mandag den 5. oktober 2020

Anmeldereksemplar: Harris brothers. #1 - Giv slip.

Harris Brothers.

Titel: Harris Brothers. #1 - Giv slip. 

Original titel: Harris Brothers #1 - Challenge. 

Forfatter: Amy Daws. 

Udgivet på dansk ved: Flamingo. 

Udgivet på dansk den: 11/08-2020. 

Antal sider: 343. 

Antal stjerner: 4/5. 

E-bogen er modtaget af forlaget,
Så mange tak til dem! 


Giv slip. 

”Jeg er ikke nogen fodboldkæreste. Jeg er en, der lægger planer og har mål.”
24-årige Indie Porter har aldrig haft en kæreste – eller været i seng med nogen for den sags skyld. 
Men nu skal der ske noget. 
Hun skal bare lige finde den rigtige fyr, som hun kan have en perfekt nat sammen med, inden hun finder den store kærlighed.
Camden er så meget ikke den rigtige fyr til det formål. Jo, Indie er tiltrukket af den høje, lækre fodboldspiller med de kække kommentarer, men et forhold vil være umuligt. Hun er hans kirurg, og han har kurs mod operationsbordet efter en knæskade, der kan koste ham hans karriere.
Der er noget ved Indie, som Camden ikke kan få nok af. Han kan være sig selv og indrømme sin usikkerhed sammen med hende. 
Han har aldrig haft svært ved at møde piger, men han har aldrig prøvet at falde for nogen.
Før nu.
Nu må Camden bare overbevise Indie om, at han er værd at bryde alle regler for.



  
Så har jeg fået læst den første bog i Harris Brothers serien, og jeg vil sige dette var både en bog der i starten irriterede mig, men alligevel endte med at underholde og holde mig fanget. 
Dette er bestemt en serie jeg godt kunne tænke mig at læse videre på i fremtiden. 

Da jeg begyndte på bogen her, var jeg ikke helt fan i starten, og specielt ikke af Indie og Camden. 
De irriterede mig begge på hver deres måde, men de formåede alligevel at blive til nogle karakter jeg kom til at synes om nær slutningen. 
Indie er en speciel kvinde, hun har ingen erfaring med mænd, for hun har altid fokuseret på sin uddannelse. 
I starten brød jeg mig ikke om hende, hun virkede stiv i det og ærligtalt lidt tør, samtidig med hun så til tider virkede som en ulidelig teenager. 
Men jo længere ind i bogen jeg kom, og jo bedre jeg kom til at lære hende at kende, jo mere begyndte jeg også at synes om hende. 
Camden var virkelig ulidelig i starten, bare en rigtig træls person. Han havde inden respekt for Inde, eller det at hun var hans læge, han tænkte kun på at komme i bukserne på hende. 
Og det irriterede mig noget så grueligt, at han ingen respekt havde for hende i starten. Men det var lidt det samme med ham som Inde, jo længere jeg kom, og jo bedre jeg kom til at kende ham, jo mere blødte jeg op for ham. 
Så i sidste ende kom jeg nu alligevel til at synes om begge vores hovedpersoner. 

Men da jeg så begyndte at bløde mere op over for Indie og Camden, begyndte jeg også at kunne nyde den underholdende handling lidt mere. 
Indie og Camden er to modsætninger af hinanden, og det udfordrede dem virkelig også, men det var også med til at styrke deres forhold. 
Og det var da også bare rigtig interessant af følge deres spirende kærlighed, men også bare at se hvordan de ville håndtere det da det begyndte at blive til noget mere end bare en løs aftale. For ingen af dem var jo interesseret i et forhold i starten. 

Sproget i bogen var dejligt let, og det meste af tide levende og interessant. Dog oplevede jeg til tider at det godt kunne blive en smule stift, men det var heldigvis meget sjældent. 
Kapitlerne skifter fint mellem Indie og Camdens synsvinkler, så vi får ligemeget fra begge parter, og et fint indblik i deres tanker og følelser. 
Forfatter Amy, vil jeg sige er super dygtig til at bruge en masse detaljer, så jeg havde let ved at leve mig ind i handlingen og følge begge parter på sidelinjen. 
Samt vil jeg sige hun også har været god til at få sine bipersoner frem, og give dem en stemme. 
Jeg blev specielt nysgerrig på Indie's veninde Belle, og jeg glæder mig til at lærer hende at kende i næste bog. 
Men hendes hovedpersoner er som sådan også rigtig fint beskrevet og fremvist, jeg var bare ikke fan af dem i starten, men som jeg kom til at lærer dem bedre at kende, have de også en interessant baggrund, og en masse dybde. 
Jeg vil nu også sige at Amy er god til at overraske og gøre sin fortælling mindre forudsigelig. Der var bestemt et par gange hvor jeg sad med tanken "Den havde jeg ikke set komme." Så det jo ret ret stort plus for mig. 
Så jeg vil sige dette var en sjov, varm og hed romantisk fortælling, og jeg kan helt klart anbefale den hvis i læsere elsker romantik!






E-bogen er tilsendt til anmeldelse af forlaget, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar