lørdag den 3. oktober 2020

Wrap-up September - 2020.

 Wrap-up for September 2020. 

Så er September altså slut! 
Og det er jo derfor blevet tid til en lille opsamling på hvilke bøger jeg har fået læst i løbet af September.
September er en måned der egentlig er gået ret hurtigt synes jeg, men jeg har også været en del igang! 
Jeg begyndte nemlig i starten af September at træne i fitness center igen!
Og hvor er det dejligt at komme igang igen! Men mens jeg har trænet har jeg altså også lyttet til lydbøger, så på den måde har jeg fået lidt ekstra læsning ind. 
Lige for tiden lytter jeg dog kun til bøger jeg allerede har læst før, da jeg nogle gange godt kan føle jeg ikke lige får alle detaljer med når jeg lytter til lydbøger. 
Men i September nåede jeg op på 11 fysiske bøger, 1 e-bog, 2 færdige lydbøger og 1 lydbog som jeg endnu ikke er færdig med, og 1 fysisk bog som jeg heller ikke nåede at blive helt færdig med. 
Så det er da alligevel en del læsning jeg har fået ind der.
Og i side antal blev det til ca 3959 sider, med e-bogs siderne! Lydbøgerne er ikke talt med, da jeg ikke tænker på det som læsning. 

Men skal vi ikke komme igang med listen, så i kan se hvilke fantastiske bøger jeg har læst? 




  1. Duftapoteket 2, Den sorte gådefulde blomst. Skrevet af Anna Ruhe, og sponsoreret af Straarup & Co. - Jeg begyndte jo på denne her i August, men nåde ikke at blive færdig. Det er jeg dog nu, og hvor var den god! Bedre end sin etter! - Læs anmeldelsen her.
  2. En landsbyaffære. Skrevet af Julie Houston, og sponsoreret af Palatium Books. - Virkelig underholdende bog! Varm, sjov og lidt trist. Jeg nød den virkelig, og kan kun anbefale den! 
  3. Mellem Himmel og Helvede #1, Daniel. Skrevet af Anne Christine Eriksen, og sponsoreret af Dreamlitt. - Dette var virkelig en bog der overraskede mig positivt! Jeg var simpelhen fanget fra start til slut, og glæder mig virkelig til at læse videre på serien! 
  4. Sandrytteren #3, Den døde zone. Skrevet af Tenna Vagner, og sponsoreret af Tenna. - Super spændende slutning på Saren's rejse, og jeg savner allerede universet! 
  5. Harris Brothers #1, Giv slip. Skrevet af Amy Daws, og ebogen sponsoreret af Flamingo Forlaget. - Dette var en bog der irriterede mig lidt i starten, men jeg endte med at føle mig underholdt og tilfreds, dette er helt klart en serie jeg godt kunne tænke mig at læse videre på! 
  6. Shadow Falls #1, Født ved Midnat. Skrevet af C.C. Hunter. Lyttet til som lydbog. - Jeg elsker stadig Shadow Falls universet! Og vil sige det en helt okay oplæser!
  7. Shadow Falls #2, Vågen ved daggry. Skrevet af C. C. Hunter. Også lyttet til som lydbog. - Jeg kan slet ikke få nok af Shadow falls, det ligemeget hvor mange gange jeg læser, lytter til dem, så får jeg aldrig nok! 
  8. Verdensherrerne #1, Opvågningen. Skrevet af Pernille Neergård, og et gammelt sponsoreret eksemplar fra Dreamlitt. - Jeg genlæste den da jeg endelig har fået toeren, og gerne lige ville genopfriske alle detaljerne, og hvor var den bare bedre end jeg huskede! 
  9. Verdensherrerne #2, Afsløringen. Skrevet af Pernille Neergård, og sponsoreret af Pernille. - WAOW, jeg virkelig elskede denne fortsættelse, og venter utålmodigt på tredje bog nu! 
  10. På røven gennem natten. Skrevet af Søren Poder, og sponsoreret af Søren og forlaget Brændpunkt. - Super underholdende bog! Bedre end jeg lige havde forventet, kunne da helt sikkert godt tænke mig at læse mere fra Søren en dag. 
  11. Lugnasad. Skrevet af Katja Berger, og sponsoreret af Katja. - Vildt spændende bog. Jeg slugte bare den ene side efter den anden, og kunne virkelig ikke få nok! Jeg måtte bare vide hvad der ville ske. Denne genre type må Katja meget gerne skrive mere af! 
  12. Duftapoteket #3, Mesterens farlige spil. Skrevet af Anna Ruhe, og sponsoreret af Straarup & Co. - Denne serie bliver bare bedre og bedre, og mere spændende! Jeg venter spændt på fjerde bog udkommer på dansk, så jeg kan komme med Luzie, Benno og Mats på flere rejser! 
  13. Fanny Fairychild, Alf af hjertet #3. Skrevet af Lykke Lindbo, og sponsoreret af Lykke. - Super fin slutning på serien, jeg læste den i et hug, for så spændende var den! 
  14. Sprækken til Luscuro #3, Elementkrigen. Skrevet af Julie Midtgaard, og sponsoreret af Julie og Tellerup. - Vildt spændende fortsættelse! Jeg kunne virkelig ikke lægge den fra mig, for jeg måtte bare vide hvad der ville ske for Gry og hendes venner! Og nu venter jeg bare utålmodigt på fjerde og sidste bind! 
  15. Sydens forbandelse. Skrevet af Henriette Vesterbak, og sponsoreret af Henriette. - Dette er den bog jeg ikke nåde at blive færdig med, men fortsætter med i Oktober måned! Dette er egentlig bare 14 dage i Austin igen, men fra John's synsvinkel, og det er virkelig interessant at få hans syn på det hele, trods jeg ikke kan fordrage ham. 
  16. Shadow Falls #3, Fanget ved tusmørke. Skrevet af C. C. Hunter. - Dette er så den tredje lydbog som jeg endnu ikke er færdig med. Men jeg er godt igang, så jeg er nok snart færdig med den også! 

Det var så alle bøgerne der er blevet læst og påbegyndt i September måned! 
Det blev alligevel til noget af en liste.. 
Men hvad med jer, har i fået læst nogle gode bøger som i kan anbefale?


Tusind tak til alle forlag, og forfattere for anmeldereksemplarerne! 

Henriette Vesterbak: Hendes fb side.
Julie Midtgaard: Hendes fb side.
Katja Berger: Hendes fb side.
Pernille Neergård: Hendes fb side.
Søren Poder: Hans fb side.
Straarup & Co: https://straarupogco.dk/
Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Tenna Vagner: Hendes fb side.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar