3. - Das falsche Spiel der Meisterin.
Forfatter: Anna Ruhe.
Udgivet på dansk ved: Straarup & Co.
Udgivet på dansk den: 02/06-2020.
Antal sider: 276.
Antal stjerner: 4/5.
Bogen er modtaget af forlaget,
så tusind tak til dem!
Mesterens falske spil...
Luzia Alvenstein er sentifleur. Hun kan ikke bare lugte, men også føle dufte. Men hvor stammer dette talent fra? Og hvordan kan hun lære at håndtere det?
Før Luzie når at finde svar på sine spørgsmål, kommer hun i besiddelse af en skrækindjagende viden: Den ondsindende Syrell de Richemont, lederen af De Evige, vil åbne nye duftapoteker over hele verden og udbrede forfærdelige dufte, der giver ham magten over alle mennesker.
Hurtigt beslutter Luzie og hendes ven, Mats, at tage til Paris for at forhindre Richemonts plan. Men i byen venter en fare og en større fjende, end Luzie nogensinde havde forestillet sig. Og da selv hendes bedste ven vender hende ryggen, ser alting sort ud.
Før Luzie når at finde svar på sine spørgsmål, kommer hun i besiddelse af en skrækindjagende viden: Den ondsindende Syrell de Richemont, lederen af De Evige, vil åbne nye duftapoteker over hele verden og udbrede forfærdelige dufte, der giver ham magten over alle mennesker.
Hurtigt beslutter Luzie og hendes ven, Mats, at tage til Paris for at forhindre Richemonts plan. Men i byen venter en fare og en større fjende, end Luzie nogensinde havde forestillet sig. Og da selv hendes bedste ven vender hende ryggen, ser alting sort ud.
Så har jeg også fået læst det tredje bind i Duftapoteket serien, og hvor må jeg sige at den bliver altså bare mere og mere spændende.
Jeg er virkelig spændt på hvad Anna Ruhe har i ærmet til os med fjerde bind nu, for der er allerede sket så meget spændende i de første 3 bind.
Da jeg gik igang med bogen, blev jeg med det samme suget ind i Luzie's verden og duftapoteket igen, og hvor var det endnu engang underholdende, spændende og overraskende at følge Luzie, Benno og Mats på flere farlige rejser!
Luzie og de andre fik metorpulveret tilbage fra de evige, og er nu tilbage i vante omgivelser og lever deres liv. Men inden vi ser os om, så er De evige tilbage på spil, og Luzie, Mats og Benno må endnu engang se en masse fare i øjne for at stoppe dem.
Luzie er en karakter jeg endelig er kommet til at synes rigtig godt om. Hun er sød, stædig og omsorgsfuld, men også til tider rigtig træls. Som jeg nævnte i anmeldelsen af anden bog, følte jeg virkelig hun var begyndt at vokse med ansvaret for duftapoteket, og det vil jeg sådan set sige hun fortsat gør, trods hun stadig tager dumme valg og handler før hun tænker. Men det er sådan set også bare med til at gøre hende til den person hun er, og mere menneskelig. Og det kan jeg lide.
Mats har jeg det sådan set stadig lidt svært ved, jeg synes om ham, men føler ikke helt der er den store udvikling med ham, som jeg oplever med Luzie, hvilket jeg synes er rigtig trist. Men måske det kommer i næste bog, det krydser jeg hvert fald fingre for!
Benno, ja han er simpelhen bare min ynglings karakter, han er så ægte og levende. Jeg kan virkelig ikke få nok at ham og hans livlige personlighed!
Handlingen i denne tredje bog var virkelig spændende, og vi kommer lidt ud omkring i verdenen. I anden bog var vi i Amsterdam, og i denne bog ender vi i Paris. Så vi kommer ud på lidt af nogle rejser, og jeg er virkelig spændt på hvor vi ender i fjerde bog!
De evige er en virkelig stor del af denne bog, og jeg synes det var virkelig interessant at komme tættere på dem, og se dem i deres omgivelser.
Anna har været rigtig god til at beskrive De evige, jeg kunne forstille mig dem alle, hvilket virkelig var en dejlig overraskelse. Det var let at fortstille mig dem, deres tøjstil, de dystre øjne, deres holdning og væremåde. Og de havde fylde, personlighed og dybde. De virkede ikke som ligegyldige bipersoner, og det var dejligt. Jeg elsker altid når der er massere af personlighed i de karakter jeg møder.
Sproget i bogen er fortsat dejligt levende, og jeg elsker den her detalje med der er lidt ændring i sproget når De evige snakker, det bliver lidt mere gammeldags og fornemt, men stadig let at følge med i.
Og illustrationerne er lige så smukke som altid, dog synes jeg det virkede til at der var mindre af dem denne gang, det var lidt trist. Men jeg ser frem til flere af dem i fjerde bog.
Men alt i alt vil jeg altså sige at dette var en spændende og medrivende fortsættelse, med massere af spænding og underholdning.
Dette er helt klart en serie jeg varmt kan anbefale, så hvis i endnu ikke har læst den, synes jeg i skulle give den en chance!
Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdning er til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar